EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R1445

Kommissionens forordning (EF) nr. 1445/2004 af 12. august 2004 om fastsættelse af maksimumsnedsættelsen af importtolden for majs inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1341/2004 omhandlede licitation

EUT L 266 af 13.8.2004, p. 10–10 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/1445/oj

13.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 266/10


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1445/2004

af 12. august 2004

om fastsættelse af maksimumsnedsættelsen af importtolden for majs inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1341/2004 omhandlede licitation

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 12, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

En licitation over maksimumsnedsættelsen af importtolden for majs til Spanien fra tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1341/2004 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1839/95 (3), kan Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 25 i forordning (EF) nr. 1784/2003 vedtage at fastsætte en maksimumsnedsættelse af importtolden. Ved fastsættelse af denne skal der bl.a. tages hensyn til kriterierne i artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 1839/95. Tilslagsmodtager bliver enhver bydende, hvis bud er lig med eller ligger under maksimumsnedsættelsen af importtolden.

(3)

Anvendelse af ovennævnte kriterier på den nuværende markedssituation for den pågældende kornart medfører, at en maksimumsnedsættelse af importtolden fastsættes til det i artikel 1 nævnte beløb.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For bud, der meddeles fra den 5. til den 12. august 2004 inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1341/2004 omhandlede licitation, fastsættes maksimumsnedsættelsen af importtolden for majs til 27,80 EUR/t for en maksimumstotalmængde på 82 500 t.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 13. august 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. august 2004.

På Kommissionens vegne

Olli REHN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

(2)  EUT L 249 af 23.7.2004, s. 7.

(3)  EFT L 177 af 28.7.1995, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 777/2004 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 50).


Top