Atlasiet eksperimentālās funkcijas, kuras vēlaties izmēģināt!

Šis dokuments ir izvilkums no tīmekļa vietnes EUR-Lex.

Dokuments 32003D0292

2003/292/EF: Kommissionens beslutning af 9. april 2002 om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen (Sag COMP/M.2568 - Haniel/Ytong) (meddelt under nummer K(2002) 1396) (EØS-relevant tekst)

EUT L 111 af 6.5.2003., 1./23. lpp. (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumenta juridiskais statuss Spēkā

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/292/oj

32003D0292

2003/292/EF: Kommissionens beslutning af 9. april 2002 om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen (Sag COMP/M.2568 - Haniel/Ytong) (meddelt under nummer K(2002) 1396) (EØS-relevant tekst)

EU-Tidende nr. L 111 af 06/05/2003 s. 0001 - 0023


Kommissionens beslutning

af 9. april 2002

om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen

(Sag COMP/M.2568 - Haniel/Ytong)

(meddelt under nummer K(2002) 1396)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2003/292/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 57, stk. 2, litra a),

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1310/97(2), særlig artikel 8, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 30. november 2001 om at indlede procedure i denne sag,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser(3),

under henvisning til den endelige rapport fra høringskonsulenten i denne sag(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 16. oktober 2001 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EØF) nr. 4064/89 ("fusionsforordningen") en anmeldelse, hvorefter Haniel Bau-Industrie Porenbeton Holding GmbH, som indgår i Haniel-koncernen ("Haniel"), påtænkte at erhverve enekontrol med Ytong Holding AG ("Ytong") ved køb af andele.

(2) Efter at have behandlet anmeldelsen konkluderede Kommissionen indledningsvis, at den anmeldte transaktion er omfattet af fusionsforordningens anvendelsesområde og rejser alvorlig tvivl med hensyn til, om den er forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen.

(3) Den 30. november 2001 besluttede Kommissionen derfor i henhold til fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c), at indlede proceduren. For så vidt den påtænkte fusion vedrører Tyskland, henviste Kommissionen med beslutning af samme dag sagen til de kompetente tyske myndigheder i henhold til fusionsforordningens artikel 9, stk. 3.

(4) Efter en indgående undersøgelse af sagen er Kommissionen nu nået til den konklusion, at den anmeldte fusion ganske vist som sådan kan styrke en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence vil blive hæmmet betydeligt inden for en væsentlig del af fællesmarkedet. De tilsagn, som Haniel har afgivet, gør det imidlertid muligt at løse konkurrenceproblemerne i forbindelse med fusionen.

I. PARTERNE OG TRANSAKTIONEN

(5) I sektoren for byggematerialer er Haniel aktiv inden for fremstilling og salg af byggematerialer til vægkonstruktion som f.eks. kalksandsten, porebeton og færdigblandet beton. Haniels væsentlige aktiviteter er koncentreret i Tyskland; via sin indirekte kapitalandel i det nederlandske kooperativ Coöperatieve Verkoop- en Produktievereniging van Kalkzandsteenproducenten ("CVK") driver Haniel imidlertid også virksomhed i Nederlandene. Haniel har kapitalandele i ca. 30 kalksandstensfabrikker i Tyskland, 8 i Nederlandene, 1 i Belgien og 2 i Polen. Derudover driver Haniel en kalksandstensfabrik til formursten (facadesten) i Danmark og har kapitalandele i 3 fabrikker for fremstilling af færdigblandet beton i Frankrig.

(6) Den 4. september 2001 modtog Kommissionen en anmeldelse, hvorved Haniel ved fusion påtænkte at overtage Fels-Werke GmbH ("Fels"), et datterselskab af Preussag AG ("Preussag"), (COMP/M.2495 - Haniel/Fels). Med hensyn til det tyske marked henviste Kommissionen ved beslutning af 30. november 2001 sagen til de kompetente tyske myndigheder i henhold til fusionsforordningens artikel 9. Ved beslutning af 21. februar 2002 erklærede Kommissionen i øvrigt denne fusion for forenelig med fællesmarkedet i henhold til fusionsforordningens artikel 8, stk. 2.

(7) Fels fremstiller selv eller via sit datterselskab Hebel AG ("Hebel") byggematerialer som f.eks. porebeton, kalkprodukter, gipsfiberplader og tørmørtelprodukter og sælger disse. Selskabet driver desuden virksomhed inden for fremstilling og salg af præfabrikerede huse lavet af porebeton samt planlægning og opførelse af porebeton-produktionsanlæg.

(8) En anden fusion, som Haniel deltager i, blev anmeldt af Haniel og Cementbouw Handel & Industrie BV. ("Cementbouw") den 24. januar 2002 (COMP/M.2650 - Haniel/Cementbouw/JV (CVK)). Denne anmeldelse blev foretaget efter opfordring fra Kommissionen og vedrører en transaktion, hvorved Haniel og Cementbouw i 1999 erhvervede fælles kontrol med den nederlandske producent af kalksandsten, CVK. Den 25. februar 2002 besluttede Kommissionen i henhold til fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c), at indlede proceduren i denne sag. Denne sag er på nuværende tidspunkt stadig under behandling.

(9) Ytong er et datterselskab af Rheinisch-Westfälischen Kalkwerke AG, som på sin side kontrolleres af det britiske selskab RMC plc. Ytong driver virksomhed inden for fremstilling og salg af porebetonprodukter og præfabrikerede huse i Tyskland, Nederlandene, Belgien, Frankrig og Østrig.

(10) Haniel har til hensigt at overtage alle andele i Ytong.

II. FUSION

(11) Gennem erhvervelse af alle andele i Ytong har Haniel til hensigt at opnå enekontrol med dette selskab. Transaktionen udgør derfor en fusion efter fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

III. FÆLLESSKABSDIMENSION

(12) De deltagende virksomheders samlede omsætning på verdensplan overstiger 5 mia. EUR(5) (Haniel: 18,7 mia. EUR, Ytong: 0,4 mia. EUR). Haniel og Ytong har hver især en samlet omsætning i Fællesskabet på over 250 mio. EUR (Haniel: 17,5 mia. EUR, Ytong: 0,3 mia. EUR). Ingen af de deltagende virksomheder har over to tredjedele af sin samlede omsætning på fællesskabsplan i én og samme medlemsstat. Den anmeldte fusion er derfor af fællesskabsdimension.

IV. SAGSFORLØB

(13) Den 13. november 2001 modtog Kommissionen en anmodning fra den kompetente tyske konkurrencemyndighed, Bundeskartellamt, om at henvise den påtænkte fusion, for så vidt den vedrører Tyskland, til de tyske konkurrencemyndigheder. Anmodningen om henvisning vedrører markedet for byggematerialer til bagmur over terrændæk i Tyskland, men ikke markederne for byggematerialer til vægkonstruktion uden for Tyskland. Ved beslutning af 30. november 2001 henviste Kommissionen sagen, for så vidt den vedrører Tyskland, til de kompetente tyske myndigheder.

(14) Ligeledes den 30. november 2001 besluttede Kommissionen efter fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c) at indlede proceduren, for så vidt angår den del af sagen, der ikke blev henvist til de tyske myndigheder.

(15) Den 21. februar 2002 fandt der en mundtlig høring sted. Haniel og Ytong samt Cementbouw og CVK deltog i denne høring.

V. FORENELIGHED MED FÆLLESMARKEDET

A. DE RELEVANTE PRODUKTMARKEDER

(16) Der er overlapninger mellem parternes aktiviteter med hensyn til produktion og salg af byggematerialer til vægkonstruktion. Haniel producerer og sælger kalksandsten og elementer af kalksandsten, i Nederlandene via kooperativet CVK. Ytong står for fremstillingen af porebeton. Foruden kalksandsten, porebeton og gipsprodukter anvendes også betonprodukter og tegl til konstruktion af vægge samt, om end i mindre omfang, stål- og træplader.

1. PRODUKTER

(17) Kalksandsten er en mursten fremstillet af kalk, sand og vand, som derpå presses og hærdes under damptryk. Kalksandsten anvendes udelukkende til konstruktion af vægge. Stenene bliver i reglen enten pudset, påført tyndpuds eller skjult bag en skalmur. Hvis murværk af kalksandsten er synligt, er der i reglen tale om kalksandsten til formur (facadesten), som kun fremstilles i små formater(6). Disse udgør et særskilt marked, som ikke vil blive behandlet yderligere i denne forbindelse, da parterne kun i ringe udstrækning fremstiller sådanne formursten. Foruden kalksandsten anvendes også større vægelementer af kalksandsten (i Nederlandene normalt med mål på indtil 900 x 625 x 300 mm).

(18) Porebeton er en byggesten af sand, kalk og cement, som under fremstillingsprocessen gennem tilførsel af aluminiumspulver og dettes reaktion med vand danner en fin porestruktur. Porebetonprodukter (porebetonsten, porebetonblokke og porebetonelementer) anvendes hovedsaglig til bygningskonstruktion. Med hensyn til vægge kan de anvendes til både bærende vægge - navnlig porebetonsten og -elementer med stor densitet - og ikke-bærende vægge.

