32003D0612

Kommissionens beslutning

af 3. juni 2003

om lån til opkøb af fangstkvoter på Shetlandsøerne (Det Forenede Kongerige)

(meddelt under nummer K(2003) 1687)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2003/612/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(1), særlig artikel 14,

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte bemærkninger i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

I. SAGENS FORLØB

(1) I februar 1999 modtog Kommissionen oplysninger fra et medlem af Europa-Parlamentet om en foranstaltning, i det følgende benævnt "foranstaltningen", vedrørende opkøb af fangstkvoter med deltagelse af myndighederne på Shetlandsøerne. Ved brev af 25. marts 1999 anmodede Kommissionen myndighederne i Det Forenede Kongerige, i det følgende benævnt "de britiske myndigheder", om yderligere oplysninger om denne foranstaltning. Efter en påmindelse besvarede de britiske myndigheder henvendelsen ved brev af 9. august 1999.

(2) Kommissionen anmodede om yderligere oplysninger ved breve af 1. september 1999, 12. april 2000 og 22. juni 2000. De britiske myndigheder fremsendte oplysninger ved breve af 6. marts 2000, 16. maj 2000, 17. oktober 2000 og 8. december 2000.

(3) Ved brev af 28. november 2001 meddelte Kommissionen Det Forenede Kongerige, at den havde besluttet at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for foranstaltningen. Efter fælles aftale om en forlængelse af fristen for besvarelse, bekræftet ved brev af 20. december 2001 fra Kommissionen til de britiske myndigheder, fremsendte de britiske myndigheder sine bemærkninger til sagen ved breve af 6. februar og 8. marts 2002.

(4) Kommissionens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende den 12. februar 2002(2). Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til sagen. Kommissionen modtog bemærkninger fra Scottish Fishermen's Organisation Ltd (breve af 27. februar og 18. marts 2002), Sheryll Murray fra Torpoint, Cornwall (brev af 7. marts 2002), Aberdeen Fish Producers' Organisation Ltd (brev af 11. marts 2002) og Shetland Development Trust (brev af 12. marts 2002). I henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 659/1999 blev disse breve videresendt til de britiske myndigheder, så de selv kunne informere Kommissionen om deres egne kommentarer til disse bemærkninger. De britiske myndigheder anførte i brev af 3. maj 2002, at de pågældende problemstillinger allerede var omhandlet i myndighedernes tidligere svar.

(5) Ved brev af 7. august 2002 anmodede Kommissionen om at få udleveret de dokumenter, der henvises til i brevet af 12. marts 2002 fra Shetland Development Trust. Kommissionen modtog disse dokumenter den 27. august 2002.

II. BAGGRUND

(6) I Det Forenede Kongerige tildeles de nationale fangstkvoter til tre grupper fiskere: i) "industrien", som udgøres af fiskeproducenternes organisationer på vegne af deres medlemmer med fiskerfartøjer på over 10 m, ii) "ikke-industrien", som udgøres af fiskere med fiskerfartøjer på over 10 m, men som ikke er medlem af en producentorganisation, og iii) "flåden af fiskerfartøjer på under 10 m".

(7) Kvoter tildeles hvert år til de tre grupper på grundlag af deres "track records" (fangstniveauet for hvert fartøj i en bestemt periode). Inden 1999 var disse track records baseret på fartøjernes fangst i løbet af de seneste tre år før hvert kvoteår. Siden 1. januar 1999 har disse track records dog været baseret på perioden fra 1994 til 1996. Dette system kaldes fast kvotetildeling (fixed quota allocation - FQA). En fast kvotetildelingsenhed (FQA unit) repræsenterer en track record-enhed på 100 kg, som danner grundlaget for tildelingen af årlige kvoter.

(8) Track records, eller faste kvotetildelingsenheder, kan under visse betingelser sælges fra et fartøj til et andet. Denne situation forekommer næsten kun i Det Forenede Kongerige. Med undtagelse af Nederlandene, hvor kvoter kan overdrages enkeltvist, kan fangstkvoter, eller track records, der giver adgang hertil, normalt ikke overdrages. På baggrund af dette system findes der i dag et marked for track records i Det Forenede Kongerige. Køberne kan være andre fiskere eller producentorganisationer.

(9) Disse track records er baseret på fiskerfartøjernes fangst i perioden 1994-1996 og ajourføres ikke længere fra år til år. Derfor er fiskerne ikke forpligtede til at opfiske alle de kvoter, deres track records berettiger dem til, og de kan beholde hele deres track record til de efterfølgende år. De kan helt eller delvist udleje deres track records til andre fiskere eller producentorganisationer. På samme måde kan producentorganisationer, der har købt sådanne track records, udleje dem.

(10) Det er på denne baggrund, at de lokale myndigheder på Shetlandsøerne i 1998 besluttede at etablere foranstaltningen. I henhold til de britiske myndigheder blev denne foranstaltning til opkøb af kvoter etableret for at fastholde kvoterne til fordel for fiskerfartøjer inden for Shetlandsøerne, som er afhængige af fiskeriet, idet den shetlandske fiskerflåde som følge af eskalerende omkostninger havde problemer med at finde kilder til kommerciel finansiering af opkøbet af kvoter, og fordi kvoter var immaterielle aktiver, der ikke altid kunne anvendes som sikkerhed.

(11) Følgende organer er involveret i foranstaltningen:

- Shetland Islands Council (SIC)

- Shetland Development Trust (SDT), som er en "discretionary trust". SDT blev etableret for at fremme den økonomiske udvikling på Shetlandsøerne og finansieres af SIC. Trustens trustees er rådsmedlemmerne af SIC samt to uafhængige trustees. Den vigtigste finansieringskilde er reservefonden, som er etableret og administreres af SIC. Reservefonden finansieres ved overskuddet fra SIC's havnevirksomhed.

- Shetland Leasing and Property Ltd (SLAP), som er et kommercielt selskab, der ledes med henblik på overskud. Selskabets aktier ejes 100 % af Shetland Islands Council Charitable Trust (SICCT), hvis trustees også er rådsmedlemmerne af SIC samt to andre personer. Midlerne i denne trust stammer fra olieselskaberne.

- Shetland Fish Producers' Organisation (SFPO), som er en producentorganisation som fastsat ved fællesskabslovgivningen(3).

(12) Foranstaltningen til opkøb af kvoter fungerer på følgende måde: For at bistå SLAP i opkøbet af track records ydede SDT i 1998 et lån på 2 mio. GBP til SLAP til en rente svarende til det afkast, SLAP har krævet fra SFPO for lejen af kvoter til fiskere (9 % i gennemsnit). Opkøbene skete i årene 1998 og 1999. Prisen på de opkøbte track records var i alt 2 mio. GBP.

(13) SLAP og SFPO har indgået en aftale dateret den 11. september 1998. I henhold til denne aftale handler SFPO på vegne af SLAP ved både opkøb og udleje af track records. Denne aftale indeholder følgende bestemmelser:

- "SFPO afleverer fra tid til anden til SLAP meddelelse om de track records, der efter SFPO's mening er egnede til at blive opkøbt af SFPO på vegne af SLAP ..." (punkt 2.1).

