This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32010R1042
Commission Regulation (EU) No 1042/2010 of 16 November 2010 imposing a provisional anti-dumping duty on imports of coated fine paper originating in the People’s Republic of China
Kommissionens forordning (EU) nr. 1042/2010 af 16. november 2010 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina
Kommissionens forordning (EU) nr. 1042/2010 af 16. november 2010 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina
EUT L 299 af 17.11.2010, p. 7–28
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force
17.11.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 299/7 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1042/2010
af 16. november 2010
om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 7,
efter høring af det rådgivende udvalg og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Indledning
(1) |
Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) offentliggjorde den 18. februar 2010 en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). |
(2) |
Antidumpingproceduren blev indledt, efter at CEPIFINE, den europæiske sammenslutning af producenter af finpapir (»klageren«), indgav en klage den 4. januar 2010 af på vegne af producenter, der tegner sig for størstedelen, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede EU-produktion af coated finpapir. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure. |
1.2. Parter, som er berørt af proceduren
(3) |
Kommissionen meddelte officielt klageren, andre kendte EU-producenter, kendte eksporterende producenter i Kina og en producentsammenslutning (en papirsammenslutning), repræsentanter for Kina, kendte importører og kendte brugere, at proceduren var indledt. Kommissionen gav også producenter i Amerikas Forenede Stater (»USA«) og en producentsammenslutning (en papirsammenslutning) og på et senere tidspunkt en producent i Thailand meddelelse om, at proceduren var indledt, idet både USA og Thailand blev anset for mulige referencelande. Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt. |
(4) |
På grund af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter, EU-producenter og ikke-forretningsmæssigt forbundne importører fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, hvorvidt det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle kendte eksporterende producenter og deres kendte papirsammenslutning, alle kendte EU-producenter og ikke-forretningsmæssigt forbundne importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare (som defineret i afsnit 2.1 nedenfor) i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009. De kinesiske myndigheder blev også hørt. |
(5) |
Som anført i betragtning 28 nedenfor, indsendte to eksporterende producentgrupper i Kina de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. På grundlag af ovenstående besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt at udtage stikprøver blandt de eksporterende producenter i Kina. |
(6) |
For at give de kendte kinesiske eksporterende producenter, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de kendte eksporterende producenter, som den vidste, var berørt af sagen, samt til de kinesiske myndigheder. Som forklaret i betragtning 33 og 53 nedenfor anmodede en gruppe af kinesiske eksporterende producenter om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis undersøgelsen viste, at betingelserne for markedsøkonomisk behandling ikke var opfyldt, mens den anden gruppe af kinesiske eksporterende producenter anmodede om individuel behandling. |
(7) |
Som forklaret i betragtning 29 nedenfor besluttede man, at det ikke var nødvendigt med stikprøver for EU-producenterne. |
(8) |
Som forklaret i betragtning 30 nedenfor besluttede man, at det ikke var nødvendigt med stikprøver for ikke-forretningsmæssigt forbundne importører. |
(9) |
Kommissionen udsendte spørgeskemaer til alle kendte berørte parter og til alle andre parter, der anmodede om det inden for de i indledningsmeddelelsen anførte frister, navnlig klageren, andre kendte EU-producenter, kendte eksporterende producenter i Kina og en producentsammenslutning (en papirsammenslutning), repræsentanter for det pågældende land, kendte importører, kendte brugere, kendte producenter i USA, en producentsammenslutning (en papirsammenslutning) i USA og en producent i Thailand. |
(10) |
Der indkom svar på spørgeskemaerne og andre dokumenter fra to grupper af kinesiske eksporterede producenter, den klagende sammenslutning (den europæiske sammenslutning af producenter af finpapir eller »CEPIFINE«), de fire klagende EU-producenter og en yderligere EU-producent, 16 ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og forhandlere, 17 brugere og 3 trykkeri- og papirsammenslutninger samt fra en producent i USA, der påtænktes som referenceland. |
(11) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på analysen af markedsøkonomisk/individuel behandling og for en foreløbig afgørelse af, hvorvidt der er tale om dumping, fastsættelse af deraf følgende skade og fastlæggelse af EU's interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:
|
(12) |
Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for den eksporterende producent i Kina, for hvilken der ikke blev anvendt markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomhed med henblik på fastsættelse af en normal værdi på grundlag af oplysningerne fra et referenceland, i dette tilfælde USA:
|
1.3. Undersøgelsesperioden og den betragtede periode
(13) |
Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar 2009 til 31. december 2009 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2006 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«). |
2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den pågældende vare
(14) |
Den pågældende vare er coated finpapir, som er papir eller pap, der er coated på den ene side eller begge sider (undtagen kraftpapir eller kraftpap), i enten ark eller ruller og med en vægt på 70 g/m2 eller derover, dog højst 400 g/m2, og med en glans på mere end 84 (målt i henhold til ISO 2470-1), med oprindelse i Kina (»den pågældende vare«), som i øjeblikket hører under KN-kode ex 4810 13 20, ex 4810 13 80, ex 4810 14 20, ex 4810 14 80, ex 4810 19 10, ex 4810 19 90, ex 4810 22 10, ex 4810 22 90, ex 4810 29 30, ex 4810 29 80, ex 4810 99 10, ex 4810 99 30 og ex 4810 99 90. |
(15) |
Den pågældende vare er papir og karton af høj kvalitet, der normalt anvendes til trykning af læsestof som f.eks. tidsskrifter, kataloger, årsberetninger og årbøger. Den pågældende vare omfatter både ark og ruller, som er egnet til brug i fladtrykspresser. Ruller, der er egnet til brug i fladtrykspresser (»arkruller«), er beregnet til at blive skåret op inden trykningen og anses derfor for substituerbare og i direkte konkurrence med ark. |
(16) |
Den pågældende vare omfatter ikke ruller, der kan anvendes i rotationspresser. Ruller, der kan anvendes i rotationspresser, defineres som ruller, der, når de testes i henhold til ISO-testen ISO-standard 3783:2006 om fastlæggelse af papirets rivefasthed — en metode med accelereret hastighed med anvendelse af IGT-testeren (elektronisk model) — giver et resultat på under 30 N/m ved måling i papirets tværsnit og et resultat på under 50 N/m ved måling i løberetningen. I modsætning til ruller, der anvendes i fladtrykspresser, fødes ruller til rotationspresser normalt direkte ind i trykkemaskinerne og skæres ikke op på forhånd. |
(17) |
En part hævdede, at det undersøgte produktområde var for snævert defineret, og at ruller af coated finpapir, som er egnet til rotationstryk, skulle have været medtaget. Man hævdede, at ruller til rotationstryk og rullerne, der er omfattet af denne undersøgelse (arkruller og ark), har de samme grundlæggende tekniske og fysiske egenskaber og kan ikke skelnes fra hinanden. Man hævdede desuden, at begge anvendes til trykning af høj kvalitet, og at de derfor i et vist omfang er substituerbare. |
(18) |
Men i modsætning til ovenstående påstand bekræftede undersøgelsen, at der er klare tekniske og fysiske forskelle, f.eks. på vandindhold og stivhed, mellem papir til rullerotationstryk og ruller til fladtrykspresser. Undersøgelsen bekræftede endvidere, at de tekniske egenskaber under betragtning 16 ovenfor er specielle for ruller, der egner sig til brug i rullerotationspresser. Som følge af disse forskelle kan papir, der bruges i rullerotationspresser og papir til fladtrykspresser, ikke bruges i samme type trykpresse, og derfor er de ikke substituerbare. Det bemærkes, at alle parter var enige om, at de to typer papir er forskellige for så vidt angår overfladestyrke og trækstyrke. |
(19) |
Desuden hævdede den pågældende part, at kunderne betragter coated finpapir i form af ark, arkruller og ruller til rotationstryk som ét marked, og derfor er distributionskanalerne de samme. De forskellige tekniske egenskaber afspejler sig kun i mindre prisforskelle mellem disse varegrupper. |
(20) |
Undersøgelsen viste dog, at de to typer af ruller heller ikke er substituerbare ud fra et økonomisk synspunkt, idet ruller til rotationstryk bruges til trykopgaver med stor volumen og normalt laves efter ordre og kræver »just-in-time«-levering, og derfor ligger disse produkter ikke på lager hos mellemmænd, men sendes direkte til slutbrugerne, dvs. de sælges også gennem en anden distributionskanal end ruller, der bruges til fladtrykspresser. Den anderledes produktionsproces og den anderledes stordriftsfordel ved trykningsprocessen afspejler sig i tydelige prisforskelle. |
(21) |
På dette grundlag blev disse påstande afvist. |
(22) |
Den samme part hævdede, at rivefastheden ikke var en egnet teknisk egenskab til at skelne mellem varerne, for testen ville være af generel art, og endvidere kan testresultaterne blive påvirket af det testede papirs vandindhold. Parten hævdede endvidere, at det af visse andre test af en stikprøve af coated finpapir til rotationstryk (herunder varer produceret af EU-erhvervsgrenen) fremgår, at varerne ikke ville svare til den nuværende varedefinition, hvilket ville vise, at kriteriet »rivefasthed« ikke er egnet til at skelne mellem coated finpapir til brug i henholdsvis rotationspresser og fladtrykspresser. For det første blev der ikke fremlagt dokumentation for påstanden om, at papirets vandindhold kan gøre testresultaterne for ISO-testen ISO-standard 3783:2006 upålidelige. For det andet blev testningen af stikprøver af coated finpapir til rotationstryk ikke foretaget af en uafhængig ekspert, og derfor blev testene ikke anset for tilstrækkeligt pålidelige og objektive til at drage konklusioner på grundlag heraf. Derfor blev rivefasthed foreløbigt anset for at være en troværdig teknisk egenskab til at skelne mellem coated finpapir til brug i henholdsvis rotationspresser og fladtrykspresser. |
