30.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 112/32

(1)

I overensstemmelse med artikel 88, stk. 3, i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til skibsbygning (1) (herefter rammebestemmelserne) meddelte Tyskland ved brev af 19. oktober 2005, registreret i Kommissionen samme dag, Kommissionen sine planer om at yde statsstøtte til Detlef Hegemann Rolandwerft GmbH & Co. KG (Rolandwerft). Ved brev af 16. november 2005 anmodede Kommissionen om supplerende oplysninger, som Tyskland fremsendte ved brev af 23. december 2005 (registreret samme dag). Ved brev af 18. januar 2006 (registreret samme dag) ændrede Tyskland den anmeldte støtte.

(2)

Ved brev af 22. februar 2006 underrettede Kommissionen Tyskland om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for denne støtte. Kommissionens beslutning om procedurens indledning blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen opfordrede Tyskland og andre interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Verband für Schiffbau und Meerestechnik (sammenslutningen for skibsbygning og marineteknik) fremsatte bemærkninger den 28. juni 2006 (der registreredes samme dag). Støttemodtageren fremsatte bemærkninger i brev af 30. juni 2006 (der registreredes 7. juli 2006).

(3)

Bemærkningerne blev fremsendt til Tyskland i brev af 17. juli 2006. Kommissionen modtog Tysklands svar i brev af 11. august 2006 (der registreredes samme dag).

(4)

Tyskland fremsendte sit svar til indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure i brev af 6. april 2006 (registreret samme dag). Der blev fremsendt bilag i brev af 11. april 2006 (registreret den 12. april 2006). Kommissionen anmodede den 17. august 2006 om supplerende oplysninger, som Tyskland fremsendte i brev af 14. september 2006 (registreret den 15. september 2006). Tyskland fremsendte supplerende oplysninger til Kommissionen i brev af 20. november 2006 (registreret samme dag). Den 22. november 2006 blev der afholdt et møde med repræsentanter for Tyskland og værftet. Efter dette møde fremsendte Tyskland supplerende oplysninger til Kommissionen i brev af 24. november 2006 (registreret samme dag).

(5)

Støttemodtageren er Rolandwerft. Værftet ligger i det nedersaksiske Berne i distriktet Wesermarsch (Tyskland), der er et støtteområde i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), i EF-traktaten. Værftet ligger ved Weser, der munder ud i Nordsøen. Det tilhører Hegemann-Gruppe og er en stor virksomhed, der ikke kan betragtes som lille eller mellemstor virksomhed, jf. Kommissionens henstilling om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (2).

(6)

Rolandwerft producerer søgående skibe. Værftets kerneaktiviteter er koncentreret om bygning af feederskibe, der er den mindste størrelse inden for containerskibe. Værftet bygger desuden specialskibe som RoRo/LoLo-skibe og biltransportskibe. I 1999 reagerede Rolandwerft på den ændrede efterspørgsel på markedet og begyndte at bygge større skibe med en længde på op til […] m (3), en vægt på indtil […] t og en transportkapacitet på op til 850 TEU. For at kunne producere disse større skibe måtte der foretages en tilpasning på værftet og gennemføres et investeringsprogram, som blandt andet omfattede udbygning af skibselevatoren. Der var også planer om en forlængelse af udrustningskajen, men dette projekt måtte dog udsættes af økonomiske grunde. Rolandwerft beskæftiger sig også med skibsreparationer. Reparationsarbejderne gennemføres både på land og til vands.

(7)

Skibene præfabrikeres først i sektioner i hal 3 og i større moduler på byggepladsen i det fri. De præfabrikerede skibsdele føres herefter ind i byggehal 1, hvor de samles til nybygninger. De færdige nybygninger føres til skibselevatoren og derfra ud i vandet. Den videre udrustning foregår i en montagehal, der kan modtage skibe med en længde på op til 140 m. Udrustningskomponenter løftes ved hjælp af en 50-tons kajkran og en 8-tons byggekran, der begge opererer på kajkranbanen.

(8)

Siden begyndelsen af 1990, erne har Rolandwerft udrustet to skibe samtidig (bortset fra i tider med vigende efterspørgsel). Ved den oprindelige kaj kunne de to skibe (der dengang var endnu kortere) fortøjres direkte ved kajen. Da Rolandwerft i 1999 begyndte at bygge større skibe, blev kajen for kort. Af økonomiske grunde forlængede Rolandwerft imidlertid ikke straks kajen, men benyttede en overgangsløsning, som indebar, at det andet skib blev fortøjret ved siden af det skib, der lå direkte ved kaj (parallel fortøjning). For hvert skib, der blev udrustet ved den parallelle fortøjningsplads måtte Rolandwerft ca. […] gange i en periode på […] leje en ekstra bilkran og […] for […] en mindre flydekran.

(9)

Udrustning og reparationer af skibe ved den parallelle fortøjningsplads viste sig imidlertid omstændelig, kostbar og urentabel. Desuden var ulykkesrisikoen større..

(10)

Formålet med foranstaltningen er at støtte investeringer inden for følgende fem forskellige områder på værftet: hal 1 og 3, kaj 1, svejseautomater og bygning af en ny kaj. De fleste af investeringerne er allerede gennemført. Støtteanmodningen blev fremsat, inden investeringerne blev påbegyndt.

(11)

Ifølge Tyskland resulterer investeringerne i skabelse af 35 arbejdspladser på Rolandwerft. En del af færdiggørelsesarbejderne var tidligere givet i underentreprise til en stålvirksomhed i […], som fremstillede forstævnssektioner til Rolandwerft. Som følge af investeringerne får Rolandwerft mulighed for igen at integrere produktionen af forstævnssektioner i sin egen produktionsproces.

