8.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/11

(1)

Ved brev af 26. juli 2005, der registreredes den 29. juli 2005, anmeldte de italienske myndigheder i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3, støtteforanstaltning N 367/2005 under den forenklede procedure. Ved brev af 28. september 2005, der registreredes samme dag, anmeldte de italienske myndigheder i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3, støtteforanstaltning N 623/05, også under den forenklede procedure. Anmeldelsen, der registreredes under nummer N 367/05, vedrørte ændringer af en eksisterende ordning, der var godkendt af Kommissionen indtil udgangen af 2005 under støttenummer N 717/2002 (2), og anmeldelsen, der er registreret under nummer N 623/05, vedrører en forlængelse af den ændrede ordning indtil udgangen af 2007.

(2)

Ved brev af 29. august 2005 og 21. oktober 2005 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger, som den modtog ved brev af 27. september 2005 og 21. november 2005, der registreredes samme dag. Efter et møde mellem repræsentanter for Italien og Kommissionens tjenestegrene, som på foranledning af Italien blev afholdt den 9. december 2005, fremsendte Kommissionens tjenestegrene den 19. december 2005 et brev med et resumé af alle udestående spørgsmål. De italienske myndigheder fremsendte de manglende oplysninger i to breve den 28. februar 2006, registreret 1. marts 2006, og den 28. april 2006, registreret 5. maj 2006. Det andet brev blev fremsendt efter et møde mellem Italien og Kommissionen, der fandt sted den 15. marts 2006 og et brev, der blev sendt til Italien den 24. marts 2006.

(3)

Ved brev af 7. juni 2006 meddelte Kommissionen Italien, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til den omhandlede foranstaltning. De to anmeldelser (N 623/05 og N 367/05) vedrørte samme genstand og af hensyn til effektiviteten i sagsbehandlingen traf Kommissionen én beslutning vedrørende begge anmeldelser. Kommissionen betragtede desuden al korrespondance med Italien vedrørende anmeldelse N 367/05 som korrespondance vedrørende anmeldelse N 623/05. Kommissionen traf beslutningen som led i den normale procedure, fordi Italien ikke indsendte en årlig rapport, som det kræves i henhold til artikel 4 i procedureforordningen (3) om den forenklede procedure. Det viste sig endvidere, at de ændringer, der indføres i ordningen, indebærer en ændring af en eksisterende støtte som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i ovennævnte forordning. Det var derfor nødvendigt at vurdere, om denne var forenelig med fællesmarkedet.

(4)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (4). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til sagen.

(5)

Kommissionen modtog bemærkninger fra interesserede parter. Den videresendte disse bemærkninger til Italien, som fik lejlighed til at reagere. De italienske bemærkninger blev fremsendt ved brev af 28. november 2006 og 10. april 2007.

(6)

Ved brev af 16. juli 2007 anmodede Kommissionen om supplerende oplysninger, som den modtog ved brev af 6. august 2007.

(7)

Begge anmeldelser vedrører ændringer i en eksisterende støtteordning.

(8)

Med den ordning, der er godkendt af Kommissionen under nummer N 717/2002, nedsættes punktafgiften på bioethanol og dets afledte produkter (ETBE), samt på tilsætningsstoffer og reformulerede produkter fra andre typer biomasse til benzin og diesel, men ikke på biodiesel. Bioethanol er et landbrugsprodukt. Det udvindes 100 % fra vedvarende kilder. ETBE (ethyl-tertio-butyl-æter), som er æteriseret bioethanol, hidrører fra landbrugsalkohol. Det fremkommer ved en reaktion mellem bioethanol og isobutylen og kun 47 % hidrører fra vedvarende kilder. Det hidtil eneste kendte tilsætningsstof, som er baseret på biomasse, er diethylcarbonat, der kan anvendes som tilsætningsstof til diesel.

(9)

Biobrændstoffer kan anvendes i blandet eller ren form. De to blandede slutprodukter, der er omfattet af nedsættelsen, er blandingen bioethanol-brændstof (5 %-95 %) og blandingen ETBE-brændstof (15 %-85 %).