(19) Gips er et let byggemateriale, som udelukkende anvendes til ikke-bærende vægge; materialet har en meget lav bæreevne. Det anvendes i form af gipsbyggeblokke og gipsplader.

(20) Beton er et andet meget brugt byggemateriale til vægkonstruktion. Betonvægge kan fremstilles ved, at færdigblandet beton støbes på stedet (in-situ beton), eller gennem anvendelse af præfabrikerede vægelementer af beton. En tredje form for beton er betonblokke i små formater. Betonvægge konstrueres næsten udelukkende som bærende vægge.

(21) In-situ beton kan enten ved hjælp af den traditionelle metode støbes på stedet i specialfremstillede forskallinger eller anvendes i forbindelse med den såkaldte tunnelmetode (nederlandsk: "tunnelgietbouw"), hvor vægge og lofter ved hjælp af præfabrikerede "tunnelforskallinger" støbes i én arbejdsgang.

(22) Præfabrikerede vægelementer af beton fremstilles på fabrikker på grundlag af præcise specifikationer, transporteres derefter til byggepladsen og monteres i den bygning, som de er bestemt til. Præfabrikerede vægelementer af beton er hovedsagelig fuldstændige vægge. De er betydelig større end de kalksandsten eller elementer af kalksandsten, der i overvejende grad anvendes til murværk, og anvendelsen heraf kræver tungt udstyr.

(23) Teglsten fremstilles af en blanding af ler og vand gennem brænding ved over 1000 °C. Der er tale om det klassiske materiale til murværk. De enkelte teglstens størrelse er imidlertid begrænsede, da der under brændingen opstår deformationer som svind og krumninger. Ved forarbejdningen af disse produkter kræves der derfor også normalt fugning for at opveje disse deformationer.

(24) Stålplader anvendes hovedsagelig inden for erhvervsbyggeri og i mindre udstrækning inden for boligbyggeri. De har f.eks. til formål at udfylde vægrummet i forbindelse med bærende beton- eller stålkonstruktioner. I disse tilfælde består væggen sædvanligvis af to stålplader med en kerne af isoleringsmateriale (metalsandwichplader).

(25) Træplader anvendes inden for både erhvervs- og boligbyggeri, hovedsagelig i form af præfabrikerede vægelementer, hvormed bygninger afsluttes på ydersiderne, hvor der ikke findes bærende ydervægge. Træ anvendes i Nederlandene kun i undtagelsestilfælde til bærende vægge.

2. AFGRÆNSNING AF DE RELEVANTE PRODUKTMARKEDER, DER KAN KOMME I BETRAGTNING

(26) Kommissionen skal ved fastsættelsen af et relevant produktmarked vurdere en række produktmarkedsafgrænsninger, der kan komme i betragtning. Det skal i den forbindelse tages i betragtning, at anvendelsen og dermed substituerbarheden af forskellige byggematerialer til vægkonstruktion i ikke ubetydelig grad afhænger af nationale byggeskikke og -traditioner samt rammebetingelserne for byggeindustrien og derfor til dels er meget forskellig i nogle af EØS-landene. Kommissionen har i det væsentlige begrænset sin undersøgelse til forholdene i Nederlandene, da fusionen kun i denne medlemsstat medfører sammenlægninger af markedsandele, der er af konkurrenceretlig relevans.

a) Den anmeldende parts markedsafgrænsning (byggematerialer til vægkonstruktion)

(27) Efter Haniels opfattelse skal der på grund af de eksisterende konkurrencevilkår, navnlig manglen på enhver prismæssig differentiering med hensyn til anvendelsen og det fælles salg via grossister inden for byggematerialer, tages udgangspunkt i et enkelt marked for byggematerialer til vægkonstruktion (byggematerialer til vægkonstruktion). Dette marked omfatter alle produkter, som anvendes til konstruktion af vægge: teglsten, betonsten, kalksandsten, porebetonsten, præfabrikerede vægelementer af beton, elementer af kalksandsten, porebetonelementer, murmørtel, in-situ beton, stålplader, gipsplader/-byggeblokke, træplader. Med hensyn til konceptionen af en bygning har Haniel anført, at der generelt er mulighed for at vælge mellem forskellige løsninger til vægkonstruktionen.

(28) Ifølge Haniel fastlægger arkitekten eller projektudvikleren sædvanligvis de krav, der skal opfyldes med hensyn til bygningens bæreevne, ældningsbestandighed, vedligeholdelsesudgifter, varmeisolering, brandsikring og lydisolering. I nogle tilfælde vælger arkitekten også byggematerialet i bygningsspecifikationerne. Ifølge Haniel giver disse specifikationer imidlertid også i mange tilfælde mulighed for alternative løsninger. Byggevirksomheden er frit stillet med hensyn til valget af byggemateriale, forudsat at ydelsesspecifikationerne opfyldes med det valgte byggemateriale. Byggevirksomheden kan således i forbindelse med et projektforslag vælge et bestemt byggemateriale eller foreslå forskellige løsninger.

(29) Haniel har imidlertid erkendt, at de forskellige byggematerialer til vægkonstruktion ikke er fuldstændig substituerbare med hensyn til alle anvendelsesformål. I forbindelse med de betydelige forskelle i kravene til byggematerialer, som anvendes til bærende og ikke-bærende vægge, finder Haniel det hensigtsmæssigt at foretage en afgrænsning mellem særskilte markeder for byggematerialer til henholdsvis bærende vægge og ikke-bærende vægge.

b) Kommissionens tidligere praksis (murværk/bærende murværk)

(30) I sin beslutning i Preussag/Hebel-sagen(7) overvejede Kommissionen to alternative afgrænsninger af produktmarkedet uden imidlertid at lægge sig fast i denne henseende. Kommissionen overvejede på den ene side muligheden af et marked for alle byggematerialer til vægkonstruktion, som omfatter teglmursten, kalksandsten, porebetonsten og pimpsten, der kan anvendes til at konstruere vægge ved at lægge "sten på sten" (murværk). Det fremgik af de daværende undersøgelser, at disse produkter var indbyrdes substituerbare i byggeplanlægningsfasen. Inden for denne markedsafgrænsning anså Kommissionen en yderligere sondring mellem bærende og ikke-bærende vægge (bærende murværk) for at være mulig. Præfabrikerede vægelementer af beton og in-situ beton blev ikke taget i betragtning i forbindelse med disse overvejelser.

c) Bundeskartellamts praksis (murværk)

(31) Bundeskartellamt afgrænser som fast praksis produktmarkedet inden for byggematerialer til vægkonstruktion på samme måde, som Kommissionen først og fremmest overvejede i Preussag/Hebel-sagen. Bundeskartellamt har i sine beslutninger taget udgangspunkt i et marked for byggematerialer til bagmur over terrændæk, som omfatter porebetonprodukter, kalksandstenprodukter, murteglsten, pimp- og betonsten (murværk). Bundeskartellamt sondrer ikke mellem bærende og ikke-bærende vægge. I Tyskland er de materialer, der anvendes til begge slags vægge, efter Bundeskartellamts opfattelse i det væsentlige de samme.

d) Den nederlandske konkurrencemyndighed NMa's praksis (byggematerialer til bærende vægkonstruktion)

(32) Nederlandse Mededingingsautoriteit (NMa, den nederlandske konkurrencemyndighed) sondrer derimod mellem bærende og ikke-bærende vægge, da de materialer, der anvendes til bærende og til ikke-bærende vægge, efter NMa's opfattelse i Nederlandene i vidt omfang ikke er de samme(8). Kalksandsten, som anvendes til begge slags vægge, konkurrerer med hensyn til disse forskellige anvendelsesformål med andre materialer. NMa har i sin afgrænsning af markedet for byggematerialer til bærende vægge medtaget alle byggematerialer, der anvendes til bærende vægge. Dette omfatter ikke kun de i betragtning 31 nævnte byggematerialer til murværk ("sten på sten"), men også præfabrikerede betonelementer og in-situ beton. Det bemærkes imidlertid, at NMa i en senere beslutning har åbnet mulighed for også at sondre mellem in-situ beton og andre byggematerialer til vægkonstruktion(9).