(12)

Ved hjælp af investeringerne kan hal 1 forlænges med 55 m. Som meddelt Kommissionen er det i øjeblikket nødvendigt at udføre en stor del af skibsbygningsarbejderne i det fri. Efter investeringsprojektets gennemførelse kan næsten hele arbejdet foregå i hallen.

(13)

Hal 3 indeholder anlæg til bygning af sektioner. Halporten var oprindelig 17,4 m bred, medens de skibe, der normalt blev bygget på Rolandwerft, havde en bredde på 22,2 m. Derfor kunne sektionerne ikke fremstilles i den retning, der var nødvendig til montagen, men måtte bygges på tværs af hallen og derfor bagefter transporteres gennem porten. Derefter måtte de drejes 90 gr. ved hjælp af bilkraner for at blive føjet til de tilstødende sektioner. Denne procedure var tidskrævende og kostbar. Den snævre halport begrænsede også sektionernes længde, så at Rolandwerft var tvunget til at fremstille et større antal sektioner, end hvad der egentlig var nødvendigt. For at afhjælpe denne situation var det nødvendigt at udvide halporten. Denne del af projektet blev gennemført i 2004.

(14)

En anden del af investeringsprojektet, der blev gennemført i 2004, bestod i at forlænge hallen i nordvestlig retning. I denne del af hallen bliver sektionerne sammensvejset til moduler. Som følge af forlængelsen kan svejsearbejderne nu foregå i hallen, dvs. uafhængigt af vejrliget. Kranbanerne blev forlænget ind i den nye del af sektionsbyggehallen.

(15)

De enkelte sektioner bygges ovenpå kølblokke, med hvilke de også transporteres. Da Rolandwerft siden investeringerne i 1999 bygger større skibe, opfyldte de gamle kølblokke ifølge Tyskland ikke længere kravene. Desuden skal sektionerne opstilles nøjagtigt mod hinanden, inden de svejses sammen. Inden investeringerne blev gennemført, blev der anvendt en bilkran, hvilket var tids- og omkostningskrævende Derfor investerede værftet i 2004 i moderne hydrauliske kølblokke, hvilket i høj grad bidrog til at forenkle opstillingen af sektioner.

(16)

Et andet investeringsprojekt, som påbegyndtes i august 2005, vedrører forlængelse af hal 3 i sydøstlig retning, og som resulterede i, at arbejdet ikke længere skal gennemføres i det fri.

(17)

Til investeringsprojektet hører også, at kranbanen ved den oprindelige kaj forlænges med 96 m. Denne kaj har en længde på 200 m. Inden forlængelsen var det kun muligt at udruste ca. halvdelen af skibet med kranen. Rolandwerft måtte benytte […] bilkraner for at udruste den anden halvdel. Kranbanen blev forlænget, således at skibe kan betjenes i hele kranens længde. Denne investering blev ligeledes gennemført i 2004.

(18)

I 2004 blev der desuden investeret i moderne svejseautomater, som sikrer, at svejsearbejdet kan foregå automatisk og hurtigere.

(19)

Investeringsprogrammet for 2005 og 2006 omfatter anlæg af en ny udrustningskaj. Samtidig skal den oprindelige kaj forlænges med 180 m. Bygningen af udrustningskajen kræver følgende foranstaltninger: udgravning af jord på flodsiden, påfyldning af jord på landsiden og etablering af forbindelse til gade- og vejnet. Desuden skal kranbanen forlænges med yderligere 150 m, en ny 35 ton kran skal anskaffes og installeres, og de nødvendige medieforbindelser skal etableres. Arbejderne med henblik herpå blev indledt i august 2005.

(20)

Dette investeringsprojekt er en følge af den beslutning om at bygge større skibe, der blev truffet i 1999. Dengang investerede værftet allerede i udbygning af skibselevatoren for at tilpasse sine anlæg. Ifølge støttemodtagere blev investeringerne i kajanlægget hovedsagelig udsat af to grunde: for det første var der et mere presserende behov for de disponible midler på Peene-Werft, der ligeledes hører under Hegemann-Gruppe; dette værft gennemgik på det pågældende tidspunkt en omfattende omstrukturering. På grund af afmatningen på markedet, som varede nogle år, var der ikke flere midler til rådighed til at afslutte investeringerne ved Rolandwerft. Derfor kunne disse investeringer bedst stilles i bero, fordi udrustning og reparation af skibe, der ligger parallelt i forhold til hinanden, var teknisk mulig (selv om det var urentabelt).

(21)

En anden fordel ved investeringsprojektet er, at den nye kaj giver værftet mulighed for at deltage i fremtidige licitationer om bygning og reparation af marineskibe. På grund af de risici, der var forbundet med, at der arbejdes samtidig på to skibe, der ligger parallelt i forhold til hinanden, havde Rolandwerft ikke haft mulighed for at udføre skibsbygnings- og reparationsarbejder for den tyske marine. På grund af de hermed forbundne risici nægtede den tyske marine at give ordrer til Rolandwerft, selv om værftet principielt hører til blandt den gruppe værfter, der kan deltage i licitation om sådanne ordrer.

(22)

Projektomkostningerne andrager i alt 13 mio. EUR. Omkostningerne fordeler sig som følger — Tabel:

(23)

Tyskland har planer om at yde Rolandwerft en støtte på 1,56 mio. EUR. De støtteberettigede omkostninger svarer til de samlede omkostninger på 13 mio. EUR. Støtteintensiteten er derfor 12 %. Støtten ydes på grundlag af en godkendt regionalstøtteordning (4). Støtteanmodningen blev fremsat, inden investeringsprojektet påbegyndtes.

