This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32007R0915
Commission Regulation (EC) No 915/2007 of 31 July 2007 amending Regulation (EC) No 622/2003 laying down measures for the implementation of the common basic standards on aviation security (Text with EEA relevance)
Kommissionens forordning (EF) nr. 915/2007 af 31. juli 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed (EØS-relevant tekst)
Kommissionens forordning (EF) nr. 915/2007 af 31. juli 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed (EØS-relevant tekst)
EUT L 200 af 1.8.2007, p. 3–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 19/08/2008; stiltiende ophævelse ved 32008R0820
1.8.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 200/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 915/2007
af 31. juli 2007
om ændring af forordning (EF) nr. 622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2320/2002 af 16. december 2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart (1), særlig artikel 4, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til forordning (EF) nr. 2320/2002 skal Kommissionen, når det er nødvendigt, vedtage foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed i hele Fællesskabet. Kommissionens forordning (EF) nr. 622/2003 af 4. april 2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed (2) var den første retsakt, der fastlagde sådanne foranstaltninger. |
(2) |
Foranstaltningerne i forordning (EF) nr. 622/2003 angående begrænsning af de væsker, som passagerer må medbringe om bord på flyvninger fra tredjelande i transfer i Fællesskabets lufthavne, bør tages op til fornyet vurdering i lyset af den tekniske udvikling og følgerne for driften af lufthavnene og for passagererne. |
(3) |
Forordning (EF) nr. 622/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(4) |
En sådan fornyet vurdering har vist, at begrænsningerne af de væsker, som passagerer må medbringe om bord på flyvninger fra tredjelande i transfer i Fællesskabets lufthavne, skaber visse vanskeligheder for driften af lufthavnene og ulemper for de pågældende passagerer. |
(5) |
Udviklingen inden for screeningteknologi forventes med tiden at tilvejebringe løsninger på disse problemer, men indtil disse løsninger står til rådighed, bør midlertidige foranstaltninger anvendes og tages op til fornyet vurdering i tråd med forordning (EF) nr. 1546/2006. Forordning (EF) nr. 622/2003 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(6) |
I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2320/2002 er de foranstaltninger, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 622/2003, hemmelige og må ikke offentliggøres. Det samme gælder nødvendigvis for ændringsretsakter til sidstnævnte forordning. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Civil Luftfartssikkerhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EF) nr. 622/2003 ændres som beskrevet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 3 i den nævnte forordning finder anvendelse, for så vidt angår bilagets fortrolige karakter.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. juli 2007.
På Kommissionens vegne
Jacques BARROT
Næstformand
(1) EFT L 355 af 30.12.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 849/2004 (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 229 af 29.6.2004, s. 3).
(2) EUT L 89 af 5.4.2003, s. 9. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 437/2007 (EUT L 104 af 21.4.2007, s. 16).
BILAG
I overensstemmelse med artikel 1 er bilaget hemmeligt og må ikke offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.