- "Efter betaling af købsprisen ... og opkøbet på vegne af SLAP af relevante track records, tilfalder ejerskabet til sådanne track records ... SLAP, og SFPO tildeler hermed til SLAP hele ejerskabet til og interessen i disse track records, idet ejerskabet til og interessen i disse track records tilfalder SLAP. For så vidt at disse track records ikke effektivt tilfalder SLAP som nævnt ovenfor, forvalter SFPO disse midler på vegne af SLAP" (punkt 2.4).

- "SFPO ... er berettiget til et administrationsgebyr i forbindelse med alle lejeindtægter, der modtages" (punkt 5).

- "SFPO udlejer kun de omhandlede track records eller dele deraf i henhold til en lejekontrakt, hvis betingelser først skal godkendes af SLAP, og der må ikke indgås kontrakt om leje af track records med en part, der ikke er medlem af SFPO eller ikke er en producentorganisation" (punkt 3.9).

- "Når det besluttes, til hvem en track record skal udlejes, skal SFPO ved indgåelsen af lejekontrakter overholde følgende prioritering: i) fortrinsret gives til personer, partnerskaber eller selskaber, der er nyetablerede og aktive i fiskeriindustrien på Shetlandsøerne frem for personer eller partnerskaber, der allerede er etablerede i fiskeriindustrien på Shetlandsøerne; ii) fortrinsret gives til personer, partnerskaber eller selskaber, der ejer og aktivt driver fiskerfartøjer registreret i en havn på Shetlandsøerne; iii) fortrinsret gives til personer eller partnerskaber, der allerede er etablerede i fiskeriindustrien på Shetlandsøerne, frem for producentorganisationer" (punkt 3.10).

- "SFPO bestræber sig på via lejeindtægten at opnå et nettoafkast (dvs. efter fratrækning af administrationsgebyret) på mindst 9 % om året på betalinger fra SLAP" (punkt 3.14).

(14) Under foranstaltningen var SFPO, som forvalter alle track records, berettiget til at opkræve yderligere 1 % til afholdelse af driftsomkostningerne. Den gennemsnitlige minimumsleje skulle være 10 % for at opnå et afkast på 9 %. I deres brev af 17. oktober 2000 oplyste de britiske myndigheder alligevel Kommissionen, at denne leje efter en beslutning vedtaget af SFPO's bestyrelse den 30. januar 1999 for SFPO's medlemmer var blevet erstattet af et ekstra kontingent i tillæg til det normale medlemskontingent. Det normale medlemskontingent er 1 % af fartøjets bruttoindtjening. Det ekstra kontingent var på op til 4 %, da foranstaltningen blev iværksat, og steg til op til 5 % fra oktober 1999. Det ekstra kontingent afhænger af, hvor mange kvoter et fartøj har lejet i forhold til det antal kvoter, der er tildelt i forbindelse med de track records, der er opkøbt under foranstaltningen. En sats på 5 % gælder for fartøjer med en track record på nul. Derefter gælder en progressivt lavere sats for fartøjer med en ufuldstændig track record, hvor denne ufuldstændige track record måles i forhold til medlemskriterierne for en normal track record.

(15) I henhold til de britiske myndigheder blev, med hensyn til de track records, der blev opkøbt under foranstaltningen (2 mio. GBP), minimumsafkastet på 9 % til SLAP opnået gennem udlejning af kvoter til fartøjer, der ikke var medlem af SFPO. I 1999 blev 77 % af minimumsafkastet opnået på denne måde.

Begrundelse for den formelle undersøgelsesprocedure

(16) Kommissionen fandt, at det lån, som blev ydet af SDT til SLAP til opkøb af track records, blev udstedt på særligt fordelagtige vilkår, navnlig fordi fartøjsejerne ikke kunne låne penge på de gældende betingelser, da track records ikke kunne anvendes som sikkerhed. Gennemførelsen af foranstaltningen medførte tilmed en sænkning af lejeprisen på de kvoter, der var tildelt i forbindelse med de opkøbte track records, i forhold til de lejepriser, der var gældende under normale markedsvilkår. Systemet med ekstra kontingent ("kontingentsystemet") bevirkede, at de betingelser, der blev tilbudt SFPO's medlemsfartøjer, var gunstigere end de betingelser, der blev tilbudt fartøjer, der ikke var medlem. Kommissionen fandt derfor, at foranstaltningen medførte en økonomisk fordel for de fiskerivirksomheder, der var begunstigede deraf.

(17) Da foranstaltningen blev etableret i 1998, blev den vurderet i henhold til retningslinjerne for gennemgangen af statsstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren for 1997(4). Kommissionen fandt dengang, at kvoter og track records ifølge deres natur var ikke-varige goder. Selv om de kan købes, har de i teorien ingen værdi ved udgangen af kalenderåret. Støtte til opkøb svarer derfor til støtte til driftsomkostningerne til drift af de fartøjer, der nyder gavn heraf. Da støtte til driftsomkostninger i fiskerisektoren kun tillades under særlige omstændigheder, der ikke gør sig gældende i dette tilfælde, fandt man, at denne form for støtte ikke var forenelig med fællesmarkedet. Kommissionen fandt desuden, at foranstaltningen ikke kunne betragtes som en foranstaltning iværksat af virksomhederne i industrien, jf. punkt 2.7 i retningslinjerne, fordi foranstaltningen i stedet for at lade markedskræfterne råde "binder" disse track records. Dermed har foranstaltningen en bevarende karakter for sektoren og bidrager ikke til opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger.

III. BEMÆRKNINGER FRA TREDJEPARTER

Scottish Fishermen's Organisation Ltd (SFO)

(18) Scottish Fishermen's Organisation Ltd (SFO) bifalder Kommissionens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure og mener, at foranstaltningen ifølge sin natur er diskriminerende og i strid med reglerne for statsstøtte. Efter SFO's mening blev foranstaltningen finansieret af de lokale myndigheder og ikke af producentorganisationen, da bankerne ikke ville stille kommerciel finansiering til rådighed for sådanne opkøb, ikke kun fordi track records er immaterielle aktiver, men også fordi kapitalen i den lokale producentorganisation ikke berettigede den til et lån på 2 mio. GBP. SFO har ansøgt kommercielle finansieringsinstitutioner om midler til opkøb af kvoter, men i så fald skulle organisationen pantsætte sine aktiver eller trække pengene ud af driftskapitalen. Det er derfor klart, at de lokale myndigheder på Shetlandsøerne sætter de lokale fiskere i en økonomisk fordelagtig position.

(19) SFO anfører også, at det var de shetlandske myndigheders intervention, der fik priserne på kvoter til at eskalere, og som skabte markedet for kvoter. Organisationen mener desuden, at bestemmelsen om et nettoafkast på mindst 9 % om året af lejeindtægten ikke er bindende. Mange i industrien mener, at lånet på 2 mio. GBP var rentefrit og i sidste ende ville blive afskrevet.

