14.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/3

(1)

Den 6. februar 2004 underrettede Irland og Det Forenede Kongerige Kommissionen om, at udviklingen i importen af opdrættede atlanterhavslaks synes at kræve beskyttelsesforanstaltninger i henhold til forordning (EF) nr. 3285/94 og (EF) nr. 519/94; de afgav oplysninger, der indeholder de foreliggende beviser som fastsat på grundlag af artikel 10 i forordning (EF) nr. 3285/94 og artikel 8 i forordning (EF) nr. 519/94, og anmodede Kommissionen om at træffe beskyttelsesforanstaltninger i henhold til disse instrumenter.

(2)

Irland og Det Forenede Kongerige fremlagde bevis for, at importen til Det Europæiske Fællesskab af opdrættede atlanterhavslaks er stærkt stigende både i absolutte tal og i forhold til produktionen og forbruget i Fællesskabet.

(3)

De hævdede, at væksten i importen af opdrættede atlanterhavslaks blandt andet har haft negative følger for priserne på tilsvarende og direkte konkurrerende varer i Fællesskabet og for EF-producenternes markedsandel, hvilket har ført til skade for producenterne i Fællesskabet.

(4)

Irland og Det Forenede Kongerige advarede endvidere om, at der ifølge oplysninger fra producenterne i Fællesskabet vil blive forvoldt skade, som vil være vanskelig at afhjælpe, hvis Det Europæiske Fællesskab tøver med at indføre beskyttelsesforanstaltninger, og at der derfor bør vedtages sådanne foranstaltninger hurtigst muligt.

(5)

Kommissionen underrettede alle medlemsstaterne om situationen og konsulterede dem vedrørende vilkårene og betingelserne for importen, udviklingen i importen og beviserne for, at der forelå alvorlig skade, samt om de forskellige aspekter af den økonomiske og handelsmæssige situation med hensyn til den pågældende fællesskabsvare.

(6)

Den 6. marts 2004 indledte Kommissionen en undersøgelse af, hvorvidt der forekom alvorlig skade eller trussel herom for fællesskabsproducenterne af varer, der svarer til eller direkte konkurrerer med den importerede vare, der er defineret som opdrættede laks, også som filet, fersk, kølet eller frosset (»den pågældende vare«) (5), jævnfør nedenstående.

(7)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importørerne og de repræsentative sammenslutninger af importører eller eksportører, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for eksportlandene og producenterne i Fællesskabet om undersøgelsen. Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle disse parter, til repræsentative sammenslutninger af lakseopdrættere i Fællesskabet samt til de parter, som gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. I overensstemmelse med artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 519/94 og artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 3285/94 gav Kommissionen også de direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt.

(8)

Visse regeringer, visse eksporterende producenter og deres repræsentative sammenslutninger samt producenterne, leverandørerne, forarbejdningsvirksomhederne og importørerne i Fællesskabet og deres repræsentative sammenslutninger fremsatte skriftlige bemærkninger. Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og taget i betragtning ved de foreløbige undersøgelsesresultater. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige med henblik på en midlertidig afgørelse. Der blev aflagt kontrolbesøg hos otte producenter i Fællesskabet.

(9)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og overvejelser, på grundlag af hvilke det påtænktes at indføre midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, og om formen af de foreslåede midlertidige foranstaltninger. De fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, og hvor det var relevant, blev der taget hensyn til disse bemærkninger i de foreløbige konklusioner.

(10)

Den vare, for hvilken der ifølge meddelelsen til Kommissionen er sket en udvikling i importen, der synes at gøre beskyttelsesforanstalninger nødvendige, er opdrættede atlanterhavslaks, også som filet, fersk, kølet eller frosset.

(11)

Kommissionen finder, at en begrænsning af den pågældende vare til opdrættede atlanterhavslaks vil være en for snæver definition af den pågældende vare. På grundlag af de fysiske egenskaber ved forskellige laksearter (størrelse, form, smag osv.), produktionsprocessen og det forhold, at kunderne anser alle former for opdrættede laks for at være indbyrdes udskiftelige, betragtes alle opdrættede laks som en enkelt vare. Selv om opdrættede laks sælges i forskellige fremtrædelsesformer (hele rensede fisk, hele rensede fisk uden hoved, fileter), har alle disse fremtrædelsesformer også samme endelige anvendelsesformål og kan let udskiftes indbyrdes.

(12)

Flere parter fremførte, at frosset laks er en anden vare end fersk laks og ikke bør betragtes som en del af den pågældende vare. En part hævdede, at denne vare foretrækkes af forarbejdningsvirksomheder, mens forbrugere foretrækker fersk laks. En anden hævdede, at varen ikke egner sig til at blive røget. Disse påstande fandtes ikke at være underbygget. Forarbejdningsvirksomheder benytter både fersk og frosset laks, og det konstateredes, at forskellene var minimale. Endvidere har begge fremtrædelsesformer samme endelige anvendelsesformål. Påstanden måtte derfor afvises.

(13)

Opdrættede (ikke vilde) laks (både fersk, kølet eller frosset) i forskellige fremtrædelsesformer anses derfor for at være en enkelt vare. Den tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 0302 12 00, ex 0303 11 00, ex 0303 19 00, ex 0303 22 00, ex 0304 10 13 og ex 0304 20 13.

(14)

Der er foretaget en foreløbig undersøgelse for at fastslå, om den vare (i det følgende benævnt »tilsvarende vare«), der fremstilles af producenterne i Fællesskabet, svarer til eller konkurrerer direkte med den pågældende importerede vare.

(15)

Ved den foreløbige afgørelse blev der især taget hensyn til følgende foreløbige resultater af undersøgelsen.

(16)

(17)

Den foreløbige konklusion er derfor, at den importerede vare og fællesskabsvaren er »tilsvarende eller direkte konkurrerende varer«.

(18)

På grundlag af importen i den seneste periode, for hvilken der foreligger oplysninger, og data for perioden 2000 til 2003 er der foretaget en foreløbig undersøgelse af, hvorvidt den pågældende vare importeres til Fællesskabet i så væsentligt øgede mængder (i absolutte tal eller i forhold til den samlede produktion i Fællesskabet) og/eller på vilkår eller betingelser, der forvolder eller truer med at forvolde alvorlig skade for producenterne i Fællesskabet. En part hævdede, at stigningen i importen skyldtes, at importen af vildlaks var medtaget i de pågældende tal. I Eurostat skelnes der ikke mellem vildlaks og opdrætslaks. Af de foreliggende oplysninger (eksportstatistikker fra USA og Canada) fremgår det, at importen af vildlaks til Fællesskabet er lille, og at den under alle omstændigheder faldt i perioden fra 2000 til 2003. En part hævdede også, at 2000 ikke var et egnet basisår, fordi laksepriserne var usædvanligt høje netop det år. Analysen fokuserer imidlertid på den vigtigste udvikling i den seneste periode, og en ændring af basisåret til 1999 eller 2001 ville ikke ændre resultatet af den pågældende analyse.

(19)

De nedenstående foreløbige undersøgelsesresultater er således baseret på oplysningerne fra 2000 til 2003.

(20)

Importen steg fra 372 789 tons i 2000 til 455 948 tons i 2003, svarende til 22 %. Mellem 2002 og 2003 steg importen med 15 %.

(21)

I forhold til produktionen i Fællesskabet faldt importen fra 254 % i 2000 til 235 % i 2001, men er derefter igen steget til 252 % i 2003.

(22)

Kvartalstal for 2002 og 2003 viser, at den kvartalsvise import i 2003 var højere end i samme kvartal i 2002, og at de største stigninger (op til 20,8 %) fandt sted i anden halvdel af 2003.

Kilde: Eurostat.

(23)

På grundlag af oplysningerne om importen fra 2000 til 2003 konkluderes det foreløbigt, at importen for nylig er steget pludseligt, kraftigt og betydeligt, både i absolutte tal og i forhold til produktionen.

(24)

De forhold, hvorunder importen har fundet sted, er også blevet taget i betragtning under henvisning til Eurostat-oplysninger. Selv om oplysningerne omfatter en lille mængde vildlaks, anses det for ikke at have haft nogen særlig indflydelse på priserne.