(23) |
I løbet af undersøgelsen hævdede visse parter også, at multiplekspapir og multiplekskarton (som defineret i næste betragtning) bør holdes uden for undersøgelsens dækningsområde. De hævdede, at multiplekspapir og multiplekskarton har andre fysiske kendetegn som f.eks. flere lag, større stivhed og lavere massefylde, og at den endelige anvendelse for disse produkter er anderledes, eftersom de normalt bruges til foldepap og emballage. Endelig hævdede disse parter, at enkeltlags- og multiplekspapir og -karton er let at kende på det fysiske udseende. |
(24) |
Multiplekspapir og multiplekskarton, som defineret i de forklarende bemærkninger til HS, pos. 4805, er varer, som fremstilles ved at sammenpresse to eller flere lag fugtig papirmasse, hvor mindst en egenskab er forskellig fra de andre. Forskellene kan skyldes de anvendte massers art (f.eks. genbrugsaffald), fremstillingsmetoden (f.eks. mekanisk eller kemisk) eller, hvis masserne er af samme art og er fremstillet ved den samme metode, forarbejdningsgraden (f.eks. ubleget, bleget eller farvet). |
(25) |
Undersøgelsen viste, at multiplekspapir og -karton rent faktisk har en række andre fysiske og tekniske egenskaber. Det har nærmere bestemt flere lag papirmasse, hvilket giver det større stivhed. Multiplekspapir og -karton fremstilles ved en anden fremstillingsproces, der kræver en anden papirmaskine end den, der bruges til fremstilling af coated finpapir, eftersom flere lag papirmasse laves til et enkelt produkt under fremstillingsprocessen. Endelig bruges multiplekspapir og -karton til andre formål (især emballage) end coated finpapir, der bruges til højkvalitetstrykning af reklamemateriale, tidsskrifter osv. Multiplekspapir og –karton som defineret i betragtning 24 betragtes derfor midlertidigt ikke som den pågældende vare. Derfor er de nævnte KN-koder, der vedrører import af multiplekspapir og multiplekskarton, midlertidigt udelukket fra undersøgelsen. |
(26) |
Endelig hævdede en kinesisk producent, at såkaldt »pap« skulle holdes uden for undersøgelsen, eftersom det ikke falder ind under definitionen af finpapir (både coated og ikke-coated) på grund af påståede forskelle i vægt, tykkelse og stivhed. Man fandt, at betegnelsen »pap« generelt bruges om papir med stor massefylde, hvilket generelt gør papiret tungere, dvs. »pap« defineres normalt som papir med en basisvægt over 224 g/m2. Men undersøgelsen viste, at forskellen i vægt ikke har nogen betydende indvirkning på de øvrige fysiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål, der kan gøre det muligt at skelne det fra den pågældende vare. Det bemærkes ligeledes, at som beskrevet i betragtning 14 blev alt coated finpapir med en vægt på 70 g/m2 eller derover, dog højst 400 g/m2, eksplicit medtaget i definitionen af den pågældende vare. Derfor anses pap midlertidigt som værende den berørte vare. |
2.2. Samme vare
(27) |
Det blev konstateret, at den pågældende vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina og på hjemmemarkedet i USA, der blev valgt som midlertidigt referenceland, samt varen, der fremstilles og sælges i EU af EU-producenter, havde de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
3. STIKPRØVEUDTAGNING
3.1. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina
(28) |
Kun to eksporterende producenter i Kina gav sig til kende og reagerede på anmodningen om stikprøvedata i indledningsmeddelelsen. En koncern (Chenming) repræsenterer to forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter, mens den anden gruppe (APP) repræsenterer fire forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter. De samarbejdsvillige eksporterende producenter står for den samlede eksport af den pågældende vare fra Kina til EU. Under disse omstændigheder besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt at udtage stikprøver blandt de eksporterende producenter i Kina. |
3.2. Stikprøve af EU-producenter
(29) |
I betragtning af det potentielt store antal EU-producenter påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1. Men efter gennemgang af de indkomne oplysninger, og eftersom kun fire EU-producenter gav sig til kende inden for fristerne i indledningsmeddelelsen, besluttede man, at der ikke var behov for stikprøver. De fire samarbejdsvillige producenter blev anset for at være repræsentative (tegnede sig for 61 % af den samlede produktion) for EU-erhvervsgrenen som defineret i betragtning 77 nedenfor. Oplysningerne fra de samarbejdsvillige virksomheder blev kontrolleret på stedet og anvendt i forbindelse med mikroindikatorerne som beskrevet i betragtning 90. |
3.3. Stikprøveudtagning af ikke-forretningsmæssigt forbundne importører
(30) |
I betragtning af det potentielt store antal importører påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1. Efter en undersøgelse af de afgivne oplysninger blev det i betragtning af det lave antal importører, der gav udtryk for samarbejdsvilje, imidlertid besluttet, at det ikke var nødvendigt at benytte stikprøveudtagning. |
4. DUMPING
4.1. Generel metode
(31) |
Den generelle metode, der er beskrevet nedenfor, er blevet anvendt for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina. |
4.2. Markedsøkonomisk behandling
(32) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de eksporterende producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:
|
(33) |
Kun en enkelt eksporterende producentgruppe i Kina ansøgte om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b). Parten fremlagde 33 formularer med anmodning om markedsøkonomisk behandling vedrørende dens fire forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter og en række andre forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der arbejder med den pågældende vare, f.eks. papirmøller, kemiske virksomheder, skovbrugsselskaber (leverandørindustrier) og indenlandske handelsselskaber. |
(34) |
I lyset af det store antal ansøgninger om markedsøkonomisk behandling anså man det for formålstjenligt ved den foreløbige undersøgelse at begrænse kontrolbesøgene på stedet til de fire eksporterende medlemmer af gruppen. |
(35) |
Kommissionen indhentede alle oplysninger, som den fandt nødvendige, og efterprøvede oplysningerne i ansøgningerne om markedsøkonomisk behandling hos de fire forretningsmæssigt forbundne virksomheder. |
(36) |
Man fandt ikke, at det var muligt at indrømme markedsøkonomisk behandling, eftersom ingen af dem opfyldte det første, andet og tredje kriterium i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). |
(37) |
For så vidt angår kriterium nr. 1 kunne man også konstatere uregelmæssigheder med hensyn til forretningsmæssige beslutninger og omkostninger. Man konstaterede, at der i talrige tilfælde ikke fandtes dokumentation for betalinger i forbindelse med overdragelse af virksomhedernes aktier. Desuden var der ikke foretaget uafhængige vurderinger af bidrag fra enten statsejede aktionærer eller tilknyttede parter i anlægsaktiver, jord og omkostninger, der var konverteret til aktier. I et enkelt tilfælde blev aktier overdraget fra en statsejet aktionær til et af selskaberne i APP-gruppen til ikke-markedspris. I forbindelse med omkostninger viste undersøgelsen, at der i henhold til gruppens metodologi for registrering af input af råvarer mangler dokumentation for udgifterne til større input af råvarer. Man konkluderede derfor, at de fire forretningsmæssigt forbundne selskaber ikke havde påvist, at de opfyldte kriterium nr. 1. |
(38) |
Med hensyn til kriterium nr. 2 kunne det fastslås, at man ikke havde fulgt principperne i de grundlæggende internationale regnskabsstandarder (»IAS«) og navnlig IAS 1 (dvs. periodiseringsprincippet, modregning, manglende forsigtighed og korrekt gengivelse af transaktionerne) både i regnskaberne og ved revision af disse, hvilket satte spørgsmålstegn ved troværdigheden af virksomhedernes regnskaber. Man konkluderede derfor, at de fire forretningsmæssigt forbundne selskaber ikke havde påvist, at de opfyldte kriterium nr. 2. |
(39) |
Med hensyn til kriterium nr. 3 afslørede undersøgelsen, at der findes betydelige fordrejninger med hensyn til brugsret til jord for de fire forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter. Sådanne fordrejninger peger i retning af den konklusion, at brugsretten til jord ikke tildeles og beholdes på markedsøkonomiske vilkår. På stedet kunne det også konstateres, at der er tale om betydelige fordrejninger ved tildeling af lån til de fire forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter fra den kinesiske bank/finanssektor. De fleste af lånene blev ydet af banker, hvori staten besad en betydelig aktiepost, med klare tegn på, at de finansielle institutioner tog hensyn til statens overordnede industripolitik ved fastlæggelse af koncernens kreditværdighed, hvilket førte til långivning til virksomheder, der befinder sig i en dårlig økonomisk situation. Under hensyntagen til ovenstående konkluderede man derfor, at de fire forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter ikke har påvist, at de opfylder kriterium nr. 3. |
(40) |
APP og EU-producenterne fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til ovennævnte undersøgelsesresultater. |
(41) |
EU-producenterne var enige i ovenstående konklusioner. De anfægtede ligeledes argumenter fra de kinesiske eksporterende virksomheder vedrørende indrømmelse af markedsøkonomisk behandling, fordi Kommissionen sideløbende var i gang med en undersøgelse vedrørende statsstøtte. |
(42) |
Den kinesiske eksporterende gruppe var ikke enig i ovenstående konklusioner. |
(43) |
Med hensyn til kriterium nr. 1 fremførte man, at aktieoverdragelserne mellem gruppens virksomheder og betalingerne for disse er irrelevante for dette kriterium, eftersom kriteriet kræver, at virksomhederne skal træffe forretningsmæssige beslutninger som reaktion på markedets signaler. I denne henseende skal det bemærkes, at de mangler, der blev konstateret ved vurderingen med hensyn til markedsøkonomisk behandling (dvs. manglende dokumentation for betalinger for aktieoverførsler, urimeligt lave betalinger til statsejede aktionærer for aktieoverdragelser, ingen uafhængig evaluering af tilførte aktiver) indvirker på de forretningsmæssige beslutninger. Det forhold, at en virksomhed kan undgå at erlægge betaling for aktieoverdragelser, bruge under/overvurderede aktiver som en del af sin aktiekapital og foretage aktieoverdragelser med statsejede virksomheder, der savner en økonomisk forklaring eller begrundelse, har direkte følger for dens økonomiske situation og evne til at træffe beslutninger som reaktion på markedssignaler. |