(10)

Projektet sigter på at fremme anvendelse af biobrændstoffer, der er produceret på basis af vin, korn, sukkerroer og molasse. Støttemodtagerne er deltagerne i et forsøgsprojekt. Under støtteprojekt N 717/2002 blev der i et offentligt udbud udvalgt følgende tre virksomheder: Ecofuel SpA, Milano, der fremstiller ETBE, og IMA srl, Partinico, Palermo og Silcoma SpA, Corregio, Reggio Emilia, der fremstiller bioethanol. Udbuddet var åbent for alle EU-virksomheder, der fremstiller de omhandlede biobrændstoffer, og som opfylder betingelserne i bekendtgørelsen om udbuddet.

(11)

Foranstaltningen skulle oprindelig gælde i tre år fra 2003 til 2005. Det planlagte budget var 15 493 706 EUR pr. år, inklusive moms. Støtten er imidlertid ydet fra begyndelsen af 2005 på grund af forsinkelser i udbudsproceduren.

(12)

Begunstigelsen i form af afgiftsnedsættelser i perioden fra 2003 til 2005 var som følger (alle nedsættelser er pr. liter af det omhandlede biobrændstof):

(13)

Den godkendte afgiftsnedsættelse pr. liter ETBE svarer til en fuldstændig afgiftsfritagelse pr. 0,47 liter ETBE, hvilket er den andel af ETBE, der hidrører fra biomasse (5).

(14)

Punktafgiftsnedsættelsen gælder rene og blandede biobrændstoffer. Med hensyn til biobrændstoffer, der er blandet med fossilbrændstoffer, har Italien bekræftet, at punktafgiftsnedsættelsen vil stå i forhold til den mængde biobrændstof, der er indeholdt i slutproduktet.

(15)

I sin beslutning N 717/2002 konkluderede Kommissionen, at nedsættelserne ikke oversteg forskellen mellem omkostningerne ved at producere energi på basis af biobrændstoffer og markedsprisen for den pågældende energi. Kommissionen udelukkede derfor overkompensation i forbindelse med produktion af biobrændstoffer.

(16)

Under nummer N 367/2005 anmeldte Italien en forøgelse af det samlede årsbudget for ordningen til 73 mio. EUR inkl. moms. Under nummer N 623/05 meddelte Italien endvidere, at den bestående ordning var forlænget indtil udgangen af 2007. Retsgrundlaget for begge ændringer er lov nr. 311 af 30.12.2004. Disse ændringer er indført for at gøre programmet mere relevant som følge af de vigtige ændringer i Fællesskabets politik på området for biobrændstoffer (f.eks. indførelse af direktiv 2003/30/EF (6) og 2003/96/EF (7)).

(17)

Der vil i forbindelse med den nye foranstaltning blive afholdt et nyt offentligt udbud. De italienske myndigheder har understreget, at de tre støttemodtagere, der var udvalgt i et offentligt udbud under den bestående ordning N 717/2002, ikke nødvendigvis bliver støttemodtagere under den nye ordning.

(18)

Italien informerede desuden om højere punktafgiftsnedsættelser for biobrændstoffer og højere afgifter for fossilbrændstoffer og fremlagde ajourførte produktionsomkostningsberegninger for bioethanol og for bio-ETBE. De anmeldte punktafgifter er følgende:

(19)

Den anmeldte afgiftsnedsættelse for bio-ETBE (0,265 EUR pr. liter) svarer til en fuldstændig afgiftsfritagelse pr. 0,47 liter ETBE, hvilket er den andel af bio-ETBE, der stammer fra biomasse.

