This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32010R1081
Regulation (EU, Euratom) No 1081/2010 of the European Parliament and of the Council of 24 November 2010 amending Council Regulation (EC, Euratom) No 1605/2002 on the Financial Regulation applicable to the general budget of the European Communities, as regards the European External Action Service
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1081/2010 af 24. november 2010 om ændring af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, hvad angår Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1081/2010 af 24. november 2010 om ændring af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, hvad angår Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
EUT L 311 af 26.11.2010, p. 9–14
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2013; stiltiende ophævelse ved 32012R0966
26.11.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 311/9 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU, EURATOM) Nr. 1081/2010
af 24. november 2010
om ændring af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, hvad angår Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 322, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3) (i det følgende benævnt »finansforordningen«) fastsætter de budgetprincipper og finansielle regler, der bør overholdes i forbindelse med alle retsakter. Det er nødvendigt at ændre visse bestemmelser i finansforordningen for at tage hensyn til de ændringer, der er gennemført ved Lissabontraktaten, og til oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, jf. Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (4). |
(2) |
Ved Lissabontraktaten oprettes Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (i det følgende benævnt »EU-Udenrigstjenesten«). Ifølge afgørelse 2010/427/EU er EU-Udenrigstjenesten en sui generis-tjeneste og bør behandles som en institution for så vidt angår finansforordningen. |
(3) |
I forbindelse med meddelelse af decharge bør EU-Udenrigstjenesten, eftersom den bør behandles som en institution for så vidt angår finansforordningen, fuldt ud være underlagt procedurerne i artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i artikel 145-147 i finansforordningen. EU-Udenrigstjenesten bør samarbejde fuldt ud med de institutioner, der er inddraget i dechargeproceduren, og tilvejebringe de nødvendige supplerende oplysninger, hvor det er relevant, herunder ved at deltage i møder med de relevante organer. Kommissionen bør fortsat i overensstemmelse med artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde være ansvarlig for gennemførelsen af budgettet, herunder for driftsbevillinger, som er forvaltet af EU-delegationschefer, der er Kommissionens anvisningsberettigede ved subdelegation. For at gøre det muligt for Kommissionen at varetage sit ansvar bør EU-delegationscheferne fremlægge de nødvendige oplysninger. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (i det følgende benævnt »den højtstående repræsentant«) bør samtidig underrettes og bør femme samarbejdet mellem EU-delegationerne og Kommissionens tjenestegrene. Eftersom denne struktur er ny, er det nødvendigt at anvende bestemmelser af høj standard om gennemsigtighed og budgetmæssig og finansiel ansvarlighed. |
(4) |
I EU-Udenrigstjenesten bør en generaldirektør for budget og administration være ansvarlig over for den højtstående repræsentant, for så vidt angår EU-Udenrigstjenestens administrative og interne budgetforvaltning. Generaldirektøren bør arbejde inden for den eksisterende ramme og følge de samme administrative bestemmelser som dem, der er gældende for den del af EU-budgettets sektion III, der henhører under udgiftsområde 5 i den flerårige finansielle ramme. |
(5) |
Oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten bør være baseret på de principper, der blev opstillet af Det Europæiske Råd den 29.-30. oktober 2009, særligt princippet om omkostningseffektivitet med henblik på budgetneutralitet. |
(6) |
Kommissionens delegationer bliver i henhold til traktaten om Den Europæisk Unions funktionsmåde en del af EU-Udenrigstjenesten som EU-delegationer. For at sikre disse delegationers effektive forvaltning bør alle deres administrations- og støtteudgifter til finansiering af fælles omkostninger afholdes af én støttetjeneste. Finansforordningen bør derfor åbne mulighed for at fastsætte mere detaljerede ordninger i enighed med Kommissionen med henblik på at lette gennemførelsen af EU-delegationernes administrative bevillinger. |
(7) |