(44) |
Med hensyn til råvarer fremførte man, at Kommissionen skulle have undersøgt, hvorvidt indkøb af input foretaget af den kinesiske gruppes råvareleverandører var sket til markedspriser. Man fremførte ligeledes, at Kommissionens konklusioner var forkerte. I denne forbindelse bemærkes det, at undersøgelsen påviste, at det er praktisk taget umuligt at spore, hvad gruppen betaler for en givet type af råvareindkøb. |
(45) |
Med hensyn til kriterium nr. 2 fremførte man, at EU har anerkendt de kinesiske regnskabsstandarder (GAAP) som værende forenelige med IFRS/IAS. I den forbindelse bemærkes det, at vurderingen af markedsøkonomisk behandling foretages i henhold til IAS og ikke de kinesiske regnskabsstandarder. Under alle omstændigheder og navnlig i lyset af den påståede overensstemmelse mellem de to sæt standarder ville det have været naturligt at forvente, at revisoren havde fremhævet de konstaterede uregelmæssigheder. APP anfægtede, at dens virksomheder overtræder de aspekter af IAS-reglerne, der nævnes i vurderingen vedrørende markedsøkonomisk behandling (periodiseringsprincippet, princippet om korrekt gengivelse af transaktionerne samt modregning). Men de fremførte bemærkninger undergraver imidlertid ikke undersøgelsesresultaterne. |
(46) |
Med hensyn til kriterium nr. 3 og navnlig brugsretten til jord fremførte man, at dette kriterium henviser til betydelige fordrejninger, der er overført fra det ikke-markedsmæssige system og ikke en statslig indgriben af den type, der er almindelig i lande med markedsøkonomi. Således blev det anført, at de konstaterede fordrejninger med hensyn til tildelingen af brugsretten til jord ikke er specifikke for Kina, men også forekommer i Europa, eftersom der er tale om restriktioner indført af de myndigheder, der skal tiltrække investorer og sikre, at investeringerne er i overensstemmelse med de gældende lovkrav. I denne forbindelse bemærkes det, at formålet med undersøgelsen under alle omstændigheder ikke er at afgøre, hvorvidt der forekommer fordrejninger inden for EU. Desuden fastslog man ved undersøgelsen, at tildelingen af brugsretten til jord var direkte underlagt et stramt sæt regler (både med hensyn til betingelser og lejens størrelse), der udsprang direkte af det tidligere ikke-markedsmæssige system. Disse regler beskriver et centralt planlagt system, der ikke er i overensstemmelse med markedsøkonomiske principper. |
(47) |
Med hensyn til lån anførte man, at Kommissionens konklusioner er udtryk for hypoteser. I denne henseende bemærkes det, at man ved undersøgelsen påviste en klar sammenhæng mellem gruppens evne til at opnå bankfinansiering og gennemførelsen af mål udformet af den centrale kinesiske planøkonomi. Man anførte ligeledes, at de fordrejninger, som Kommissionen havde identificeret, højst kunne være subsidier. Man anførte derfor, at eftersom der foregår en parallel antisubsidieundersøgelse, kan de påståede subsidier ikke være en begrundelse for at afvise markedsøkonomisk behandling. I denne forbindelse bemærkes det, at man ved vurderingen vedrørende markedsøkonomisk behandling fastslog, at der forekommer fordrejning i lånetildelingerne fra den kinesiske bank/finanssektor. Der er tale om en fordrejning, der er overført fra det ikke-markedsmæssige økonomiske system, og det har ingen sammenhæng med, hvorvidt konsekvenserne af sådanne handlinger skal betragtes som subsidier. |
(48) |
I løbet af den foreløbige undersøgelse fremførte APP påstande om, at den kinesiske gruppe af eksporterende producenter skulle indrømmes markedsøkonomisk behandling for at undgå dobbelttælling med den parallelle undersøgelse af statsstøtte. Man fremførte, at statsstøtten er en del af vurderingen vedrørende markedsøkonomisk behandling, har indvirkning på resultaterne heraf og derfor vil blive behandlet ved den parallelle antisubsidieundersøgelse. For at underbygge disse påstande henviste parten også til proportionalitetsprincippet og retten til forsvarlig forvaltning. |
(49) |
Dette argument afvises af følgende grunde. For det første bemærkes det, at kriteriet for markedsøkonomisk behandling fastlægges klart i grundforordningen og står angivet under betragtning 32 ovenfor. Det forhold, at der i øjeblikket foregår en antisubsidieundersøgelse, fritager ikke den undersøgende myndighed for pligten til at sikre, at betingelserne for indrømmelse af markedsøkonomisk behandling er opfyldt. For det andet er spørgsmålet om »dobbelttælling« af antidumping- og udligningstold omfattet af bestemmelserne i den relevante EU-lovgivning, jf. artikel 14, stk. 1, i grundforordningen, og artikel 24, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (3), og afhænger ikke af, hvorvidt den pågældende eksportør indrømmes markedsøkonomisk behandling. Under alle omstændigheder er den foreslåede midlertidige antidumpingtold for alle de kinesiske samarbejdende parter baseret på skadestærsklen og ikke på dumpingmargenen, og dermed er enhver påstand om dobbelttælling ugyldig. |
(50) |
Man konstaterede, at to ud af de fire forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter kun fremstillede multiplekskarton som nævnt i betragtning 23 ovenfor. I denne forbindelse erindres der om, at man foreløbigt konkluderede, at multiplekskarton ikke skal være blandt de produkter, der er genstand for den igangværende undersøgelse. Selv om de foreløbige konklusioner vedrørende de berørte varer bliver bekræftet, vil konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling for disse to forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter ikke være relevant for denne procedure. |
(51) |
I overensstemmelse med EU's praksis gælder det, at hvis en forretningsmæssigt forbunden virksomhed, der arbejder med fremstilling og salg af den pågældende vare, ikke opfylder kriterierne for markedsøkonomisk behandling, kan der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling til gruppen af forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Derfor konkluderes det, at APP-virksomhederne ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling. |
4.3. Individuel behandling
(52) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der om nødvendigt en landsdækkende told for lande henhørende under nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor virksomheder kan påvise, at de opfylder alle kriterierne for individuel behandling i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:
|
(53) |
Begge grupper af kinesiske eksporterende producenter (dvs. APP og Chenming) krævede individuel behandling. |
(54) |
På grundlag af de foreliggende oplysninger, som er blevet kontrolleret under kontrolbesøgene, fandt man, at både APP's og Chenmings samarbejdsvillige eksporterende producenter opfyldte kravene i grundforordningens artikel 9, stk. 5. |
(55) |
I lyset af ovenstående fastslås det foreløbig, at de relevante samarbejdsvillige eksporterende producenter kan indrømmes individuel behandling. |
4.4. Normal værdi
4.4.1. Referenceland
(56) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller en beregnet værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«). |
(57) |
I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at benytte USA som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil. |
(58) |
En af grupperne af samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina fremsendte bemærkninger, hvori man udtrykte skepsis over brugen af USA som et hensigtsmæssigt referenceland og foreslog Thailand som et alternativ. Med hensyn til USA fremførte man, at en af producenterne i USA sandsynligvis ville være en virksomhed med tilknytning til en af klagerne fra EU. Man anførte ligeledes, at de amerikanske producenter er involveret i en parallel procedure mod det samme kinesiske produkt, at de amerikanske producenter modtager store beløb i statsstøtte, og at deres udstyr er forældet. |
(59) |
Kommissionen bad alle de berørte parter om at fremkomme med forslag. EU-producenterne var uenige i brugen af Thailand som et hensigtsmæssigt referenceland og bestred den kinesiske parts argumenter om de amerikanske producenter. Den thailandske virksomhed, der nævnes i den kinesiske parts dokumentation, blev kontaktet, men afviste skriftligt at medvirke ved undersøgelsen. Man kender ikke til andre eksporterende producenter af den pågældende vare i Thailand. |
(60) |
Kommissionen søgte at samarbejde med producenter i USA. Breve og relevante spørgeskemaer blev fremsendt til tre kendte virksomheder, der omtales i klagen, samt en relevant sammenslutning af papirproducenter. Blandt de kontaktede virksomheder fremsendte kun én producent de oplysninger, der er nødvendige for at kunne fastsætte en normal værdi, og var indstillet på at medvirke ved undersøgelsen. |
(61) |
Ved undersøgelsen fastslog man, at USA har et konkurrencepræget marked for samme vare. Det forhold, at USA har indført antidumping- og udligningstold på import af papirprodukter fra Kina, kan ikke betragtes som grund til ikke at anvende USA som referenceland, eftersom konkurrencen i landet er tilstrækkelig. Påstandene om statsstøtte og forældet udstyr i USA må afvises, fordi der ikke blev fremlagt konkret dokumentation til underbyggelse af disse påstande, og der foreligger ingen relevante kontrollerbare oplysninger. Med hensyn til forholdet mellem den samarbejdsvillige producent i USA og en producerende virksomhed i EU bemærkes det, at det relevante i denne henseende er, at forbindelserne mellem den samarbejdsvillige producent i det mulige referenceland og EU-virksomheden ikke påvirker oplysningerne om normalværdien. Undersøgelsen påviste ikke nogen sådan indvirkning med hensyn til de oplysninger, man kunne få fra USA. |
(62) |
Undersøgelsen viste desuden, at produktionsmængden hos den samarbejdsvillige amerikanske producent udgør væsentligt mere end 5 % af den kinesiske eksportmængde af den pågældende vare til EU, og dermed er produktionen repræsentativ rent mængdemæssigt. Hvad angår samme vares kvalitet, tekniske specifikationer og standarder i USA, blev der ikke konstateret væsentlige forskelle i forhold til de kinesiske varer. Det amerikanske marked blev derfor anset for at være tilstrækkelig repræsentativt til fastsættelsen af den normale værdi for Kina. |
(63) |
I lyset af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at USA vil være et egnet referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). |
4.4.2. Fastsættelse af den normale værdi
(64) |
Den normale værdi blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsat på grundlag af efterprøvede oplysninger fra producenten i referencelandet, jf. nedenfor: |
(65) |