(25)

I denne forbindelse skal det bemærkes, at en betydelig del af importen af opdrættede atlanterhavslaks fra Norge (der tegner sig for omkring 55 % af fællesskabsmarkedet) var genstand for tilsagn om mindstepriser mellem september 1997 og maj 2003. I løbet af 2002 begyndte visse norske eksporterende producenters misligholdelse af mindstepristilsagnene at undergrave dette instruments effektivitet, hvilket forvoldte prisfald. I december 2002 blev der derefter givet meddelelse om den foreslåede ophævelse af antidumping- og udligningsforanstaltningerne mod importen fra Norge, og disse foranstaltninger blev ophævet i maj 2003. Importpriserne faldt i 2002 og første halvdel af 2003, til en vis grad fordi nogle norske eksportører misligholdte mindstepristilsagnene eller trak sig tilbage fra disse.

(26)

Importpriserne faldt med 28,5 % mellem 2000 og 2003. Dette anses for at ligge uden for det normale prisudsving på markedet på grund af faldets størrelse i absolutte tal, og fordi eksporterende producenter ikke havde større fortjeneste end normalt i 2000, og produktionsomkostningerne ikke er faldet væsentligt mellem 2000 og 2003.

(27)

Prisudviklingen i den seneste tid fremgår klarere af kvartalsvise oplysninger. Importpriserne, der i 2002 lå forholdsvis stabilt mellem 2,83 EUR og 2,93 EUR, faldt fra 2,87 EUR i første kvartal 2003 til 2,24 EUR i tredje kvartal 2003, før igen steg til 2,48 EUR i fjerde kvartal 2003.

Kilde: Eurostat.

(28)

Der foreligger endnu ikke fuldt ud pålidelige Eurostat-oplysninger for første kvartal 2004, men de i øjeblikket foreliggende oplysninger tyder på, at priserne steg til et gennemsnit på omkring 2,53 EUR pr. kg i første kvartal 2004. Dette er svagt under gennemsnittet i 2003, og de seneste foreliggende oplysninger tyder på, at priserne igen er faldende og er meget lave. Nogle hævder, at der vil ske prisstigninger i de kommende måneder, men det er ikke underbygget, og de aktuelle meget lave priser bekræftes af industrielle kilder i eksportlandene.

(29)

Importens markedsandel faldt fra 73,5 % i 2000 til 71,9 % i 2001 og lå nogenlunde stabilt på dette niveau i 2002 (72 %). I 2003 øgedes importens markedsandel fra 72,0 % i 2002 til 75,0 %, hvilket var en stigning på 3 procentpoint til det højeste niveau i den betragtede periode.

(30)

Næsten hele produktionen af den pågældende vare i Fællesskabet fandt sted i Skotland og Irland, idet der dog også er to producenter i Frankrig og mindst en i Letland.

(31)

I 2003 udgjorde den samlede produktion i Fællesskabet af den pågældende vare 180 593 tons, hvoraf de producenter, som samarbejdede fuldt ud i undersøgelsens foreløbige fase, tegnede sig for 85 231 tons, svarende til 47 % af den samlede produktion i Fællesskabet. De tegner sig derfor for hovedparten af den samlede produktion i Fællesskabet, jf. artikel 5, stk. 3, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 3285/94 og artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 519/94. De betragtes derfor som producenterne i Fællesskabet i forbindelse med de foreløbige afgørelser.

(32)

Mod slutningen af 2002 var de norske prognoser for den samlede lakseproduktion i 2003 på omkring tons. I februar 2003 forudså Kontali Analyse (et informationsinstitut for erhvervslivet) en fiskehøst på tons. Dette var tons over den norske produktion i 2002, men det forventedes, at hovedparten af denne stigning ville gå til nye markeder såsom Rusland og Polen og til markeder i Fjernøsten, f.eks. Japan, Hongkong, Taiwan og Kina. Væksten i Fjernøsten havde været negativ siden 2000, men Norge forventede, at dette fald ville blive vendt i 2003 gennem åbning af det kinesiske marked.

(33)

Den faktiske norske produktion i 2003 lå på 509 000 tons (ca. 63 000 højere end forventet af den norske regering), og fiskehøsten var 6 % højere end Kontalis’ prognose. Produktionen var også 64 000 tons (eller 14 %) større end den norske produktion i 2002. Samtidig blev faldet i salget i Fjernøsten langt fra vendt; tværtimod voksede faldet faktisk til -6,0 %. Desuden faldt væksten på de nye markeder også, nemlig fra 47 % til 32 % for Rusland og fra 50 % til 30 % for europæiske lande uden for Fællesskabet. Det samlede globale forbrug steg kun med 6 % mod 9 % i 2002 og 14 % i 2001. Denne — som det viste sig — fejlagtige produktionsprognose kombineret med udviklingen i forbruget på verdensplan var uforudset.

(34)

Norge havde derfor alvorlige problemer med overproduktion, hvilket landet syntes at erkende. I august 2003 overvejede visse norske producenter faktisk at fryse 30 000 tons opdrættede laks i et forsøg på at fjerne overskudsvarer fra markedet. Denne ide blev imidlertid opgivet, og markedet vedblev med at være overforsynet.

(35)

Desuden havde Kommissionen i december 2002 bekendtgjort sit forslag om at afskaffe antidumping- og antisubsidieforanstaltningerne mod Norge. De blev efterfølgende ophævet i maj 2003. Foranstaltningerne havde i vidt omfang haft form af mindstepristilsagn, der garanterede mindstepriser for eksporterende producenter. Efter meddelelsen om den foreslåede ophævelse af foranstaltningerne trak mange norske eksporterende producenter enten frivilligt deres tilsagn tilbage eller ophørte simpelthen med at overholde dem. De norske lakseproducenter er som helhed stærkt gældsatte hos de norske banker. Da priserne faldt og mindstepristilsagnene forsvandt, begyndte de banker, der havde lånt de norske producenter penge, at tage skridt til at reducere deres risiko ved at anmode om tilbagebetaling. Dette skabte en ond cirkel, der førte til stigende fiskehøst, yderligere pristryk og øget pres for at eksportere. Selv om en vis midlertidig og mindre justering af importpriserne kunne forventes som følge af ophævelsen af foranstaltningerne mod Norge, var størrelsen af prisfaldet (forværret af problemet med overproduktion) og den onde cirkel, der fulgte af det ovenfor beskrevne banksystems funktionsmåde, uforudset.

(36)

I 2003 faldt den norske krones værdi med 13 % i forhold til euroen, med 12 % i forhold til den danske krone og med 14 % i forhold til den svenske krone. Selv om valutabevægelser kan forventes, var der her tale om forholdsvis store og vedvarende udsving, der lå uden for det normale interval for sådanne valutabevægelser. Selv om euroen også blev stærkere i forhold til det britiske pund, faldt pundet med kun 6 %, hvilket gjorde opdrættede laks fremstillet i Det Forenede Kongerige dyrere i eurozonen i forhold til den fra Norge importerede vare, end de havde været ved årets begyndelse. De vigtigste importører af norske opdrættede laks i Fællesskabet er Danmark, Sverige, Tyskland og Polen. En stor del af denne import videresendes imidlertid direkte i Fællesskabet til lande i eurozonen såsom Frankrig og Spanien. Desuden videresælges over halvdelen af de opdrættede laks, der importeres til Danmark, og næsten hele den del af varen, der importeres til Polen og andre nye medlemsstater, i eurozonen efter forarbejdning. Faldet i den norske krones værdi i forhold til euroen havde derfor ikke blot følger for den norske import direkte til eurozonen, men også for importen til de lande, såsom Danmark og Polen, der forarbejder opdrættede laks med henblik på salg til eurozonen. Disse valutabevægelser havde til virkning, at fællesskabsmarkedet som helhed blev mere attraktivt for norske eksporterende producenter, der til en vis grad blev beskyttet mod virkningerne af et fald i deres priser i euro og kroner og hjulpet til at bevare deres eksportindtægter i deres egen valuta. Ikke desto mindre faldt enhedspriserne også i norske kroner. Samtidig gjorde disse valutabevægelser importeret laks billigere i Det Europæiske Fællesskab og gjorde import mere tiltrækkende for importørerne og brugerne, f.eks. forarbejdningsindustrien. En stor del af den norske overproduktion blev følgelig eksporteret til Det Europæiske Fællesskab.

(37)

Den foreløbige analyse er, at den uforudsete udvikling, der forårsagede stigningen i importen, var en betydelig overproduktion i Norge (trods lavere produktionsprognoser), forværret af den norske erhvervsgrens manglende evne til at opnå den forventede vækst i eksporten til markeder uden for Fællesskabet, de uventede følger af ophævelsen af handelsforsvarsforanstaltningerne mod Norge og det norske banksystems reaktion som beskrevet ovenfor, sammen med en stigning i euroens værdi, hvilket gjorde fællesskabsmarkedet som helhed til et mere tiltrækkende bestemmelsessted for norsk eksport. Denne udvikling og dens følger vil blive undersøgt nærmere i procedurens endelige fase.