(20) SFO hævder, at foranstaltningen fra begyndelsen var tilrettelagt, så den ville være til fordel for de shetlandske fiskere. Man har forhørt sig, om fiskere fra hovedlandet kunne blive medlem af Shetlandsøernes producentorganisation. Til dato er der endnu ikke optaget fartøjer, der ikke er fra Shetlandsøerne. I henhold til SFO viser det tydeligt, at lånet blev optaget udelukkende til gavn for de shetlandske fiskere. Når kvoter blev udlejet til ikke-shetlandske fiskere, blev de udlejet til de gældende markedspriser, som helt sikkert var højere end den pris, der var nødvendig for at opnå et afkast på 10 %. Det betyder, at ikke-shetlandske fiskere har støttet de shetlandske fiskere ved at betale højere priser og hjælpe den shetlandske organisation med at opnå afkastet på 10 %, og at de dermed selv var mindre konkurrencedygtige. Med hensyn til f.eks. torsk kunne SFPO sandsynligvis opkøbe torskekvoter til en pris på 1000-2000 GBP pr. ton, og for at opfylde kriteriet om et afkast på 10 % ville en leje på højst 200 GBP have været tilstrækkelig. Til sammenligning ville prisen i 2001 for leje af torsk i det britiske hovedland have været mindst 350 GBP pr. ton, idet gennemsnitsprisen var omkring 450 GBP pr. ton.

(21) Dette fordrejer klart konkurrencebetingelserne. Da det afkast, der kræves fra kvoteudlejning, er betydeligt lavere end i hovedlandet som følge af manglen på forretningsmæssige hensyn, er foranstaltningen tydeligvis en støtte, der sænker driftsomkostningerne for de fartøjer, der deltager i foranstaltningen. SFO anfører, at foranstaltningen har medført en betydelig udvidelse af den shetlandske fiskerflåde.

Aberdeen Fish Producers' Organisation Ltd (AFPO)

(22) AFPO forklarer indledningsvis, at den fandt det passende at informere Kommissionen om organisationens erfaringer med kvotemarkedet. Efter AFPO's opfattelse kontakter fiskere, der er interesserede i at sælge deres kvotetildeling, automatisk producentorganisationen på Shetlandsøerne. Et af organisationens medlemmer havde tilbudt AFPO at købe hans kvotetildelinger for Nordsøen og Vestkysten i 2001 på grundlag af fem årlige rater uden renter, men AFPO havde ikke midler til at acceptere tilbuddet, og efter få dage var kvotetildelingen solgt til Shetlandsøerne. AFPO anførte også, at organisationen afholdt møder med de lokale myndigheder og havde anmodet om præferencelån, som ville give organisationen mulighed for at opkøbe kvotetildelinger, men fik oplyst, at en sådan assistance ville være i strid med fællesskabslovgivningen.

Sheryll Murray, Torpoint, Cornwall

(23) Sheryll Murray er medlem af Cornwall County Council og anførte, at en lignende foranstaltning blev drøftet i denne forsamling i januar 2001. Da Det Forenede Kongerige kan forvalte sine kvoter efter behag, er der efter hendes mening ingen problemer med at give de lokale myndigheder tilladelse til at anvende midler til at sikre lokale fiskeriindustrier i Fællesskabet. Hun kommenterede videre fastlæggelsen af produktionsmuligheder for hvert fartøj i Det Forenede Kongerige, som ville være i strid med den fælles markedsordning inden for fiskerivarer, hvis foranstaltningen som sådan er i strid med denne fælles organisation.

Shetland Development Trust (SDT)

(24) SDT fremsendte oplysninger om de organer, der deltog i foranstaltningen, om deres status, mål og funktioner.

(25) SDT blev etableret i 1997 med henblik på at anvende midler til at investere i den lokale industri. Disse midler kom fra en fond, reservefonden, som blev etableret i begyndelsen af 1980'erne. Denne reservefond modtog overskuddet, efter at virksomheden Sullom Voe blev overskudsgivende. Formålet med trusten er at bistå det lokale erhvervsliv på Shetlandsøerne. I henhold til SDT kan denne trust efter skotsk lovgivning beskrives som en "public trust", ikke fordi den varetager offentlige myndighedsfunktioner, men fordi de eventuelle begunstigede er geografisk forbundne med Shetlandsøerne. Den private finansieringskilde og forpligtelsen over for private begunstigede og tredjeparter antyder alligevel den uafhængige og selvstændige karakter af trustens aktiviteter. Det kommercielle lån fra SDT til SLAP til opkøb af kvoter er derved en privat transaktion uden nogen form for statsstøtte. SDT henviser til en nylig beslutning vedtaget af Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug, som afgjorde, at bidrag fra en lignende fond drevet af Orkney Islands Council kunne betragtes som et privat bidrag.

(26) SICCT, som er eneaktionær i SLAP, blev etableret i 1976. Dens første opgave var på vegne af det shetlandske samfund at modtage og forvalte indtægter, som olieindustrien frivilligt havde indvilliget i at betale til gengæld for deres aktiviteter i området. Denne betaling skulle efter planen indledningsvis ske indtil den 31. august 2000, hvor betalingerne ophørte. I brevet anføres det, at SICCT både er en velgørende trust og en public trust. Som ved SDT betyder det ikke, at den varetager offentlige myndighedsfunktioner, men at de eventuelle begunstigede er geografisk forbundne med Shetlandsøerne. Der henvises også til projekter godkendt af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) under Highlands og Islands mål 1-programmet 1994-1996, hvor finansieringen fra SLAP blev betragtet som et privat bidrag. I en forklarende folder vedlagt SICCT's brev og udarbejdet af de skotske myndigheder om gennemførelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 4028/86 af 18. december 1986 om fællesskabsforanstaltninger til forbedring og tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturerne(5) anføres det klart, at tilskud og lån fra SICCT ikke betragtes som offentlige tilskud, hvilket betyder, at det blev betragtet som et privat bidrag.

IV. BEMÆRKNINGER FRA DET FORENEDE KONGERIGE

(27) I sit første svar af 6. februar 2002 fremsendte Det Forenede Kongerige de bemærkninger, SDT havde fremsat over for de skotske myndigheder ved brev af 31. januar 2002, med alle bilag til brevet, herunder navnlig de dokumenter, der var vedlagt de britiske myndigheders brev til Kommissionen af 17. oktober 2000. I sit andet svar af 8. marts 2002 fremsendte Det Forenede Kongerige sine egne bemærkninger og anførte, at disse også kunne betragtes som bemærkninger fremsendt af en interesseret part, jf. opfordringen i De Europæiske Fællesskabers Tidende af 12. februar 2002.

Bemærkninger fra Shetland Development Trust (SDT)

(28) SDT understreger, at midlerne investeres efter forretningsmæssige principper inden for et kommercielt kvoteopkøbssystem udviklet af SLAP. Det primære formål med dette system er at opnå et kommercielt afkast til SLAP samtidig med, at fiskerflåden får adgang til kvoter til priser på markedsvilkår. Foranstaltningen favoriserer ikke lokale fiskere frem for andre. Alle skal betale det samme kommercielle afkast til SLAP.

(29) I dokumentationen vedlagt brevet beskriver SDT, hvordan foranstaltningen fungerer, både med hensyn til SFPO's medlemsfartøjer gennem systemet med ekstra kontingent i tillæg til det normale kontingent(6) og med hensyn til ikke-medlemmer. Denne dokumentation omfatter et regneark, som sammenligner de økonomiske virkninger for et fartøj, a) hvis fartøjet lejede hele sin kvote uden for Shetlandsøerne til de gældende markedspriser, og b) hvis fartøjet fik sine kvoter gennem SFPO's kontingentsystem. Dette regneark viser, at fartøjer under kontingentsystemet faktisk betaler lidt mere pr. år, end de ville have betalt, hvis de lejede deres kvoter på markedet. Sammenligningen vedrører en 22 m snurrevodstrawler, som er medlem af SFPO, som har deponeret sin track record hos SFPO, og hvis omsætning var 385000 GBP i 1999. Sammenligningen viser, at dette fartøj ville have betalt 2,2 % pr. år mere under kontingentsystemet, end hvis det havde lejet sine kvoter på det åbne marked. SDT anfører også et eksempel, som efter SDT's mening ikke er et isoleret tilfælde, vedrørende leje af 232 tons kuller den 2. juli 1999 til en engelsk producentorganisation, hvor SFPO var ved at løbe tør for denne art i september og var nødt til at indføre en meget stram kvote for sine egne medlemmer. I det tilfælde var de shetlandske fiskere betydeligt ringere stillet end andre britiske fiskere.