Den amerikanske producents hjemmemarkedssalg af samme vare blev, for så vidt angår mængde, fundet repræsentativt i forhold til den pågældende vare, der blev eksporteret til EU af den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Kina. |
(66) |
Det blev også undersøgt, hvorvidt hjemmemarkedssalget kunne anses for at have fundet sted i normal handel, idet andelen af rentable salg for hver varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden blev fastsat. Da mængden af rentable salg af samme vare for hver varetype udgjorde 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller den vejede gennemsnitspris på den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet beregnet som det vejede gennemsnit af det rentable hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden. |
(67) |
Det skal bemærkes, at den samarbejdsvillige amerikanske producent producerede og solgte alle typer af samme vare på det amerikanske marked i undersøgelsesperioden. |
4.5. Eksportpris
(68) |
Man konstaterede, at to ud af de fire forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter inden for APP kun fremstillede multiplekskarton som nævnt i betragtning 23 ovenfor. I denne forbindelse erindres der om, at man foreløbigt konkluderede, at multiplekskarton ikke skal være blandt de produkter, der er genstand for den igangværende undersøgelse. Derfor blev data for eksportpriser fra disse to virksomheder holdt uden for dumpingberegningerne. |
(69) |
De eksporterende producenter foretog eksportsalg til EU enten i) gennem forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber placeret uden for EU eller ii) gennem et forretningsmæssigt forbundent handelsselskab inden for EU. |
(70) |
Da alt eksportsalg til EU fandt sted gennem forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder uden for EU, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne på den pågældende vare, når den blev solgt af de forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder til EU, dvs. til en uafhængig kunde, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8, på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales. |
(71) |
Når eksportsalget til EU skete gennem det ene forretningsmæssigt forbundne handelsselskab inden for EU, blev eksportpriserne beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, på grundlag af de priser, som det importerede produkt først blev videresolgt til uafhængige kunder til inden for EU. Der blev foretaget justering for alle omkostninger, som påløb mellem import og videresalg, herunder salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt den fortjeneste, som den importerende virksomhed opnåede i EU i undersøgelsesperioden. Hvad angår fortjenstmargenen, kunne den forretningsmæssigt forbundne forhandlers faktiske fortjeneste ikke anvendes, da forholdet mellem den eksporterende producent og den forretningsmæssigt forbundne forhandler gjorde disse priser upålidelige. Den relevante fortjenstmargen blev derfor sat til et rimeligt niveau, langt lavere end den fortjenstmargen, der anføres i betragtning 155, som man normalt ville forvente at opnå ved denne type salgstransaktioner. |
4.6. Sammenligning
(72) |
Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik. |
(73) |
For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. For de undersøgte eksporterende producenter i Kinas vedkommende har de foretagne justeringer for forskelle i transport- og forsikringsudgifter, kreditomkostninger, rabatter ved årsafslutning, provisioner, kvalitetskrav og udgifter til banktransaktioner været relevante og begrundede. |
4.7. Dumpingmargen
(74) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportpriserne pr. varetype som fastsat ovenfor. |
(75) |
På grundlag af ovenstående metodologi udgør de foreløbige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, EU's grænse, ufortoldet:
|
(76) |
Ud fra de foreliggende oplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina og oplysningerne i klagen er der ingen andre kendte producenter af den pågældende vare i Kina. Men i lyset af, at den indberettede eksportmængde var højere end importoplysningerne fra Eurostat, blev samarbejdsniveauet anset for højt, og den landsdækkende dumpingmargen for Kina blev fastsat ved hjælp af dumpingmargenen for de samarbejdsvillige virksomheder med den højeste individuelle toldsats, dvs. 63 %. |
5. EU-PRODUCENTER
5.1. EU-produktion
(77) |
I undersøgelsesperioden blev samme vare fremstillet af 14 kendte og en række andre meget små producenter i EU. Oplysningerne fra CEPIFINE skønnes at dække 98 % af EU-producenternes produktion. På dette grundlag blev den samlede EU-produktion anslået til ca. 5 270 000 ton i UP. De EU-producenter, der tegner sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen i henhold til betydningen i grundforordningens artikel 4, stk. 1. |
(78) |
Branchen for coated finpapir er energi- og kapitalintensiv. Derfor gælder der stordriftsfordele, hvilket forklarer, at produktionen er koncentreret på nogle få store aktører, som suppleres af mindre producenter, der fokuserer på markeder i deres geografiske nærområde. Fem store producenter af samme størrelse dækker det meste af EU-markedet med produktionsanlæg over hele Europa. Størstedelen af coated finpapir er en råvare og sælges normalt gennem papirhandlere og -grossister. Disse distributionskanaler er kendetegnet ved en kraftig koncentration af købekraft og prisgennemsigtighed som følge af pristilbud. |
(79) |
Som omtalt i betragtning 17 ovenfor, hævdede en interesseret part, at coated finpapir, som er egnet til rotationstryk, burde have været omfattet af denne undersøgelse. Parten hævdede således, at klageren, dvs. EU-erhvervsgrenen, ikke havde tilstrækkeligt vægtige argumenter i forbindelse med denne procedure. På grundlag af konklusionerne i betragtning 20 og 22, dvs. at coated finpapir, som er egnet til rotationstryk, og coated finpapir til fladtrykspresser er to forskellige varer, måtte denne påstand dog afvises. |
6. SKADE
6.1. EU-forbrug
(80) |
Forbruget blev fastslået på følgende grundlag:
|
(81) |
På grundlag heraf blev EU-forbruget beregnet som følger: Tabel 1 EU-forbrug
|
(82) |
EU-forbruget faldt sammenlagt med 14 % i den betragtede periode. Det blev konstateret, at forbruget først steg med 4 % mellem 2006 og 2007, hvorefter det faldt med 18 % mellem 2007 og UP. Faldet i forbruget i 2008 og UP skyldtes en lavere efterspørgsel, især i første halvdel af 2009, som følge af den økonomiske krise. |
6.2. Importen til EU fra Kina
(83) |
Som nævnt ovenfor i betragtning 80 konstaterede man, at den kontrollerede samlede omsætning af den pågældende vare hos de samarbejdsvillige kinesiske eksportører på EU-markedet var større end den samlede importmængde ifølge Eurostat. Eftersom man konstaterede, at de kontrollerede oplysninger er mere præcise end de foreliggende statistikker, blev den samlede importmængde fra Kina beregnet på grundlag af de kontrollerede oplysninger fra de samarbejdsvillige virksomheder. Salgsmængden hos de samarbejdsvillige virksomheder, som kun havde eksporteret multiplekskarton i den betragtede periode, blev holdt uden for den samlede import, fordi man foreløbigt konkluderede, som forklaret i betragtning 24, at multiplekspapir og -karton ikke skal betragtes som den pågældende vare. Eftersom importdata for den pågældende vare kun vedrører to virksomheder, fandt man det af fortrolighedshensyn hensigtsmæssigt at vise dem i indekseret form. Tabel 2 Samlet dumpingimport fra Kina
|
(84) |
De samlede importmængder fra Kina steg dramatisk og blev næsten tredoblet i løbet af den betragtede periode. Som følge heraf voksede importens markedsandel markant fra ca. 1 % i 2006 til over 4 % i UP. Dette skal ses på baggrund af et forbrug, der faldt med 14 % i samme periode. Gennemsnitspriserne på dumpingimporten fra Kina udviste et fald på 8 % i løbet af den betragtede periode. |
6.2.1. Prisunderbud
(85) |
For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EU-producenterne solgte til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra Kina ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis med en passende justering for gældende told og omkostninger efter importen. |
(86) |
Som forklaret i betragtning 28 var de kinesiske eksportører meget samarbejdsvillige og blev anset for dækkende for den samlede eksportmængde fra Kina til EU i løbet af UP. Eftersom man konstaterede, at de to kinesiske eksporterende producenter, som oprindeligt gav sig til kende, ikke eksporterede den pågældende vare til EU-markedet, som forklaret i betragtning 50, er deres importmængder ikke medtaget i prisunderbudsanalysen. |
(87) |
Det fremgik af sammenligningen, at den pågældende dumpingvare med oprindelse i Kina blev solgt i EU i undersøgelsesperioden til underbudspriser på gennemsnitlig 5,6 % under EU-producenternes priser. Underbudsmargenens størrelse skal ses på baggrund af den høje grad af prisgennemsigtighed som følge af pristilbud, der kendetegner markedet for distribution af coated finpapir. |
6.3. EU-erhvervsgrenens og de samarbejdsvillige EU-producenters økonomiske situation
6.3.1. Indledende bemærkninger
(88) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-producenterne en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-producenternes situation fra 2006 til undersøgelsesperiodens afslutning. |
(89) |
De makroøkonomiske aspekter (produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængder, markedsandel, dumpingmargenernes vækst og størrelse) blev vurderet for hele EU-produktionen på grundlag af oplysninger fra CEPIFINE. |
(90) |
Analysen af mikroøkonomiske aspekter blev foretaget over for EU-producenterne (gennemsnitlige enhedspriser, beskæftigelse, lønninger, produktivitet, lagre, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evne til at skaffe kapital) på grundlag af oplysninger fra producenterne, som er behørigt kontrolleret. |
(91) |
En af parterne hævdede, at en af de samarbejdsvillige producenter ikke samarbejdede i fuldt omfang, fordi producenten var forretningsmæssigt forbundet med en anden EU-producent gennem 1. aktiebesiddelse og 2. et joint venture bestående af eksklusivaftaler om salg og råvarelevering. Undersøgelsen bekræftede imidlertid, at den pågældende EU-producents aktiebesiddelse var af begrænset omfang og lå under loftet i artikel 143 i Kommissionens forordning 2454/93 (4) om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning om indførelse af en EF-toldkodeks. Endvidere indeholdt aftalerne mellem de to virksomheder ikke elementer, som kunne have givet anledning til at tro, at forholdet mellem virksomhederne ville udvikle sig til mere end et normalt forretningsforhold mellem køber og sælger. |
6.3.2. Data vedrørende EU-erhvervsgrenen (makroøkonomiske indikatorer)
6.3.2.1.