(24)

Støtten ydes af delstaten Niedersachsen gennem NBank Hannover.

(25)

Kommissionen har indledt den formelle undersøgelsesprocedure, fordi den nærer tvivl om, hvorvidt støtten er forenelig med rammebestemmelserne. Kommissionen nærer tvivl om, hvorvidt investeringerne i den nye udrustningskaj kan betragtes som investeringer i allerede eksisterende anlæg.

(26)

Kommissionen var endvidere i tvivl om, hvorvidt investeringerne vil medføre en udvidelse af produktionskapaciteten ved Rolandwerft, hvilket ikke er foreneligt med rammebestemmelserne og fællesmarkedet.

(27)

Kommissionen modtog bemærkninger fra støttemodtager Rolandwerft samt fra Verband für Schiffbau und Meerestechnik.

(28)

Ifølge støttemodtager medfører investeringsprojektet ikke, at værftets skibsbygningskapacitet udvides. Støttemodtager henviser til, at enhver produktivitetsstigning resulterer i en kapacitetsforøgelse for de bestående anlæg. Det betyder dog ikke, at værftets kapacitet forøges som helhed. I forbindelse med Rolandwerft resulterede investeringerne ganske vist i en produktivitetsstigning, men dette medførte ikke nogen forøgelse af værftets samlede kapacitet. Produktivitetsstigningen blev derimod absorberet af en øget intern produktionsaktivitet, som tidligere var blevet outsourcet. Produktionsvolumen målt i CGT (compensated gross tonnes) forøges derfor ikke.

(29)

Støttemodtager fremlægger en oversigt over de skibe, der er fremstillet inden for de seneste år, samt værftets ordrebøger. I 2004 fremstillede Rolandwerft […] skibe, svarende til ca. […] CGT. I 2006 er der planlagt bygning af […] skibe med en kapacitet på […] CGT. I 2007 og 2008 tilstræbes et årligt produktionsvolumen på […] CGT.

(30)

Støttemodtager anfører, at værftet tidligere ind imellem har købt sektioner eller hele skrog fra underleverandører. Selv med køb af skrog og sektioner fra underleverandører kan værftets produktionsvolumen ikke forøges, fordi skibsudrustning altid kræver en vis tid, og fordi de eksisterende anlæg ikke giver mulighed for at foretage en effektiv udrustning af et større antal skibe. I de nuværende skibsbygningshaller er det derfor kun muligt at færdiggøre et skib af gangen. Sammenføjning af skibe i skibsbygningshal 1 kræver ca. […] uger pr. skib.

(31)

Støttemodtager fremlagde oplysninger om produktionsgangen på værftet. Ifølge disse oplysninger er værftet allerede fuldt udnyttet, og der er ikke mulighed for at fremstille flere skibe efter gennemførelsen af investeringsprojektet. Værftsanlægget er begrænset til en samlet kapacitet fra ca. […] til […] CGT, som allerede var opnået inden investeringsprojektet, fordi en del af arbejderne var outsourcet.

(32)

Støttemodtager understreger, at værftet på baggrund af investeringsprojektet vil være i stand til at deltage i udbud vedrørende skibsbygnings-, reparations- og ombygningsarbejder på marineskibe. Værftet har hidtil ikke haft denne mulighed, fordi det har været nødvendigt at udføre arbejderne ved parallel kajplads. Produktionsvolumen målt i CGT vil derfor sammenlignet med det nuværende niveau falde, fordi marineskibe ikke betragtes som handelsskibe. Endelig anfører støttemodtager, at selv om Kommissionen ikke deler Tysklands opfattelse af, at rammebestemmelserne ikke forbyder investeringsstøtte til projekter, der er forbundet med produktionsstigning, er dette irrelevant i forbindelse med vurderingen af støtten til Rolandwerft, fordi der ikke er tale om nogen kapacitetsforøgelse.

(33)

Støttemodtager oplyser endvidere, at investeringerne udelukkende vedrører bestående anlæg. Især med hensyn til investeringerne i forlængelse af kajen for at kunne udruste to skibe direkte ved kajen, er der ikke tale om opførelse af et nyt anlæg. Værftet råder allerede nu over to kajpladser til udrustning af skibe, der ligger parallelt i forhold til hinanden. Støttemodtager fremhæver, at den parallelle kajplads indebærer øget risiko, og at marinen derfor har nægtet at tildele Rolandwerft ordrer. Den planlagte investering består i at ombygge den bestående kaj for at øge dennes produktivitet. Støttemodtager fremlægger oplysninger om, hvor mange uger den parallelle kajplads blev udnyttet om året, og hvorledes den skal udnyttes i fremtiden.

(34)

Støttemodtager forklarer endvidere, at formålet med forlængelsen af kranbanen og installationen af en kran i forbindelse med kajforlængelsen er, at man skal ophøre med den ineffektive og omkostningskrævende brug af bil- og flydekraner, som man i øjeblikket benytter ved udrustning af skibe ved den parallelle fortøjningsplads. Udrustning af det andet skib direkte ved kajen, som vil være mulig på grund af investeringsprojektet, vil resultere i øget omkostningseffektivitet og produktivitet.

(35)

Det tyske Verband für Schiffbau und Meerestechnik (herefter »sammenslutningen«) er af den opfattelse, at Kommissionens betænkeligheder med hensyn til en mulig kapacitetsforøgelse ikke kan begrundes i rammebestemmelserne. Den nuværende markedssituation berettiger heller ikke denne betænkelighed, da den planlagte støtte ikke resulterer i nogen konkurrenceforvridning.