Bemærkninger fra Det Forenede Kongerige

(30) Det Forenede Kongerige fastholder, at SDT skal betragtes som et privat organ. Det modsætter sig enhver antydning om, at den position som trustees i SDT, som rådsmedlemmerne af SIC i embeds medfør indtager, kan bevirke, at SDT kommer til at fungere som et offentligt organ. SDT, iværksætteren af foranstaltningen, havde i henhold til Det Forenede Kongerige med rimelighed antaget, at det ikke ville blive sidestillet med etablering af en statslig støtteforanstaltning.

(31) Det Forenede Kongerige bemærker, at der allerede var kommercielle lånemuligheder til opkøb af fangstkvoter, da foranstaltningen blev iværksat. En kopi, vedlagt bemærkningerne, af et brev af 7. marts fra Royal Bank of Scotland til SFPO viser, at renten for lån i SFPO's navn mellem 5. november 1998 og årets udgang lå mere end 2 % over bankens almindelige udlånsrente. Låneaftalen mellem SDT og SLAP med en rente på 9 % blev indgået i november 1998, hvor grundrentesatsen var 6,75 %. Det Forenede Kongerige anfører derfor, at der ikke var tale om et støtteelement i den låneaftale, der blev indgået mellem SDT og SLAP i november 1998.

(32) Det Forenede Kongerige havde vedlagt en sammenligning af priserne på leje af kvoter for fartøjer, når de opkræves direkte, og for de samme fartøjer, når de betaler en procentdel af deres omsætning. Ud fra de tre eksempler (en 24 m træsnurrevodstrawler, en 18,25 m stål dobbeltrigger og en 24 m ståltrawler) konkluderes det, at fartøjer, der skulle betale en procentdel af omsætningen, ikke blev favoriseret. Tallene viste faktisk, at de havde betalt lidt mere om året under kontingentsystemet, end hvis de havde lejet kvoterne på markedet.

(33) Det Forenede Kongerige anerkender dog, at eksistensen af to separate prissystemer kan have gjort det vanskeligere at vurdere, om SFPO's medlemmer fik fortrinsbehandling. Det anføres, at SFPO allerede har truffet de første foranstaltninger med henblik på at indføre et system, hvor SFPO-fartøjer opkræves ud fra samme system som fartøjer, der ikke er medlem, dvs. ud fra en pris pr. ton. Det Forenede Kongerige anfører endvidere, at lejeprisen ikke er særligt gunstig sammenlignet med de priser, der blev opkrævet af andre kvoteudlejere i samme periode. Følgelig var der ikke tale om fordrejning eller trussel om fordrejning af konkurrencevilkårene, og foranstaltningen falder ikke inden for anvendelsesområdet for traktatens artikel 87. Hvad angår omkostninger til leje af kvoter, der fra tid til anden offentliggøres i "Fishing News", anfører Det Forenede Kongerige, at tallene ikke kan anvendes som målestok for prisen på leje af kvoter. Tal, der offentliggøres så uregelmæssigt, kan ikke danne grundlag for en reel vurdering af så svingende et marked.

(34) Efter Det Forenede Kongeriges opfattelse kan Kommissionen kun konkludere, at der er tale om samhandel mellem medlemsstaterne, og at denne påvirkes, hvis handelsvaren var fiskerimuligheder og ikke fisk. Da handel med britiske fiskerimuligheder med andre medlemsstater pr. definition ikke er mulig, falder foranstaltningen uden for anvendelsesområdet for traktatens artikel 87.

(35) Track records og kvotetildelinger bør i henhold til Det Forenede Kongerige betragtes som aktiver. Kommercielle långivere betragter nu opkøbte track records som en sikkerhed. Track records indgår i årsregnskabet for mange fartøjer, og det britiske skatte- og toldvæsen betragter kvoteoverdragelser som en kapitalpost med hensyn til skat på kursgevinster (Capital Gains Tax) og tilhørende skattelettelse ved geninvestering (Related Rollover Relief). Det Forenede Kongerige stiller sig tvivlende over for Kommissionens synspunkt, at faste kvotetildelingsenheder (FQA units) er basisprodukter. Mens de år efter år repræsenterer et variabelt niveau af fiskekvoter, forbliver selve de faste kvotetildelingsenheder en permanent del af de fiskerimuligheder, der er til rådighed. På den baggrund bør den ydede støtte ikke betragtes som driftsstøtte, men som støtte på linje med investeringsstøtte. Det Forenede Kongerige foreslår derfor, at hver enkelt sag behandles separat i henhold til retningslinjernes punkt 1.2.

(36) Foranstaltningen har bevirket, at der opkøbes og pooles track records i en tid med faldende bestande. En sådan pooling kan betragtes som rationalisering, fordi kvoterne herfra stilles til rådighed til markedspriser for eksisterende fiskere, hvis fangstmuligheder er blevet udhulet af faldende fiskebestande. Udviklingen af bæredygtige fiskerivirksomheder sikres dermed. Foranstaltningen har accelereret industriens tilpasning til den nye situation, den nu befinder sig i. Denne begrænsede markedsintervention har blot bevirket, at nogle mindre fiskere kunne forblive i erhvervet i områder, der er stærkt afhængige af fiskeriet, og hvor der ikke findes andre muligheder for økonomisk aktivitet. Det kan ligeledes betragtes som værende i overensstemmelse med den socialøkonomiske dimension af den fælles fiskeripolitik, der er fastsat ved EF-traktatens artikel 159.

(37) Hvis Kommissionen vedtager en negativ beslutning, er Det Forenede Kongerige villig til at ændre foranstaltningen, så den i fremtiden opfylder de gældende regler. Det Forenede Kongerige opfordrer dog Kommissionen til ikke at opkræve tilbagebetalinger fra fiskere, som efter Kommissionens opfattelse har draget fordel af foranstaltningen.

V. VURDERING

A. Forekomst af statsstøtte

(38) I EF-traktatens artikel 87, stk. 1, hedder det, at "[b]ortset fra de i denne traktat hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne". Fire betingelser skal opfyldes for, at en foranstaltning kan klassificeres som statsstøtte: For det første skal foranstaltningen bibringe de virksomheder, der drager fordel heraf, visse fordele; for det andet skal støtten ydes af staten eller via statslige midler; for det tredje skal den fordreje eller true med at fordreje konkurrencen ved at begunstige bestemte virksomheder, og endelig skal den påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

Fordel for begunstigede

(39) Foranstaltningen blev i henhold til Det Forenede Kongerige iværksat, fordi den shetlandske fiskerflåde havde betydelige vanskeligheder med at finde kommercielle finansieringskilder som følge af de eskalerende kvotepriser. De opkøbte track records har givet de shetlandske fartøjer mulighed for at fiske efter kvoter, de ellers ikke ville have haft ret til. Foranstaltningen har derfor ved første øjekast givet dem mulighed for at forøge deres produktion under vilkår, der ellers ikke ville have været mulige. Da der er tale om støtte, når en intervention medfører favorisering af bestemte begunstigede parter, uanset formen for intervention, antages det, at foranstaltningen svarer til et støttesystem til fordel for fiskere, til hvem kvoterne blev udlejet. Hvis der er tale om støtte, har foranstaltningen givet disse fiskere en fordel.