Tabel 3
Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
2006 |
2007 |
2008 |
2009/UP |
Produktion (ton) |
6 483 462 |
6 635 377 |
6 381 324 |
5 164 475 |
Indeks |
100 |
102 |
98 |
80 |
Kapacitet (ton) |
7 032 734 |
7 059 814 |
6 857 226 |
6 259 129 |
Indeks |
100 |
100 |
98 |
89 |
Kapacitetsudnyttelse |
92 % |
94 % |
93 % |
83 % |
Indeks |
100 |
102 |
101 |
90 |
Kilde: Data fra CEPIFINE. |
(92) |
Som det fremgår af ovenstående tabel, faldt produktionsmængden for EU-erhvervsgrenen med 20 % i løbet af den betragtede periode. Det bør bemærkes, at selv om EU-forbruget steg med omkring 1 % mellem 2006 og 2008, faldt produktionen for EU-erhvervsgrenen med 2 % i den periode, hvorimod den faldt markant mellem 2008 og UP i tråd med faldet i EU-forbruget. |
(93) |
Siden 2000 har EU-producenterne gennemført omfattende omstruktureringer for at afhjælpe en strukturel overkapacitet. Gennem konsolideringer og lukninger af anlæg nedbragte EU-erhvervsgrenen sin produktionskapacitet for coated finpapir med omkring 770 000 ton mellem 2006 og UP svarende til 11 %. |
(94) |
Trods faldet i den samlede kapacitet faldt udnyttelsesgraden alligevel fra 92 % i 2006 til 83 % i UP. Det største fald skete i perioden fra 2008 til UP. Det bemærkes, at høj kapacitetsudnyttelse er en vigtig faktor for papirproducenternes langsigtede levedygtighed på grund af store investeringer i anlægsaktiver. Derfor blev kapacitetsudnyttelsen i UP betragtet som lav. |
6.3.2.2.
(95) |
Salgstallene i tabellen nedenfor vedrører den mængde, der blev solgt til den første uafhængige kunde på EU-markedet. Tabel 4 Salgsmængde og markedsandel
|
(96) |
Selv om EU-forbruget voksede med 4 % mellem 2006 og 2007 (se betragtning 81 ovenfor), steg salgsmængden for den pågældende vare fra EU-erhvervsgrenen til uafhængige kunder på EU-markedet kun med 2 % i samme periode. Det betyder, at EU-erhvervsgrenen ikke kunne drage fordel af det øgede forbrug i den periode. Desuden faldt salgsmængden for alle EU-producenter endnu mere, med 18 %, mellem 2008 og UP, mens EU-forbruget faldt med 15 %. Derfor oplevede EU-erhvervsgrenen et konstant og betydeligt fald i salgsmængden efter en mindre stigning i 2007, hvilket gav sig udtryk i mistede markedsandele på 5 procentpoint i den betragtede periode. |
6.3.2.3.
(97) |
Når man ser på udviklingen i den betragtede periode, var faldet på 19 % i EU-erhvervsgrenens salgsmængde langt mere udtalt end faldet på 14 % i EU-forbruget. Følgelig faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel også markant med 5 procentpoint i samme periode. |
6.3.2.4.
(98) |
De foreløbige dumpingmargener for Kina er betydelige, jf. afsnittet ovenfor om dumping. I betragtning af størrelsen af og priserne på dumpingimporten kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener ikke anses for at være ubetydelige. |
6.3.3. Data vedrørende samarbejdsvillige EU-producenter (mikroøkonomiske indikatorer)
6.3.3.1.
(99) |
De gennemsnitlige salgspriser ab fabrik for de samarbejdsvillige EU-producenter til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet steg i 2007, faldt efterfølgende og vendte i 2009 tilbage til næsten samme niveau som i begyndelsen af den betragtede periode. Samlet set lå priserne på coated finpapir på et stabilt niveau i årenes løb. Tabel 5 EU-producenternes priser
|
6.3.3.2.
(100) |
Lagrene udgjorde ca. 10 % af produktionsmængden i UP. De samarbejdsvillige EU-producenter øgede deres lagre med 14 % i den betragtede periode, navnlig mellem 2006 og 2007 og senere mellem 2008 og UP. Dette faldt navnlig sammen med stigningen i dumpingimport til lavpris fra Kina. Tabel 6 Lagre
|
6.3.3.3.
Tabel 7
Beskæftigelse
Beskæftigelse |
2006 |
2007 |
2008 |
2009/UP |
Beskæftigelse — fuldtidsækvivalenter (FTÆ) |
7 756 |
7 487 |
7 207 |
6 197 |
Indeks |
100 |
97 |
93 |
80 |
Arbejdskraftomkostninger (EUR pr. FTÆ) |
54 053 |
54 948 |
57 026 |
58 735 |
Indeks |
100 |
102 |
105 |
109 |
Produktivitet (enhed pr. FTÆ) |
453 |
478 |
486 |
457 |
Indeks |
100 |
106 |
107 |
101 |
Kilde: Spørgeskemabesvarelser. |
(101) |
På grund af fabrikslukninger og konsolidering hos de samarbejdsvillige EU-producenter blev antallet af ansatte kraftigt reduceret med 11 % (næsten 900 job) i den betragtede periode. Det bemærkes, at ovenstående beskæftigelsestal for UP er højere på grund af de medarbejdere, som en af de samarbejdsvillige EU-producenter ansatte i begyndelsen af UP. Faldet i beskæftigelsen svarer til 20 %, hvis der ses bort fra disse ansættelsers indvirkning på indikatoren. |
(102) |
Man har opnået effektivitetsgevinster ved at nå og opretholde et højt output pr. ansat selv i en periode med omfattende afskedigelser i 2007 og 2008. Tilbagegangen i produktivitetsniveauet til 2006-niveauet i løbet af UP skal ses i lyset af de generelle tendenser i forbindelse med nedskæringer, hvor faldet i antallet af ansatte først følger efter faldet i produktionen med en vis forsinkelse. Arbejdskraftomkostningerne steg konstant med en samlet stigning på 10 % i løbet af den betragtede periode. |
6.3.3.4.
Tabel 8
Rentabilitet
|
2006 |
2007 |
2008 |
2009/UP |
Rentabilitet |
–1,13 % |
–0,21 % |
–2,60 % |
2,03 % |
Ændring (100 = 2006) |
|
+0,92 % |
–1,47 % |
+3,16 % |
Likviditet (1 000 EUR) |
260 047 |
211 036 |
172 570 |
336 753 |
Indeks |
100 |
81 |
66 |
129 |
Investeringer (1 000 EUR) |
151 900 |
151 027 |
127 845 |
98 220 |
Indeks |
100 |
99 |
84 |
65 |
Investeringsafkast |
–0,73 % |
–0,54 % |
–2,73 % |
0,39 % |
Ændring (100 = 2006) |
|
+0,19 % |
–2,00 % |
+1,12 % |
Kilde: Spørgeskemabesvarelser. |
(103) |
De samarbejdsvillige EU-producenter havde tab i årene 2006 til 2008, og den økonomiske situation blev først positiv i 2009, hvor verdensmarkedsprisen på papirmasse, den vigtigste råvare, faldt betydeligt som følge af den økonomiske krise. Faldet i prisen på papirmasse i 2009 var på 19 % i forhold til gennemsnitsprisen i 2008, hvilket blev anset for et usædvanligt stort fald, som bidrog direkte til den forbedrede økonomiske situation i undersøgelsesperioden. |
(104) |
Tendensen for likviditeten, som er producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter, afspejler i stort omfang udviklingen i rentabiliteten. Derfor viser likviditeten en usædvanlig kraftig stigning i løbet af UP på grund af de faldende priser på papirmasse. Investeringsafkastet udviklede sig negativt i lighed med de negative fortjenstresultater hos de samarbejdsvillige EU-producenter frem til 2008 og en positiv tendens inden for UP som følge af de ekstraordinære omkostningsbesparelser på grund af papirmassepriserne. |
(105) |
Af ovenstående fremgår det, at de samarbejdsvillige EU-producenters evne til at investere blev begrænset, da likviditeten forværredes markant i den betragtede periode, dog ikke i UP. Derfor faldt investeringerne med 35 % i den betragtede periode og begrænsede sig til installering af kraftvarmeanlæg, der har hjulpet EU-producenterne med at afbøde virkningerne af de konstante stigninger i energiomkostningerne. |
6.3.3.5.
