Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005D1554

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1554/2005/EF af 7. september 2005 om ændring af Rådets beslutning 2001/51/EF om et EF-handlingsprogram vedrørende fællesskabsstrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder og af afgørelse nr. 848/2004/EF om fastlæggelse af et EF-handlingsprogram med henblik på at fremme organisationer, der er aktive på europæisk plan hvad angår ligestilling mellem mænd og kvinder

EUT L 255 af 30.9.2005, p. 9–10 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/1554/oj

30.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 255/9


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING Nr. 1554/2005/EF

af 7. september 2005

om ændring af Rådets beslutning 2001/51/EF om et EF-handlingsprogram vedrørende fællesskabsstrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder og af afgørelse nr. 848/2004/EF om fastlæggelse af et EF-handlingsprogram med henblik på at fremme organisationer, der er aktive på europæisk plan hvad angår ligestilling mellem mænd og kvinder

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 13, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet fastlagde med beslutning 2001/51/EF (2) et EF-handlingsprogram vedrørende fællesskabsstrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder for at forbedre kendskabet til forhold, som er forbundet med ligestilling mellem mænd og kvinder, for at fremme og udbrede de værdier og adfærdsnormer, der er en forudsætning for ligestilling mellem kvinder og mænd, og for at forberede aktørerne, således at de er bedre rustet til at varetage deres opgaver i ligestillingens interesse effektivt.

(2)

Europa-Parlamentet og Rådet fastlagde med afgørelse nr. 848/2004/EF (3) et EF-handlingsprogram til fremme af organisationer, der er aktive på europæisk niveau inden for området ligestilling mellem mænd og kvinder, for at støtte aktiviteter iværksat af sådanne organisationer, som har et løbende arbejdsprogram eller forestår specifikke aktioner, der fremmer et mål af almen europæisk interesse på ligestillingsområdet eller et mål, der indgår i Den Europæiske Unions politik på dette område.

(3)

Begge programmer udløber den 31. december 2005. Det er af afgørende betydning at sikre kontinuitet i Fællesskabets politik for fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder med henblik på de mål, der er fastsat i traktatens artikel 13.

(4)

Det er nødvendigt at forlænge programmerne med en etårig overgangsperiode, indtil der er fastlagt et nyt flerårigt rammeprogram for finansiering af aktioner inden for beskæftigelsesområdet og det social- og arbejdsmarkedspolitiske område i tidsrummet 2007-2013, herunder et emneområde om ligestilling mellem mænd og kvinder.

(5)

Beslutning 2001/51/EF bygger på traktatens artikel 13. Men med ændringerne i Nice-traktaten udgør artikel 13, stk. 2, det konkrete retsgrundlag for vedtagelse af Fællesskabets tilskyndelsesforanstaltninger, der skal bidrage til bekæmpelse af forskelsbehandling. Det er derfor hensigtsmæssigt at lade artikel 13, stk. 2, udgøre retsgrundlaget for ændringen af beslutning 2001/51/EF —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Beslutning 2001/51/EF ændres således:

1)

I artikel 1 ændres »31. december 2005« til »31. december 2006«.

2)

Artikel 11, stk. 1, affattes således:

1.   »Det finansielle referencebeløb til gennemførelsen af dette program er for perioden 2001-2006 på 61,5 mio. EUR.«

Artikel 2

Afgørelse nr. 848/2004/EF ændres således:

1)

I artikel 1, stk. 3, ændres »31. december 2005« til »31. december 2006«.

2)

Artikel 6, stk. 1, affattes således:

1.   »Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet er for perioden 2004-2006 fastlagt til 3,3 mio. EUR.«

Artikel 3

Denne beslutning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 7. september 2005.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

På Rådets vegne

C. CLARKE

Formand


(1)  Europa-Parlamentets udtalelse af 26.5.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 12.7.2005.

(2)  EFT L 17 af 19.1.2001, s. 22.

(3)  EUT L 157 af 30.4.2004, s. 18. Berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 7.


Top