(20)

Produktionsomkostningerne for bioethanol steg med 32 EUR pr. 1 000 liter på grund af stigende råvarepriser (sukkerroer og molasse), mellemliggende forarbejdning og transport. Stigningen i produktionsomkostningerne for bio-ETBE (som følge af at bioethanol bliver dyrere) blev opvejet af en stigning i salgspriserne for biprodukterne. Den referencepris for fossilbrændstoffer, der er anvendt til at sammenligne priserne på biobrændstoffer, var 0,453 EUR pr. liter (8). Produktionsomkostningerne og prisen på fossilbrændstoffer er anvendt i punkt 39 til at beregne meromkostningerne ved produktion af de støtteberettigede biobrændstoffer.

(21)

Italien forpligter sig til hvert halve år at kontrollere produktionsomkostningerne for biobrændstoffer og prisen på fossilbrændstoffer og om nødvendigt justere nedsættelsen af punktafgiftssatserne for at undgå enhver form for overkompensation af produktionsomkostningerne i den periode, støtteordningen er gældende.

(22)

I sine breve af 21. oktober 2005, 19. december 2005 og 24. marts 2006 anmodede Kommissionen de italienske myndigheder om at suspendere udbetaling af ny støtte under den nuværende ordning til virksomheder, der ikke har tilbagebetalt ulovlig støtte i overensstemmelse med tidligere tilbagesøgningsbeslutninger (især Kommissionens beslutning 2000/128/EF af 11. maj 1999 om Italiens støtte til beskæftigelsesfremme (9), Kommissionens beslutning 2003/193/EF af 5. juni 2002 om skattefritagelser og lån på lempelige vilkår, som Italien har indrømmet til fordel for offentlige forsyningsværker i Italien (10), Kommissionens beslutning 2004/800/EF af 30. marts 2004 om Italiens støtteordning til hasteforanstaltninger til fremme af beskæftigelsen (11), og Kommissionens beslutning 2005/315/EF af 20. oktober 2004 om den støtteordning, som Italien har gennemført til fordel for virksomheder, der har foretaget investeringer i kommuner, der blev ramt af naturkatastrofer i løbet af 2002 (12)) for at Kommissionen i sin vurdering kunne få mulighed for at tage hensyn til kumuleret fordrejning af ny støtte og gammel ulovlig støtte, som ikke er tilbagebetalt.

(23)

De italienske myndigheder afviste at give et sådant tilsagn. De anførte desuden, at Domstolens dom af 15. maj 1997 (13) ( herefter »Deggendorf-retspraksis«) — ifølge hvilken Kommissionen skal kontrollere kumulation mellem gammel og ny støtte — efter deres opfattelse ikke skulle gælde for støtteordninger.

(24)

De italienske myndigheder understregede, at de tre støttemodtagere, der var udvalgt i et offentligt udbud under den eksisterende ordning N 717/2002 (se punkt 6) ikke nødvendigvis er støttemodtagere under den nye ordning.

(25)

Den anmeldelse, der er registreret under nummer N 623/05, forlænger den ordning, der er ændret under anmeldelse N 367/05, fra udgangen af 2005 indtil udgangen af 2007.

(26)

De italienske myndigheder afviste at forpligte sig til at suspendere tildeling af ny støtte under den nuværende ordning til virksomheder, der ikke har tilbagebetalt ulovlig støtte i overensstemmelse med den tidligere beslutning om tilbagesøgning. Kommissionen anså det derfor ikke for muligt at tage hensyn til den kumulerede fordrejning som følge af den gamle og den nye støtte.

(27)

Den eneste tredjepart, der fremsatte bemærkninger efter procedurens indledning, var Associazione Nazionale Industriali Distilatori di Alcoli e di Acquaviti (AssoDistil).

(28)

AssoDistil understregede, at støttemodtagerne endnu ikke kendes, og at det ikke på forhånd kan konkluderes, at de er de samme som dem, der havde gavn af den tidligere foranstaltning.

(29)

AssoDistil meddelte Kommissionen, at den havde forslået de italienske myndigheder, at der i udbudsproceduren blev indføjet en klausul, ifølge hvilken retten til at deltage i udbuddet om den nye støtte skulle være betinget af, at støtte ikke kumuleres med tidligere ulovlig støtte, og at betalingen af den nye støtte suspenderes, hvis støttemodtageren ikke har tilbagebetalt gammel ulovlig støtte.