(38)

For foreløbigt at afgøre, om der er forvoldt fællesskabsproducenterne af den tilsvarende vare alvorlig skade, er der foretaget en foreløbig evaluering af alle relevante objektive og målelige faktorer, der har indvirkning på deres situation. Navnlig er der for den pågældende vare foretaget en undersøgelse af udviklingen i de samlede oplysninger for Fællesskabet vedrørende forbrug, produktionskapacitet, produktion, kapacitetsudnyttelse, beskæftigelse, produktivitet, samlet salg og markedsandel. Disse samlede oplysninger er baseret på statistiske oplysninger, der er indhentet af Det Forenede Kongerige og Irland gennem omfattende undersøgelser i erhvervsgrenen. De selskabsspecifikke oplysninger er baseret på oplysninger fra de samarbejdsvillige EF-producenter om likviditet, afkast af den anvendte kapital, lagre, priser, underbud og rentabilitet for årene fra 2000 til 2003.

(39)

Det skal først bemærkes, at lakseopdrætsindustri i Fællesskabet og andre steder har en lang og forholdsvis ufleksibel produktionscyklus, indtil fiskene indfanges, og at de opdrættede laks skal sælges omgående, når de først er indfanget, da de kun kan oplagres i få dage, hvis de ikke fryses ned. Nedfrysning er dyrt, og der er under alle omstændigheder kun begrænset frysningskapacitet i Fællesskabet. Produktionsniveauet må derfor planlægges mindst to år i forvejen og kan derefter kun ændres marginalt. Overforsyning har derfor en forsinket virkning på produktionen, men en umiddelbar og alvorlig effekt på priserne.

(40)

Forbruget af den pågældende vare i Fællesskabet blev foreløbigt fastsat på grundlag af det samlede salg for alle producenter i Fællesskabet og den samlede import af den pågældende vare til Fællesskabet som oplyst af Eurostat minus eksporten fra Fællesskabet.

(41)

Mellem 2000 og 2003 steg forbruget i Fællesskabet med 19,7 % fra 507 705 tons til 607 728 tons.

(42)

Det skal bemærkes, at laks har en forholdsvis høj priselasticitet, og den markant højere stigning i forbruget i 2003 kan derfor i det mindste delvist forklares ved prisfaldet i engrosleddet.

(43)

Produktionen af opdrættede laks i Fællesskabet er reelt begrænset af statslige licenser, der angiver det maksimale antal levende fisk, der på ethvert tidspunkt og ethvert sted kan findes i vandet. De opgivne kapacitetstal er baseret på den samlede mængde i licenserne og ikke på den fysiske kapacitet for fiskehold i de bassiner, der benyttes af producenterne i Fællesskabet. Omkostningerne ved at ansøge om og opretholde licenser er ret små, og omkostningerne til at bevare en overskydende kapacitet er derfor også lave.

(44)

Det fremgik af den foreløbige undersøgelse, at den teoretiske produktionskapacitet efter at have været stabil mellem 2000 and 2002 steg med 2,2 % mellem 2000 og 2003.

(45)

Kapacitetsudnyttelsen (dvs. mængden af fisk i vandet i forhold til den mængde, hvortil der var givet licens) steg fra 43 % i 2000 til 48 % i 2001 og derefter støt steg til 2003, hvor den nåede 52 %. Dette afspejler, at produktionen steg med 23 % mellem 2000 og 2003, mens licenskapaciteten kun steg med 2,2 %.

(46)

Produktionen (set som indfangede fisk) voksede med 23 % fra 146 664 tons i 2000 til 180 593 tons i 2003 efter en stigning på 7 % i et enkelt år.

(47)

Det skal bemærkes, at produktionen planlægges mindst to år i forvejen på grund af den lange produktionscyklus, og at produktionsniveauet kun kan justeres marginalt, når først produktionsprocessen er indledt.

(48)

Beskæftigelsen i forbindelse med den pågældende vare faldt med 6 % fra 1 269 ansatte i 2000 til 1 193 ansatte i 2003. Der var et fald i beskæftigelsen i 2001, hvorefter beskæftigelsen i 2002 steg noget og derefter var stabil i 2003.

(49)

Produktiviteten er løbende steget i den betragtede periode, nemlig fra 115 tons i 2000 til 151 tons i 2003. Dette afspejler den øgede brug af automatiske fodringssystemer og andre arbejdskraftbesparende anordninger og det stærke pres for at nedbringe omkostningerne i en situation med voksende finansielle tab.

(50)

Mellem 2000 og 2002 steg fællesskabsproducenternes salg af den tilsvarende vare med 14,3 % fra 134 916 tons til 154 171 tons. Denne stigning fandt sted på baggrund af en stigning i forbruget på 8,5 % i samme periode. Mellem 2002 og 2003 faldt fællesskabsproducenternes salg med 1,6 % fra 154 171 tons til 151 780 tons, selv om forbruget steg med 10,3 % mellem 2002 og 2003.

(51)

Fællesskabsproducenternes markedsandel steg fra 26,5 % i 2000 til 28,1 % i 2001 og forblev stort set på dette niveau i 2002, men faldt derefter med 3,0 procentpoint til 25,0 % i 2003, hvilket var det laveste niveau i den betragtede periode. Dette afspejler det forhold, at importen i 2003 ikke blot steg i absolutte tal, men også i forhold til forbruget.

(52)

Likviditeten kunne kun undersøges for de samarbejdsvillige selskaber, der fremstillede den pågældende vare, og ikke for selve den pågældende vare. Denne indikator blev derfor opfattet som mindre relevant end de øvrige angivne indikatorer. Det kan dog ses, at der var en stærkt negativ likviditet i 2001, 2002 og 2003.

(53)

Afkastet af den anvendte kapital kunne også kun undersøges for de samarbejdsvillige selskaber, der fremstillede den pågældende vare, og ikke for selve den pågældende vare. Denne indikator blev derfor også opfattet som mindre relevant end de øvrige indikatorer. Det kan dog ses, at afkastet af den anvendte kapital faldt fra 34 % i 2000 til næsten nul i 2001 og 2002, før det faldt til -20 % i 2003.

(54)

Gennemsnitsprisen på den tilsvarende vare faldt med 20,3 % mellem 2000 og 2003, idet priserne faldt støt i løbet af denne periode. Priserne nåede deres laveste niveau (2,79 EUR/kg) i 2003.

(55)

I første kvartal 2004 tyder de foreliggende oplysninger på, at den gennemsnitlige enhedspris for fællesskabsproducenternes salg steg svagt, hvilket følger den svage stigning i de gennemsnitlige importpriser. De seneste oplysninger tyder imidlertid på, at priserne igen er på vej nedad. En part hævdede (under henvisning til gennemsnittet af de årlige valutakurser), at prisfaldene ikke er så store i britiske pund. Det blev dog slået fast, at Kommissionen ikke bør afvige fra sin faste praksis med at anvende euro som valutaenhed i handelsbeskyttelsessager.

(56)

Ud over prisudviklingen er omkostningsudviklingen også blevet taget i betragtning. Omkostningerne har svinget mellem 3,0 EUR/kg og 3,2 EUR/kg i perioden fra 2000 til 2003.

(57)

Rentabiliteten af fællesskabsproducenternes salg i Fællesskabet faldt fra 7,3 % i 2000 til -3,3 % i 2001. Tabene blev mindre udtalte i 2002 (-2,5 %), men steg derefter til -17,1 % i 2003. I 2003, hvor importen nåede sit højeste niveau og dens gennemsnitspris faldt til sit laveste niveau (2,54 EUR/kg), faldt gennemsnitsprisen på fællesskabsvaren også til sit laveste niveau (2,79 EUR/kg). Faldet i fællesskabsproducenternes rentabilitet mellem 2000 og 2003 fandt sted samtidig med, at kiloprisen på deres vare faldt fra 3,50 EUR til 2,79 EUR.

(58)

Ved lagre forstås i denne forbindelse levende fisk i vandet. Fællesskabsproducenterne har i lighed med alle andre producenter kun ubetydelige lagre af fangede fisk, da de skal sælges omgående. Et fald i ultimolagrene er derfor tegn på et fald i mængden af levende fisk, der opdrættes med henblik på fangst i løbet af de kommende to år. Faldende lagerbeholdninger er derfor i dette tilfælde et tegn på voksende skade.

