EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R0348

Kommissionens forordning (EU) nr. 348/2010 af 23. april 2010 om godkendelse af L-isoleucin som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter (EØS-relevant tekst)

EUT L 104 af 24.4.2010, p. 29–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 25/10/2020; ophævet ved 32020R1397

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/348/oj

24.4.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 104/29


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 348/2010

af 23. april 2010

om godkendelse af L-isoleucin som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget til nærværende forordning opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« af L-isoleucin produceret af Escherichia coli (FERM ABP-10641) som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 9. december 2009 (2), at L-isoleucin ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller miljøet, og at dette præparat kan betragtes som en kilde til tilgængelig isoleucin for alle dyrearter. EFSA anbefaler, at der træffes passende foranstaltninger vedrørende brugernes sikkerhed. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA gennemgik i sin udtalelse ligeledes den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af L-isoleucin viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af tilsætningsstoffet godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« og den funktionelle gruppe »aminosyrer, deres salte og analoger«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EFSA Journal 2010, 8(1):1425.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

mg/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber. Funktionel gruppe: aminosyrer, deres salte og analoger

3c3.8.1

L-isoleucin

 

Tilsætningsstoffets sammensætning:

 

L-isoleucin med en renhed på mindst 93,4 % (tørstof) produceret af Escherichia coli (FERM ABP-10641)

 

≤ 1% uidentificerede urenheder (som tørstof)

 

Aktivstoffets karakteristika:

L-isoleucin (C6H13NO2)

 

Analysemetode:

Metoden til bestemmelse af aminosyrer som beskrevet i forordning (EF) nr. 152/2009 (1).

Alle dyrearter

1.

Vandindholdet skal angives.

2.

Sikkerhedsforanstaltninger: der skal bæres åndedrætsværn under håndteringen

14.5.2020


(1)  EUT L 54 af 26.2.2009, s. 1.


Top