(30)

I et brev, der indgik i Kommissionen den 10. april 2007, forpligtede de italienske myndigheder sig til i udbuddet vedrørende biobrændstoffer at indføje en klausul, som gør retten til at deltage i udvælgelsen betinget af, at der ikke sker kumulering med tidligere ulovlig støtte. De italienske myndigheder forpligter sig endvidere til at suspendere udbetaling af ny støtte, hvis støttemodtageren mangler at tilbagebetale ulovlig støtte.

(31)

De italienske myndigheder udelukkede, at tilsagnet kan danne præcedens for andre ordninger, som anmeldes i fremtiden. De understregede, at tilsagnet udelukkende er givet i forbindelse med den omhandlede støtte som følge af de særlige forhold, der gør sig gældende.

(32)

Italien har anmeldt foranstaltningen til Kommissionen, og den træder i kraft, når den er godkendt af denne. Italien har derfor opfyldt sine forpligtelser efter EF- traktatens artikel 88, stk. 3. De anmeldte ændringer i ordningen omhandler budgetforhøjelsen og ordningens varighed. Kommissionen er også blevet underrettet om ændringen i punktafgiftsnedsættelsen og ændringerne i beregningen af produktionsomkostningerne for biobrændstoffer.

(33)

Ifølge EF-traktatens artikel 87 er statsstøtte (a) enhver støtte under enhver tænkelig form, som ydes af en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler, (b) som fordrejer konkurrencen, (c) ved at begunstige visse virksomheder, (d) i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(34)

Punktafgiftsnedsættelse gennemføres ved hjælp af statsmidler. Formålet med denne foranstaltning er at kompensere biobrændstofproducenterne for en del af deres produktionsomkostninger. Ved at reducere skatten på produkterne begunstiger foranstaltningen visse virksomheder og produktionen af visse varer. Priserne på biobrændstoffer kan derfor nedsættes til et niveau, der kan konkurrere med fossilbrændstoffer. Da biobrændstoffer skal erstatte fossilbrændstoffer, kan denne fordel fordreje konkurrencen inden for EU-markedet. Da der er samhandel med brændstoffer på internationalt plan, forventes foranstaltningen også at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, og den udgør derfor statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(35)

EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), indeholder en undtagelse fra den generelle regel om uforenelighed med fællesmarkedet som omhandlet i stk. 1 i samme artikel for støtte, der har til formål at fremme udviklingen af visse erhvervsgrene eller visse økonomiske regioner, når denne ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(36)

Formålet med støtten er at fremme anvendelsen af miljøvenlige brændstoffer for at mindske udledningen af drivhusgasser. Udviklingen af vedvarende energikilder, især biobrændstof (14) er siden 1985 blevet opmuntret gennem en række fællesskabsforanstaltninger (15), og fra 2003 gennem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport (»biobrændstofdirektivet«) (16). Ifølge artikel 3 i dette direktiv bør medlemsstaterne sikre, at en minimumsandel af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer markedsføres på deres område. Det fastsætter som nationalt vejledende mål en referencesats på 5,75 %, der bør være nået inden 31. december 2010.

(37)

Målsætningerne for denne ordning er i overensstemmelse med EU's politik på dette område. Kommissionen skal vurdere den anmeldte foranstaltning på basis af EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (17), medmindre støtten ydes for at støtte produkter, der findes på listen i bilag I til traktaten, som er listen over produkter, der omfattes af afsnit II om landbrug.

(38)

Ifølge afsnit E.3.3 i rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse kan driftsstøtte til produktion af vedvarende energi være tilladt. Kommissionen mener, at der skal gælde særlige bestemmelser for denne form for støtte, fordi disse energikilder i nogle tilfælde har svært ved at konkurrere effektivt med traditionelle energikilder.