(59)

Lagerbeholdningerne steg fra 36 332 tons i 2000 til 53 178 tons i 2002 og faldt derefter til 43 024 tons i 2003. Dette repræsenterer et fald i lagerbeholdningerne på 19,1 % mellem 2002 og 2003.

(60)

Det skal erindres, at det fremgik af undersøgelsen, at der mellem 2000 og 2003 — og især mellem 2002 og 2003 — er sket en stigning i importen af den pågældende vare til fællesskabsmarkedet.

(61)

For så vidt angår fællesskabsproducenternes situation var den teoretiske produktionskapacitet stort set stabil mellem 2000 og 2002, mens produktionen steg med 14,8 %. Kapacitetsudnyttelsen voksede derfor fra 43 % til 50 % i denne periode. Beholdningerne af levende fisk i vandet steg også. Der var et vist tab af arbejdspladser, mens produktiviteten steg, hovedsagelig som følge af øget automatisering.

(62)

Salgsmængden steg med 14,3 % mellem 2000 og 2002 (sammenlignet med en vækst på 8,5 % i forbruget), og fællesskabsproducenternes markedsandel steg fra 26,5 % til 28,0 %.

(63)

Selv i denne periode faldt priserne imidlertid med 13,7 % mellem 2000 og 2002, og til trods for et mindre fald i omkostningerne i 2002 (delvis som følge af højere kapacitetsudnyttelse og bedre produktivitet) synes dette at have ført til en fald i rentabiliteten fra 7,3 % i 2000 til tab på 3,3 % og 2,5 % i 2001 og 2002. Afkastet af den anvendte kapital og likviditeten udviklede sig også negativt i denne periode.

(64)

Fællesskabsproducenternes situation forværredes betydeligt mellem 2002 og 2003. Selv om produktionskapaciteten og produktionen steg (med 7,3 %) i overensstemmelse med tidligere udarbejdede produktionsplaner, og dette førte til højere kapacitetsudnyttelse og forbedret produktivitet, udviklede alle andre indikatorer sig negativt. Lagrene af fisk i vandet faldt med 19,1 %. På en baggrund med en vækst i forbruget på 10,3 % faldt fællesskabsproducenternes salg med 1,6 %, og den tabte markedsandel. Desuden faldt priserne med yderligere 7,6 %, mens omkostningerne steg til det gennemsnitlige niveau for fireårsperioden. Dette førte til et kraftigt fald i rentabiliteten, og fællesskabsproducenterne havde tab på 17,1 %. Disse tab afspejledes i et samlet afkast af den anvendte kapital på -20 %. Likviditeten forbedredes tilsyneladende, men dette var i virkeligheden udtryk for en reduktion af lagrene af fisk i vandet og manglende evne til at foretage geninvesteringer.

(65)

Under hensyntagen til alle disse faktorer er det den foreløbige konklusion, at producenterne i Fællesskabet har lidt alvorlig skade, idet deres samlede situation er blevet væsentligt forværret.

(66)

For at undersøge, om der er en årsagssammenhæng mellem den øgede import og den alvorlige skade, og for at sikre, at skade forvoldt af andre faktorer ikke tilskrives den forøgede import, er de skadelige virkninger af skadevoldende faktorer blevet isoleret fra hinanden, og de skadelige virkninger er blevet tilskrevet de faktorer, der har forvoldt dem, hvorefter det er blevet afgjort, om den forøgede import er en »reel og betydelig« årsag til alvorlig skade.

(67)

Som det fremgår af ovenstående, er den pågældende vare blevet importeret til Fællesskabet i øgede og store mængder mellem 2000 og 2003, og især mellem 2002 og 2003.

(68)

Opdrættede laks er hovedsagelig en råvare, og den pågældende vare og den tilsvarende vare konkurrerer især på prisen. Det er generelt anerkendt, at importen, særlig fra Norge, har en markeds- og prisførende position. Selv et mindre underbud fører derfor til pres på fællesskabsproducenternes priser.

(69)

I dette tilfælde var den vigtigste skadelige følge af den øgede import fællesskabsproducenternes store finansielle tab. På grund af importens markeds- og prisførende rolle tvang den øgede import priserne ned i hele Fællesskabet. Hvis importen var steget mindre, ville dette pristryk også have været mindre. Hvis efterspørgselen på fællesskabsmarkedet havde kunnet bære en sådan vækst i importen til væsentligt højere priser, er det muligt, at fællesskabsproducenterne ikke ville have lidt alvorlig skade, selv om en sådan stigning ville have ført til lavere salg og markedsandel for disse producenter.

(70)

Mellem 2000 og 2002 faldt prisen på den importerede vare med 19 %, hvilket nøje fulgtes af fællesskabsproducenternes priser. Selv om fællesskabsproducenternes markedsandel i Fællesskabet steg i denne periode, afspejlede dette produktionsbeslutninger truffet i tidligere år, og både i 2001 og 2002 fandt fællesskabsproducenternes salg sted til tabsgivende priser.

(71)

Mellem 2002 og 2003 steg importen med 15 %. Importens markedsandel steg fra 72 % til 75 %, mens fællesskabsproducenternes markedsandel faldt fra 28 % til 25 %. I samme periode voksede importen fra 236 % til 252 % af produktionen i Fællesskabet. Importen synes således at være steget i forhold til både produktionen og forbruget i Fællesskabet på fællesskabsproducenternes bekostning.

(72)

Det vigtigste aspekt i forbindelse med stigningen i importen var imidlertid dens virkning på fællesskabsproducenternes priser og rentabilitet. Som ovenfor nævnt er det generelt accepteret, at importen (især fra Norge) er prisførende på fællesskabsmarkedet for opdrættede laks. For at fastslå, om lavprisimporten rent faktisk har trykket fællesskabsproducenternes priser, er det blevet undersøgt, om der forekommer underbud.

(73)

Med henblik på en foreløbig afgørelse med hensyn til underbuddets størrelse blev der undersøgt prisoplysninger for sammenlignelige tidsperioder, på samme handelstrin og for salg til tilsvarende kunder. Det fremgik af en sammenligning af fællesskabsproducenternes gennemsnitlige priser ab Glasgow og de eksporterende producenters gennemsnitlige priser ved salg til importørerne i Fællesskabet (cif, Fællesskabets grænse, fortoldet), at hjemmemarkedspriserne i de tre seneste år er blevet underbudt med mellem 3,1 % og 7,1 %. Dette synes at have ført til et pristryk for fællesskabsproducenterne, fordi importen som følge af dens store markedsandel er prisfastsættende. Navnlig kan det ses, at stigningen i importen til endnu lavere priser indtil tredje kvartal 2003 tvang fællesskabsproducenterne til løbende at sænke deres priser indtil dette kvartal, hvilket førte til de tab, de pådrog sig i det pågældende år.

(74)

En direkte sammenligning mellem importpriserne og fællesskabsproducenternes priser bekræfter denne analyse. Importpriserne faldt med 28,5 % mellem 2000 og 2003, nemlig fra 3,62 EUR/kg til 2,59 EUR/kg inklusive told. I samme periode faldt gennemsnitsprisen på den tilsvarende vare støt med 20 % fra 3,50 EUR/kg til 2,79 EUR/kg.

(75)

Mellem 2002 og 2003 faldt den gennemsnitlige enhedspris på den importerede vare fra 2,93 EUR/kg til 2,59 EUR/kg inklusive told. Idet importen steg til dens højeste niveau og dens gennemsnitspriser faldt til det laveste niveau (2,59 EUR/kg inklusive told), førte importpriserne fællesskabsproducenternes priser nedad, og fællesskabsvarens gennemsnitspris faldt til det laveste niveau (2,79 EUR/kg). Fællesskabsvarens gennemsnitlige enhedspris (ab Glasgow) faldt fra 3,02 EUR/kg til 2,79 EUR/kg, dvs. med 8 %.

(76)

Faldet i fællesskabsproducenternes priser synes at have været den vigtigste årsag til et betydeligt fald i deres rentabilitet. I 2002, hvor deres omkostninger pr. kg udgjorde 3,1 EUR, og deres salgspris (justeret til niveauet ab Glasgow) var 3,50 EUR, havde fællesskabsproducenterne en fortjeneste på 7,3 %. Selv om deres kapacitetsudnyttelse, produktion, produktivitet, lagre af levende fisk, salg og markedsandel alle steg, havde de i 2001 og 2002 finansielle tab, et samlet faldende afkast af den anvendte kapital og en samlet negativ likviditet, idet deres salgspriser (ab Glasgow) faldt til henholdsvis 3,23 EUR og 3,02 EUR, og deres omkostninger først steg svagt og derefter faldt til 3,2 EUR i 2001 og 3,0 EUR i 2002. Beskæftigelsen faldt også.

