Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R1410

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1409/2004 af 2. august 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 1159/2003 om gennemførelsesbestemmelser for produktionsårene 2003/04, 2004/05 og 2005/06 for indførsel af rørsukker i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler og om ændring af forordning (EF) nr. 1464/95 og (EF) nr. 779/96

    EUT L 256 af 3.8.2004, p. 13–14 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/1410/oj

    3.8.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 256/13


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1410/2004

    af 2. august 2004

    om ændring af forordning (EF) nr. 1185/2004 om åbning af en løbende licitation med henblik på eksport af rug, som er i det tyske interventionsorgans besiddelse

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 6, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1185/2004 (2) blev der indledt en løbende licitation med henblik på eksport af 1 000 000 t rug, som er i det tyske interventionsorgans besiddelse.

    (2)

    Da licitationen står åben for eksport til alle tredjelande, bør proceduren for frigivelsen af eksportsikkerheden forenkles.

    (3)

    I den nuværende markedssituation er det hensigtsmæssigt at ændre den løbende licitation for at tage hensyn til de ældste disponible partier.

    (4)

    Forordning (EF) nr. 1185/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed.

    (5)

    De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 1185/2004 foretages følgende ændringer:

    1)

    Artikel 8, stk. 2, andet og tredje afsnit, og stk. 3, udgår.

    2)

    Bilag I erstattes med bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Nr. 1 i artikel 1 anvendes fra den 1. juli 2004.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 2. august 2004.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

    (2)  EUT L 227 af 26.6.2004, s. 11.


    BILAG

    »

    BILAG I

    (tons)

    Oplagringssted

    Mængde

    Schleswig-Holstein/Hamburg/Niedersachsen/Bremen/Mecklenburg-Vorpommern

    179 979

    Berlin/Brandenburg/Sachsen-Anhalt/Sachsen/Thüringen

    820 016

     

    999 995

    «

    Top