(40) I henhold til Det Forenede Kongerige og til oplysninger fremsendt af SDT via de britiske myndigheder har eksistensen af to separate prissystemer ikke skabt specielt gunstige betingelser for fiskere, der var medlem af SFPO(7).

(41) Kommissionen finder, at tallene i disse oplysninger ikke er nøjagtige. I SDT's eksempel med en 22 m snurrevodstrawler(8) anføres det, at fartøjet skulle have betalt 10680 GBP for leje af kvoterne på markedet, mens det skulle have betalt 19250 GBP under kontingentsystemet. Beløbet er beregnet for kvoter af forskellige arter til en samlet mængde på 350 tons, hvor lejeprisen er 34 GBP pr. ton for kuller, 13 GBP pr. ton for hvilling, 38 GBP pr. ton for torsk, 11 GBP pr. ton for sej, 61 GBP pr. ton for havtaske og 63 GBP pr. ton for "øvrige". En samlet mængde på 350 tons svarer tilsyneladende til et sådant fartøjs fangstbehov i løbet af et år. Men af kopierne af fakturaerne udstedt til fartøjer, der ikke er medlem af SFPO, for de kvoter, de havde lejet(9), fremgår det, at de reelle lejepriser var ca. ti gange højere end de priser, der er angivet i eksemplet med 22 m snurrevodstrawleren, dvs. 300 GBP pr. ton for kuller i april 2000, 260 GBP og 300 GBP pr. ton for kuller i juni og juli 2000 og 450 GBP pr. ton for havtaske i juli 2000. De priser, der er anført i "Fishing News", ligger på samme niveau: 350 GBP pr. ton for kuller i april 2000, 250 GBP pr. ton for torsk i juni og juli 2000 og 400 GBP pr. ton for havtaske i juli 2000(10). Det betyder, at de anførte tal ikke er nøjagtige. De viser ikke, at SFPO's medlemsfartøjer betalte mere for leje af kvoter under kontingentsystemet, end de ville have betalt på det åbne marked, som Det Forenede Kongerige påstod. Hvis de reelle lejepriser tages i betragtning (ved at gange de anførte priser med 10), viser tallene faktisk, at SFPO's medlemsfartøjer skulle betale langt mindre end ikke-medlemmer. Hvis 22 m snurrevodstrawleren ikke havde været medlem af SFPO, ville trawlerens samlede leje af kvoter have beløbet sig til 106800 GBP, og ikke 10680 GBP, dvs. langt mere end prisen ved leje under kontingentsystemet (19250 GBP).

(42) Den samme kritik kan anføres for de øvrige tal, der fremlægges af Det Forenede Kongerige. I regnearket(11), der vedrører et fartøj, der skal bruge kvoter til 365 tons af forskellige arter, og som sammenligner de økonomiske virkninger, a) hvis det lejer dets kvoter uden for Shetlandsøerne til de gældende markedspriser, og b) hvis det lejer dem gennem SFPO under kontingentsystemet, er de anførte lejepriser også unøjagtige. Med undtagelse af kuller, hvor den anførte lejepris muligvis er nøjagtig, selv om den er lavere end den ovenfor anførte pris (240 GBP pr. ton), er priserne ikke pålidelige (10 GBP pr. ton for torsk, 70 GBP pr. ton for sej, 10 GBP pr. ton for hvilling, 10 GBP pr. ton for havtaske og 10 GBP pr. ton for blandede arter). De tal, der er anført i oversigten vedlagt Det Forenede Kongeriges brev af 8. marts 2002 er lige så unøjagtige. Lejepriserne i 1999 var 200 GBP pr. ton for kuller, 200 GBP pr. ton for torsk, men 10 GBP pr. ton for hvilling, 10 GBP pr. ton for havtaske og 10 GBP pr. ton for "øvrige". I betragtning af unøjagtigheden i de anførte tal har Det Forenede Kongerige ikke kunnet dokumentere, at der ikke er tale om en fordel for fiskere, der lejer deres kvoter gennem kontingentsystemet. Manglen på dokumentation antyder tværtimod, at der er tale om en fordel for disse fiskere.

(43) At der er tale om en sådan fordel, bekræftes af den kendsgerning, at SFPO som anført af de britiske myndigheder i deres brev af 6. marts 2000 i 1998 indhentede 100 % af minimumsafkastet på 9 % til SLAP fra leje af kvoter til fartøjer, der ikke var medlem af SFPO. Som følge deraf bevirkede udlejningen af kvoter, at SFPO fik indtægter, der ikke stammede fra kvoter, der blev udlejet gennem kontingentsystemet til medlemsfartøjer. Virkningen af foranstaltningen er derfor, at der i 1998 var tale om støtte til fordel for fartøjer, der var medlem af SFPO. I 1999 stammede ca. 77 % af minimumsafkastet på 9 % fra leje af kvoter til fartøjer, der ikke var medlem af SFPO. For at de betingelser, der tilbydes medlemmer af SFPO, ikke begunstiger disse medlemmer, skulle andelen af kvoter opkøbt under foranstaltningen og udlejet til ikke-medlemmer have været større end 77 %, eller andelen af kvoter udlejet til medlemmerne mindre end 23 %. Kommissionen har ikke kendskab til andelen af kvoter udlejet til medlemmer af SFPO og andelen udlejet til ikke-medlemmer. Da foranstaltningen blev iværksat med henblik på at levere kvoter til SFPO's fartøjer, antager Kommissionen, at andelen udlejet til SFPO's fartøjer helt sikkert var større end 23 %, og at der derfor var tale om støtte til deres fordel i 1999.

(44) De fiskere, som foranstaltningen er til fordel for, er de samme fiskere, der ikke kunne låne penge til at opkøbe track records. Foranstaltningen har givet dem mulighed for at fiske efter kvoter, de ellers ikke ville have haft ret til. Disse opkøbte track records har derfor givet dem mulighed for at forøge deres produktion under vilkår, der ellers ikke ville have været mulige. Foranstaltningen, som ifølge sin natur er selektiv, har givet disse fiskere en fordel.

(45) I den indledende undersøgelse rejste Kommissionen også tvivl om foranstaltningens forenelighed med fællesmarkedet på grund af renten på lånet fra SDT til SLAP (9 %) til opkøb af track records. Med henvisning til Kommissionens meddelelse om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten(12), idet den britiske referencesats for 1998 var 7,77 %, og idet track records i henhold til de oplysninger, der var tilgængelige for Kommissionen på det pågældende tidspunkt, ikke kunne anvendes som sikkerhed, fandt Kommissionen, at en præmie på 4 % skulle tilføjes. Satsen på 9 % skal derfor ikke sammenlignes med 7,77 %, men med 11,77 %. Kommissionen antog derfor, at der var tale om støtte på 2,77 % til opkøb af track records. På baggrund af senere udleverede oplysninger(13), som har påvist, at den rente, Royal Bank of Scotland anvendte ved dette køb, lå 2 % over bankens almindelige udlånsrente, og i betragtning af at markedet for track records var i sin vorden, godkender Kommissionen, at der ved en rente på 9 % ikke er tale om statsstøtte. Det betyder, at der ikke er tale om en fordel for SLAP eller SFPO, når denne handler på vegne af SLAP i forbindelse med opkøb af track records.