(106) |
Papirindustrien er overordnet set kendetegnet ved en stor gældsætning som følge af de betydelige faste anlægsinvesteringer. Som følge af tabene i størstedelen af den betragtede periode blev de samarbejdsvillige EU-producenters evne til at skaffe kapital og finansiere deres aktiviteter med rimelige finansieringsomkostninger også undergravet. Dette gjaldt navnlig i 2008, hvor en af de samarbejdsvillige EU-producenter måtte refinansieres med en betydelig risikopræmie, mens den mindste samarbejdsvillige producent gik i betalingsstandsning i 2008 og blev overtaget af en anden EU-producent. |
6.4. Konklusion vedrørende skade
(107) |
Det fremgår af undersøgelsen, at de fleste skadesindikatorer som f.eks. produktionsmængde (– 20 %), kapacitetsudnyttelse (– 10 %), salgsmængde til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet (– 19 %) og markedsandel (– 5 procentpoint) forværredes i den betragtede periode. Desuden blev skadesindikatorerne vedrørende de samarbejdsvillige EU-producenters økonomiske resultater som investeringsafkast og rentabilitet kraftigt påvirket frem til 2008. Den pludselige stigning i rentabiliteten i UP skyldes udelukkende det midlertidige og ekstraordinære fald i verdensmarkedspriserne på papirmasse i UP. Det bemærkes, at selv i UP var rentabiliteten meget lav og førte ikke til nogen ændring af konklusionen om, at de samarbejdsvillige EU-producenter befinder sig i en meget svag økonomisk position. |
(108) |
Undersøgelsen viste også, at ovenstående skadesbillede hovedsagelig kan forklares med, at de samarbejdsvillige EU-producenter trods deres omstruktureringsbestræbelser og produktivitetsforbedringer ikke var i stand til at hæve deres priser på coated finpapir til et niveau, der mere end blot dækker deres omkostninger. Dette skyldes især prisunderbuddet fra de kinesiske producenters side i UP, som havde store konsekvenser på et marked med stor prisgennemsigtighed. Det lykkedes de samarbejdsvillige EU-producenter i UP at nedbringe deres produktionsomkostninger gennem yderligere produktivitetsforbedringer og som følge af faldet i priserne på papirmasse, der hovedsagelig indtraf i anden halvdel af UP. Da der kom en bedre ligevægt mellem udbud og efterspørgsel på markedet efter producenternes indsats for at løse den strukturelle overkapacitet gennem konsolidering og kapacitetsnedlægning, lykkedes det at holde priserne på coated finpapir på et stabilt niveau. Men de samarbejdsvillige EU-producenter var ikke i stand til at hæve deres salgspriser til et niveau, der kan sikre den nødvendige rentabilitet og sikre levedygtigheden på længere sigt. |
(109) |
Som omtalt i betragtning 17 ovenfor, hævdede en part, at coated finpapir, som anvendes til rotationstryk, burde have været omfattet af denne undersøgelse. Derfor hævdede parten, at da varen blev udelukket fra fastlæggelsen af væsentlig skade og analysen af udviklingstendenser, var skadesbilledet blevet fordrejet. På grundlag af konklusionerne i betragtning 20 og 22, dvs. at coated finpapir til brug i henholdsvis rotationspresser og fladtrykspresser er forskellige varer, blev påstanden dog afvist. |
(110) |
En part hævdede, at en af de samarbejdsvillige EU-producenters opkøb af en anden EU-producent i 2008 var tegn på, at denne samarbejdsvillige EU-producent har det rimeligt godt. Man bemærkede som udgangspunkt, at væsentlige skader vurderes på grundlag af situationen for EU-erhvervsgrenen og ikke er baseret på situationen for en enkelt producent. Som det konkluderes i betragtning 107 ovenfor, har de fleste skadesindikatorer udvist en negativ tendens, der tyder på, at EU-erhvervsgrenens situation er blevet forværret i den betragtede periode. Opkøbet blev desuden anset som et led i EU-erhvervsgrenens omstruktureringsbestræbelser i den betragtede periode. Under alle omstændigheder bemærkes det, at når man analyserer makroindikatorer som produktionsmængde, kapacitet, salgsmængde og markedsandel, har opkøbet haft en neutral virkning, eftersom man vurderer makroindikatorer for alle EU-producenter, som udgør EU-erhvervsgrenen som defineret i betragtning 77. Disse faktorer vil med andre ord forblive uændrede i tilfælde af et ejerskifte. |
(111) |
På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. |
7. ÅRSAGSSAMMENHÆNG
7.1. Indledning
(112) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om den betydelige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra det pågældende land. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at al skade, der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten. |
7.2. Virkningerne af dumpingimporten
(113) |
Det skal bemærkes, at EU's marked for coated finpapir er kendetegnet ved en høj grad af koncentration af købekraft og prisgennemsigtighed gennem pristilbud. Desuden er coated finpapir en råvare og rummer ikke mulighed for betydelige prisforskelle fra forskellige kilder. En stor del af produkterne sælges gennem forhandlere, der tvinger EU-erhvervsgrenen til at holde priserne på samme niveau som dumpingimport til lave priser. Derfor har priserne på importeret coated finpapir, hvoraf 35 % stammede fra Kina i UP, generelt haft stor indvirkning på prisniveauerne på EU-markedet. |
(114) |
Undersøgelsen viste, at dumpingimporten fra Kina steg dramatisk (+ 183 %) i den betragtede periode. Dumpingimporten fra Kina blev først fordoblet fra 2006 til 2007, mens priserne i 2007 var 2 % lavere end året før. I 2008 lå importen fra Kina stabilt, mens gennemsnitspriserne faldt med endnu 1 %. Importmængden fra Kina (+ 71 %) og markedsandelen (+ 120 %) steg igen dramatisk i UP med faldende underbudspriser (– 5 %), der lå 5,6 % under de samarbejdsvillige EU-producenters, og pressede dermed priserne på EU-markedet og forhindrede de samarbejdsvillige EU-producenter i at hæve deres priser til rentable niveauer. |
(115) |
Der erindres om, at forbruget i EU faldt med omkring 14 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen stod over for et betydeligt fald i salgsmængderne (19 %). Men faldet i salgsmængderne var langt mindre udtalt end faldet i efterspørgslen og førte til et tab af markedsandele på 5 procentpoint. Samtidig steg markedsandelen for kinesisk import med 3 procentpoint. Dette viser, at EU-erhvervsgrenens markedsandel stort set er blevet overtaget af dumpingimporten fra Kina. |
(116) |
Det konstante pres, som blev udøvet af dumpingimport fra Kina til lave priser på EU-markedet, blev derfor anset for at have forhindret EU-erhvervsgrenen i at tilpasse salgspriserne til de øgede råvareomkostninger, navnlig i 2008, hvor prisen på papirmasse nåede sit højdepunkt. Det førte til tabte markedsandele og fald i rentabiliteten hos EU-erhvervsgrenen. |
(117) |
I lyset af ovenstående blev det derfor foreløbigt konkluderet, at den kraftige stigning i dumpingimport fra Kina til lave priser havde en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
7.3. Andre faktorers virkninger
7.3.1. Forbrugets udvikling på EU-markedet
(118) |
Som nævnt i betragtning 82 steg EU-forbruget af coated finpapir først i 2007, hvorefter det faldt i 2008 og i UP. I den betragtede periode mistede hele EU-erhvervsgrenen markedsandele. En af de samarbejdsvillige eksportører i Kina hævdede, at de faldende salgsmængder og markedsandele hos EU-erhvervsgrenen skyldtes det faldende forbrug, der var forårsaget af den økonomiske krise og de elektroniske mediers fremmarch. |
(119) |
Selv om man ikke kan udelukke, at den negative udvikling i EU's forbrug, uanset årsag, mellem 2007 og UP har haft negative følger for EU-erhvervsgrenens salgsmængder og produktion, er det værd at bemærke, at det i samme periode og navnlig fra 2008 til 2009 lykkedes de kinesiske eksportører at øge deres salgsmængder og markedsandele i kraft af pristrykket på markedet som følge af dumpingimporten. Derfor menes det, at EU-erhvervsgrenens forværrede økonomiske situation hovedsagelig skyldes stigningen i dumpingimporten fra Kina og underbudspolitikken, som praktiseres af de kinesiske eksportører, og ikke et faldende forbrug. Selv om den faldende efterspørgsel bidrog til skaden, kunne den ikke bryde årsagssammenhængen mellem de væsentlige skader og den stigende dumpingimport. |
7.3.2. Råvarepriser
(120) |
De gennemsnitlige produktionsomkostninger for de samarbejdsvillige EU-producenter steg svagt (2 %) mellem 2006 og 2008 og faldt med 5 % i UP. Undersøgelsen viste, at de samarbejdsvillige EU-producenters produktionsomkostninger ved fremstilling af coated finpapir generelt fulgte samme tendens som prisudviklingen for papirmasse, en af de vigtigste råvarer ved papirproduktion. Gennemsnitsprisen på papirmasse steg med 8 % mellem 2006 og 2008, hvorefter den faldt kraftigt fra udgangen af 2008 frem til den sidste måned i UP. Prisen på papirmasse lå i gennemsnit 19 % lavere i 2009 end året før. |
(121) |
Eftersom der ikke var tale om skadevoldende dumping, kunne man forvente, at priserne tilpasses regelmæssigt for at afspejle prisudviklingen for de forskellige produktionsfaktorer. Dette skete imidlertid ikke frem til 2008. Faktisk var EU-producenterne tvunget til at holde deres salgspriser nede, selv om priserne på papirmasse var stigende i 2008, for at kunne konkurrere med dumpingimport fra Kina til lave priser, hvilket medførte et markant fald i deres rentabilitet i samme periode. I UP forbedredes situationen som følge af det usædvanlige fald i priserne på papirmasse — mens priserne på coated finpapir kunne fastholdes på samme niveau. Men selv i denne ekstraordinære periode gav de fortsat meget lave fortjenstniveauer ikke de samarbejdsvillige EU-producenter mulighed for at komme sig oven på den fortsatte dumping. På trods af de faldende råvareudgifter kunne priserne stadig ikke hæves, så man kunne opnå de solide fortjenstmargener, der er nødvendige for disse kapitalintensive producenter. |
(122) |
Derfor konkluderes det foreløbig, at dumpingimporten fra Kina, der underbød de samarbejdsvillige EU-producenters priser, pressede priserne på EU-markedet og hindrede de samarbejdsvillige EU-producenter i at hæve deres salgspriser for at dække deres udgifter eller for at opnå en rimelig rentabilitet. I lyset af at råvarepriserne faldt betydeligt i UP, konkluderede man, at disse ikke kan have påvirket den væsentlige skade på EU-erhvervsgrenen i samme periode. |
7.3.3. EU-erhvervsgrenens eksportresultater
(123) |
Eksportresultaterne blev også undersøgt som en af de andre kendte faktorer end dumpingimporten, som samtidig kunne tilføje EU-erhvervsgrenen skade, for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Analysen viste, at de samarbejdsvillige EU-producenters eksportsalg til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter udgjorde en betydelig del af deres omsætning (ca. 27 %) i den betragtede periode. Selv om eksportsalgsmængderne også faldt med 9 % i den betragtede periode, var faldet i mængder mindre udtalt end faldet i salgsmængder på EU-markedet (19 %). Derfor fandt man, at faldet i eksportmængder ikke kan forklare den skade, som de samarbejdsvillige EU-producenter har lidt. Eftersom eksporten spiller en stor rolle med hensyn til at holde kapacitetsudnyttelsen på et højt niveau for at dække de store anlægsinvesteringer i maskineri, fandt man, at selv om eksportresultaterne blev forringet, havde eksporten samlet set en positiv effekt. Derfor fandt man, at selv om nedgangen i eksportaktiviteterne kan have bidraget til EU-erhvervsgrenens overordnet set forværrede situation, afbødede de på den anden side tabene på EU-markedet og er således ikke af en sådan beskaffenhed, at de bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og skaden for EU-erhvervsgrenen. |