Det er nødvendigt at sikre den fortsatte drift af EU-delegationerne og navnlig kontinuiteten og effektiviteten i delegationernes forvaltning af ekstern bistand. Kommissionen bør derfor bemyndiges til ved subdelegation at give EU-delegationschefer beføjelse til at forvalte budgetgennemførelsen af driftsudgifter for delegationer, der hører ind under EU-Udenrigstjenesten som en særskilt institution. Hvis Kommissionen gennemfører budgettet inden for rammerne af direkte centraliseret forvaltning, bør den desuden have tilladelse til også at gøre dette gennem bemyndigelse af EU-delegationscheferne ved subdelegation. De anvisningsberettigede, som Kommissionen har bemyndiget ved delegation, bør fortsat være ansvarlige for fastlæggelse af interne forvaltnings- og kontrolsystemer, mens EU-delegationscheferne bør være ansvarlige for hensigtsmæssig etablering og anvendelse af interne forvaltnings- og kontrolsystemer samt for forvaltning af delegationernes midler og indsats. De bør aflægge rapport herom to gange om året. En sådan uddelegering kan trækkes tilbage i henhold til de bestemmelser, der finder anvendelse på Kommissionen. |
(8) |
For at efterleve princippet om forsvarlig finansiel forvaltning bør EU-delegationscheferne, når de fungerer som Kommissionens anvisningsberettigede ved subdelegation, anvende Kommissionens regler og være underlagt de samme pligter, forpligtelser og ansvarlighed som andre anvisningsberettigede, Kommissionen har bemyndiget ved subdelegation. Til det formål bør de også referere til Kommissionen som deres institution. |
(9) |
Kommissionens anvisningsberettigede bevarer ansvaret for hele budgetsektionen vedrørende Kommissionen, herunder regnskabsforanstaltninger vedrørende bevillinger, som ved subdelegation forvaltes af EU-delegationscheferne. Det er derfor nødvendigt at klarlægge, at ansvaret for EU-Udenrigstjenestens ansvarsberettigede kun bør vedrøre budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten, således at der undgås ansvarsoverlapning. Kommissionens regnskabsfører bør også fungere som regnskabsfører for EU-Udenrigstjenesten med hensyn til gennemførelsen af budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten, som skal tages op til revision. |
(10) |
For at sikre kohærens og lige behandling af medarbejdere i EU-Udenrigstjenesten, der er anvisningsberettigede ved subdelegation, og Kommissionens anvisningsberettigede, samt for at sikre at Kommissionen bliver passende informeret, bør Kommissionens instans vedrørende finansielle uregelmæssigheder også være ansvarlig for at behandle uregelmæssigheder inden for EU-Udenrigstjenesten, hvis Kommissionen har overdraget EU-delegationscheferne gennemførelsesbeføjelser ved subdelegation. For at opretholde forbindelsen mellem ansvar for finansiel forvaltning og disciplinære foranstaltninger bør Kommissionen imidlertid have mulighed for at anmode den højtstående repræsentant om at indlede procedurer, hvis instansen konstaterer uregelmæssigheder vedrørende nævnte beføjelser, som Kommissionen ved subdelegation har overdraget EU-delegationscheferne. I sådanne tilfælde bør den højtstående repræsentant træffe passende foranstaltninger i henhold til tjenestemandsvedtægten (5). |
(11) |
Kommissionens interne revisor bør fungere som intern revisor for EU-Udenrigstjenesten med hensyn til gennemførelsen af både Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens budgetsektion, der skal tages op til revision. |
(12) |
For at sikre demokratisk kontrol med gennemførelsen af Unionens budget bør EU-delegationscheferne afgive en erklæring sammen med en rapport, der indeholder oplysninger om dels effektiviteten af de interne forvaltnings- og kontrolsystemer i deres delegation, dels forvaltningen af de opgaver, de varetager ved subdelegation. EU-delegationschefernes rapporter bør vedlægges som bilag til årsberetningen fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede og forelægges for budgetmyndigheden. |
(13) |
Betegnelsen »Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik« bør i finansforordningen fortolkes i overensstemmelse med den højtstående repræsentants forskellige funktioner i henhold til artikel 18 i EU-traktaten. |
(14) |
Forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 1. Denne forordning fastsætter regler for opstilling og gennemførelse af Den Europæiske Unions almindelige budget (i det følgende benævnt »budgettet«), og for aflæggelse og revision af regnskaber. 2. I denne forordning forstås ved:
3. Enhver henvisning til »Fællesskaberne« eller til »Unionen« forstås som en henvisning til Den Europæiske Union og/eller Det Europæiske Atomenergifællesskab, alt efter tilfældet.« |
2) |
I artikel 16, stk. 2, erstattes ordene »Kommissionens delegationstjeneste« af »Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten«. |
3) |
Artikel 28, stk. 1, første afsnit, affattes således: »1. Ethvert forslag eller initiativ, som Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (i det følgende benævnt »den højtstående repræsentant«) eller en medlemsstat forelægger lovgivningsmyndigheden, og som kan få budgetmæssige følger, herunder for antallet af stillinger, skal ledsages af en finansieringsoversigt og af en evaluering som omhandlet i artikel 27, stk. 4.« |
4) |