(77)

I 2003, hvor priserne (ab Glasgow) faldt til 2,79 EUR under pres fra lavprisimporten, og hvor omkostningerne lå på 2000-niveauet på 3,1 EUR, havde fællesskabsproducenterne et tab på 17,1 %. Dette afspejledes i det samlede afkast af den anvendte kapital og likviditeten, der var negativ. Samtidig faldt deres salgsmængde med 1,6 % og deres markedsandel med 3,0 procentpoint, idet importens mængde og markedsandel steg. Selv om kapaciteten, kapacitetsudnyttelsen, produktionen og produktiviteten steg, og beskæftigelsen forblev stabil, er virkningen af stigningen i lavprisimporten på kapacitetsudnyttelsen, produktionen og beskæftigelsen forsinket. At produktionen kan forventes at falde som følge af væksten i importen fremgår af faldet i beholdningerne af levende fisk i 2003.

(78)

Af ovenstående årsager er den foreløbige konklusion, at der er en forbindelse mellem væksten i importen og den alvorlige skade, som fællesskabsproducenterne har lidt, og at stigningen i lavprisimporten har haft skadelige følger for fællesskabsproducenterne, især i form af trykkede priser på fællesskabsmarkedet, hvilket har ført til store finansielle tab for producenterne i Fællesskabet.

(79)

En part fremførte, at der angiveligt havde været et fald i forbruget i Det Forenede Kongerige i 2003, og at dette havde forvoldt fællesskabsproducenterne skade. Markedet i Det Forenede Kongerige kan imidlertid ikke adskilles fra det samlede fællesskabsmarked, og forbruget i Det Europæiske Fællesskab steg med 19,7 % mellem 2000 og 2003 og med 10,3 % mellem 2002 og 2003. Årsagen til fællesskabsproducenternes betydelige tab i 2003 synes derfor at have været de lave priser og ikke et påstået fald i forbruget.

(80)

Virkningerne af udsving i eksporten er også blevet undersøgt. Eksporten steg i hele den betragtede periode og fordobledes endda mellem 2002 og 2003, og det konkluderes derfor trods påstand fra en part om det modsatte, at ændringerne i eksportens størrelse ikke var en årsag til den alvorlige skade, som fællesskabsproducenterne har lidt. Under alle omstændigheder er oplysninger vedrørende rentabiliteten kun baseret på oplysninger vedrørende salget i Fællesskabet.

(81)

Det blev også undersøgt, om en overskudskapacitet hos fællesskabsproducenterne kan have haft skadelige virkninger. Den teoretiske kapacitet steg i den af undersøgelsen omfattede periode med 2,2 % mellem 2000 og 2003, hvilket var betydeligt mindre end produktionen og forbruget. Desuden er den teoretiske kapacitet som tidligere nævnt den samlede mængde levende fisk, for hvilke der er udstedt statslige licenser. Omkostningerne til at ansøge om og opretholde licenser er lave. De vigtigste omkostningsfaktorer er omkostningerne til unglaks, foder og arbejdskraft. Den foreløbige konklusion er derfor, at stigningen i den teoretiske kapacitet ikke forvoldte fællesskabsproducenterne alvorlig skade.

(82)

Nogle eksportører fremførte, at årsagen til faldet i laksepriserne på fællesskabsmarkedet var overforsyning fra fællesskabsproducenternes side. Importen steg imidlertid med 15 % i 2003, hvorimod fællesskabsproducenternes salg i Fællesskabet faldt. Endvidere er det importen, der bestemmer priserne på dette marked, og ikke producenterne i Fællesskabet. En undersøgelse af alle parters prisadfærd i 2002 og 2003 viser faktisk klart, at importerede varer konsekvent solgtes til lavere priser end EF-producenternes varer, og at fællesskabsproducenternes priser fulgte de importerede varers priser nedad. Virkningerne af konkurrencen mellem fællesskabsproducenterne udligner sig selv blandt disse producenter indbyrdes; tab hos en virksomhed opvejes alt andet lige af gevinst hos en anden. Den foreløbige konklusion er derfor, at konkurrencen blandt fællesskabsproducenterne ikke var en af årsagerne til den konstaterede alvorlige skade.

(83)

En part fremførte, at en højere fiskedødelighed end normalt i Irland og udbrud af sygdomme i Det Forenede Kongerige og Irland i 2002 og 2003 kunne have øget produktionsomkostningerne og forstyrret den normale produktionscyklus for visse producenter. De i øjeblikket foreliggende oplysninger tyder på, at disse fænomener var begrænset til et lille antal brug. Som det fremgår af nedenstående tabel, faldt fællesskabsproducenternes produktionsomkostninger desuden i 2002 og lå tæt på fireårsgennemsnittet i 2003. Den foreløbige konklusion er derfor, at en højere fiskedødelighed end normalt ikke var årsag til væsentlige skade. Dette argument vil dog blive undersøgt yderligere i undersøgelsens endelige fase.

(84)

En part fremførte, at den norske erhvervsgren har lavere produktionsomkostninger end fællesskabsproducenterne, og at dette er en årsag til øget import og alvorlig skade. De i øjeblikket foreliggende oplysninger tyder på, at selv om Norge har fordele med hensyn til visse omkostninger, har fællesskabsproducenterne fordele i forbindelse med andre omkostninger. Overordnet set bemærkes det, at selv om fællesskabsproducenterne har betydelige tab på det nuværende markedet, er dette også tilfældet for de norske producenter. Som bemærket i afsnit 8.2.12 havde fællesskabsproducenterne et tab på 2,5 % i 2002. Oplysninger fra den norske regering viser, at tabene i 2002 udgjorde 13 % for en stikprøve på 151 opdrættere af laks og regnbueørred. (Der foreligger endnu ikke sammenlignelige tal for 2003). Desuden havde de en stor gældsbyrde, der repræsenterede en betydelig andel af deres samlede omkostninger. Deres samlede gæld (eksklusive egenkapital og hensættelser) udgjorde 6,8 mia. NOK, hvilket skal sammenlignes med en samlet omsætning på 5,7 mia. NOK (9). Denne situation har i flere tilfælde ført til, at norske banker reelt har overtaget norske producenter. Den foreløbige konklusion er derfor, at norske producenter ikke er mere effektive end fællesskabsproducenterne, men dette forhold vil blive undersøgt nærmere i undersøgelsens endelige fase.

(85)

En part fremførte, at der er en mindre veludviklet infrastruktur i afsides egne af Skotland, og at dette øger omkostningerne og kan forvolde skade for fællesskabsproducenterne. I denne forbindelse bemærkes det, at fiskeopdrætning i Norge, der er førende på fællesskabsmarkedet, ofte finder sted i afsides lokaliteter med forholdsvis dårlig transportinfrastruktur.

(86)

Transportomkostningerne udgør ikke en større del af de samlede omkostninger ved produktion af opdrættede laks og varierer efter varernes oprindelsessted og det sted, hvortil de skal leveres. Samlet set er det Kommissionens opfattelse, at der ikke er væsentlige forskelle mellem Norge, Det Forenede Kongerige og Irland med hensyn til omkostningerne til transport til fællesskabsmarkedet. Endvidere har eksporterende producenter (der pr. definition er beliggende uden for Det Europæiske Fællesskab) generelt sandsynligvis højere transportomkostninger, når de sælger til fællesskabsmarkedet. Kommissionen finder derfor ikke, at højere transportomkostninger i Skotland har bidraget til den skade, der er forvoldt fællesskabsproducenterne.

(87)

Desuden fandtes der under alle omstændigheder ingen beviser for, at transportomkostningerne i Skotland er steget i de seneste år, og højere transportomkostninger kan derfor ikke forklare fællesskabsproducenternes nylige øgede finansielle tab.

(88)

Der konstateredes ingen andre relevante årsagsfaktorer i forbindelse med undersøgelsens foreløbige fase.