(39)

Ifølge punkt 56 i retningslinjerne for miljøstøtte kan støtten dække forskellen mellem omkostningerne ved produktion af energi fra vedvarende energikilder og markedsprisen for denne energi. Det uddybes nærmere i punkt 59 og 60 i EF-rammebestemmelserne. Det fremgår klart af oversigten nedenfor, der er baseret på oplysninger fra Italien, at støtten giver producenterne mulighed for at sælge blandet brændstof til en pris, der blot lige er tilstrækkelig til at konkurrere med fossilbrændstof. Det sikres, at det fortsat vil være tilfældet i hele den periode, ordningen er gældende, fordi Italien har bekræftet, at ændringerne i prisen på fossilbrændstof og produktionsomkostningerne for biobrændstof vil blive overvåget hver sjette måned, og at støtteniveauet om nødvendigt vil blive justeret.

(40)

Ifølge den anmeldte ordning gælder afgiftsnedsættelsen ikke blot for bioethanol og bio-ETBE, men også tilsætningsstoffer og reformulerede produkter fra biomasse. Det eneste potentielle biomassebaserede tilsætningsstof og reformulerede produkt, der kendes indtil nu, er diethylcarbonat. Da produktet endnu ikke er på markedet, foreligger der imidlertid ikke oplysninger om produktionsomkostningerne. Det samme gælder andre potentielle biomassebaserede tilsætningsstoffer og reformulerede produkter, som ikke kendes i dag, men som måske dukker op som led i ordningen i fremtiden. Europa-Kommissionen bemærker, at Italien under den godkendte beslutning N 717/2002 (20) har forpligtet sig til at gennemføre en undersøgelse, så snart et nyt produkt bliver omfattet af afgiftsnedsættelsen, for at sikre, at nedsættelsen ikke resulterer i overkompensation. Disse oplysninger bliver forelagt Kommissionen i de årlige kontrolrapporter.

(41)

Korn, sukkerroer, molasse og vin, der anvendes til fremstilling af biobrændstof som led i ordningen, falder ind under henholdsvis kapitel 10, kapitel 17.03 og kapitel 22.05 i listen i bilag I til traktaten, som er listen over produkter, der er omfattet af afsnit II om landbrug. Støtte til disse produkter er omfattet af EF's retningslinjer for statsstøtte i landbrugssektoren og er ikke omfattet af miljøbestemmelserne i medfør af punkt 7 i disse. I henhold til punkt 194 i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrug og skovbrug for 2007-2013 (21), vil retningslinjerne for 2000 være gældende for de anmeldelser, der ikke er blevet behandlet den 1. januar 2007 (22). Afsnit 5.5.3 i retningslinjerne for landbrugsstøtte bestemmer, at Kommissionen i behørigt begrundede tilfælde, såsom støtte til udvikling af biobrændstoffer, også vil kunne godkende driftsstøtte, hvis det klart kan påvises, at det er nødvendigt for at opveje yderligere omkostninger, der skyldes anvendelsen af miljøvenlige input sammenlignet med konventionelle produktionsprocesser. Støtteelementet bør begrænses til at neutralisere virkningerne af meromkostningerne og bør kontrolleres med mellemrum, mindst hvert femte år. Da den omhandlede støtte kun vedrører biobrændstof, som uden støtte ikke vil være konkurrencedygtigt på markedet, og da støtten kontrolleres og justeres hvert år for at undgå overkompensation i forbindelse med biobrændstofproduktion, er den anmeldte støtteordning forenelig med disse betingelser.

(42)

Da foranstaltningen vedrører nedsættelse af punktafgifter for et energiprodukt, vil Kommissionen også undersøge den på grundlag af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (»Energiafgiftsdirektivet«) (23).