Statslige midler

(46) Det Forenede Kongerige fastholder, at SDT skal betragtes som et privat organ(14). Det beviser ikke, at der ikke er tale om statsstøtte. I traktatens artikel 87 fastsættes det, at der er tale om en sådan støtte, når den ydes enten af staten eller gennem statslige midler. Det betyder, at der også kan være tale om statsstøtte, når en støtteforanstaltning gennemføres af et organ, der kan kategoriseres som privat. Kommissionen behøver dermed ikke undersøge, om SDT er privat eller offentlig. Det er oprindelsen af dens midler, den måde, hvorpå de anvendes, og deres indvirkning på konkurrencen, som sætter Kommissionen i stand til at klassificere en foranstaltning som en statslig støtteforanstaltning.

(47) Foranstaltningen blev iværksat efter, at SDT havde indhentet et lån på 2 mio. GBP til SLAP. SDT finansieres af reservefonden, som er etableret af Shetland Islands Council (SIC). Denne reservefond finansieres gennem en aftale indgået den 12. juli 1974 mellem SIC og de olieselskaber, der bruger Sullom Voe-havneanlægget. I denne aftale hedder det, at gebyrer betales af disse selskaber "for import af råolie og som kompensation for den derved skabte uro". I henhold til aftalen skal SIC stille moler og havneanlæg til rådighed. Aftalen omfatter en bestemmelse om voldgift i tilfælde af tvist mellem parterne. En anden aftale indgået den 15. marts 1978 mellem SIC og de samme selskaber vedrører etableringen af moler og vedligeholdelsen heraf.

(48) Aftalen fra 1974 kan sammenlignes med en aftale indgået mellem to virksomheder, da SIC indvilligede i "at levere moler og passende havneanlæg" (§ 6) til gengæld for olieselskabernes betaling af gebyrer. EF-traktatens artikel 295 er med forbehold af medlemsstaternes regler for de ejendomsretlige ordninger, og et offentligt organ kan handle som en privat virksomhed. For så vidt SIC håndterer forvaltningen af havneanlæggene, kan SIC ved første øjekast betragtes som en privat virksomhed, og indtægterne som privat indtægt.

(49) På den anden side har Kommissionen bemærket følgende: For det første vedrører de gebyrer, der modtages i henhold til denne aftale, også "kompensation for uro", dvs. den uro, der forårsages i det shetlandske samfund. For det andet er der en vis overlapning med aftalen fra 1978, da de begge omhandler spørgsmålet om moler. De dokumenter, der blev fremsendt til Kommissionen, viser ikke præcist, hvordan denne overlapning fungerer. Alligevel bemærker Kommissionen, at aftalen fra 1974 blev fremsendt af Det Forenede Kongerige den 23. august 2002 under betegnelsen "Disturbance Agreement". Denne aftale vedrører dermed tilsyneladende specifikt den uro, der forårsages af olieselskaberne. Dette er på linje med Det Forenede Kongeriges udtalelse i brev af 6. marts 2000: "Med henvisning til den uro, deres anvendelse af øerne og deres ressourcer har skabt, har olieselskaberne givet Shetland Island Council en velgørenhedsgave" (punkt 5). Ved at modtage sådanne midler, der har direkte forbindelse til den uro, der skabes for Shetlandsøernes befolkning, og ikke til den effektive levering af havneanlæg, fungerer SIC ikke som en privat virksomhed, der drives på normale markedsvilkår. SIC handler generelt til fordel for den befolkning, der påvirkes af uroen.

(50) Aftalen viser, at de modtagne midler ikke kan betragtes som en reel gave til befolkningen. Aftalen indeholder bestemmelser vedrørende betaling af gebyrer, genforhandling af aftalen og voldgift i tilfælde af tvist(15). Disse bestemmelser viser, at forpligtelsen til at betale disse beløb er mere omfattende end et såkaldt frivilligt bidrag. Hvis genforhandling er mulig, må aftalen have været resultatet af en forhandling, hvorunder hver part har repræsenteret sine egne interesser. Betalingerne i henhold til denne aftale kan ikke betragtes som reelle gaver. Aftalen kan derfor ikke klassificeres som en frivillig aftale, dvs. en aftale, der udelukkende hviler på olieselskabernes velvilje over for Shetlandsøerne og deres indbyggere. Det følger heraf, at betalingerne ikke kan betragtes som private midler, men skal betragtes som offentlige midler. De skal betragtes som statslige midler, jf. EF-traktatens artikel 87.

(51) De trustees i de to trusts, der er involveret i foranstaltningen (SDT og SICCT, som er modertrust for SLAP), er rådsmedlemmer af SIC(16) (der er kun to andre trustees, der ikke er rådsmedlemmer). Selv om rådsmedlemmerne handler som trustees i embeds medfør, betyder den kendsgerning, at de udpeges af SIC, at SIC i realiteten kan udøve dominerende indflydelse på de to trusts og på SLAP samt på de midler, de har til rådighed. Der er derfor en række indikatorer, der viser, at beslutninger vedrørende drift af foranstaltningen ikke kan træffes uden at tage hensyn til den offentlige myndigheds krav.

(52) Det følger heraf, at de midler, der anvendes til foranstaltningen, skal betragtes som værende tilknyttet staten og er statslige midler, jf. traktatens artikel 87.

(53) Dette resultat undermineres ikke af det faktum, at finansieringen fra SLAP blev betragtet som et privat bidrag i forbindelse med projekter godkendt af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) under Highlands og Islands mål 1-programmet 1994-1996(17). For det første forhindrede den kendsgerning, at SLAP er et selskab og altid omtales som sådan i EFRU-dokumenter, Kommissionen i at antage, at SLAP blev finansieret ved statslige midler. For det andet, da EF-traktatens artikel 295 er med forbehold af medlemsstaternes regler for de ejendomsretlige ordninger, kunne SLAP betragtes som en privat bidragyder til et projekt, hvis SLAP handlede som en privat investor under normale markedsøkonomiske betingelser. Spørgsmålet i denne sag vedrørte ikke oprindelsen af de midler, ejeren anvendte, men hvordan de blev anvendt, dvs. om den pågældende handlede som en privat investor eller ej. Der kan heller ikke herske tvivl om, at foranstaltningen finansieres ved statslige midler, idet det i en forklarende folder, uden dato, fra de skotske myndigheder om gennemførelsen af forordning (EØF) nr. 4028/86(18) anføres, at SICCT's midler ikke var offentlige tilskud og derfor skulle betragtes som private midler. For det første havde Kommissionen tilsyneladende ikke kendskab til denne folder, og for det andet kunne den ikke antage, at SICCT var finansieret ved statslige midler som i tilfældet med EFRU og SLAP.