3. VURDERING

(33) På grundlag af de foreliggende oplysninger og navnlig den markedsundersøgelse, som Kommissionen har foretaget i den foreliggende sag, når Kommissionen - som allerede i sin beslutning af 21. februar 2002 i sag COMP/M.2495 - Haniel/Fels - ligesom NMa til den konklusion, at der i Nederlandene skal tages udgangspunkt i særskilte produktmarkeder for byggematerialer til bærende vægge og til ikke-bærende vægge, men at det ikke er hensigtsmæssigt at foretage en opdeling i byggematerialer til murværk og andre materialer (navnlig betonprodukter). Markedet for byggematerialer til bærende vægge omfatter alle byggematerialer, som anvendes til bærende vægge, som f.eks. teglsten, kalksandsten, porebeton, betonsten, præfabrikerede vægelementer af beton og eventuelt in-situ beton. Resultatet af markedsundersøgelsen tyder imidlertid på, at in-situ beton bør udelukkes, navnlig in-situ beton, der forarbejdes ved hjælp af tunnelmetoden. En generel konklusion er imidlertid ikke nødvendig i denne henseende, da det ikke indvirker på vurderingen af fusionen. Markedet for byggematerialer til ikke-bærende vægge omfatter i overensstemmelse hermed alle byggematerialer, som anvendes i forbindelse med ikke-bærende vægge, som f.eks. kalksandsten, porebeton, gipsbyggeblokke og -plader, stålplader og træ. Følgende ligger til grund for denne konklusion:

(34) Alle byggematerialer, som Haniel har medtaget i den markedsafgrænsning, som selskabet har foreslået, er egnede til konstruktion af vægge og anvendes også rent faktisk til dette formål. Kommissionens markedsundersøgelse i Nederlandene har imidlertid vist, at ikke alle disse materialer konkurrerer indbyrdes.

a) Egenskaber ved de forskellige byggematerialer til vægkonstruktion

(35) De nævnte byggematerialer til vægkonstruktion har hver især forskellige egenskaber, som tages i betragtning ved valget af et bestemt byggemateriale til vægkonstruktion i forbindelse med et bestemt byggeprojekt.

(36) Kalksandsten er som sådant et billigt byggemateriale, der ganske vist ikke kan nå samme dimensioner som præfabrikerede porebetonelementer, men med mål på indtil 900 x 625 x 300 mm kan de blive større end traditionelle mursten. Derudover har kalksandsten ligesom porebeton en glat overflade, som ikke kræver fugning. Elementerne kan klæbes sammen. Desuden tilsaves produkter af kalksandsten efter byggeplanerne på fabrikken, således at elementer, som danner gavlformen eller vinduesåbningerne, allerede er præfabrikerede. Alle disse aspekter nedsætter tids- og arbejdskraftforbruget i forhold til f.eks. teglsten. Samtidig kræver kalksandsten ingen store investeringer som tunge kraner, som i forbindelse med præfabrikerede elementer af beton, eller støbeforskallinger, som i forbindelse med in-situ beton. Som følge af materialets fremragende bærende egenskaber anvendes kalksandsten til bærende og i mindre omfang også til ikke-bærende vægge i Nederlandene. Ca. [60-80](10) % af de kalksandsten, der anvendes til byggeri i Nederlandene, går til bærende murværk. Som materiale til ikke-bærende vægge er kalksandsten forbundet med den ulempe, at det er et forholdsvis tungt materiale (ca. dobbelt så tungt som porebeton). Materialet har imidlertid gode lydisolerende egenskaber og egner sig især til høje, ikke-bærende vægge, som der ofte er behov for inden for erhvervsbyggeri. Kalksandsten er det traditionelle og mest populære byggemateriale til vægkonstruktion i Nederlandene.

(37) Præfabrikerede betonelementer kræver ikke udgifter til muring, da de allerede har den størrelse, som den pågældende væg skal have. Beton som produkt kan fremstilles med forholdsvis enkle råmaterialer. Dog skal der anvendes større hjælpemidler som f.eks. kraner, når de skal monteres, hvilket på sin side er forbundet med visse investeringsomkostninger. De anvendes derfor først og fremmest til noget større projekter. Præfabrikerede vægelementer af beton anvendes hovedsagelig inden for erhvervsbyggeri (nederlandsk: "utiliteitsbouw", forkortet "u-bouw") og i mindre udstrækning inden for boligbyggeri ("woningbouw", forkortet "w-bouw"). Dog kan det inden for boligbyggeri i forbindelse med mellemstore projekter fra ca. 10 enheder medføre omkostningsbesparelser, da væggen fremstilles på fabrikken, og monteringen på byggepladsen er forbundet med et relativt lavt arbejdskraft- og tidsforbrug. Jo større projektet er, desto lavere bliver omkostningerne i forbindelse med den færdige væg.

(38) In-situ beton kræver på byggepladsen de største investeringer i forarbejdningen, og dette gælder navnlig in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden. Fremstillingen og anvendelsen af den forskalling, der er nødvendig til støbningen, og som anvendes gentagne gange i forbindelse med tunnelmetoden, er så omkostningskrævende, at den først svarer sig ved et minimum på 30-50 boligenheder og i så fald også kun, hvis disse fremstilles i identisk form og størrelse. Ved konstruktion med in-situ beton ved hjælp af tunnelmetoden er der dermed en forholdsvis ringe fleksibilitet med hensyn til form og størrelse. En sådan tilstræbes i Nederlandene imidlertid også i forbindelse med større projekter for at undgå monotont byggeri. Tunnelmetoden udgør derfor intet passende alternativ i forbindelse med mindre byggeprojekter og byggeprojekter, hvor der ikke er retvinklede former eller gentagne anvendelser. In-situ beton anvendes desuden også i forbindelse med opførelse af etageejendomme, hvis deres bæreevne sikres ved hjælp af et støbt betonskelet, som derpå udfyldes med byggematerialer til ikke-bærende vægge.

(39) Porebeton er som sådant et dyrt byggemateriale til vægkonstruktion. Den fremstilles på grundlag af dyre udgangsmaterialer af høj kvalitet med store energiomkostninger. Større elementer skal armeres med stål, hvilket yderligere forhøjer prisen, da der i forbindelse med armerede elementer opstår betydelige omkostninger til fremstillingen af armeringselementerne. I modsætning til stålarmering i forbindelse med beton skal denne armering belægges af hensyn til korrosionsbeskyttelsen. Porebetons konstruktive egenskaber er lidt ringere end kalksandstens, men det er muligt at opføre indtil to etager med bærende vægge. Porebeton er imidlertid kendetegnet ved fremragende varmeisoleringsegenskaber. I Tyskland anvendes ca. 80 % af de porebetonprodukter, der anvendes til vægkonstruktion, til bærende vægge, mens kun 20 % anvendes til ikke-bærende vægge. I Nederlandene er forholdet imidlertid omvendt; her anvendes porebeton i en størrelsesorden på ca. 80-85 % til ikke-bærende vægge.

(40) Gips er et let materiale. På grund af disse egenskaber er det særdeles velegnet til ikke-bærende vægge. Kravene til gulvenes bæreevne er lave, og de er pladsbesparende. På grund af sin manglende bæreevne kan gips udelukkende anvendes til ikke-bærende vægge.

(41) Teglsten er byggematerialer af forholdsvis lille format, og på grund af deres ujævne overflade bliver de sædvanligvis fuget. Forarbejdningen af dem er forbundet med et forholdsvis stort arbejdskraft- og tidsforbrug, hvilket gør teglsten uegnet til industrielt byggeri.

b) Sondringen mellem byggematerialer til bærende og til ikke-bærende vægge

(42) Markedsundersøgelsen har vist, at beslutningen om, hvilket byggemateriale til vægkonstruktionen der vælges i forbindelse med et bestemt projekt, påvirkes af såvel ordregiveren og arkitekten som byggeentreprenøren. Hvilken af de tre persongrupper der har hvor meget indflydelse på valget af byggematerialet til vægkonstruktionen, afhænger af det enkelte tilfælde.

(43) I den forbindelse spiller såvel specifikationen af ordregiverens præferencer med hensyn til f.eks. æstetik og byggeomkostninger såvel som arkitektens konstruktive krav en rolle. Kriterier, der tages i betragtning ved valget af de forskellige byggematerialer til vægkonstruktion, er kvalitet, konstruktive egenskaber, fleksibilitet i brug, udseende, materialets pris og forarbejdningsomkostninger. Der skal i denne sammenhæng tages hensyn til såvel de specielle krav, som byggeprojektet stiller, som bygningens anvendelsesformål, den nødvendige bæreevne, ældningsbestandighed, brandsikring og lydisolering, yderligere tekniske muligheder, tidsplan osv. samt projektets samlede omkostninger. For så vidt byggeentreprenøren har mulighed for at vælge byggematerialerne til vægkonstruktionen, er omkostninger og byggetempo aspekter, som denne tager i betragtning. Disse påvirkes igen af vedkommendes erfaring med bestemte byggematerialer og de investerings- og hjælpemidler (f.eks. kraner), der er til rådighed. Med hensyn til omkostningsfaktoren skal det tages i betragtning, at materialeomkostningerne altid kun udgør en del af de samlede omkostninger ved konstruktionen af en væg.

(44) Kommissionen har derfor som led i markedsundersøgelsen spurgt alle disse beslutningstagere om, hvilken procedure de følger ved valget af byggematerialer til vægkonstruktion. Producenterne af de forskellige byggematerialer blev ligeledes anmodet om oplysninger. I Nederlandene fremgik det af denne forespørgsel, at der ved valget af byggematerialer principielt sondres mellem byggematerialer til henholdsvis bærende vægge og ikke-bærende vægge.