(43)

Artikel 16, stk. 1, i direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at anvende en fritagelse eller en reduceret afgiftssats for biobrændstoffer. Artikel 16, stk. 2, i samme direktiv begrænser imidlertid afgiftsfritagelsen eller -lempelsen til den andel af produktet, der rent faktisk består af biomasse. Medens bioethanol udelukkende består af biomasse, er det for ETBE kun 47 % pr. liter, der består af biomasse. Den afgiftsnedsættelse for bio-ETBE, der er indført af Italien (0,26508 EUR), svarer til 47 % af den normale punktafgift (0,564 EUR). Det er fuldstændig afgiftsfritagelse for den andel af ETBE, der består af biomasse, og det er fuldstændig i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 16, stk. 2.

(44)

Afgiftsnedsættelsen gælder rene og blandede biobrændstoffer. Hvad angår biobrændstoffer, der er blandet med fossilbrændstof, vil afgiftsnedsættelsen stå i forhold til den mængde biobrændstof, der er i slutproduktet. Jo større andel af biobrændstof, der er i slutproduktet, des større er værdien af den potentielle afgiftsnedsættelse for slutproduktet.

(45)

Den anmeldte ordning er også i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, i energiafgiftsdirektivet, som bestemmer, at afgiftslempelsen tilpasses efter udviklingen i råvarepriserne, så disse lempelser ikke fører til en overkompensation for de meromkostninger, der er forbundet med produktionen af biobrændstoffer.

(46)

Foranstaltningen gælder alle EU-virksomheder, der producerer de omhandlede biobrændstoffer og overholder betingelserne i bestemmelserne om udbudsprocedure. Den er derfor ikke diskriminerende.

(47)

Kommissionen noterer sig, at Italien har garanteret, at foranstaltningen ikke er i kraft for nærværende og først gennemføres, når den er godkendt af Kommissionen.

(48)

Kommissionen noterer også, at den oprindelige foranstaltning er blevet forlænget, og at den nye foranstaltning er tidsmæssigt begrænset til den 31. december 2007.

(49)

Kommissionen påpegede endvidere problemet omkring potentiel kumulering af den konkurrencefordrejning, der er en følge af støtten under punktafgiftsnedsættelsesordningen, og andre konkurrencefordrejninger som følge af anden ulovlig eller uforenelig støtte, bl.a. ydet under de i punkt 22 omhandlede ordninger, og som endnu ikke er tilbagebetalt. I henhold til Deggendorf-retspraksis kan spørgsmålet om, hvorvidt en ny støtte er forenelig med fællesmarkedet, afhænge af, om der foreligger en tidligere ulovlig støtte, som endnu ikke er tilbagebetalt, eftersom støttens kumulative virkning kan medføre en betydelig konkurrencefordrejning på det fælles marked.

(50)

Hvad angår anvendelsen af Deggendorf-retspraksis, har de italienske myndigheder i forbindelse med denne foranstaltning forpligtet sig til, at der i udbuddet om biobrændstoffer indføjes en klausul, ifølge hvilken det kun er muligt at deltage i udvælgelsen, hvis der ikke er tale om kumulering med tidligere ulovlig støtte. De italienske myndigheder forpligter sig endvidere til at suspendere udbetaling af ny støtte, hvis støttemodtageren endnu ikke har tilbagebetalt ulovlig støtte, som anført af Kommissionen i dens beslutning om at indlede proceduren.

(51)

Kommissionen bemærker endvidere, at den under proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, ikke har modtaget bemærkninger fra tredjeparter om, at den planlagte støtte kan påvirke samhandelen eller fordreje konkurrencen i et omfang, der er i strid med de fælles interesser.

(52)

På basis af det ovenfor anførte konkluderer Kommissionen, at foranstaltningen er forenelig med de relevante bestemmelser i rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse, retningslinjerne for landbrugsstøtte og de relevante bestemmelser i direktivet om energiafgifter. Italien har desuden forpligtet sig til at suspendere tildeling af ny støtte til virksomheder, som ikke har tilbagebetalt ulovlig støtte i overensstemmelse med en tidligere beslutning om tilbagesøgning. Foranstaltningen kan derfor betragtes som forenelig med fællesmarkedet i medfør af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).