(89)

Stigningen i importen havde kun en begrænset negativ effekt på de mængder, der solgtes af EF-producenterne, selv om deres salg og markedsandel faldt noget i 2003. Det vigtigste er imidlertid, at den betydelige stigning i importen tilsyneladende havde en katastrofal effekt på fællesskabsproducenternes rentabilitet i betragtning af det dermed forbundne fald i priserne. Da importen (med omkring 70 % til 75 % af markedet) er prisdannende, havde faldet i importpriserne en betydelig pristrykkende virkning på fællesskabsproducenternes priser. Dette førte til betydelige tab for producenterne i Fællesskabet. Der blev i denne fase ikke identificeret andre faktorer end væksten i lavprisimporten, der kunne have bidraget til skaden.

(90)

Efter at have fastslået, at de øvrige kendte faktorer ikke havde væsentlige skadelige følger, har Kommissionen nået den foreløbige konklusion, at der er en reel og betydelig forbindelse mellem den forøgede lavprisimport og den alvorlige skade, der er forvoldt producenterne i Fællesskabet.

(91)

Det er foreløbigt fastslået, at der foreligger kritiske omstændigheder, hvor en udsættelse af handling vil forvolde fællesskabsproducenterne skade, som vanskeligt kan afhjælpes. De har været ude for en alvorlig nedgang, navnlig i beholdningerne af levende fisk, enhedspriserne, rentabiliteten og afkastet af den anvendte kapital, som følge af øget lavprisimport af den pågældende vare.

(92)

Fællesskabsproducenternes finansielle situation er yderst usikker. De havde betydelige tab i 2003 (–17,1 %). En række fællesskabsproducenter er derfor allerede gået fallit eller er under bobehandling, og mange andre planlægger enten at reducere deres produktion eller helt trække sig ud af markedet. En række fællesskabsproducenter forsøger at sælge deres virksomheder som igangværende forretninger. Da de er tabsgivende og i betragtning af de nylige konkurser og bobehandlinger er der imidlertid meget lidt interesse fra potentielle køberes side. Andre indstiller simpelthen deres aktiviteter for at begrænse deres tab.

(93)

I 2003 og de første måneder af 2004 gik fem fællesskabsproducenter konkurs eller kom under bobehandling. Yderligere to selskaber er blevet overtaget af foderstoffirmaer (som de skyldte betydelige beløb) og er ved at blive afviklet. Desuden er syv andre producenter i Fællesskabet lukket eller er ved at indstille deres aktiviteter.

(94)

De betydelige tab i 2003 har ført til, at visse producenter i Fællesskabet — særlig uafhængige selskaber, der ikke kan sætte deres lid til finansiel støtte fra en større koncern — har benyttet sig af udstrakt kredit fra foderstofselskaber og gjort brug af overtræk som en kilde til mellem- og langfristet finansiering. Nogle selskaber tvinges til at ofre deres rentabilitet for at sikre en tilstrækkelig likviditet til at opfylde deres finansielle forpligtelser (f.eks. ved at indfange fisk, før de når deres optimale størrelse). Denne strategi kan sikre deres overlevelse i en kortere periode, men begrænser deres rentabilitet yderligere og således også deres levedygtighed på mellemlang og lang sigt.

(95)

Uden en omgående og væsentlig forbedring af udsigterne for lakseopdræt i Fællesskabet vil flere EF-producenter blive tvunget ud i konkurs eller komme under administration, efterhånden som foderstofselskaber og banker forsøger at begrænse deres risiko i forbindelse med uerholdelige fordringer. Nogle fællesskabsproducenter har allerede fået lukket eller begrænset deres overtræksmuligheder. I Det Forenede Kongerige har de nationale myndigheder ført drøftelser med bankerne for at få klarlagt årsagerne til, at de har trukket deres støtte tilbage. Bankerne har imidlertid understreget, at de er nødt til at operere i henhold til kommercielle kriterier.

(96)

Hvis der ikke indføres midlertidige beskyttelsesforanstaltninger på fællesskabsmarkedet, kan det forventes, at importen af den pågældende vare til Fællesskabet vil fortsætte i stort omfang, og at fællesskabsproducenterne især som følge af det pristryk, der vil være en fortsat følge af denne udvikling, vil vedblive med at pådrage sig tab, samt at flere vil blive tvunget ud i konkurs. Det vil være vanskeligt at afhjælpe denne skade, da virksomheder vil være blevet lukket, tidligere ansatte være tvunget til at flytte for at finde arbejde, og långivere være forsigtige med hensyn til at tilvejebringe finansiering til at genåbne lukkede virksomheder. Hvis dette skal undgås, må der indføres midlertidige beskyttelsesforanstaltninger.

(97)

I betragtning af fællesskabsproducenternes udsatte økonomiske situation som følge af de store tab, de har pådraget sig, og den fortsatte trussel fra de eksporterende producenter finder Kommissionen derfor, at der foreligger en kritisk situation, hvor enhver tøven med hensyn til at vedtage midlertidige beskyttelsesforanstaltninger vil forvolde skade, som vanskeligt kan afhjælpes. Det konkluderes derfor, at der straks bør træffes midlertidige beskyttelsesforanstaltninger.

(98)

Det fremgår af den foreløbige analyse af resultaterne af undersøgelsen, at der foreligger en kritisk situation og et behov for midlertidige beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre, at producenterne i Fællesskabet lider yderligere skade, som det vil være vanskeligt at afhjælpe.

(99)

Produktionen i Fællesskabet af opdrættede laks er ikke tilstrækkelig til at dække efterspørgselen, og det er derfor nødvendigt at sikre, at de trufne foranstaltninger ikke har en sådan karakter, at de nægter eksporterende producenter adgang til fællesskabsmarkedet. Da den vigtigste årsag til skade for fællesskabsproducenterne synes at være den store mængde import, der fører til lave priser og forvolder pristryk, skal foranstaltningerne have en sådan form, at de øger priserne, men ikke begrænser udbuddet unødvendigt.

(100)

Det er fastsat i forordning (EF) nr. 3285/94 og (EF) nr. 519/94, at midlertidige beskyttelsesforanstaltninger skal have form af toldstigninger. Toldbaserede foranstaltninger skal derfor foretrækkes, hvor de er hensigtsmæssige. For at holde fællesskabsmarked et åbent og sikre, at udbuddet kan dække efterspørgselen, er det i det aktuelle tilfælde passende at fastsætte kontingenter, som er fri for beskyttelsestold, og som afspejler traditionelle importniveauer. Overstiges disse kontingenter, skal importen pålægges en tillægstold. Importen af opdrættede laks kan derefter fortsætte i traditionelt omfang uden betaling af tillægstold, og der kan importeres ubegrænsede mængder, om end efter betaling af tillægstolden.

(101)

For at bevare traditionelle handelsstrømme og sikre, at fællesskabsmarkedet også forbliver åbent for mindre aktører, bør toldkontingenterne fordeles mellem de lande og regioner, der har en væsentlig interesse i at levere den pågældende vare, og der bør afsættes en del til andre lande. Efter konsultationer med Norge og Færøerne, der har en sådan væsentlig interesse og tegner sig for betydelige andele af importen, findes det passende at tildele hvert af disse lande et specifikt toldkontingent på grundlag af de andele af den samlede mængde af varen, som blev leveret af de pågældende lande i treårsperioden fra 2001 til 2003. Langt hovedparten af importen i denne periode havde oprindelse i Norge og Færøerne, og derfor bør landespecifikke kontingenter gælde for disse lande, mens alle andre lande får et andet kontingent. For at undgå unødvendige administrative byrder bør toldkontingenterne forvaltes efter »først til mølle«-princippet.

(102)

Under normale omstændigheder øges forbruget i Fællesskabet af opdrættede laks med mellem 4 % og 5 % om året, idet der er taget hensyn til de høje vækstrater, som er konstateret i de nye medlemsstater. For at tage hensyn til denne vækst skal toldkontingenterne (der er baseret på den gennemsnitlige import i 2001 til 2003) forhøjes med 5 %. Da laksemarkedet er sæsonpræget med højere import og salg i andet halvår end i første halvår, bør toldkontingenterne sæsonjusteres. Kontingenterne er blevet beregnet på grundlag af hele fiskeækvivalenter, og omregningssatserne for fileter og ikke-fileteret fisk, der rent faktisk importeres, er henholdsvis 1:0,65 og 1:0,9.