(45) Forskellen mellem bærende og ikke-bærende vægge er, som det allerede fremgår af betegnelsen, det pågældende byggemateriales bærende funktion. Bærende vægge sikrer bygningsstabiliteten. Der er i den forbindelse ofte tale om ydervægge. Indervægge kan imidlertid også have en bærende funktion. Der må sondres mellem sådanne vægge og vægge, som ikke har en bærende funktion med hensyn til bygningen, men kun opdeler rummet eller udfylder mellemrum inden for et bærende skelet (yder- og indervægge). Materialer til bærende vægge skal opfylde visse krav med hensyn til trykstyrke, bæreevne og stivhed. Til byggematerialer til ikke-bærende vægge stilles der derimod andre, eventuelt endog modsatte krav. Lettere ikke-bærende vægge har således den fordel, at de belaster lofternes bæreevne mindre. Tynde, ikke-bærende vægge er endvidere pladsbesparende.

(46) Disse forskellige krav til bærende og ikke-bærende vægge fører i Nederlandene til et valg mellem forskellige byggematerialer til disse forskellige anvendelsesformål. I Nederlandene anvendes først og fremmest kalksandsten til bærende vægge. [50-60]* % af alle bærende vægge fremstilles af kalksandsten. Beton er den næststørste gruppe byggematerialer. 12 % af alle bærende vægge fremstilles af in-situ beton. Mindst to femtedele af dette byggemateriale forarbejdes ved hjælp af tunnelmetoden(11). Bærende vægge af præfabrikerede vægelementer af beton tegner sig for 8 %. Porebeton og tegl spiller kun en meget underordnet rolle med en andel på 2 % (porebeton) og 5 % (tegl).

(47) Til ikke-bærende vægge anvendes derimod først og fremmest gipsprodukter. De tegner sig for en andel på 44 % i forbindelse med de ikke-bærende vægge. Den næststørste andel har porebeton med 20 %, fulgt af kalksandsten med [15-20]* %.

(48) Denne efterspørgselsadfærd er typisk for Nederlandene og adskiller sig principielt fra adfærden i andre lande som f.eks. Tyskland. Her er forholdet mellem anvendelsen af porebeton til bærende og ikke-bærende vægge nøjagtigt modsat af anvendelsen i Nederlandene. Mens 80 % af alle porebetonprodukter i Tyskland anvendes i forbindelse med bærende vægge, anvendes 85-90 % af alle porebetonprodukter i Nederlandene i forbindelse med ikke-bærende vægge. Beton spiller i Tyskland en mindre rolle i forbindelse med bærende vægge i boligbyggeri, mens teglsten og også andre mursten er af stor betydning. I Belgien synes betonsten derimod at være væsentligt mere udbredt end i Nederlandene og anvendes, sammen med teglsten, som det klassiske byggemateriale til vægkonstruktion. Anvendelsen af in-situ beton ved hjælp af tunnelmetoden er langt mindre udbredt i Tyskland og Belgien end i Nederlandene.

(49) Grundene til denne forskellige efterspørgselsadfærd er for det første forskellige byggetraditioner og æstetiske forestillinger, for det andet det omfattende industrialiserede byggeri i Nederlandene.

(50) I Nederlandene er byggeaktiviteterne også inden for boligbyggeriet kendetegnet ved store projekter. Mindre end 20 % af det samlede nybyggeri inden for boliger er i form af individuelt husbyggeri. I Tyskland er det derimod over 90 %. I Nederlandene frigiver regeringen store arealer til bebyggelse, hvor byggeindustrien så opfører indtil flere tusinde boligenheder (f.eks. de såkaldte "VINEX locaties"). I disse størrelsesordener svarer det sig at anvende byggematerialer, som kræver større investeringer og lavere arbejdskraftomkostninger, f.eks. in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden. Derfor spiller teglsten, som kræver et stort arbejdskraftforbrug på byggepladsen (lille størrelse og behov for fugning, idet det åbenbart også er muligt at lime teglsten) og dermed større arbejdskraftomkostninger og et større tidsforbrug, stort set ingen rolle.

(51) Kalksandsten er i Nederlandene det traditionelle byggemateriale, som er forholdsvis billigt, og der kan ligeledes bygges hurtigt og billigt med det med stor fleksibilitet (store elementer, fra fabrikken tilsavet til den krævede form, intet behov for fugning).

(52) Porebeton, der på grund af sin gode varmeisolering i stor udstrækning finder anvendelse i Tyskland i forbindelse med bærende vægge, kan ikke udnytte denne fordel i Nederlandene til opvejning af sin i forhold til kalksandsten betydeligt højere pris. I Tyskland anvendes 30 cm tykke porebetonelementer til bærende vægge. Disse skal kun pudses og males for at få en færdig væg, som opfylder høje varmeisoleringskrav. Der opstår ikke omkostninger til formur og yderligere isolering. I Nederlandene er glatte pudsede ydervægge derimod ikke sædvanlige. Her ønskes facader, som giver indtryk af at være teglbyggeri. Dette sker ved, at der opføres murede formure, som monteres foran den bærende væg. Dette betyder, at omkostningsfordelen ved porebeton, hvor der ikke er behov for isolering og formur, på forhånd bortfalder, og at porebeton dermed er et markant dyrere byggemateriale end kalksandsten. Porebeton anvendes i Nederlandene derfor kun i mindre omfang til bærende vægge inden for boligbyggeri.

(53) Da porebeton imidlertid prismæssigt ligger på samme niveau som gipsvægge, er relativt let, men giver en bedre varmeisolering, anvendes porebetonprodukter til ikke-bærende vægge i Nederlandene. Kalksandsten anvendes ligeledes på dette område. For det første har dette byggemateriale meget gode lydisolerende egenskaber, hvilket i det enkelte tilfælde kan opveje dets ulemper som tungt byggemateriale. Endvidere egner det sig på grund af sine konstruktive egenskaber navnlig til høje, ikke-bærende vægge, som der hovedsagelig er behov for inden for erhvervsbyggeri.

(54) Dermed er der i Nederlandene kun i begrænset omfang konkurrence med hensyn til substituerbarhed mellem på den ene side produkter, som anvendes i forbindelse med bærende vægge, og på den anden side produkter, som anvendes i forbindelse med ikke-bærende vægge. Dette foranlediger Kommissionen til i Nederlandene at sondre mellem et produktmarked for bærende vægge og et produktmarked for ikke-bærende vægge. Dette gælder til trods for, at en række byggematerialer, som er egnede til bærende vægge, også kan finde anvendelse i forbindelse med ikke-bærende vægge og omvendt. Dette er navnlig tilfældet med hensyn til kalksandsten, som er det eneste byggemateriale til vægkonstruktion, der i nævneværdigt omfang i samme udstrækning finder anvendelse i forbindelse med bærende og ikke-bærende vægge. De producenter, der fremstiller produkter, som er egnede til begge slags vægge, står på markedet for bærende vægge i vidt omfang over for andre konkurrenter og er udsat for andre konkurrencevilkår end på markedet for ikke-bærende vægge.

(55) CVK er som den eneste producent af kalksandsten i Nederlandene i sin prissætning for produkter, som anvendes i forbindelse med bærende vægge, ikke begrænset af priser, som forlanges på markedet for produkter, som er bestemt til ikke-bærende vægge. Det fremgår af Kommissionens markedsundersøgelse, at CVK har stort kendskab til den konkrete anvendelse af sine produkter(12) og derfor formentlig vil være i stand til at afpasse sin prissætning efter anvendelsen af produkterne af kalksandsten i forbindelse med henholdsvis bærende og ikke-bærende vægge. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan det antages, at CVK først og fremmes afpasser sin prisstrategi efter kravene på markedet for bærende vægge, da CVK sælger [60-80]* % af sine produkter på markedet for bærende vægge.

(56) Resultatet af markedsundersøgelsen rejser det spørgsmål, om og hvorvidt in-situ beton også skal omfattes af markedet for byggematerialer til bærende vægge. Dette gælder navnlig for in-situ beton, der forarbejdes ved hjælp af tunnelmetoden. Som allerede anført i betragtning 38 er denne metode forbundet med høje faste investeringsomkostninger, som først svarer sig ved en størrelsesorden fra ca. 30-50 boligenheder i identisk form og størrelse. Det betyder, at denne metode ikke kun ikke udgør et alternativ i forbindelse med mindre projekter, men heller ikke i forbindelse med større projekter, hvor man af æstetiske og sociale grunde ønsker at undgå et monotont byggeri. Endvidere fremstilles der ved hjælp af tunnelmetoden som nævnt ikke kun vægge, men også lofter i samme arbejdsgang. Af disse grunde udgør valget af tunnelmetoden i mindre grad en beslutning om pris end om system. Det er imidlertid ikke nødvendigt at tage endelig stilling til spørgsmålet om, hvorvidt in-situ beton og navnlig in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden skal omfattes af markedet for byggematerialer til bærende vægge, da det ikke indvirker på vurderingen af fusionen.