(36)

Sammenslutningen anfører, at Fællesskabets politik på området for statsstøtte til skibsbygning er blevet ændret inden for de seneste år. Rammebestemmelserne indeholdt ikke nogen bestemmelser, som forbyder investeringsstøtte til kapacitetsudvidelse. Sammenslutningen går ud fra, at sådanne bestemmelser ikke længere vil blive betragtet som hensigtsmæssige. Sammenslutningen tilføjer, at tidligere sektorspecifikke ordninger i rammebestemmelserne så vidt muligt er opgivet. Spørgsmålet om kapacitet nævnes ganske vist i forbindelse med støtte til lukning. Andre former for støtte f.eks. omstruktureringsstøtte, falder ind under de generelle bestemmelser for statsstøtte.

(37)

Sammenslutningen anfører endvidere, at en snæver fortolkning af reglerne ville være i strid med LeaderSHIP 2015-initiativet, der indgår i Lissabon-strategien. Konkurrencedygtighed og produktivitet i den europæiske økonomi bør fremmes ved hjælp af investeringer i forskning, udvikling og innovation, hvilket kræver investeringer i moderne produktionsanlæg. Hvis statsstøtte til investeringer ikke kan knyttes sammen med kapacitetsforøgelser, vil dette være i strid med sigtet med LeaderSHIP 2015-initiativet, især det mål, der går ud på at sikre og udbygge positionen inden for bestemte markedssegmenter. Et af disse markedssegmenter er markedet for små og mellemstore containerskibe, hvor Europa allerede har en udmærket position i forhold til Korea og Kina.

(38)

Sammenslutningen er af den opfattelse, at de planlagte investeringer ikke fordrejer konkurrencen. Der er i øjeblikket ikke nogen overkapacitet, fordi det internationale skibsbygningsmarked oplever et opsving. Efterspørgslen fortsætter med at være gunstig, selv om der forventes en mindre tilbagegang i 2008/2009. På grund af en støt voksende verdenshandel stiger søtransporten også. Det gælder især transport af industrivarer med containerskibe. Efterspørgslen efter større skibe fra 5 000 til 8 000 TEU, som ikke kan gå ind i små havne, stiger. Det resulterer i en større efterspørgsel efter små feederskibe til videre fordeling af containere. Rolandwerft kan fremstille skibe på en størrelse på op til 900 TEU.

(39)

Ifølge sammenslutningen er feederskibe et vigtigt segment for de tyske værfter. De største konkurrenter er dog de kinesiske værfter, der er førende på markedet med 42,5 % af de afgivne ordrer på verdensplan. Tyskland er på andenpladsen med 26,8 % af ordrerne.

(40)

I segmentet for skibe på op til 900 TEU er der ifølge sammenslutningen kun meget få europæiske konkurrenter, som primært findes i Tyskland og Nederlandene. Sammenslutningen ser et stort vækstpotentiale i dette segment. Da de kinesiske værfter tilbyder deres skibe til lave priser, vil tyske og europæiske værfter kun kunne fastholde deres position på markedet, hvis de garanterer høj kvalitet og hele tiden øger produktiviteten.

(41)

Sammenslutningen fremhæver endvidere, at Kina og Vietnam vil øge deres skibsbygningskapacitet og dermed deres markedsandele. Det viser, at konkurrencen inden for skibsbygningsområdet i langt højere grad finder sted på globalt plan end inden for Europa.

(42)

I sine bemærkninger til indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure henviser Tyskland til, at punkt 26 i rammebestemmelserne ikke indeholder nogen bestemmelser vedrørende kapacitet. Punkt 26 indeholder især ikke nogen bestemmelse om, at investeringsstøtte til projekter, der skulle forbyde investeringsstøtte til projekter, der udover en produktionsstigning resulterer i en kapacitetsforøgelse. Tyskland fremhæver endvidere, at forbedring af produktiviteten inden for skibsbygningsindustrien er et af EU-politikkens vigtigste mål på dette område. Formålet med LeaderSHIP 2015-initiativet er at forbedre de europæiske værfter samt at mindske de handicaps, som den europæiske skibsbygningsindustri står over for som følge af, at skibsbygningsindustrien i Asien subventioneres. Dette mål kan efter tysk opfattelse kun opnås ved at forbedre produktiviteten.

(43)

Tyskland er endvidere af den opfattelse, at det ikke kan udledes af punkt 3 i rammebestemmelserne, at der ved vurderingen af et projekts forenelighed skal tages hensyn til, hvilke virkninger det har på kapaciteten. Skibsbygningsindustrien er endvidere ikke længere præget af de i punkt 3 i rammebestemmelserne nævnte forhold, men er i dag præget af en positiv ordresituation, høje priser og kapacitetsmangler.

(44)

Tyskland fremhæver desuden, at den europæiske skibsbygningsindustris markedsandel i de sidste årtier har været faldende, medens Japan, Korea og Kina har øget deres andele ved hjælp af statsstøtte. Denne statsstøtte nævnes i punkt 3, litra c), i rammebestemmelserne som en af de faktorer, der skal tages hensyn til. De europæiske værfter må derfor gøres deres yderste for at forbedre produktiviteten.

(45)

Efter tysk opfattelse resulterer enhver produktivitetsstigning automatisk i højere output. En produktivitetsstigning ifølge rammebestemmelserne kan derfor ikke betyde, at der produceres samme mængde med mindre input, dvs. med mindre arbejde. Tyskland henviser endelig til formålet med regionalstøtten, der går ud på at bidrage til den regionale udvikling og skabe arbejdspladser. Produktivitetsforøgelse bør derfor ikke resultere i nedgang i antallet af arbejdspladser.