Fordrejning eller trussel om at fordreje konkurrencen

(54) De kvoter, som har været til fordel for fiskerivirksomhederne under foranstaltningen, har styrket deres position over for andre fiskerivirksomheder, uanset om disse er registrerede i Det Forenede Kongerige eller i andre medlemsstater. De har haft mulighed for at lande og sælge flere fiskerivarer, end de kunne have gjort, hvis de ikke havde været begunstiget med disse kvoter.

(55) Gennemførelsen af foranstaltningen har derfor påvirket konkurrenceforholdene. Den har givet ret til at fiske efter varer, der sælges på det fælles marked. De opkøbte track records vedrører fiskearter som f.eks. torsk, kuller, sej og hvilling, som er arter, der er omfattet af den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter(19). Denne foranstaltning har derfor påvirket konkurrencen på det fælles marked.

(56) Scottish Fishermen's Organisation(20) hævder desuden, at det var interventionen fra de shetlandske myndigheder, der via etableringen af foranstaltningen fik prisen på kvoter til at eskalere. De britiske myndigheder har ikke modsat sig denne påstand.

Indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne

(57) Indvirkningen på handelen skal ikke kun vurderes med hensyn til fiskerimuligheder, som Det Forenede Kongerige anfører(21). En støtteordning skal vurderes ud fra alle de eventuelle virkninger for samhandelen mellem medlemsstaterne. Som følge deraf skal foranstaltningen også vurderes ud fra dens indvirkning på handelen med de pågældende produkter, nemlig produkter i fiskerisektoren, og på handelen med produkter, der konkurrerer med fiskeriprodukter.

(58) I henhold til Det Forenede Kongeriges officielle havfiskeristatistik for 1999 og 2000(22) har samhandelen inden for fiskeriprodukter mellem Det Forenede Kongerige og de øvrige medlemsstater været særdeles betydelig. I 2000 blev der landet knap 500000 tons. I det samme år udgjorde eksporten af fisk og fiskeriprodukter 365000 tons, herunder 233000 tons til de øvrige medlemsstater. Importen af fisk og forarbejdet fisk var knap 550000 tons, herunder 133000 tons fra de øvrige medlemsstater. Disse tal illustrerer tydeligt betydningen af samhandelen inden for fiskeriprodukter mellem Det Forenede Kongerige og de øvrige medlemsstater.

(59) Da foranstaltningen har styrket de begunstigede fiskerivirksomheders position over for andre fiskerivirksomheder, er sidstnævnte blevet påvirket deraf. Foranstaltningen har givet de begunstigede fiskerivirksomheder mulighed for at opretholde en markedsandel, som konkurrenterne ellers kunne have overtaget. Det betyder, at handelen mellem den shetlandske fiskerflåde og producenter fra andre medlemsstater påvirkes.

Konklusion

(60) De fire kriterier for at klassificere disse foranstaltninger som statsstøtte, jf. EF-traktatens artikel 87, er opfyldt. Da foranstaltningen vedrører fiskerisektoren, skal den undersøges i henhold til retningslinjerne for gennemgangen af statsstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren, i det følgende benævnt "retningslinjerne". I overensstemmelse med afsnit 3.4 i de gældende retningslinjer(23) skal foranstaltningen undersøges i henhold til de retningslinjer, der er gældende på det tidspunkt, hvor støtten ydes. Som følge deraf undersøges den i henhold til retningslinjerne for 1997(24).

(61) Derimod er der, som anført ovenfor(25), ikke tale om statsstøtte i forbindelse med lånet fra SDT til opkøb af track records.

B. Forenelighed med Fællesmarkedet

(62) Kommissionens betænkeligheder ved foranstaltningens forenelighed med det fælles marked var baseret på den antagelse, at kvoter og track records ifølge deres natur ikke er varige goder. Den støtte, der ydes under foranstaltningen, forekom derfor som støtte vedrørende driftsomkostninger. Da støtte af den type principielt ikke er forenelig med fællesmarkedet, og da der ikke blev fremsat en acceptabel begrundelse, udtrykte Kommissionen tvivl om foranstaltningen.

(63) I sit svar anførte Det Forenede Kongerige, at "det britiske skatte- og toldvæsen betragter permanente kvoteoverdragelser som en kapitalpost med hensyn til skat på kursgevinster (Capital Gains Tax) og tilhørende skattelettelse ved geninvestering (Related Rollover Relief)". Selv om man indledningsvis erklærede, at der ikke sker fri handel med track records, anerkender de britiske myndigheder nu tilsyneladende officielt, at disse track records har opnået en værdi som et aktiv. Kommissionen kunne derfor selv muligvis anlægge denne holdning og betragte opkøbet af track records som en investering.

(64) Uanset hvilken klassificering der er korrekt, behøver Kommissionen ikke drøfte den yderligere. Med hensyn til fiskere repræsenterer lejen en driftsomkostning, da perioden for leje af kvoter højst er et år. En støtte, der har indvirkning på lejens størrelse, er derfor driftsstøtte.

(65) I henhold til afsnit 1.2, 4. indrykning, 3. led, i retningslinjerne er støtte vedrørende driftsomkostninger, der ikke pålægger modtageren forpligtelser af nogen art, ikke forenelig med fællesmarkedet, medmindre støtteforanstaltningen er direkte forbundet med en omstruktureringsplan, der er forenelig med fællesmarkedet. Da foranstaltningen på ingen måde er forbundet med en omstruktureringsplan, jf. Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder(26), kan den ikke betragtes som værende forenelig med fællesmarkedet.

(66) De britiske myndigheder anførte i øvrigt, at, i det omfang foranstaltningen medfører pooling af track records, kan dette ses som en rationalisering som følge af udviklingen af bæredygtige fiskeriforetagender i en tid med faldende fiskebestande. Men da denne pooling vedrører SFPO, som ikke betragtes som begunstiget i den aktuelle analyse, er dette argument ikke relevant for vurderingen af denne støtteforanstaltning for fiskere.

C. Tilbagebetaling af støtte

(67) Artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 fastsætter, at Kommissionen i negative beslutninger om ulovlig støtte bestemmer, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren. Kommissionen kræver ikke tilbagebetaling af støtten, hvis det vil være i modstrid med et generelt princip i fællesskabslovgivningen.

Princippet om berettiget forventning er et generelt princip i fællesskabslovgivningen. Kommissionen finder, at dette princip i denne sag udelukker tilbagebetaling af følgende årsager:

Mens der ikke er en nødvendig sammenhæng mellem Kommissionens aktioner og beslutninger vedrørende anvendelsen af Fællesskabets strukturfonde inden for rammerne af forordning (EF) nr. 1260/99(27) og Kommissionens beslutninger vedrørende statsstøtte, kan der under de særlige omstændigheder i denne sag være skabt berettiget forventning med hensyn til den private karakter af den pågældende fond som følge af en kombination af begivenheder.

Faktisk handlede både den britiske regering og Kommissionen konsekvent på en sådan måde, at det med rimelighed kunne konkluderes, at fonden var en privat fond i henhold til reglerne for Fællesskabets strukturfonde. Selv om de to spørgsmål juridisk set ikke automatisk hænger sammen, kan dette med rimelighed have fået de nationale myndigheder og fiskerne til at antage, at tilskud fra en sådan fond ikke faldt inden for reglerne for statsstøtte, hvilket skabte berettiget forventning i denne forbindelse.