4. HØRING EFTER FREMSENDELSE AF KLAGEPUNKTSMEDDELELSEN

Parternes holdning

(57) Haniel har i sit svar på klagepunktsmeddelelsen samt ved den mundtlige høring gjort opmærksom på, at selskabet principielt fastholder sin opfattelse af, at det relevante marked skal omfatte alle byggematerialer til vægkonstruktion. Haniel har dog erkendt, at selskabet finder den sondring, som Kommissionen har valgt, acceptabel, dvs. mellem byggematerialer til henholdsvis bærende vægge og ikke-bærende vægge.

(58) Det kritikpunkt, som Haniel betragtede som væsentligt, var den mulighed, som Kommissionen havde overvejet, men ikke taget endelig stilling til, at in-situ beton og navnlig in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden ikke kan omfattes af produktmarkedet. Efter Haniels opfattelse konkurrerer produkter af in-situ beton direkte med andre byggematerialer til bærende vægge. I modsætning til den opfattelse, som Kommissionen har givet udtryk for, er denne metode ikke forbundet med højere omkostninger og er heller ikke begrænset til store projekter. Det blev anført, at det minimum af boligenheder, der skal opføres, for at tunnelmetoden bliver rentabel, ligger på 15 og ikke - som anført af Kommissionen - på 30-50 boligenheder. Derudover giver tunnelmetoden en tilstrækkelig fleksibilitet med hensyn til designet af de boligenheder, der opføres på denne måde, således at resultatet ikke er en række boligenheder med identisk udseende.

(59) Cementbouw og CVK er enige i denne opfattelse.

Vurdering

(60) Kommission tog i klagepunktsmeddelelsen ikke endelig stilling til, om og hvorvidt in-situ beton skal omfattes af produktmarkedet. Det er i forbindelse med denne beslutning heller ikke nødvendigt at tage stilling til dette spørgsmål, da det også på grundlag af den bredere afgrænsning af det relevante produktmarked, som omfatter alle former for in-situ beton, og som parterne anser for at være den rigtige, må antages, at Haniel på nuværende tidspunkt har en dominerende stilling i Nederlandene, og at denne vil blive styrket som følge af den pågældende fusion. Resultaterne af Kommissionens markedsundersøgelse giver imidlertid grundlag for at antage, at in-situ beton og navnlig in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden muligvis ikke skal omfattes af det marked, der skal lægges til grund.

(61) Der er allerede redegjort nærmere for de væsentlige grunde til denne mulighed. Derudover skal følgende tages i betragtning: Såfremt en bygherre f.eks. i forbindelse med et byggeprojekt med kalksandstensprodukter ønsker at skifte til in-situ beton ved hjælp af tunnelmetoden, vil dette ikke kun medføre et skift af byggematerialerne til vægkonstruktion, men også en ændring af gulv-/loftsmaterialerne. Dette betyder, at et sådant skift til tunnelmetoden vil resultere i en ændring af hele byggekonceptet. Derfor vil in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden snarere udgøre et lidet sandsynligt alternativ for bygherrer, som på nuværende tidspunkt anvender kalksandstensprodukter til deres projekter.

(62) Endvidere skal det tages i betragtning, at in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden kun finder anvendelse til projekter af en vis størrelsesorden. Parterne har ligeledes erkendt dette, men dog gjort opmærksom på, at det minimum af boligenheder, hvor det svarer sig at anvende dette byggemateriale, snarere ligger på 15 og ikke - som anført af Kommissionen - på 30-50 boligenheder. Det er imidlertid under alle omstændigheder rimeligt at slutte, at kalksandsten ikke konkurrerer med in-situ beton i forbindelse med mindre byggeprojekter(13). Netop porebeton, som fremstilles af Ytong, anvendes i forbindelse med mindre byggeprojekter (1-2 boligenheder).

5. SAMMENFATNING VEDRØRENDE DE RELEVANTE PRODUKTMARKEDER

(63) På grundlag af ovenstående betragtninger er Kommissionen af den opfattelse, at der med henblik på vurderingen af den anmeldte fusion skal sondres mellem et marked for byggematerialer til bærende vægge og et marked for byggematerialer til ikke-bærende vægge i Nederlandene. I den forbindelse er det med hensyn til markedet for byggematerialer til bærende vægge ikke nødvendigt at tage endelig stilling til, om in-situ beton, navnlig in-situ beton, der forarbejdes ved hjælp af tunnelmetoden, skal omfattes af dette marked.

(64) For så vidt der i andre medlemsstater er overlapninger mellem Haniels og Ytongs aktiviteter, som efter henvisningen af en del af sagen til Bundeskartellamt stadig er omfattet af Kommissionens undersøgelse, er det ikke nødvendigt at tage endelig stilling til den præcise afgrænsning af det relevante produktmarked, da der ikke vil være konkurrenceproblemer med hensyn til nogen markedsafgræsning, der kan komme i betragtning.

B. DE RELEVANTE GEOGRAFISKE MARKEDER

(65) Foruden i Tyskland er der overlapninger mellem Haniels og Ytongs aktiviteter i Nederlandene, Belgien og eventuelt i Frankrig. Med hensyn til den del af fusionen, der ikke er henvist til Bundeskartellamt, medfører denne kun i Nederlandene sammenlægninger af markedsandele, der er af konkurrenceretlig relevans.

(66) Haniel har afgrænset det relevante geografiske marked med hensyn til Nederlandene som nationalt. Selv om nogle grossister inden for byggematerialer har en tendens til at operere på regionalt plan, er transportomkostninger i Nederlandene ikke af en sådan betydning, at byggematerialer ikke kan leveres i hele Nederlandenes område. Transporten af byggematerialer til vægkonstruktion foretages ved hjælp af lastvogn, for langt hovedpartens vedkommende fra produktionsstedet direkte til byggepladsen.

(67) Undersøgelserne har bekræftet, at der findes et nationalt nederlandsk marked. Markedsundersøgelsen har vist, at priserne for de fleste byggematerialer til vægkonstruktion beregnes frit leveret fra produktionsstedet for leverancer overalt i Nederlandene, selv om transportomkostninger ikke udgør en uvæsentlig omkostningsfaktor. Som eneste producent og leverandør af kalksandsten kan CVK desuden forsyne enhver byggeplads i Nederlandene direkte fra den nærmeste kalksandstensfabrik.

(68) I de nederlandske grænseområder foregår der ganske vist tilsyneladende import af byggematerialer til vægkonstruktion fra Belgien og Tyskland til Nederlandene. Denne er imidlertid marginal og kan ikke begrunde, at dele af Belgien og Tyskland omfattes af det relevante geografiske marked. Markedsundersøgelsen har vist, at der findes hindringer for adgangen til markedet, navnlig som følge af forskellige byggenormer og arbejdsmiljøregler. F.eks. må manuelt forarbejdede sten i Nederlandene ikke veje mere end 18 kg, hvilket ikke er tilfældet i andre medlemsstater. På den anden side medfører byggenormerne i f.eks. Tyskland, at de tilsvarende vægtykkelser er større, og at væggene dermed også er dyrere end i Nederlandene på grund af det heraf følgende større materialeforbrug. Alle væsentlige virksomheder, som er aktive på det nederlandske marked for byggematerialer til vægkonstruktion, er også etableret i Nederlandene. Belgiske og tyske producenter, der er aktive i Nederlandene, opererer ligeledes via nederlandske datterselskaber.

(69) Kommissionen er derfor af den opfattelse, at det relevante geografiske marked, for så vidt det vedrører Nederlandene, skal afgrænses til det nationale marked i forbindelse med den foreliggende beslutning.

C. KONKURRENCEVURDERING

(70) Kommissionen er af den opfattelse, at Haniel via sin kapitalandel i CVK, den eneste producent af kalksandsten, allerede har en dominerende stilling på det nederlandske marked for byggematerialer, som anvendes til bærende vægge. Dette gælder uanset spørgsmålet om, hvorvidt in-situ beton som helhed eller in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden skal omfattes af dette marked. Denne dominerende stilling styrkes gennem erhvervelsen af Ytong. Såfremt Haniel desuden erhverver Fels, bliver denne styrkelse endnu mere markant.

(71) Foruden i Nederlandene er der også overlapninger mellem Haniels og Ytongs aktiviteter i Tyskland, hvis markeder imidlertid ikke er omfattet af Kommissionens undersøgelse i den foreliggende sag. Endvidere er der tale om mindre overlapninger i Belgien og eventuelt i Frankrig.

1. NEDERLANDENE

a) Haniels kontrol med CVK

(72) I forbindelse med den konkurrencemæssige vurdering af fusionen i Nederlandene er det afgørende, om markedsandelene i forbindelse med kooperativet CVK, som Haniel indirekte ejer 50 % af, skal henføres til Haniel.

aa) CVK's struktur

(73) I Nederlandene findes der i alt 11 kalksandstensfabrikker, som alle er medlem af CVK. Fem af disse fabrikker ejes 100 % af Haniel, tre andre fabrikker ejes 100 % af den nederlandske byggematerialekoncern Cementbouw, mens Haniel og Cementbouw hver især ejer 50 % af de øvrige tre fabrikker. Andelene i CVK er fordelt mellem de 11 kalksandstensfabrikker, der indgår i kooperativet, på en sådan måde, at Haniels 100 %-ejede datterselskaber og Cementbouws 100 %-ejede datterselskaber hver især har kapitalandele i samme størrelsesorden i CVK, således at Haniel og Cementbouw indirekte hver ejer 50 % af CVK.

