Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004D0406

    2004/406/EF,Euratom: Rådets afgørelse af 19. april 2004 om ændring af artikel 35, stk. 1 og 2, i procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans

    EUT L 132 af 29.4.2004, p. 3–4 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 01/07/2015; stiltiende ophævelse ved 32015Q0423(01)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/406(1)/oj

    32004D0406

    2004/406/EF,Euratom: Rådets afgørelse af 19. april 2004 om ændring af artikel 35, stk. 1 og 2, i procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans

    EU-Tidende nr. L 132 af 29/04/2004 s. 0003 - 0004


    Rådets afgørelse

    af 19. april 2004

    om ændring af artikel 35, stk. 1 og 2, i procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans

    (2004/406/EF, Euratom)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til artikel 64 i protokollen vedrørende statutten for Domstolen,

    efter proceduren i medfør af artikel 245, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og artikel 160, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

    under henvisning til Domstolens anmodning af 3. december 2003,

    under henvisning til Europa-Parlamentets udtalelse af 30. marts 2004,

    under henvisning til Kommissionens udtalelse af 1. marts 2004, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Med ikrafttrædelsen af traktaten vedrørende Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union(1) skal de nye officielle sprog, dvs. estisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk og ungarsk, indsættes blandt de processprog, der opregnes i artikel 35, stk. 1, i procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans.

    (2) Som følge af den nye kompetencefordeling mellem Domstolen og Retten i direkte søgsmål i medfør af Nice-traktaten skal der indføres en bestemmelse om fastsættelse af processproget ved Retten i de tilfælde, hvor sagsøgeren er en institution -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans fastsat den 2. maj 1991 (EFT L 136 af 30.5.1991, s. 1), som ændret den 15. september 1994 (EFT L 249 af 24.9.1994, s. 17), den 17. februar 1995 (EFT L 44 af 28.2.1995, s. 64), den 6. juli 1995 (EFT L 172 af 22.7.1995, s. 3), den 12. marts 1997 (EFT L 103 af 19.4.1997, s. 6, som berigtiget i EFT L 351 af 23.12.1997, s. 72), den 17. maj 1999 (EFT L 135 af 29.5.1999, s. 92), den 6. december 2000 (EFT L 322 af 19.12.2000, s. 4) og den 21. maj 2003 (EUT L 147 af 14.6.2003, s. 22), ændres således:

    1) Artikel 35, stk. 1, erstattes af følgende ordlyd:

    "Processprogene er dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk."

    2) I artikel 35, stk. 2

    - indsættes følgende nye litra:

    "a) Er sagsøgte en medlemsstat eller en fysisk eller juridisk person, der er hjemmehørende i en medlemsstat, er processproget denne stats officielle sprog. Er der flere officielle sprog, er processproget det, sagsøgeren vælger."

    - De tidligere litra a) og b) bliver til litra b) og c).

    - I litra c) erstattes "i litra a)" med "i litra b)".

    Artikel 2

    Artikel 1, nr. 1), træder i kraft på samme tid som traktaten vedrørende Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union. Artikel 1, nr. 2), træder i kraft den første dag i den anden måned efter offentliggørelsen af denne afgørelse.

    Procesreglementet på estisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk og ungarsk vil blive vedtaget efter ikrafttrædelsen af den i første afsnit nævnte traktat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 19. april 2004.

    På Rådets vegne

    B. Cowen

    Formand

    (1) EUT L 236 af 23.9.2003, s. 17.

    Top