Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0561

    Kommissionens forordning (EF) nr. 561/2009 af 26. juni 2009 om godkendelse af væsentlige ændringer af varespecifikationen for en betegnelse, der er optaget i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Queso Manchego (BOB))

    EUT L 166 af 27.6.2009, p. 36–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/561/oj

    27.6.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 166/36


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 561/2009

    af 26. juni 2009

    om godkendelse af væsentlige ændringer af varespecifikationen for en betegnelse, der er optaget i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Queso Manchego (BOB))

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 7, stk. 4, første afsnit, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 og artikel 17, stk. 2, i samme forordning behandlet Spaniens ansøgning om godkendelse af ændringer af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Queso Manchego«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2).

    (2)

    Eftersom de pågældende ændringer ikke er af mindre omfang, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 510/2006, har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, første afsnit, i nævnte forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (3). Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør ændringerne godkendes —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    De ændringer af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen i bilaget til denne forordning, godkendes.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2009.

    På Kommissionens vegne

    Mariann FISCHER BOEL

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

    (2)  EFT L 148 af 21.6.1996, s. 1.

    (3)  EUT C 255 af 8.10.2008, s. 10.


    BILAG

    Landbrugsprodukter bestemt til fødevarer, som er opført i traktatens bilag I:

    Kategori 1.3.   Oste

    SPANIEN

    Queso Manchego (BOB)


    Top