Artikel 30, stk. 3, første afsnit, affattes således: »3. Kommissionen stiller på en hensigtsmæssig måde de oplysninger om modtagerne af midler fra budgettet til rådighed, som den ligger inde med, når budgettet gennemføres centralt og direkte af dens tjenestegrene eller af EU-delegationer i henhold til artikel 51, stk. 2, samt oplysningerne om modtagerne af midler fra de enheder, som opgaver i forbindelse med budgettets gennemførelse er uddelegeret til, når der er tale om andre forvaltningsmetoder.« |
5) |
I artikel 31, stk. 1, indsættes ordene »Det Europæiske Råd og« foran ordet »Rådet« og ordene »og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil« indsættes foran ordet »opstiller«. |
6) |
I artikel 31 indsættes følgende stykke efter stk. 1: »EU-Udenrigstjenesten udarbejder et overslag over sine indtægter og udgifter og fremsender dette til Kommissionen inden 1. juli hvert år. Den højtstående repræsentant afholder konsultationer med de medlemmer af Kommissionen, der er ansvarlig for henholdsvis udvikling, naboskabspolitik og internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring om deres respektive ansvarsområder.« |
7) |
I artikel 33 tilføjes følgende stykke: »2a. I overensstemmelse med artikel 8, stk. 5, i Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (6) og med henblik på at sikre budgetmæssig gennemsigtighed på området EU's optræden udadtil sender Kommissionen budgetmyndigheden et arbejdsdokument sammen med budgetforslaget, hvori følgende er udførligt beskrevet:
Desuden skal følgende fremgå af arbejdsdokumentet:
|
8) |
I artikel 46, stk. 1, tilføjes følgende nr.:
|
9) |
I artikel 50, stk. 1, tilføjes følgende punktummer: »Der kan imidlertid aftales mere detaljerede ordninger med Kommissionen med henblik på at lette gennemførelsen af EU-delegationernes administrative bevillinger. Disse ordninger må ikke indeholde nogen form for undtagelse fra bestemmelserne i finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil.« |
10) |
I artikel 51 tilføjes følgende stykker: »Kommissionen kan imidlertid uddelegere sine budgetgennemførelsesbeføjelser vedrørende aktionsbevillingerne under sin egen budgetsektion til EU-delegationscheferne. Den underretter samtidig den højtstående repræsentant herom. Når EU-delegationscheferne fungerer som Kommissionens anvisningsberettigede ved subdelegation, anvender de Kommissionens budgetgennemførelsesbestemmelser og har samme pligter, forpligtelser og ansvar som alle andre, der ved subdelegation fungerer som Kommissionens anvisningsberettigede. Kommissionen kan trække denne delegation tilbage i overensstemmelse med dens egne regler. Hvad angår stk. 2, træffer den højtstående repræsentant de nødvendige foranstaltninger til at lette samarbejdet mellem EU-delegationerne og Kommissionens tjenestegrene.« |
11) |
Artikel 53a affattes således: »Artikel 53a Når Kommissionen gennemfører budgettet centralt, udføres gennemførelsesopgaverne enten direkte af dens tjenestegrene eller af EU-delegationerne efter artikel 51, stk. 2, eller indirekte efter artikel 54-57.« |
12) |
I artikel 59 tilføjes følgende stykke: »5. Hvis EU-delegationschefer fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation efter artikel 51, stk. 2, er de underlagt Kommissionen som den institution, der er ansvarlig for at definere, udøve, kontrollere og vurdere deres forpligtelser og beføjelser som anvisningsberettigede ved subdelegation. Kommissionen underretter samtidig den højtstående repræsentant herom.« |
13) |
I slutningen af artikel 60, stk. 7, andet afsnit, tilføjes følgende punktum: »Årsberetningerne fra de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede stilles også til rådighed for budgetmyndigheden.« |
14) |
I afdeling 2 tilføjes følgende artikel: »Artikel 60a 1. Hvor EU-delegationschefer fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation efter artikel 51, stk. 2, samarbejder de tæt med Kommissionen om korrekt anvendelse af midlerne, navnlig med henblik på at sikre de finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, respekt for princippet for forsvarlig økonomisk forvaltning ved forvaltning af midlerne og effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. De træffer til det formål de nødvendige foranstaltninger for at forhindre dels enhver situation, som kan få konsekvenser for Kommissionens ansvar for gennemførelsen af det budget, de er pålagt ved subdelegation, dels enhver konflikt mellem prioriteter, der med en vis sandsynlighed kan få indflydelse på de finansielle forvaltningsopgaver, de varetager ved subdelegation. Opstår der en situation eller en konflikt af en art som omhandlet i andet afsnit, underretter EU-delegationscheferne straks Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens ansvarlige generaldirektører herom. Disse generaldirektører træffer passende foranstaltninger til afhjælpning af situationen. 2. EU-delegationschefer, der befinder sig i en situation som den, der er beskrevet i artikel 60, stk. 6, henviser spørgsmålet til den særlige instans for økonomiske uregelmæssigheder, der er oprettet efter artikel 66, stk. 4. Er der tale om en ulovlig aktivitet, svig eller bestikkelse, der vil kunne skade Unionens interesser, underretter delegationschefen de myndigheder og instanser, der er fastsat i den gældende lovgivning. 