(103)

Tillægstolden skal fastsættes på et niveau, der lemper fællesskabsproducenternes situation tilstrækkeligt, men som samtidig ikke udgør en unødvendig stor byrde for importører og brugere. En værditold anses for uegnet, da den vil tilskynde til lavere ufortoldede importpriser, og da den vil stige i reelle tal, hvis priserne stiger. Der bør derfor fastsættes et fast toldbeløb

(104)

Målprisunderbuddet, der er udtryk for den udstrækning, hvori prisen på den importerede vare er lavere end den pris, som fællesskabsproducenterne kunne forvente at opnå i en situation uden skade, anses for at være et rimeligt grundlag for fastsættelsen af toldens størrelse. For at tage hensyn til proportionalitetsprincippet i dette særlige tilfælde (hvor 70 % til 75 % af den pågældende vare importeres) blev målprisunderbuddet foreløbigt beregnet på grundlag af den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris pr. ton af fællesskabsvaren, baseret på denne vares produktionsomkostninger plus et minimum af fortjeneste for denne erhvervsgren (5 %). Den ikke-skadevoldende pris blev sammenlignet med den foreløbige vejede gennemsnitspris pr. ton af den importerede vare i første kvartal 2004 (10). Forskellen mellem disse to priser blev udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, for den importerede vare og førte til et målprisunderbud på 17,8 %, hvilket giver en told på 469 EUR/ton (hele fiskeækvivalenter); ved anvendelse af de ovennævnte omregningssatser svarer dette til 522 EUR/ton for renset fisk og 722 EUR/ton for fileter.

(105)

(Der bør fastlægges bestemmelser om, at Kommissionen kan revidere foranstaltningerne, hvis omstændighederne ændrer sig.

(106)

I overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og Fællesskabets internationale forpligtelser bør de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger ikke finde anvendelse på nogen vare med oprindelse i et udviklingsland, så længe dets andel af importen af den pågældende vare til Fællesskabet ikke overstiger 3 %. I denne forbindelse bemærkes det, at importen fra Chile i den seneste periode, for hvilken der foreligger pålidelige oplysninger, nemlig andet halvår 2003, er under 3 %, og det er derfor passende, at Chile ikke bliver omfattet af den tillægsbeskyttelsestold, der indføres ved de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, og at situationen genovervejes i undersøgelsens endelige fase. De udviklingslande, for hvilke foranstaltningerne ikke finder anvendelse, skal derfor specificeres, og dette er sket i bilag 2.

(107)

Som ovenfor nævnt finder Kommissionen, at udviklingen i importen af den pågældende vare har forvoldt fællesskabsproducenterne alvorlig skade. Det anses derfor for at være i Fællesskabets interesse at etablere en ordning med efterfølgende tilsyn i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 3285/94 og artikel 9 i forordning (EF) nr. 519/94 i forbindelse med importen af den pågældende vare, der er overgået til fri omsætning i Fællesskabet. Dette vil navnlig gøre det muligt at føre nøje tilsyn med importen fra lande, der ikke er omfattet af de midlertidige foranstaltninger. For at sikre sammenhæng skal tilsynet opretholdes i samme periode som de midlertidige foranstaltninger. Tilsynet skal forvaltes i overensstemmelse med den ordning, der er fastlagt i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (11) (senest ændret ved forordning (EF) nr. 2286/2003 (12)), og medlemsstaterne skal fremsende oplysningerne til kommissionen ugentligt.

(108)

De midlertidige foranstaltninger bør ikke vare mere end 200 dage. Foranstaltningerne bør træde i kraft den 15 august 2004 og vare i 176 dage, medmindre der indføres endelige foranstaltninger, eller undersøgelsen afsluttes uden indførelse af foranstaltninger før dette tidspunkt.

(109)

Ud over spørgsmålene om en uforudset udvikling, øget import, alvorlig skade, årsagssammenhæng og kritiske omstændigheder er det blevet undersøgt, om der fandtes tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre midlertidige foranstaltninger. Med henblik herpå blev virkningerne af eventuelle midlertidige foranstaltninger på alle parter, der var berørt af proceduren, og de sandsynlige konsekvenser af en eventuel indførelse af midlertidige foranstaltninger overvejet på grundlag af de foreliggende faktiske kendsgerninger.

(110)

Fællesskabsproducenterne har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. EUR og beskæftiger direkte 1 450 personer, hvortil kommer, at de skønnes indirekte at støtte yderligere 8 000 arbejdspladser i forarbejdningssektoren og andre sektorer. De er en del af en vigtig vækstindustri, hvis produktion er fordoblet mellem 1995 og 2001. De har en stadig mere effektiv produktion af en vare, for hvilken der er et voksende marked både i Fællesskabet og på verdensplan. De er levedygtige og konkurrencedygtige under normale markedsvilkår og udviser stigende produktivitet.

(111)

Fællesskabsproducenternes stilling er klart i fare, medmindre omfanget af den nuværende lavprisimport ændres. De foreslåede foranstaltninger vil finde anvendelse på al import af den pågældende vare undtagen varer fra udviklingslande, hvis eksport til Det Europæiske Fællesskab ikke overstiger 3 % af importen til dette. De vil derfor finde anvendelse på omkring 95 % af denne import. Det kan derfor forventes, at foranstaltningerne vil være effektive og gøre det muligt for fællesskabsproducenternes priser at stige til et rimeligt niveau.

(112)

De områder, hvor der foretages lakseopdrætning, er som regel afsides beliggende — hovedsagelig på Skotlands vestkyst og i Irland. Der er begrænsede beskæftigelsesmuligheder, og den økonomiske aktivitet, der tilvejebringes af lakseopdrætning, udgør en vigtigt bidrag til disse lokale økonomier. Uden dette bidrag ville mange af de små lokale virksomheder, der leverer varer og tjenesteydelser til fællesskabsproducenterne og deres ansatte, ikke længere være levedygtige. Det er derfor i de afhængige erhvervsgrenes interesse, at der træffes effektive midlertidige foranstaltninger.

(113)

Fællesskabsproducenternes vigtigste leverandører (såsom producenter af unglaks og foder) har en interesse i at have en stærk og forudsigelig efterspørgsel efter deres varer til en pris, der gør det muligt for dem at opnå en rimelig fortjeneste. Da en række af disse leverandører også har ydet fællesskabsproducenterne en betydelig kredit, er det også i deres interesse, at fællesskabsproducenterne overlever og kan afdrage deres gæld. Hvis fællesskabsproducenternes situation ikke forbedres, vil mange af unglakseproducenterne få betydelige uerholdelige fordringer, hvilket vil mindske deres rentabilitet og i visse tilfælde muligvis bringe deres mulighed for at fortsætte deres virksomhed i fare. Det samme gælder for foderproducenterne. Det er derfor i unglakse- og foderproducenternes interesse, at der træffes midlertidige foranstaltninger.

(114)

For at vurdere virkningerne for importørerne, forarbejdningsvirksomhederne og brugerne af, om der indføres eller ikke indføres foranstaltninger, blev der sendt spørgeskemaer til de kendte importører, forarbejdningsvirksomheder og brugere på markedet i Fællesskabet. Importører, forarbejdningsvirksomheder og brugere er normalt samme virksomhed, og mange er faktisk forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter uden for Fællesskabet, særlig i Norge. Der blev modtaget svar fra 6 importører, forarbejdningsvirksomheder og brugere og fra en sammenslutning af forarbejdningsvirksomheder. Desuden fremsatte en række sammenslutninger af forarbejdningsvirksomheder bemærkninger til Kommissionen.

(115)

Nogle fremførte, at der ikke burde træffes foranstaltninger, da der kun havde været et kortvarigt midlertidigt fald i priserne på opdrættede laks i to til tre måneder efter ophævelsen af antidumpingforanstaltningerne mod Norge i maj 2003, og priserne var siden vendt tilbage til det normale niveau. Forarbejdningsvirksomhederne understregede, at enhver prisstigning ville øge deres omkostningsgrundlag, reducere deres salg og rentabilitet og muligvis føre til tab af arbejdspladser og endda udflytning, og de fremhævede, at beskæftigelsen i fiskeforarbejdningssektoren er langt større end i fiskeopdrætningsindustrien og i flere tilfælde giver beskæftigelse i områder med lav beskæftigelse.

(116)

Der foreligger endnu ikke fuldstændig pålidelige prisoplysninger for første kvartal 2004 fra Eurostat. Foreliggende oplysninger tyder imidlertid på, at importpriserne siden fjerde kvartal 2003 er steget til i gennemsnit omkring 2,53 EUR/kg i første kvartal 2004, og at fællesskabsproducenternes priser også er steget svagt. Fællesskabsproducenternes priser ligger dog stadig væsentligt under den ikke-skadevoldende pris. De seneste oplysninger tyder desuden på, at priserne igen er på vej nedad.