(124) |
En part hævdede, at EU-erhvervsgrenen var udsat for et betydeligt fald i eksporten på grund af euroens styrke i forhold til US-dollaren, og at den skade, der skyldes denne faktor, ikke skal tilskrives importen fra Kina. Som det konkluderes ovenfor, er EU-erhvervsgrenens dårligere eksportresultater, uanset årsagerne hertil, ikke den væsentligste grund til den skade, som producenterne har lidt, og bryder dermed ikke den årsagssammenhæng, der fastslås i betragtning 117. |
7.3.4. Import fra andre tredjelande
(125) |
Udviklingen i importen fra andre tredjelande, både for så vidt angår mængder og priser, mellem 2006 og UP fremgår af følgende tabel: Tabel 9 Import fra tredjelande
|
(126) |
De største andre tredjelande, der eksporterer coated finpapir til EU-markedet er Schweiz, Indonesien og Sydkorea. Det fremgår af tendenserne for importmængder, at stigningen i importen fra Kina var mere markant end fra nogen af de øvrige tredjelande. Importen fra Schweiz blev solgt til betydeligt højere priser end importerede produkter fra Kina. De schweiziske produkters markedsandel lå forholdsvis stabilt, undtagen i 2008, hvor den steg midlertidigt til over 4 %, inden den faldt tilbage tæt på 2006-niveauet i UP. Importeret coated finpapir fra Schweiz bestod hovedsagelig af produktionen fra én virksomhed, der ejes af en af de samarbejdsvillige EU-producenter, og de højere enhedspriser kan skyldes forskellige produktsortimenter og salgsstrukturer. Importen fra Indonesien kom også ind i EU til højere priser end de kinesiske produkter med undtagelse af UP, hvor priserne faldt, efter al sandsynlighed i høj grad som følge af de faldende priser på papirmasse. Den heraf følgende stigende import, som imidlertid mængdemæssigt forblev på et lavt niveau i løbet af UP, førte til en markedsandel, der ligeledes lå på et lavt niveau i samme periode. Importen til EU fra Sydkorea var beskeden i den betragtede periode, og markedsandelen lå på et stabilt niveau. Selv om de koreanske importpriser var sammenlignelige med importpriserne fra Kina, udviste de koreanske priser ikke en konstant faldende tendens, som den kinesiske import gjorde i hele den betragtede periode. Importen fra alle andre lande skete til betydeligt højere priser end importen fra Kina, og importmængderne var lave. |
(127) |
På grundlag af ovenstående konkluderedes det foreløbigt, at importen fra disse tredjelande ikke bidrog til den væsentlige skade, der var blevet påført EU-erhvervsgrenen. |
7.3.5. Strukturbestemt overkapacitet
(128) |
En samarbejdsvillig eksportør i Kina anførte, at skaden på EU-erhvervsgrenen skyldes EU-erhvervsgrenens overkapacitet. EU-erhvervsgrenens kapacitetsreduktion og konsolidering var derfor ikke en konsekvens af den kinesiske import, men skal ses som en forholdsregel imod overkapaciteten. Men undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen led tab i den betragtede periode, navnlig i 2008, trods omstruktureringerne, fordi EU-erhvervsgrenen som skitseret ovenfor i betragtning 113-117 stadig var ude af stand til at hæve priserne til et niveau, der lå højere end udgifterne. Denne situation skyldes hovedsagelig prispresset fra dumpingimporten, der underbød EU-erhvervsgrenens priser. Dette argument måtte derfor afvises. |
7.4. Konklusion om årsagssammenhæng
(129) |
Ovenstående analyse har vist, at der i den betragtede periode var en kraftig stigning i mængder og markedsandele for importen fra Kina til lave priser. Desuden blev det konstateret, at denne import skete til dumpingpriser, der lå betydeligt under de priser, som EU-erhvervsgrenen krævede for tilsvarende varetyper på EU-markedet. |
(130) |
Denne stigning i mængde og markedsandel for dumpingimporten fra Kina til lave priser var sammenfaldende med et generelt fald i efterspørgslen i EU i perioden mellem 2006 og UP, men også sammenfaldende med den negative udvikling i EU-producenternes markedsandel i samme periode. Samtidig kunne der iagttages en negativ udvikling i de vigtigste indikatorer for EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation som beskrevet i betragtning 107. |
(131) |
Undersøgelsen af de andre kendte faktorer, som kunne have forårsaget skade for EU-erhvervsgrenen, afslørede, at disse faktorer ikke synes at være af en sådan beskaffenhed, at de bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. |
(132) |
På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. |
8. UNIONENS INTERESSER
8.1. Indledende bemærkning
(133) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der til trods for de foreløbige konklusioner om skadevoldende dumping var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foreløbige antidumpingforanstaltninger i dette tilfælde. I henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 1, vurderede Kommissionen derfor med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger virkningerne af eventuelle foranstaltninger for EU-producenter, importører, handlende og distributører samt brugere af den pågældende vare samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger. |
8.2. EU-erhvervsgrenen
(134) |
EU-erhvervsgrenen består af 14 kendte producenter, der skønnes at stå for omkring 98 % af EU's produktion af coated finpapir i henhold til CEPIFINE. Producenterne er beliggende i forskellige EU-medlemsstater og beskæftiger direkte mere end 11 000 personer i forbindelse med den pågældende vare. |
(135) |
To af de kendte producenter protesterede mod iværksættelsen af undersøgelsen, men fremkom ikke med yderligere oplysninger og samarbejdede ikke ved undersøgelsen. Ud fra de foreliggende oplysninger og navnlig på grundlag af oplysningerne fra CEPIFINE, som viste, at EU-erhvervsgrenens situation blev forværret, kan man imidlertid med rimelighed gå ud fra, at disse to virksomheder også blev påvirket negativt af dumpingimporten. Den manglende samarbejdsvilje blev derfor ikke opfattet som et tegn på, at deres situation skulle adskille sig fra de øvrige EU-producenters. |
(136) |
EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Kina. Der mindes om, at de fleste skadesindikatorer viste en negativ tendens i den betragtede periode. Især skadesindikatorer vedrørende de samarbejdsvillige EU-producenters økonomiske resultater som f.eks. rentabilitet og investeringsafkast blev påvirket negativt trods en lille forbedring i UP. Uden foranstaltninger forekommer en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation meget sandsynlig. |
(137) |
Det forventes, at indførelsen af midlertidig antidumpingtold vil genoprette effektive og rimelige handelsvilkår på EU-markedet og sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at tilpasse priserne på coated finpapir, så de afspejler omkostningerne i forbindelse med de forskellige komponenter. Det kan forventes, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan genvinde i det mindste en del af den markedsandel, der blev tabt i den betragtede periode, med yderligere positive virkninger for den økonomiske situation og rentabilitet. |
(138) |
Det blev derfor konkluderet, at indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af coated finpapir med oprindelse i Kina vil være i EU-erhvervsgrenens interesse. |
8.3. Importører og forhandlere
(139) |
Der blev udsendt spørgeskemaer til 14 kendte ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og forhandlere i EU, der blev nævnt i klagen. I løbet af undersøgelsen gav flere andre forhandlere (også kaldet handlende hos erhvervsgrenen) sig til kende. I sidste ende samarbejdede 19 virksomheder ved undersøgelsen, selv om nogle af disse respondenter kun fremlagde delvise oplysninger. Man konstaterede, at importørerne også optrådte som forhandlere på markedet, så derfor vil alle disse parter i det følgende blive betegnet »handlende«. |
(140) |
Undersøgelsen viste, at alle handlende købte coated finpapir fra flere kilder og hovedsagelig fra EU-producenter. Fem handlende købte aldrig eller kun lejlighedsvis importeret coated finpapir fra Kina. De syv virksomheder, der fremlagde kvantitative oplysninger om deres køb af den pågældende vare, repræsenterede i alt 47 % af den samlede import fra Kina. Importen, herunder importen fra Kina, udgjorde kun en begrænset andel af deres samlede aktiviteter, og en eventuel negativ virkning af de foreslåede foranstaltninger vil derfor efter al sandsynlighed være ubetydelig. Alle handlende erklærede, at coated finpapir fremstillet i EU og Kina havde stort set samme kvalitet og var substituerbart. Undersøgelsen bekræftede endvidere, at der findes et stort antal andre importkilder, og at forhandlerne kan skifte til disse andre leverandører, i det mindste på længere sigt. |
(141) |
To importerende forhandlere købte størstedelen af deres coatede finpapir fra kinesiske kilder. Begge virksomheder gav udtryk for, at de ville have svært ved at købe produkter fra EU-producenter, fordi der ville være traditionelle salgskanaler, fordi producenterne ville kræve minimumsordrestørrelser, og distributionsaftaler, der skal overholdes. Dette påvirkede imidlertid ikke adgangen til coated finpapir fra EU-producenter direkte, eftersom disse havde tilstrækkelig ledig kapacitet. Dette argument måtte derfor afvises. |
(142) |
Med hensyn til muligheden for at skubbe eventuelle prisstigninger over på kunderne henviste alle de samarbejdsvillige forhandlere til den kraftige prisgennemsigtighed på EU-markedet og erklærede, at de kun ville kunne hæve deres salgspriser over for slutkunderne, hvis det generelle prisniveau i EU blev højere. På dette grundlag og eftersom hensigten med antidumpingtold bl.a. er at hæve prisniveauet i EU til et niveau, hvor omkostningerne dækkes ind, forventes det, at importørerne i det mindste delvis vil kunne skubbe eventuelle prisstigninger som følge af antidumpingtolden over på deres kunder. Det skal også bemærkes, at man som nævnt ovenfor konstaterede, at den kinesiske import kun udgør en meget lille andel af forhandlernes samlede forretninger, og at virkningen af antidumpingtolden overordnet set vil være ubetydelig. Endelig finder man også, at importørerne opnår en højere rentabilitet på videresalg af coated finpapir fra producenterne i Kina, og at de derfor vil kunne tjene mindre ved at påtage sig i det mindste en del af prisstigningen. |
(143) |
Derfor formodes indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger ikke at have en negativ indvirkning generelt på importørerne og forhandlerne. |
8.4. Brugerne
(144) |