3. EU-delegationschefer, der fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation efter artikel 51, stk. 2, aflægger rapport til deres anvisningsberettigede, som er bemyndiget ved delegation, således at sidstnævnte kan indføje rapporterne i den årsberetning, der er omhandlet i artikel 60, stk. 7. Rapporterne udarbejdet af EU-delegationscheferne skal indeholde oplysninger om dels effektiviteten af interne forvaltnings- og kontrolsystemer, der er etableret i deres delegation, dels forvaltningen af opgaver, de varetager ved subdelegation, samt den i artikel 66, stk. 3a, nævnte erklæring. Disse rapporter vedføjes årsberetningen fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede som bilag og stilles til rådighed for budgetmyndigheden, i givet fald under hensyntagen til, at de kan have fortrolig karakter. EU-delegationscheferne samarbejder fuldt ud med de institutioner, der er inddraget i dechargeproceduren, og tilvejebringer i givet fald nødvendige supplerende oplysninger. I den forbindelse kan de blive anmodet om at deltage i møder i de relevante organer og bistå den ansvarlige ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede. 4. EU-delegationschefer, der fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation i henhold til artikel 51, stk. 2, besvarer enhver anmodning fra den anvisningsberettigede, Kommissionen har bemyndiget ved delegation, på dennes egen foranledning eller, som led i dechargeproceduren, efter anmodning fra Europa-Parlamentet. 5. Kommissionen sikrer, at subdelegering af beføjelser ikke er til skade for dechargeproceduren i henhold til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.« |
15) |
I artikel 61, stk. 1, tilføjes følgende afsnit af litra f): »Ansvaret for regnskabsføreren for EU-Udenrigstjenesten er begrænset til budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten, som gennemføres af EU-Udenrigstjenesten. Kommissionens regnskabsfører bevarer ansvaret for hele budgetsektionen vedrørende Kommissionen, herunder regnskabsforanstaltninger vedrørende bevillinger, som ved subdelegation forvaltes af EU-delegationscheferne. Kommissionens regnskabsfører fungerer også som regnskabsfører for EU-Udenrigstjenesten med hensyn til gennemførelsen af budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten, jf. bestemmelserne i artikel 186a.« |
16) |
I artikel 66 foretages følgende ændringer:
|
17) |
I artikel 85 tilføjes følgende stykker: »Hvad angår intern revision af EU-Udenrigstjenesten, er EU-delegationschefer, der fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation i henhold til artikel 51, stk. 2, underlagt kontrolbeføjelserne for Kommissionens interne revisor med hensyn til den finansielle forvaltning, de varetager ved subdelegation. Kommissionens interne revisor fungerer også som intern revisor for EU-Udenrigstjenesten med hensyn til gennemførelsen af budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten, jf. bestemmelserne i artikel 186a.« |
18) |
Følgende artikel tilføjes: »Artikel 147a EU-Udenrigstjenesten er fuldt ud underlagt procedurerne i artikel 319 i EUF-traktaten og i artikel 145-147 i denne forordning. EU-Udenrigstjenesten samarbejder fuldt ud med de institutioner, der er inddraget i dechargeproceduren, og tilvejebringer de nødvendige supplerende oplysninger, hvor det er relevant, herunder ved at deltage i møder med de relevante organer.« |
19) |
Artikel 163, første punktum, affattes således: »De i dette afsnit omhandlede foranstaltninger kan gennemføres centralt af Kommissionen i henhold til artikel 53a ved delt forvaltning, decentralt af det eller de pågældende modtagertredjelande eller sammen med internationale organisationer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i artikel 53-57.« |
20) |
Artikel 165, første punktum, affattes således: »Modtagertredjelandenes og de internationale organisationers gennemførelse af foranstaltningerne kontrolleres af Kommissionen og EU-delegationerne i henhold til artikel 51.« |
21) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 186a Artikel 61, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 85, tredje afsnit, vil blive taget op til revision i 2013, hvor der tages behørigt hensyn til de specifikke forhold, der gør sig gældende for EU-Udenrigstjenesten og især for EU-delegationerne, og i givet fald til behovet for en passende finansiel forvaltningskapacitet for EU-Udenrigstjenesten.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 24. november 2010.
På Europa-Parlamentets vegne
J. BUZEK
Formand
På Rådets vegne
O. CHASTEL
Formand
(1) EUT C 145 af 3.6.2010, s. 4.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 20.10.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.11.2010.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30.
(5) Vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber, fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).
(6) EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30.«