(46)

Med hensyn til markedssituationen fremhæver Tyskland, at godstransporten er voksende, og at der i segmentet for containerskibe kan iagttages en tendens til større skibe. Der findes allerede nu skibe med en lastekapacitet på 5 000 TEU, og de nyere prognoser omfatter skibe med en lastekapacitet på 8 000 TEU. Da sådanne store skibe kun kan gå ind i nogle få havne, vil der alligevel være behov for små skibe for at fordele lasten. Derfor falder den store efterspørgsel efter feederskibe på 850 TEU som Rolandwerft fremstiller ikke.

(47)

Tyskland redegør desuden nærmere for investeringsprojektet og vedføjer billeder, der illustrerer foranstaltningerne og værftets situation.

(48)

Forlængelse af hal 1 vil give værftet mulighed for at færdiggøre et skib fuldstændigt i bygningshallen, hvilket ikke er muligt på nuværende tidspunkt. Ved at forsyne de eksisterende færdiggørelsesområder med tag, bliver arbejdet mere produktivt og effektivt.

(49)

Tyskland tilføjer, at et skib, der for øjeblikket ligger ved kaj 1, kun beslaglægger 2/3 af kajområdet. Den sydlige del af den ikke-udnyttede kaj forlænges. Det betyder ikke, at der bygges et »nyt anlæg« i den i rammebestemmelserne anførte betydning. Så snart kajen er forlænget, vil der blive installeret en kran, der skal erstatte den nuværende bilkran.

(50)

Tyskland tilføjer, at den parallelle kajplads fra 2003 til 2005 blev benyttet […] om året (inklusive leverancer). Tyskland bekræfter endnu en gang, at den parallelle kajplads flyttes til den nye kaj. Den nye kaj vil i årets løb blive udnyttet omtrent lige så længe, som den parallelle kajplads er blevet det i de seneste år. Tyskland anfører desuden, at udrustning af et skib ved den parallelle kajplads medfører en øget risiko, fordi den nødvendige flydekran måtte placeres midt på Weser. I fremtiden vil der ikke længere blive udrustet nogen skibe på den anden kajplads ved kaj 1.

(51)

Ifølge Tyskland kan forlængelse af udrustningskajen, hvorved der bliver mulighed for at udruste to skibe ved kajen, ikke sidestilles med bygning af et nyt anlæg. Der er udelukkende tale om en mindre forlængelse af en eksisterende kaj. Også uden investeringsprojektet er kajen allerede længere end et feederskib, således at værftet uden projektet vil kunne udruste to mindre skibe samtidig.

(52)

Tyskland hævder, at Rolandwerft derfor allerede råder over to udrustningspladser, selv om en af de to så at sige ligger i »anden række«. Da det andet skib ikke ligger inden for kajkranens rækkevidde, har det været nødvendigt at benytte bil- eller flydekraner. Efter forlængelsen af kajen bliver arbejdet betydeligt mere effektivt, fordi skibet kan udrustes direkte fra kajen. Tyskland tilføjer, at den tyske marine har nægtet at tildele Rolandwerft ordrer, fordi værftet udrustede skibe, der ligger parallelt i forhold til hinanden.

(53)

Tyskland argumenterer, at flytning af den anden kajplads til en forlænget eksisterende kaj ikke kan betragtes som bygning af et nyt anlæg men derimod er en foranstaltning, som har til formål at forbedre produktiviteten ved begge kajpladser, da de ikke længere ligger parallelt i forhold til hinanden men efter hinanden. Den nye kran, der installeres på den nye kaj, skal erstatte de bil- og flydekraner, der benyttes i øjeblikket. Efter installationen af den nye kran, bliver arbejdet mere effektivt.

(54)

Tyskland fremhæver, at foranstaltningen er nødvendig, fordi udrustning af et skib i anden række er tidskrævende og ineffektiv. Projektet giver desuden Rolandwerft mulighed for at deltage i udbud vedrørende skibsreparationer og ombygninger for den tyske marine.

(55)

Tyskland oplyser endvidere, at Rolandwerft tidligere har bygget mindre feederskibe, hvor der kunne fortøjres to skibe ved kajen samtidig. Markedsefterspørgslen har imidlertid ændret sig til bredere og længere feederskibe, således at der ikke længere var plads til to af disse skibe ved kajen samtidig. Ved udrustning og reparation af skibe var værftet derfor begyndt på at fortøjre et andet skib parallelt med det skib, der lå direkte ved kaj. Forlængelsen af kajen betyder blot, at udrustningsanlægget tilpasses til længere skibe.

(56)

Det oplyses fra tysk side, at Rolandwerft tidligere i enkelte tilfælde har samarbejdet med Peene-Werft og har udrustet skrog, der var præfabrikeret af dette værft. I den seneste tid har Rolandwerft dog kun fremstillet skibe, som helt har været fremstillet af værftet selv. Tyskland anfører, at reparationsaktiviteterne ikke kunne udvides, så længe det nuværende nybygningsniveau blev opretholdt.. En del af reparationsarbejderne udføres på land. Hertil er der brug for den udendørs byggeplads, der allerede benyttes til fremstilling af nybygninger.

(57)

Tyskland oplyser endvidere, at den nye kran ikke kun skal benyttes ved den nye kaj men også vil optimere løftekapaciteten på den oprindelige kaj, hvorved den maksimale løftekapacitet forøges.