(68) For det første anføres det klart i en forklarende folder udarbejdet af de skotske myndigheder om gennemførelsen af forordning (EØF) nr. 4028/86, at tilskud og lån fra Shetland Islands Council Charitable Trust (SICCT) ikke betragtes som offentlige tilskud, hvilket betyder, at de blev betragtet som private bidrag.

For det andet blev finansieringen fra Shetland Leasing and Property Ltd (SLAP), som ejes 100 % af SICCT, af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) under Highlands og Islands mål 1-programmet 1994-1996 betragtet som et privat bidrag.

For det tredje, i betragtning af de tætte forbindelser mellem Orkneyøerne og Shetlandsøerne, vidste de shetlandske myndigheder sandsynligvis, at den parallelle Orkney Reserve Fund (se sag om statsstøtte K-87/2001) i praksis blev betragtet som værende af privat karakter af de britiske myndigheder og Kommissionen, hvilket gjorde det muligt at yde et privat samfinansieringsbidrag i forbindelse med finansiering fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL).

(69) Kommissionen finder, at disse elementer samlet har skabt berettiget forventning hos de shetlandske myndigheder, de involverede organer og fiskerne. De kunne antage, at der kun var tale om private midler, da fonden ydede samfinansiering til Fællesskabets strukturfonde. I lyset heraf kan de fejlagtigt have antaget, at traktatens regler for statsstøtte ikke var gældende, selv om der juridisk set ikke automatisk er sammenhæng mellem de to spørgsmål.

(70) På den baggrund og på grundlag af artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999, idet princippet om berettiget forventning er et generelt princip i fællesskabslovgivningen, vil Kommissionen ikke kræve tilbagebetaling af den støtte, der allerede er ydet til fiskerne.

(71) Som det er fastlagt ved denne beslutning, skal de involverede midler faktisk betragtes som statslige midler i henhold til reglerne for statsstøtte. Foranstaltningen er derfor driftsstøtte, som ydes år efter år til fordel for de fiskere, de årlige kvoter udlejes til under kontingentsystemet. Denne form for støtte er ikke forenelig med fællesmarkedet og skal bringes til ophør. Med henblik herpå skal alle bestemmelser, der skaber fordelagtige lejevilkår, ophæves og erstattes af bestemmelser, der viser, at udlejningen sker på normale markedsvilkår, som det allerede sker for fartøjer, der ikke er medlemmer. Samtidig skal det sikres, at SFPO ikke opnår fordele ved statsstøtte ved de nye foranstaltninger, der måtte blive etableret i den forbindelse.

VI. KONKLUSION

(72) Kommissionen finder, at Det Forenede Kongerige i strid med EF-traktatens artikel 88, stk. 3, har gennemført støtteforanstaltningen vedrørende lån til opkøb af fangstkvoter på Shetlandsøerne.

(73) I henhold til vurderingen i afsnit V er denne støtteforanstaltning ikke forenelig med fællesmarkedet, for så vidt den vedrører udleje af kvoter til fartøjer, der ikke er medlemmer af SFPO. I modsætning hertil finder Kommissionen, at der ikke var tale om et statsstøtte i forbindelse med lånet fra SDT til SLAP -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Støtteforanstaltningen vedrørende lån til opkøb af fangstkvoter på Shetlandsøerne, som er gennemført af Det Forenede Kongerige, er ikke forenelig med fællesmarkedet.

Det Forenede Kongerige skal afskaffe den i første afsnit nævnte støtteforanstaltning.

Artikel 2

Det Forenede Kongerige skal senest to måneder efter modtagelsen af denne beslutning informere Kommissionen om de foranstaltninger, det har truffet med henblik på at overholde beslutningen.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. juni 2003.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(2) EFT C 38 af 12.2.2002, s. 7.

(3) Rådets forordning (EØF) nr. 3759/92 af 17. december 1992 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (EFT L 388 af 31.12.1992, s. 1). Denne forordning er nu erstattet af forordning nr. 104/2000 (EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22).

(4) EFT C 100 af 27.3.1997, s. 12.

(5) EFT L 376 af 31.12.1986, s. 7.

(6) Se punkt 14.

(7) Se punkt 29 og 32.

(8) Bilag 3 til brev fra SDT fremsendt med brev fra Det Forenede Kongerige af 6. februar 2002.

(9) Bilag 2(a)-2(e) til samme brev.

(10) Det faktum, at priserne i "Fishing News" og i fakturaerne er på samme niveau, viser, at priserne i "Fishing News" kan betragtes som en brugbar reference i modsætning til de britiske myndigheders påstand (se punkt 33).

(11) Bilag 2 til brev fra SDT fremsendt med brev fra Det Forenede Kongerige af 6. februar 2002.

(12) EFT C 273 af 9.9.1997, s. 2.

(13) Se punkt 31 og 35.

(14) Se punkt 30.

(15)

"§ 1: Generelt ... b) Ved denne aftale fastsættes de gebyrer, der skal betales for import af råolie med rørledning til Shetlandsøerne og som kompensation for den derved skabte uro.

§ 5: Genforhandling: Parterne anerkender, at de betalinger, der er fastsat ved denne aftale, er rimelige og retfærdige på baggrund af de omstændigheder, parterne har kendskab til eller forventer på nuværende tidspunkt, herunder det forhold, at terminalen efter hensigten i videst muligt omfang skal anvendes til al import af råolie med rørledning til Shetlandsøerne. Hvis disse omstændigheder senere ændres på en måde, som i væsentlig grad for parterne ændrer den finansielle eller økonomiske betydning af ordningen mellem dem, skal parterne mødes og genforhandle den berørte del af denne aftale i god tro med henblik på så vidt muligt at genskabe den oprindelige position for de berørte parter og, hvis parterne ikke kan nå til enighed, skal tvister mellem dem løses ved voldgift, jf. § 9.

§ 9: Voldgift: Enhver tvist mellem parterne vedrørende fortolkningen, betydningen eller virkningen af denne aftale eller parternes rettigheder eller forpligtelser i henhold hertil eller enhver sag, der måtte opstå som følge heraf eller i forbindelse hermed, skal henvises til en voldgiftsmand, der udpeges efter aftale mellem parterne, eller, hvis de ikke kan nå til enighed herom, som udpeges efter anmodning af en af parterne af formanden for Law Society of Scotland. En sådan henvisning betragtes som en henvisning til voldgift som fastsat ved bestemmelserne i Arbitration (Scotland) Act 1894 eller enhver gældende lovgivningsmæssig ændring eller tilføjelse.

§ 10: Gældende lovgivning: Denne aftales fortolkning, gyldighed og gennemførelse er underkastet skotsk lovgivning."

(16) Se punkt 11.

(17) Se punkt 26.

(18) Denne forordning blev i 1994 erstattet af forordning (EØF) nr. 3699/93 af 21. december 1993 (EFT L 346 af 31.12.1993).

(19) Da foranstaltningen blev etableret, var den fælles markedsordning reguleret ved Rådets forordning (EF) nr. 3759/92 (EFT L 388 af 31.12.1992, s. 1), som den 1. januar 2001 blev erstattet af forordning nr. 104/2000 (EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22).

(20) Se punkt 19.

(21) Se punkt 34.

(22) Findes på webstedet http://www.defra.gov.uk/.

(23) EFT C 19 af 20.1.2001, s. 1.

(24) Se fodnote 4.

(25) Se punkt 45.

(26) EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2.

(27) Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1).