EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document JOL_2009_255_R_0153_01

2009/661/EF: Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2009 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed for regnskabsåret 2007
Europa-Parlamentets beslutning af 23. april 2009 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed for regnskabsåret 2007

EUT L 255 af 26.9.2009, p. 153–155 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

26.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 255/153


EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

af 23. april 2009

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed for regnskabsåret 2007

(2009/661/EF)

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed for regnskabsåret 2007 (1),

der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed for regnskabsåret 2007 med agenturets svar (2),

der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 — C6-0060/2009),

der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3), særlig artikel 185,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 460/2004 af 10. marts 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed (4), særlig artikel 17,

der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (5), særlig artikel 94,

der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0158/2009),

1.

meddeler direktøren for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2007;

2.

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Hans-Gert PÖTTERING

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær


(1)  EUT C 278 af 31.10.2008, s. 23.

(2)  EUT C 311 af 5.12.2008, s. 13.

(3)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(4)  EUT L 77 af 13.3.2004, s. 1.

(5)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.


EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

af 23. april 2009

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed for regnskabsåret 2007

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed for regnskabsåret 2007 (1),

der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed for regnskabsåret 2007 med agenturets svar (2),

der henviser til Rådets henstilling af 10. februar 2009 (5588/2009 — C6-0060/2009),

der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276,

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3), særlig artikel 185,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 460/2004 af 10. marts 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed (4), særlig artikel 17,

der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (5), særlig artikel 94,

der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0158/2009),

A.

der henviser til, at Revisionsretten fastslog, at den har fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet for regnskabsåret 2007 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige,

B.

der henviser til, at Parlamentet den 22. april 2008 meddelte decharge til direktøren for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2006 (6),

1.

bemærker, at forordning (EF) nr. 1007/2008 (7) forlængede agenturets oprindelige mandat på fem år, som ville udløbe den 13. marts 2009, med tre år frem til den 13. marts 2012;

2.

bemærker Revisionsrettens kritik om, at gennemførelsen af aktionerne var koncentreret i det sidste kvartal i 2007, hvor omkring 40 % af forpligtelserne vedrørende aktioner blev indgået og over 50 % af betalingerne vedrørende aktioner blev afholdt i november og december;

3.

bemærker, at dette ifølge Revisionsretten skyldtes den sene frigivelse af midler; bemærker Revisionsrettens generelle observation om, at når midlerne først frigøres sidst på året, er der risiko for, at små agenturer med begrænsede ressourcer ikke kan gennemføre deres aktioner;

4.

bemærker, at i fire tilfælde modsvarede de fremførte bevillinger til en samlet værdi af i alt 121 500 EUR ikke de retlige forpligtelser;

5.

er ikke tilfreds med agenturets svar om, at de fremførte bevillinger i visse tilfælde blev beregnet med en vis tilnærmelse; opfordrer agenturet til at overholde finansforordningen med hensyn til fremførsler;

6.

bemærker Revisionsrettens observationer med hensyn til formuefortegnelsen, nemlig at anlægsaktiverne blev administreret på et regneark, hvormed der ikke var garanti for dataenes integritet, og at der ikke var foretaget en komplet fysisk opgørelse;

7.

bemærker agenturets forklaring om, at den administrative fortegnelse på grund af det begrænsede antal elementer blev ført ved hjælp af regneark, mens anlægsaktiver administreres i regnskabssoftware; bemærker, at agenturet agter at anvende regnskabssystemet ABAC (Accrual Based Accounting) i forbindelse med aktiver i 2009;

8.

er bekymret over, at Revisionsretten fandt svagheder i udbudsprocedurerne, herunder især:

at forhåndsudvælgelsen af bud ikke var begrundet,

at bedømmelsesdokumenterne ikke var underskrevet af bedømmelsesudvalget,

at dokumenterne var ustrukturerede og ufuldstændige;

9.

bemærker, at agenturet erkender manglerne og har lovet at træffe foranstaltninger til at afhjælpe dem, navnlig ved at ansættelse af en medarbejder med erfaring inden for udbud;

10.

anmoder om, at agenturet rapporterer om de foranstaltninger, det har truffet for at afhjælpe svaghederne i udbudsprocedurerne, i sin årlige aktivitetsrapport for 2008;

11.

noterer sig i agenturets årlige aktivitetsrapport og rapporten om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning, at agenturet var et af de første, der anmodede Kommissionen om hjælp til at overføre sit elektroniske regnskabssystem til ABAC; beklager, at Kommissionen som følge af den tunge proces og de mange andre anmodninger fra andre agenturer ikke har kunnet imødekomme agenturets anmodning i rette tid;

12.

glæder sig over, at forberedelserne til overgangen til ABAC er iværksat, og at agenturet har planer om at udarbejde sine regnskaber for 2009 ved hjælp af ABAC;

13.

henviser vedrørende øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 23. april 2009 om økonomisk forvaltning og kontrol af EU’s agenturer (8).


(1)  EUT C 278 af 31.10.2008, s. 23.

(2)  EUT C 311 af 5.12.2008, s. 13.

(3)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(4)  EUT L 77 af 13.3.2004, s. 1.

(5)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.

(6)  EUT L 88 af 31.3.2009, s. 217.

(7)  EUT L 293 af 31.10.2008, s. 1.

(8)  Se side 206 i denne EUT.


Top