(58)

Det fremhæves for tysk side, at sammenslutningen støtter det tyske standpunkt. Tyskland er af den opfattelse, at man skal tillægge sammenslutningens holdning stor betydning, da den repræsenterer den tyske skibsindustris politiske og økonomiske interesser, de tyske værfter samt deres underleverandører. Som repræsentant for forskellige interessegrupper råder sammenslutningen endvidere over de seneste markedsinformationer. Hvis sammenslutningen konkluderer, at den påtænkte støtte til Rolandwerft ikke er en ulempe for den tyske skibsbygningsindustri, bør Kommissionen tage hensyn hertil. Tyskland fremhæver endvidere, at Kommissionen ikke har modtaget nogen negative bemærkninger vedrørende støtten.

(59)

Med hensyn til bemærkningerne fra støttemodtageren understreger Tyskland, at Rolandwerft har dokumenteret, at investeringsprojektet ikke resulterer i nogen kapacitetsforøgelse. Tyskland bekræfter, at man ikke finder, at dette spørgsmål er relevant for vurderingen af støttens forenelighed.

(60)

Ifølge EF-traktatens artikel 87 er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Ifølge EF-Domstolens og Førsteinstansrettens retspraksis er kriteriet for at påvirke samhandelen opfyldt, hvis den begunstigede virksomhed udøver en aktivitet, der er genstand for samhandel mellem medlemsstaterne.

(61)

Støtten ydes af delstaten Niedersachsen og kan derfor betragtes som statsstøtte. Den giver Rolandwerft en fordel, som værftet ikke ville kunne opnå på markedet. Rolandwerft beskæftiger sig med bygning af søgående skibe. Da der er handel med disse skibe, truer foranstaltningen med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Derfor udgør støtten statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og skal vurderes som sådan.

(62)

Artikel 87, stk. 2 og 3, i EF-traktaten indeholder undtagelser fra de generelle støtteforbud i stk. 1.

(63)

Kommissionen har vedtaget rammebestemmelserne for at vurdere støtte til skibsbyggeri. De indeholder særlige regler for støtte til skibsbygningsindustrien, når og hvis de særlige forhold inden for skibsbygningsindustrien kræver særlig behandling. Ifølge disse rammebestemmelser forstås ved udtrykket »skibsbygning« bygning i Fællesskabet af selvdrevne, søgående handelsskibe. Ved »reparation af skibe« forstås reparation eller istandsættelse i Fællesskabet af selvdrevne, søgående handelsskibe. Rolandwerfts aktiviteter falder ind under disse definitioner, så at den omhandlede støtte skal vurderes på grundlag af rammebestemmelserne. Rolandwerft fremstiller ikke fiskerfartøjer til Fællesskabet. Ifølge rammebestemmelserne for undersøgelse af statsstøtte inden for fiskeri og akvakurtursektoren (5) er støtte til værfter til bygning af fiskerfartøjer i Fællesskabet forbudt.

(64)

I punkt 26 i rammebestemmelserne hedder det »regionalstøtte til skibsbygning eller reparation eller ombygning af skibe kan kun betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis støtten ydes til investeringer i opgradering eller modernisering af bestående værfter med henblik på at forbedre produktiviteten i de bestående anlæg og ikke er kædet sammen med en finansiel omstrukturering«.

(65)

Støtteintensiteten må ikke overstige 12,5 % eller det gældende loft for regionalstøtte i områder omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), alt efter hvilket af disse der er lavest. I det foreliggende tilfælde gælder loftet på 12,5 %. Endvidere må støtten kun anvendes til støtteberettigede udgifter som defineret i de gældende EF-retningslinjer for regionalstøtte (6).

(66)

Formålet med disse investeringer er at rationalisere produktionsprocessen på Rolandwerft ved at opgradere anlæg og overdække de arbejdsområder, der tidligere befandt sig i det fri. Disse foranstaltninger kan derfor betragtes som modernisering eller opgradering af et bestående værft.

(67)

En del af projektet vedrører forlængelse af hal 1 samt forlængelse af hal 3 i nordvestlig og sydøstlig retning. Kommissionen finder, at disse forlængelser af skibshallerne vedrører bestående anlæg. Projektet fører i realiteten ikke til bygning af en ny skibshal. Formålet med forlængelsen er udelukkende, at skibsbygningsaktiviteter, der tidligere foregik i det fri, nu kan udføres i hallen.

(68)

De øvrige investeringer i hal 3 med henblik på forlængelse af kranspor, udvidelse af halport samt modernisering af kølblokke skal ligeledes betragtes som investeringer i beståede anlæg. Kommissionen finder endvidere, at forlængelsen af kranspor på kaj 1 og investeringer i moderne svejseautomater også vedrører investeringer i bestående anlæg. Dette synspunkt gav Kommissionen allerede udtryk for i sin beslutning om procedurens indledning.

(69)

Kommissionen går ud fra, at formålet med investeringerne er at forbedre de bestående anlægs produktivitet. Forlængelsen af hallerne resulterer i en produktivitetsstigning, da arbejdet nu ikke længere er afhængigt af vejrliget. Udvidelsen af porten i hal 3 resulterer i en mærkbar omkostningsnedsættelse, fordi sektionerne ikke længere skal drejes, og fordi det bliver muligt at fremstille længere sektioner. Det samme gælder for forlængelsen af kransporet i hal 3 og forlængelsen af kaj 1, hvorved man kan spare […] anvendelse af bilkraner, anskaffelse af hydrauliske kølblokke, hvorved den manuelle placering af de enkelte sektioner ved hjælp af bilkraner bliver overflødig og anskaffelse af svejseautomater, hvorved det er muligt at spare tid og omkostninger ved manuel svejsning.