(117)

Forarbejdningsvirksomhedernes vigtigste omkostninger er til råmaterialer og personaleomkostninger, og det er korrekt, at en stigning i råvarepriserne vil forøge forarbejdningsvirksomhedernes omkostninger. Ifølge de oplysninger, der er afgivet af forarbejdningsvirksomhederne, faldt deres omkostninger til råmaterialer imidlertid med 10 % mellem 2002 og 2003 efter allerede at være faldet med 18 % mellem 2000 og 2002. I 2003 var råvaren 26 % billigere end i 2000. Samtidig viser oplysningerne fra disse virksomheder, at deres salgspriser stort set var uændrede i 2002 og 2003. Tre forarbejdningsvirksomheder afgav oplysninger om rentabiliteten i forbindelse med deres forarbejdning af laks. Disse viste, at rentabiliteten var steget fra 15 % i 2000 til 31 % i 2002 og 33 % i 2003. Selv om dette rentabilitetsniveau ikke nødvendigvis er repræsentativt for forarbejdningsindustrien som helhed, ansås det ikke for at være atypisk. Flere forarbejdningsvirksomheder anfægtede dette rentabilitetsniveau, selv om de ikke havde samarbejdet og indgivet oplysninger om deres egen rentabilitet. Under disse omstændigheder ser det ud til, at forarbejdningsindustrien er i stand til at absorbere en beskeden prisstigning på råmaterialer uden tab af arbejdspladser eller udflytning. Under alle omstændigheder er det klart, at de nuværende priser ikke er holdbare på mellemlang til lang sigt.

(118)

Forarbejdningsvirksomhederne understregede også behovet for, at kunderne og forhandlerne på de vigtigste europæiske markeder fortsat har adgang til varer af god kvalitet til lave priser. De udtrykte særlig bekymring over muligheden for opkøb i spekulationsøjemed umiddelbart efter indførelsen af et toldkontingent og hævdede, at de muligvis vil være nødt til at indstille produktionen, hvis kontingentet nås. Endelig erklærede de, at hvis der blev truffet foranstaltninger, burde de have en sådan karakter, at de fortsat sikrer tilstrækkelige leverancer og medvirker til at skabe prisstabilitet på markedet, så omkostningerne bedre kan forudsiges. Nogle selskaber var fortsat direkte modstandere af foranstaltninger af enhver art, mens andre i denne forbindelse tilkendegav, at hvis der blev indført foranstaltninger, ville de foretrække en toldkontingentordning, idet visse selskaber foretrak et licenssystem.

(119)

Det skal bemærkes, at de foreslåede midlertidige foranstaltninger består af toldkontingenter baseret på den gennemsnitlige import til Fællesskabet (inkl. de nye medlemsstater) i perioden 2001 til 2003 plus 5 %, hvorefter en tillægstold finder anvendelse. Forarbejdningsindustrien i hele Fællesskabet vil derfor fortsat have adgang til tilstrækkelige forsyninger af råmaterialer uden tillægstold.

(120)

De ulemper, der eventuelt vil blive påført forarbejdningsvirksomhederne, brugerne og importørerne, anses derfor ikke for at veje tungere end de fordele, der forventes for producenterne i Fællesskabet som følge af de foreslåede midlertidige foranstaltninger, som anses for at være det nødvendige minimum for at forhindre en yderligere alvorlig forværring af fællesskabsproducenternes situation.

(121)

Da den pågældende vare er en forbrugsvare, underrettede Kommissionen forskellige forbrugerorganisationer om indledningen af undersøgelsen. Der blev ikke modtaget svar fra forbrugerorganisationerne. I betragtning af størrelsen af avancerne mellem hele fisk ex brug og detailprisen på forarbejdede lakseprodukter er det usandsynligt, at foranstaltningerne vil have væsentlige virkninger på detailpriserne, og indvirkningen på forbrugerne vil derfor sandsynligvis være minimal.

(122)

Artikel 7 i forordning (EF) nr. 3285/94 og artikel 6 i forordning (EF) nr. 519/94 fastsætter, at hvis Kommissionen finder, at det er nødvendigt med tilsyn eller beskyttelsesforanstaltninger, skal den træffe de nødvendige afgørelser senest ni måneder efter, at undersøgelsen er blevet iværksat, men denne frist kan undtagelsesvis forlænges med højst to måneder.

(123)

Af følgende årsager finder Kommissionen, at der foreligger ekstraordinære omstændigheder, som gør det berettiget at forlænge fristen for at afslutte beskyttelsesundersøgelserne vedrørende de pågældende varer med yderligere to måneder.

(124)

Den 1. maj 2004 blev Det Europæiske Fællesskab udvidet med ti nye medlemsstater. Indtil denne dato var undersøgelsen i forbindelse med de aktuelle procedurer begrænset til EU-15. Et stort antal interesserede parter har samarbejdet i forbindelse med den hidtidige undersøgelse vedrørende den pågældende vare, og det forventes, at erhvervsdrivende i de nye medlemsstater også vil ønske at samarbejde fuldt ud i de yderligere undersøgelser, der forestår. For at kontrollere de yderligere oplysninger vil Kommissionen sende yderligere spørgeskemaer til fællesskabsproducenter, foder- og unglakseproducenter samt importører, forarbejdningsvirksomheder og brugere i de nye medlemsstater for at orientere sig om deres specifikke situation. For at gøre det muligt for de pågældende erhvervsdrivende at udøve deres rettigheder i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 3285/94 og artikel 5 i forordning (EF) nr. 519/94 skal de have en rimelig frist til at besvare spørgeskemaerne. Desuden vil Kommissionens tjenestegrene derefter skulle verificere de oplysninger, der er angivet i spørgeskemaerne, gennem kontrolbesøg hos de pågældende parter, før der træffes konklusioner.

(125)

Efter afslutningen af Kommissionens yderligere undersøgelse og før vedtagelsen af eventuelle endelige beskyttelsesforanstaltninger vedrørende den pågældende vare vil Det Europæiske Fællesskab endvidere være forpligtet til rettidigt at underrette visse handelspartnere, med hvilke det har bilaterale aftaler, og WTO-handelspartnerne om alle foreslåede foranstaltninger.

(126)

Hvis de midlertidige foranstaltninger (der anvendes under undersøgelsen) desuden ophører i fjerde kvartal 2004, vil dette skabe usikkerhed på markedet i den travleste periode inden jul.

(127)

I den ovenfor beskrevne situation finder Kommissionen derfor, at der foreligger ekstraordinære omstændigheder, og fristen for afslutning af beskyttelsesundersøgelses vedrørende opdrættede laks bør derfor forlænges med to måneder fra den 6. december 2004 til den 6. februar 2005 —

a)

at der fremlægges et oprindelsescertifikat udstedt af de kompetente nationale myndigheder i det pågældende land, der opfylder betingelserne i artikel 47 i forordning (EØF) nr. 2454/93, og

b)

at varen er blevet transporteret direkte fra det pågældende land til Fællesskabet, jf. artikel 11.

a)

varer, der er transporteret uden at passere gennem noget tredjelands område

b)

varer, der er transporteret gennem andre tredjelandes område undtagen oprindelseslandet med eller uden omladning eller midlertidig oplagring i disse lande, hvis transporten gennem disse lande har været nødvendig af geografiske grunde eller udelukkende af hensyn til transportvilkårene, og hvis varerne

a)

et gennemgående transportdokument udstedt i oprindelseslandet for forsendelse gennem transitlandet eller -landene

b)

en erklæring fra toldmyndighederne i transitlandet eller -landene, der indeholder:

—

forlod oprindelseslandet inden anvendelsesdatoen for nærværende forordning, og

—

transporteres fra pålæsningsstedet i oprindelseslandet til aflæsningsstedet i Fællesskabet i henhold til et gyldigt transportdokument, som er udstedt inden anvendelsen af nærværende forordning.

—

i tilfælde af søtransport, konnossementet, hvoraf det fremgår, at lastningen fandt sted inden ikrafttrædelsen

—

i tilfælde af jernbanetransport, fragtbrevet, der blev antaget af jernbanemyndighederne i oprindelseslandet inden ikrafttrædelsen

—

i tilfælde af vejtransport, kontrakten om godsbefordring ad landevej (CMR) eller et andet transportdokument, der er udstedt i oprindelseslandet inden ikrafttrædelsen

—

i tilfælde af lufttransport, luftfragtbrevet, hvoraf det fremgår, at luftfartsselskabet antog varerne inden ikrafttrædelsen.