(74) CVK, oprindeligt en fælles salgsorganisation for medlemsvirksomhederne, fik på grundlag af en pooling-aftale i 1999 overdraget den daglige ledelse af medlemsvirksomhederne. I pooling-aftalen samt i CVK's vedtægter ("statuten") er det bl.a. fastsat, at CVK-medlemsvirksomhederne er bundet af CVK's instrukser. Der er kun begrænset mulighed for, at posterne i CVK's ledelsesorganer kan besættes med repræsentanter for ejerne. Intet medlem af ledelsesorganet ("Raad van Bestuur") må samtidig udøve funktioner hos ejernes virksomheder, og kun et mindretal af medlemmerne af bestyrelsen ("Raad van Commissarissen") må gøre dette. CVK's medlemsvirksomheder er desuden forpligtet til at udpege CVK som det ene af maksimalt to medlemmer af ledelsen i hver CVK-medlemsvirksomhed. Det andet medlem udpeges af ejerne.

(75) De strategiske beslutninger, der vedrører CVK, træffes af kooperativets ledelsesorgan (Raad van Bestuur) med simpelt flertal. Medlemmerne af Raad van Bestuur samt bestyrelsen (Raad van Commissarissen) vælges og afskediges af generalforsamlingen med simpelt flertal. Ifølge pooling-aftalen og vedtægterne må intet medlem af Raad van Bestuur udøve en funktion i et af CVK-medlemmernes moderselskaber (Haniel og Cementbouw), og Raad van Commissarissen må for flertallets vedkommende ikke have personer som medlemmer, der udøver en funktion hos Haniel eller Cementbouw. Ledelsen af CVK og medlemsvirksomhederne påhviler Raad van Bestuur; Raad van Commissarissen har de kontrolbeføjelser, som traditionelt tilkommer den efter nederlandsk selskabsret, uden direkte at kunne påvirke virksomhedens strategiske beslutninger.

bb) Haniels og Cementbouws fælles kontrol

(76) Haniel er af den opfattelse, at dette kooperativ på grund af CVK's beskrevne selskabsretlige struktur, selv om Haniel og Cementbouw hver især indirekte ejer 50 % af det, udelukkende kontrolleres af sig selv og ikke af medlemsvirksomhederne og/eller disses ejere ("ophævelse af kontrol").

(77) I henhold til fusionsforordningens artikel 3, stk. 3, består kontrollen med en virksomhed i muligheden for at få afgørende indflydelse på dennes drift. Det afgørende er, om den eller de, der udøver kontrol, er i stand til enkeltvis eller tilsammen at bestemme virksomhedens strategiske beslutninger. Afgørende i den forbindelse er i reglen sammensætningen af og beslutningsproceduren i det organ, som det påhviler at træffe beslutning om udpegning og afskedigelse af ledelsen og i givet fald at godkende andre strategiske beslutninger.

(78) I CVK's tilfælde påhviler det udelukkende Raad van Bestuur at træffe virksomhedens strategiske beslutninger. Den, der bestemmer sammensætningen af Raad van Bestuur, er således i stand til at kontrollere virksomheden, da det kan forventes, at medlemmerne af Raad van Bestuur i forbindelse med de strategiske beslutninger, som de skal træffe, varetager interesserne blandt den person eller de personer, som træffer beslutning om deres udnævnelse eller afskedigelse. Da medlemmerne af Raad van Bestuur udpeges af CVK's generalforsamling med simpelt flertal, og repræsentanterne for de medlemsvirksomheder, hvori Haniel ejer 100 % af andelene, og repræsentanterne for de medlemsvirksomheder, hvori Cementbouw ejer 100 % af andelene, på generalforsamlingen hver især råder over det samme antal stemmer, og repræsentanterne for de medlemsvirksomheder, hvori Haniel og Cementbouw hver især ejer 50 %, dermed er afgørende, kan både Haniel og Cementbouw indirekte blokere udnævnelsen og afskedigelsen af medlemmerne af Raad van Bestuur. Deres samtykke kræves således til enhver udnævnelse eller afskedigelse af et medlem af Raad van Bestuur.

(79) Dette betyder, at Haniel og Cementbouw i fællesskab kontrollerer CVK som omhandlet i fusionsforordningens artikel 3, stk. 3.

cc) Høring efter fremsendelse af klagepunktsmeddelelsen

Parternes holdning

(80) I sit svar på klagepunktsmeddelelsen og ved den mundtlige høring fastholdt Haniel sin opfattelse, at bestemmelserne i pooling-aftalen og CVK's vedtægter sikrer, at Haniel ikke kontrollerer CVK. I sin argumentation henviser Haniel frem for alt til den nederlandske konkurrencemyndighed NMa's beslutning af 20. oktober 1998, hvormed en transaktion, hvorved CVK ville erhverve kontrol med sine medlemsvirksomheder, blev godkendt. På dette tidspunkt var andelene i CVK's medlemsvirksomheder ejet af tre ejere, Haniel, Cementbouw og det tyske selskab RAG AG ("RAG").

(81) I sin beslutning nåede NMa til den konklusion, at pooling-aftalen samt de nødvendige ændringer af CVK's vedtægter sikrede, at de oprindelige økonomiske og organisatoriske forbindelser mellem medlemsvirksomhederne og deres ejere blev afbrudt på en måde, der sikrede, at CVK ville erhverve kontrol med sine medlemmer. Dermed blev det ligeledes udelukket, at ejerne af disse medlemsvirksomheder (Haniel, Cementbouw og RAG) kunne kontrollere de samme. For NMa var det i denne forbindelse et mere afgørende aspekt, at intet af medlem af Raad van Bestuur og kun et mindretal af medlemmerne af Raad van Commissarissen i henhold til de fastsatte bestemmelser samtidig måtte udøve funktioner i ejernes virksomheder.

(82) Til underbygning af sin opfattelse har Haniel endvidere henvist til en brevveksling med NMa i første halvår af 1999, hvori NMa blev informeret om, at RAG havde til hensigt at trække sig ud CVK og sælge sine andele i CVK-medlemsvirksomheder til Haniel og Cementbouw, og hvori det ønskedes oplyst, om dette ville udgøre en fusion i henhold til bestemmelserne i nederlandsk ret. NMa bekræftede i denne brevveksling, at reduktionen af ejerne i CVK-medlemsvirksomhederne fra tre til to under ingen omstændigheder ville udgøre en fusion efter nederlandsk ret, hvis denne blev foretaget efter gennemførelsen af den transaktion, som NMa havde godkendt. For NMa var det afgørende, at ejernes kontrol med CVK-medlemmerne ifølge NMa's opfattelse ville bortfalde efter en gennemførelse af denne transaktion, og at antallet af ejere dermed ikke længere kan have nogen indflydelse på kontrolspørgsmålet.

(83) Et andet kritikpunkt går på, at Kommissionen ikke har behandlet NMa's beslutning og de deri indeholdte argumenter i klagepunktsmeddelelsen. Kommissionen vil med sin beslutning desuden sætte en national konkurrencemyndigheds beslutning "ud af kraft".

(84) Haniel, Cementbouw og CVK var enige i den opfattelse, der er redegjort for.

Vurdering

(85) Ved undersøgelsen af spørgsmålet om kontrollen med CVK anvendte Kommissionen kriterierne i fusionsforordningen i overensstemmelse med sin hidtidige beslutningspraksis. I den forbindelse dannede de relevante aftaler mellem CVK og CVK's medlemmer, aftaler mellem ejerne samt andre relevante dokumenter, såsom CVK's vedtægter og den nævnte brevveksling mellem parterne og NMa, grundlaget for Kommissionens undersøgelse.

(86) På baggrund heraf er Kommissionen nået frem til, at de to ejere, Haniel og Cementbouw, i fællesskab kontrollerer CVK, da de som følge af, at de hver især indirekte ejer 50 % af CVK, hver råder over en vetoret på generalforsamlingen, som træffer beslutning med simpelt flertal. Da generalforsamlingen bestemmer den strategisk afgørende besættelse af posterne i CVK's beslutningsorganer, giver disse vetorettigheder indehaverne heraf en fælles kontrol med CVK, da begge skal være enige om dette spørgsmål.