(70)

Investeringsprojekterne har en tydelig effekt på produktiviteten, men derimod er virkningerne på kapaciteten ubetydelige, fordi der ikke etableres nye anlæg, og fordi enhver kapacitetsudvidelse blot er en følge af produktivitetsstigning ved bestående anlæg. Støttemodtager har endvidere understreget, at produktivitetsstigningen ikke resulterer i nogen kapacitetsudvidelse på værftet udtrykt i CGT, fordi produktivitetsstigningen ved anlægget absorberes af en øget intern produktion, fordi aktiviteter, der tidligere var outsourcet, nu integreres i produktionen. Kommissionen finder derfor, at der ikke er tale om nogen uforholdsmæssig kapacitetsforøgelse.

(71)

Kommissionen konkluderer derfor, at foranstaltning 1-6 i oversigten i betragtning 22 kan betragtes som investeringer i modernisering eller opgradering af et bestående værft med henblik på at forbedre produktiviteten. De hermed forbundne omkostninger på 8 360 000 EUR skal derfor betragtes som støtteberettigede omkostninger.

(72)

Foranstaltning 7 og 8 i betragtning 22 vedrører anlæg af en ny kaj og anskaffelse af en ny kran. Kommissionen finder, at disse investeringer kan betragtes som opgraderings- eller moderniseringsforanstaltninger af to grunde. For det første plejede Rolandwerft inden investeringsprojektet at udruste to skibe samtidig og foretage reparationer, fordi de fortøjrede et skib parallelt med det skib, der allerede lå direkte ved kaj. Denne fremgangsmåde var ineffektiv og omkostningskrævende. I kraft af investeringerne kan der nu ligge to skibe direkte ved kaj på værftet, og udrustningen af begge skibe kan foregå under bedre vilkår. For det andet er der i forbindelse med disse investeringer tale om de sidste i en række af investeringer, der blev påbegyndt i 1999 for at tilpasse værftet til bygning af større skibe. Værftet havde omlagt sin produktion, fordi efterspørgslen havde ændret sig fra de væsentligt mindre feederskibe til de feederskibe der i dag fremstilles af Rolandwerft. Kommissionen finder, at tilpasning af produktionen til markedsefterspørgslen kan betragtes som modernisering.

(73)

Formålet med investeringerne er også at forbedre de bestående anlægs produktivitet. Skibsudrustning ved den oprindelige kaj bliver mere rentabel, fordi skibene ikke længere ligger ved siden af hinanden, og fordi det ikke længere er nødvendigt at krydse tværs over det skib, der ligger ved kaj. Selv om man går ud fra, at der i forbindelse med den nye kaj ikke blot er tale om flytning at et bestående anlæg, finder Kommissionen, at bygningen af den nye udrustningskaj vil resultere i, at produktiviteten ved den oprindelige kaj forbedres.

(74)

Også den anden kran, der installeres på den forlængede kaj, resulterer i en produktivitetsstigning ved den oprindelige kaj. De to kraner har tilsammen en løfteevne på i alt 85 ton, hvilket skal sammenlignes med den tidligere maksimale løfteevne på 50 ton. Det betyder, at kajkranerne kan løfte en last, hvor der tidligere var behov for at leje en flydekran. Efter investeringerne vil det kun være nødvendigt at benytte en flydekran til indsætning af skibsmotorer. Alle øvrige løfteaktiviteter kan udføres af de to kraner ved den forlængede kaj. For det andet bliver den oprindelige kran ofte brugt til arbejder, der udføres på den mindre udendørs byggeplads, der ligger bag kajen. Efter investeringerne kan den anden kran benyttes, når den første benyttes til arbejder på denne udendørs byggeplads. Det vil hermed ikke være nødvendigt at afbryde udrustningsarbejderne i sådanne faser.

(75)

Kommissionen konkluderer derfor, at formålet med investeringerne er at øge det bestående anlægs produktivitet.

(76)

Kommissionen finder endvidere, at investeringerne ikke medfører en uforholdsmæssig kapacitetsforøgelse.

(77)

Indledningsvis fastslår Kommissionen, at Rolandwerft i mere en 15 år altid har udrustet to skibe samtidig. Udrustningen af skibe i anden række var tænkt som en overgangsløsning, indtil investeringerne i kajen kunne gennemføres. Ifølge de tyske oplysninger har denne overgangsløsning været anvendt i så mange år på grund af den særlige markedssituation og de særlige omstændigheder på værftet. Hegemann-Gruppe havde som ejer af værftet besluttet, at de disponible midler primært skulle investeres i Peene-Werft. Efter afslutningen af omstruktureringen på Peene-Werft i 2005 og på grund af opsvinget på markedet var Hegemann-Gruppe nu i stand til at gennemføre moderniseringsprojektet på Rolandwerft. Da værftet i de sidste 15 år regelmæssigt har udrustet to skibe samtidigt (med afbrydelser i tider med ringe efterspørgsel), ser Kommissionen ingen anledning til at antage, at Rolandwerft i tiden inden investeringerne kun havde kapacitet til at udruste ét skib.