Det blev udsendt spørgeskemaer til otte kendte brugere i EU, der stod nævnt i klagen. Under undersøgelsen gav flere andre brugere sig til kende. I alt 17 virksomheder besvarede spørgeskemaet helt eller delvis. Disse virksomheder er beliggende over hele EU og repræsenterer trykkeri- og forlagsbrancherne. Eftersom markedsbetingelserne og omkostningsstrukturerne vurderes til at være forskellige for trykkerier og forlag, blev virkningen af foranstaltningerne analyseret separat for hver gruppe. |
8.4.1. Trykkerier
(145) |
I alt ni trykkerier, de fleste SMV'er, bidrog med grundlæggende oplysninger. I henhold til disse oplysninger kunne man fastslå, at overordnet set var coated finpapirs andel af de samlede omkostninger ved fremstilling af trykte materialer forholdsvis stor, dvs. omkring 40 % i gennemsnit. De fleste samarbejdsvillige trykkerier var først for nylig begyndt at anvende kinesisk papir, flere af dem først efter UP. Det blev bekræftet, at coated finpapir fremstillet i EU og i Kina har en tilsvarende kvalitet, og at der foregår en kraftig priskonkurrence mellem forhandlerne. |
(146) |
Alle trykkerier erklærede, at enhver prisforhøjelse ville have betydelige negative følger for deres rentabilitet. Man hævdede, at trykkerierne allerede er under pres på grund af strukturel overkapacitet, og at enhver forhøjelse af indkøbspriserne på coated finpapir ville lægge yderligere pres på disse producenter. I denne forbindelse skal det bemærkes, at i lyset af de begrænsede mængder af kinesisk coated finpapir, som trykkerierne anvender (idet de stadig henter størstedelen af det coatede finpapir, de skal bruge, hos EU-producenter), blev de direkte virkninger af en eventuel told anset for ubetydelige. Hvad angår den generelle prisstigning på EU's marked, fandt man, at denne prisstigning ville påvirke alle økonomiske aktører og dermed have en neutral indvirkning. |
(147) |
Nogle trykkerier hævdede, at antidumpingtold ville medføre knaphed på markedet og længere leveringstider. Undersøgelsen viste, at EU-producenterne og mellemmændene er i stand til at dække efterspørgslen på markedet. På grundlag af ovenstående og navnlig eftersom denne påstand ikke kunne dokumenteres, blev det afvist. |
8.4.2. Forlag
(148) |
Fra forlagssektoren indkom der seks spørgeskemabesvarelser fra virksomhederne. Kun en enkelt virksomhed foretog mindre indkøb af coated finpapir med oprindelse i Kina i UP. Fire af virksomhederne fremlagde kvantitative oplysninger om deres brug af coated finpapir. |
(149) |
Generelt blev det konstateret, at de varer, hvortil der anvendes coated finpapir, i gennemsnit tegnede sig for 16 % af den samlede omsætning hos disse virksomheder, og at den gennemsnitlige fortjeneste i denne sektor var på ca. 12 %. Desuden blev det konstateret, at de seks virksomheder indkøbte coated finpapir hovedsagelig hos EU-producenterne, mens kun en af dem benyttede coated finpapir importeret fra Kina. En anden begyndte først at købe kinesiske produkter efter UP. Derfor og navnlig i lyset af de begrænsede mængder af coated finpapir med oprindelse i Kina, der anvendes i denne sektor, vil indførelsen af midlertidige foranstaltninger over for import fra Kina efter al sandsynlighed ikke have nogen større indvirkning på forlagssektoren i almindelighed. Man konstaterede desuden, at disse virksomheder er rentable og har bedre mulighed for at skubbe prisstigninger over på deres kunder på grund af brugen af kundebestemt og kundeudvalgt papir, hvor det er mere almindeligt at bruge papir til fremstillingen, som kunden selv køber. Endelig har forlagene større købekraft på grund af stordriftsfordelene. |
(150) |
Tre sammenslutninger af trykkerier fremsendte skriftlige bemærkninger. To modsatte sig indførelsen af told og hævdede, at enhver prisstigning ville føre til højere udgifter og dermed til forringet konkurrenceevne og tab af arbejdspladser hos leverandører. De hævdede, at der er tale om en stærk krydselasticitet mellem trykte produkter og produkter på elektroniske medier, hvilket betyder, at alle prisstigninger vil betyde indskrænkninger af dette segment. Undersøgelsen viste, at der findes adskillige segmenter med forventet vækst inden for papirprodukter, og at segmentet for trykpapir af høj kvalitet, hvor coated finpapir især anvendes, stadig vokser. Påstanden om, at tabene ville blive skubbet over på leverandørmarkedet, er uklar og blev ikke underbygget af nogen form for oplysninger eller dokumentation. Desuden påviste undersøgelsen ikke nogen betydelig indvirkning på forlagene, som især købte papir fra andre kilder end Kina. Påstanden blev derfor afvist. |
(151) |
Hvis man tager ovenstående i betragtning, forekommer indvirkningen på brugerne i de to industrisektorer generelt begrænset, selv om nogle brugere sandsynligvis påvirkes negativt af foranstaltningerne over for importen fra Kina. Derfor blev det ud fra de tilgængelige oplysninger foreløbigt konkluderet, at virkningen af antidumpingforanstaltningerne på importen af coated finpapir med oprindelse i Kina sandsynligvis ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning for brugerne af den pågældende vare. |
8.5. Konklusion om Unionens interesser
(152) |
I lyset af ovenstående blev det ud fra de tilgængelige oplysninger om Unionens interesser foreløbigt konkluderet, at der overordnet set ikke er tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af coated finpapir med oprindelse i Kina. |
9. MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
9.1. Skadestærskel
(153) |
På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og EU's interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-producenterne yderligere skade ved dumpingimport. |
(154) |
For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev de konstaterede dumpingmargener taget i betragtning såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation, som EU-producenterne har befundet sig i, til ophør. |
(155) |
Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-producenterne mulighed for at dække deres produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en producent af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Som det fremføres af klageren, må man foreløbig konstatere, at en fortjenstmargen på 8 % af omsætningen kunne anses for et passende minimum, som EU-producenterne kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende dumping. |
(156) |
På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-producenterne på samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fastsat ved, at ovennævnte fortjenstmargen på 8 % blev lagt til produktionsomkostningerne. |
(157) |
Den nødvendige prisstigning blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige importpris for hver varetype hos de eksporterende producenter fra Kina og den ikke-skadevoldende pris på varer, der solgtes af EU-producenterne på EU-markedet i UP. Forskellen som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi for de sammenlignede varetyper. |
9.2. Midlertidige foranstaltninger
(158) |
På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger på import af varer med oprindelse i Kina svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I det foreliggende tilfælde bør toldsatsen derfor fastsættes på samme niveau som den konstaterede skadesmargen. |
(159) |
Derfor gælder følgende skadestærskel og dumpingmargenerne samt følgende foreslåede satser for den midlertidige antidumpingtold for Kina udtrykt i cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:
|
(160) |
Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Denne told finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på importen af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte, kan ikke være omfattet af disse satser, men er underlagt tolden for »alle andre virksomheder«. |
(161) |
Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (5) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told. |
(162) |
For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttolden ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til Unionen i undersøgelsesperioden. |
10. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
(163) |
I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det bemærkes, at konklusionerne vedrørende denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige undersøgelsesresultater, der eventuelt skal tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på coated finpapir, som er papir eller pap, der er coated på den ene side eller begge sider (undtagen kraftpapir eller kraftpap), i enten ark eller ruller og med en vægt på 70 g/m2 eller derover, dog højst 400 g/m2, og med en glans på mere end 84 (målt i henhold til ISO 2470-1), som i øjeblikket hører under KN-kode ex 4810 13 20, ex 4810 13 80, ex 4810 14 20, ex 4810 14 80, ex 4810 19 10, ex 4810 19 90, ex 4810 22 10, ex 4810 22 90, ex 4810 29 30, ex 4810 29 80, ex 4810 99 10, ex 4810 99 30 og ex 4810 99 90 (Taric-kode 4810132020, 4810138020, 4810142020, 4810148020, 4810191020, 4810199020, 4810221020, 4810229020, 4810293020, 4810298020, 4810991020, 4810993020 og 4810999020) med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
Den midlertidige antidumpingtold vedrører ikke ruller, der kan anvendes i rotationspresser. Ruller, der kan anvendes i rotationspresser, defineres som ruller, der, når de testes i henhold til ISO-testen ISO-standard 3783:2006 om fastlæggelse af papirets rivefasthed — en metode med accelereret hastighed med anvendelse af IGT-testeren (elektronisk model), giver et resultat på under 30 N/m ved måling i papirets tværsnit og et resultat på under 50 N/m ved måling i løberetningen. Den midlertidige antidumpingtold vedrører heller ikke multiplekspapir og multiplekskarton.
2. Den midlertidige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af følgende virksomheder:
Virksomhed |
Antidumpingtold |
Tarictillægskode |
Gold East Paper (Jiangsu) Co., Ltd, Zhenjiang City, Jiangsu-provinsen, Kina; Gold Huasheng Paper (Suzhou Industrial Park) Co., Ltd, Suzhou City, Jiangsu-provinsen, Kina |
19,7 % |
B001 |
Alle andre virksomheder |
39,1 % |
B999 |
3. Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Unionen er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.
4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en måned fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 20 i forordning (EF) nr. 1225/2009.
De interesserede parter kan i henhold til artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1225/2009 fremsætte bemærkninger til anvendelsen af denne forordning inden for en frist på en måned fra datoen for dens ikrafttræden.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1 i denne forordning finder anvendelse i seks måneder.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. november 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
(2) EUT C 41 af 18.2.2010, s. 6.
(3) EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.
(4) Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.
(5) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, Kontor Nerv- 105, 1049 Bruxelles, Belgien.