(87) Det afgørende kriterium for Kommissionen med hensyn til konstateringen af kontrollen med CVK, dvs. retten til at afgøre besættelsen af posterne i ledelsesorganerne, afskiller sig dermed fra det aspekt, som var afgørende for NMa, dvs. ledelsesorganernes sammensætning. Dette er baggrunden for, at de to myndigheder er nået frem til forskellige konklusioner med hensyn til kontrolspørgsmålet. Af samme grund vurderes RAG's udtræden af CVK forskelligt. Mens RAG's udtræden efter gennemførelsen af den omstrukturering af CVK, som NMa havde undersøgt og godkendt, var irrelevant for NMa efter den ophævelse af kontrol, som efter NMa's opfattelse havde fundet sted, er denne udtræden for Kommissionen den begivenhed, som er grundlaget for Haniels og Cementbouws erhvervelse af kontrol. Med tre ejere er der mulighed for forskellige flertal på generalforsamlingen. Det forhold, at en af de tre ejere udtræder, hvorved de tilbageværende ejere hver især erhverver 50 % af virksomheden, medfører, at der opstår vetorettigheder på generalforsamlingen, som er af afgørende betydning for kontrolspørgsmålet. I henhold til de kriterier, der er fastsat i fusionsforordningen, er der dermed tale om en transaktion, hvorved begge ejere erhverver kontrollen. Den omstændighed, at CVK, som parterne har anført, og som det fremgår at bemærkningerne i NMa's beslutning, på grundlag af pooling-aftalen og ændringerne af CVK's vedtægter opnår kontrol med medlemsvirksomhederne, betvivles ikke af Kommissionen. Denne omstændighed har imidlertid heller ingen indflydelse på Kommissionens konklusioner. CVK's erhvervelse af kontrollen med medlemsvirksomhederne medfører derimod, at Haniel og Cementbouw i stedet for enekontrollen med medlemsvirksomhederne, hvori de ejer 100 % af andelene, og den fælles kontrol med de medlemsvirksomheder, som de ejer i fællesskab, nu i fællesskab indirekte kontrollerer alle medlemsvirksomhederne som følge af deres fælles kontrol med CVK.

(88) I klagepunktsmeddelelsen har Kommissionen også anført de grunde, der førte den til denne konklusion. Ifølge EF-Domstolens faste og omfattende praksis er Kommissionen ikke forpligtet til i sin begrundelse at tage stilling til divergerende standpunkter eller indsigelser, som eventuelt kunne gøres mod foranstaltningerne(14).

(89) Med den foreliggende beslutning sættes en beslutning truffet af en national konkurrencemyndighed heller ikke ud af kraft. Uden at det her er nødvendigt at gå ind på spørgsmålet om fællesskabsrettens overordnede karakter og udelukkelsen af en national kontrolbeføjelse i forbindelse med Fællesskabets kompetence, når Kommission i den foreliggende sag frem til, at der i forbindelse med den påtænkte fusion, som er godkendt af den nederlandske konkurrencemyndighed, er tale om en anden fusion end den, som blev gennemført af Haniel og Cementbouw.

(90) NMa modtog i 1998 en anmeldelse af en påtænkt fusion, hvorved CVK's 11 medlemsvirksomheder, som havde tre ejere, blev underkastet CVK's kontrol, uden at ejerne selv kunne kontrollere CVK, da der var mulighed for skiftende flertal på CVK's generalforsamling. Parterne har imidlertid på grundlag af en fælles kontrakt, der blev indgået den 9. august 1999, rent faktisk samtidig underkastet de 11 CVK-medlemsvirksomheder CVK's kontrol og - gennem salget af RAG's andele i CVK-medlemsvirksomheder til Haniel og Cementbouw - omdannet CVK fra en virksomhed med tre indirekte ejere til en virksomhed med to ejere, som hver især indirekte ejer 50 %, hvorved disse ejere erhvervede kontrollen med CVK. Som led i denne kontrakt indgik Haniel og Cementbouw også en aftale, der blev betegnet som "samarbejdskontrakt", og som vedrører deres samarbejde i forbindelse med CVK og bl.a. indeholder bestemmelser vedrørende lukninger af produktionsanlæg. Denne kontrakt forelå ikke for NMa, da beslutningen blev vedtaget i 1998.

(91) Selv hvis man opfatter disse begivenheder som to transaktioner, der tidsmæssigt er adskilt af et "retligt øjeblik", er disse afhængige af hinanden på en sådan måde, at de må betragtes som en enkelt fusion. Både den retshandel, hvorved Haniel og Cementbouw erhvervede kontrollen med CVK, og den retshandel, hvorved CVK erhvervede kontrollen med de 11 kalksandstensfabrikker, blev indgået én og samme dag, den 9. august 1999, og er af notaren blevet protokolleret i et fælles dokument. Aftaleparterne ønskede at knytte begge kontrolerhvervelser sammen, således at den ene ikke fandt sted uden den anden. Indgåelsen af de kontrakter, der blev forelagt den nederlandske kontrolmyndighed, blev i denne henseende udsat til afslutningen af forhandlingerne om overdragelsen af RAG's andele. På Kommissionens spørgsmål i denne henseende ved den mundtlige høring bekræftede Haniel udtrykkeligt, at gennemførelsen af de aftaler, der var forelagt NMa til godkendelse, ikke straks blev gennemført for at tage højde for det ønske om udtræden, som RAG i mellemtiden havde givet udtryk for. Gennemførelsen af disse aftaler blev udsat, indtil forhandlingerne med RAG om salget af selskabets andele var afsluttet, da RAG ikke længere ønskede at deltage i CVK's planlagte nye virksomhedsstruktur. Begge kontrolerhvervelser skal dermed i økonomisk henseende betragtes som en enhed og anses som en fusion, der er forskellig fra den fusion, som NMa har godkendt.

(92) Selv hvis man imidlertid antager, at der er tale om to forskellige fusioner i forbindelse med CVK's erhvervelse af kontrol med medlemsvirksomhederne på den ene side og Haniels og Cementbouws erhvervelse af kontrol med CVK på den anden side, vil dette ikke ændre den vurdering, at Haniel og Cementbouw erhvervede fælles kontrol med CVK efter afslutningen af de beskrevne transaktioner.

dd) Resultat

(93) Som følge heraf er Kommissionen af den opfattelse, at CVK's markedsandele skal henføres til Haniel i forbindelse med denne beslutning.

b) Markedet for byggematerialer til bærende vægge

(94) Via sin indirekte kapitalandel i CVK, den eneste producent af kalksandsten, har Haniel i Nederlandene allerede en dominerende stilling på markedet for byggematerialer, som anvendes til bærende vægge. Denne dominerende stilling styrkes gennem erhvervelsen af Ytong. Følgende ligger til grund for denne konklusion.

aa) Strukturen af markedet

(95) Det samlede nederlandske marked for byggematerialer til vægkonstruktion havde i 2000 et volumen på 3,8 mio. m3. Værdien af markedet udgjorde ca. 640 mio. EUR. Markedet for byggematerialer til bærende vægge havde et volumen på 2,1 mio. m3 og en værdi på 356 mio. EUR. Såfremt in-situ beton ikke omfattes af markedet for bærende vægge, reduceres dets omfang til 1,8 mio. m3 og 276 mio. EUR. Hvis det kun er in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden, der ikke omfattes, vil markedet have en størrelse på 1,9 mio. m3 og en værdi på 322 mio. EUR(15).

(96) Nedenfor vises parternes og deres vigtigste konkurrenters markedsandele (efter volumen) med hensyn til alle byggematerialer til bærende vægkonstruktion samt alternativt uden henholdsvis in-situ beton og in-situ beton i forbindelse med tunnelforskalling(16):

>TABELPOSITION>

bb) Haniels (CVK) nuværende dominerende stilling

1. Baggrunden for antagelsen af en dominerende stilling

(97) Kommissionen er af den opfattelse, at Haniel via sin kapitalandel i CVK har en dominerende stilling på det nederlandske marked for byggematerialer til bærende vægge. Dette gælder uanset spørgsmålet om, hvorvidt in-situ beton skal omfattes af dette marked eller ej.

(98) EF-Domstolen har defineret en dominerende stilling som en virksomheds økonomiske magtposition, som sætter denne i stand til at hindre, at der opretholdes en effektiv konkurrence på det relevante marked, idet den kan udvise en i betydeligt omfang uafhængig adfærd over for sine konkurrenter og kunder og i sidste instans over for forbrugerne. En sådan stilling udelukker ikke, at der består en vis konkurrence, men den sætter det dominerende firma i stand til, om end ikke at bestemme, så dog i det mindste mærkbart at øve indflydelse på de vilkår, hvorunder konkurrencen udvikler sig, og under alle omstændigheder i vidt omfang i stand til at handle uden at skulle tage hensyn hertil og uden at denne adfærd er til skade for virksomheden.

(99) En dominerende stilling kan være en følge af en række faktorer, som hver for sig ikke nødvendigvis er afgørende, men blandt disse faktorer har omfattende markedsandele meget stor betydning. Et vigtigt bevis for, at der foreligger en dominerende stilling, er i øvrigt forholdet mellem markedsandele for de virksomheder, der deltager i fusionen, og konkurrenternes markedsandele, særlig de største konkurrenters(17).