(78)

Ud fra en teknisk synsvinkel vil Rolandwerft ikke være i stand til at øge sit output af nybygninger og reparationer på grund af flaskehalse i de indledende arbejdsfaser, dvs. skibsbygningshallerne og den udendørs byggeplads. Hallerne og den udendørs byggeplads er allerede fuldt udnyttet, hvilket forhindrer en potentiel produktivitetsstigning. Med hensyn til værftets reparationsaktiviteter oplyser Tyskland, at ca. 50 % af enhver reparationsordre skal foregå på land, altså på den udendørs byggeplads, men at denne byggeplads allerede er fuldt udnyttet på grund af nybygningsarbejder. Derfor er nye reparationsarbejder kun mulig på bekostning af nybygninger, og ikke oveni nybygninger. Det samme gælder for skibsombygninger. Da investeringerne ikke vedrører flaskehalsene, er det ikke muligt at øge kapaciteten til nybygninger, reparationer og ombygninger. Det fremhæves endvidere, at disse anlægskrævende flaskehalse ikke kan fjernes uden betydelige omkostninger, da hele produktionsprocessen i så fald skal fordobles.

(79)

Kommissionen har endvidere undersøgt, om den nye kaj vil medføre, at værftets kapacitet til at udruste skrog, der er fremstillet ved andre værfter, vil blive forøget. Også her er skibsbygningshallerne flaskehalsen. Medens Rolandwerfts egne nybygninger på forhånd udrustes i værftets haller, er de præfabrikerede skrog normalt tomme og kræver omfattende udrustnings- og udstyrsarbejder. For at udruste skrogene vil der være behov for teknisk udstyr på kajen, som normalt benyttes i hallerne til nybygninger. Hvis skibsbygningshallerne og de dertil hørende anlæg er fuldt udnyttet, kan anlæggene ikke samtidig benyttes til udrustning af skrog. Derfor er det ikke muligt for Rolandwerft at udvide sine aktiviteter på området for udrustning af præfabrikerede skrog og samtidig holde sine nybygnings- og sine reparationsaktiviteter på det nuværende høje niveau.

(80)

Tyskland har desuden anført, at værftet ikke i øjeblikket udruster skrog, og at der ikke er planer herom. I år med stærk efterspørgsel er sådan en aktivitet højst usandsynlig, fordi potentielle skrogleverandørers ordrebøger flere år frem vil være fulde, og Rolandwerft derfor ikke kan skaffe præfabrikerede skrog af den nødvendige høje kvalitet på markedet. Denne oplysning bekræftes af Rolandwerfts aktiviteter inden for de senere år, hvor værftet ikke har udstyret præfabrikerede skrog, selv om det i teorien ville have været muligt på den parallelle kajplads. Tyskland har i øvrigt anført, at det i en situation med afmatning på markedet, hvor underleverandørerne igen vil have ledig kapacitet, og hvor det vil være muligt at finde skrog på markedet, må antages, at Rolandwerfts ordrebeholdning også vil falde. I en sådan situation vil Rolandwerft af rentabilitetshensyn vælge at udnytte sin egen kapacitet til bygning af skibsskrog frem for at udruste præfabrikerede skrog. Selv om værftet udrustede præfabrikerede skrog, ville det ske i stedet for nybygning og ikke oveni.

(81)

Kommissionen konkluderer, at selv om der i kraft af investeringerne hypotetisk vil kunne blive tale om en mindre kapacitetsforøgelse på området for udrustning af præfabrikerede skrog, vil en sådan forøgelse under alle omstændigheder blive ubetydelig på grund af de nævnte tekniske forhold. Da den opnåede produktivitetsstigning, navnlig i form af færre udgifter til leje af kraner, vil være betydelig, kan en ubetydelig kapacitetsforøgelse på grund af, at der undertiden foretages udrustning af skrog, ikke betragtes som uforholdsmæssig.

(82)

Kommissionen konstaterer endvidere, at Rolandwerft for at understøtte sin påstand om, at der ikke tilstræbes nogen kapacitetsforøgelse, har tilbudt at forpligte sig til ikke at udvide udnyttelsen af den nye kaj i en periode på fem år. Dette tilsagn, der er fremlagt af Tyskland, indebærer, at værftet vil begrænse sine aktiviteter ved den nye kaj på områderne nybygning, udrustning af præfabrikerede skrog samt skibsreparationer og -ombygninger til […] pr. år i en periode på fem år, efter at investeringerne ved den nye kaj er afsluttet. Udnyttelsen af den nye kaj i […] svarer til værftets planlagte aktiviteter for de kommende år, således som de er forelagt Kommissionen. Rolandwerft har desuden forpligtet sig til, at det ikke vil bygge to fartøjer parallelt i samme periode. Kommissionen fastslår, at disse forpligtelser ikke kan betragtes som bevis for, at investeringerne ikke resulterer i kapacitetsforøgelse. Den betragter dog tilsagnet som endnu et bevis for, at de af støttemodtageren anførte tekniske, praktiske og økonomiske grunde er velfunderede, og at sigtet med investeringerne ikke er en kapacitetsforøgelse men derimod en forøgelse af produktiviteten.

(83)

Kommissionen finder derfor, at formålet med investeringerne i den nye kaj og anskaffelse af den nye kran er at opgradere eller modernisere et bestående værft med henblik på at forbedre det bestående anlægs produktivitet. Investeringen resulterer ikke i en uforholdsmæssig kapacitetsforøgelse. Kommissionen finder derfor, at bygning af en ny kaj og anskaffelse af en ny kran opfylder betingelserne i rammebestemmelserne for regional investeringsstøtte. Investeringerne på 4 640 000 EUR er derfor støtteberettigede.

(84)

Kommissionen konkluderer, at den påtænkte regionalstøtte til Rolandwerft svarende til 12 % af 13 000 000 EUR, dvs. 1 560 000 EUR, opfylder betingelserne for regionalstøtte i rammebestemmelserne for skibsbygningsindustrien. Den planlagte støtte opfylder derfor betingelserne for at være forenelig med fællesmarkedet -