(100) Haniel (CVK) har en markedsandel på over [50-60]* % i forbindelse med byggematerialer til bærende vægge. Haniels hovedkonkurrent er Cementbouw(18) med en markedsandel på knap [2-5]* %. I dette tal indgår ikke Cementbouws kapitalandel i CVK, som i forbindelse med denne vurdering fuldt ud er blevet henført til Haniel. Cementbouws markedsandel på ca. [2-5]* % beror alene på koncernens aktiviteter inden for præfabrikerede vægelementer af beton og in-situ beton. Den nærmeste konkurrent er producenten af in-situ beton, Mebin, med en markedsandel på ca. [2-5]* %. Andre konkurrenter har markedsandele på 2 % eller derunder.

(101) Haniels (CVK) markedsandel er dermed over ti gange så stor som den næststørste konkurrents markedsandel. I betragtning af de nære strukturelle forbindelser og Haniels og Cementbouws fælles interesser i CVK er det imidlertid på ingen måde klart, hvorvidt Cementbouw og Haniel i det hele taget konkurrerer indbyrdes. Den største konkurrent, der ikke er tilknyttet Haniel, er med en markedsandel på ca. [2-5]* % væsentlig mindre; Haniel er [10-15]* gange så stor som denne konkurrent.

(102) Såfremt in-situ beton ikke omfattes af afgrænsningen af markedet for byggematerialer til bærende vægge, vil Haniels (CVK) markedsandel udgøre [60-70]* %, da Haniel (CVK) ikke tilbyder in-situ beton. Ud fra denne hypotese vil den største uafhængige konkurrent, Mebin, endvidere ikke være aktiv på det relevante produktmarked. Dermed vil der kun være et lille antal betydeligt mindre konkurrenter, hvis markedsandele ikke overstiger, til dels endog ligger betydeligt under 2 %. Hvis det kun er in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden der ikke omfattes af markedsafgrænsningen, vil Haniels (CVK) markedsandel udgøre [50-60]* %.

(103) Ingen af Haniels konkurrenter i Nederlandene er aktive inden for kalksandsten. CVK er i Nederlandene den eneste producent og leverandør af dette byggemateriale. I Nederlandene er kalksandsten imidlertid af de allerede beskrevne grunde det traditionelle og fortsat mest populære byggemateriale til vægkonstruktion. Det er endvidere det eneste byggemateriale til vægkonstruktion, som i betydeligt omfang finder anvendelse i forbindelse med såvel bærende som ikke-bærende vægge.

(104) Der er tale om betydelige hindringer for adgangen til markedet. CVK kontrollerer alle kalksandstensfabrikker i Nederlandene og dermed produktionen af langt det vigtigste af de byggematerialer, der skal omfattes af det relevante produktmarked. Kommissionens markedsundersøgelse har vist, at det for producenter af andre byggematerialer til vægkonstruktion vil være meget tidskrævende og forbundet med store investeringer at optage produktionen af produkter af kalksandsten; noget tilsvarende gælder også for andre byggematerialer som f.eks. porebeton. Produktionsprocesserne og dermed også produktionsstederne er forskellige for hvert byggemateriale til vægkonstruktion. Af disse grunde anses konkurrenters mulighed for en produktionsomstilling ikke som en reel mulighed.

(105) Haniels (CVK) kunder har ingen indkøbsstyrke. Ingen enkelt kunde er aftager af en væsentlig del af CVK's omsætning. Med hensyn til kalksandsten, langt det vigtigste af de byggematerialer, der skal omfattes af det relevante produktmarked, er der ingen alternativ leverandør.

(106) Haniels stilling på markedet kan således sammenfattes på følgende måde: Haniel (CVK) har med markant over [50-60]* % langt den største markedsandel og er via CVK tilknyttet den næststørste konkurrent, som selskabet er over ti gange så stor som. Det resterende markedsvolumen er fragmenteret og fordelt mellem konkurrenter med markedsandele i det nedre encifrede procentområde. Haniel kontrollerer endvidere med CVK den eneste nederlandske leverandør af det vigtigste byggemateriale til vægkonstruktion i Nederlandene. Den magtposition, som Haniel (CVK) har på markedet, opvejes ikke af indkøbsstyrke hos modparten på markedet. Kombinationen af alle disse faktorer giver Haniel (CVK) en dominerende stilling på markedet for byggematerialer til bærende vægge i Nederlandene.

2. Høring efter fremsendelse af klagepunktsmeddelelsen

Parternes holdning

(107) I deres svar på klagepunktsmeddelelsen og ved den mundtlige høring gjorde Haniel, Cementbouw og CVK gældende, at CVK og dermed Haniel ikke har en dominerende stilling i Nederlandene. De har i det væsentlige anført fire grunde:

- In-situ beton er et materiale, som øver et betydeligt konkurrencemæssigt pres på kalksandsten. Producenterne af in-situ beton er generelt store virksomheder.

- CVK's direkte kunder, grossisterne inden for byggematerialer, har en betydelig indkøbsstyrke. De fem største grossister inden for byggematerialer tegner sig for [60-80]* % af CVK's salg, idet den største aftager alene er ansvarlig for en andel på ca. 21 %.

- Hindringerne for adgangen til markedet er minimale. Haniel har gjort gældende, at investeringen i forbindelse med en kalksandstensfabrik udgør ca. [...]* mio. EUR. En fabrik til fremstilling af in-situ beton koster kun [...]* mio. EUR.

- CVK er i forbindelse med sin prissætning også nødt til at tage hensyn til konkurrencesituationen på det tilstødende marked for byggematerialer til ikke-bærende vægge, hvor selskabet har en svagere markedsstilling, da CVK med hensyn til en betydelig del af sit salg ikke har kendskab til den endelige anvendelse af sine produkter.

(108) Til underbygning af dette argument har CVK henvist til, at CVK i de forløbne år har mistet markedsandele til fordel for sine konkurrenter.

(109) Cementbouw er af den opfattelse, at selskabet trods sin andel på 50 % i CVK skal betragtes som en uafhængig konkurrent i forhold til CVK.

Vurdering

(110) De argumenter, som parterne har fremført, har ikke kunnet modbevise de grunde, som har tilskyndet Kommissionen til at antage, at CVK har en dominerende stilling. Følgende ligger til grund for denne konklusion:

- In-situ beton kan ikke betragtes som et materiale, der øver et betydeligt konkurrencemæssigt pres på CVK. Andelen af in-situ beton på markedet for byggematerialer til vægkonstruktion som helhed udgør kun 12 %, hvoraf Cementbouw tegner sig for ca. [0-2]* %. Som der allerede er redegjort nærmere for, er konkurrenterne på markedet for byggematerialer til vægkonstruktion spredte. Hvis det i overensstemmelse med parternes opfattelse lægges til grund, at in-situ beton skal omfattes af det relevante marked, har den største konkurrent, producenten af in-situ beton, Mebin, kun en markedsandel på [2-5]* %, mens de øvrige konkurrenters markedsandel ligger på under 2 %. Heroverfor tegner CVK, der som den eneste tilbyder kalksandsten, sig for en markedsandel på [50-60]* %. Det konkurrencemæssige pres på et sådant marked afhænger ikke alene af et produkts markedsstilling, men ligeledes af konkurrenternes markedsstilling. For konkurrenternes markedsstilling er det imidlertid af betydning, hvilke produkter de tilbyder. Dette gælder navnlig i den foreliggende sag, da det pågældende marked er et differentieret produktmarked, hvor forskellige produkter til samme anvendelsesformål konkurrerer indbyrdes. Muligheden for at tilbyde et bestemt produkt, som er særlig populært blandt visse forbrugere eller til visse anvendelsesformål, kan her være af betydning for en virksomheds markedsstilling.

- De største grossister inden for byggematerialer har ingen indkøbsstyrke. For det første giver en andel på [20-30]* % af det samlede salg ikke den største aftager indkøbsstyrke, da der er tilstrækkeligt mange andre grossister inden for byggematerialer som alternativ. Nogle af disse grossister er desuden indkøbsforeninger (nederlandsk: "inkoopcombinaties"). Det afgørende er imidlertid, at grossisterne inden for byggematerialer er afhængige af at handle med CVK's produkter. Der er med hensyn til kalksandsten tale om det vigtigste byggemateriale til vægkonstruktion i Nederlandene. Det næstvigtigste byggemateriale til vægkonstruktion er - også efter parternes opfattelse - beton. Dette udgør imidlertid intet alternativ for grossisterne inden for byggematerialer, da hverken in-situ beton eller i nævneværdigt omfang præfabrikerede betonelementer sælges via dem. Intet andet byggemateriale kan derfor erstatte grossisternes salg af kalksandsten. I øvrigt har CVK mere indflydelse på prissætningen over for byggevirksomhederne, end parterne har indrømmet. Følgende faktorer er af betydning i denne forbindelse. Grossisterne inden for byggematerialer bærer den finansielle risiko i forbindelse med salget. Det er ikke grossisterne, men byggeentreprenørerne, der beslutter, hvilke byggematerialer der vælges. Som der allerede er redegjort nærmere for, har CVK generelt et stort kendskab til brugernes identitet og anvendelsen af sine produkter. Leveringen sker således direkte fra den kalksandstensfabrik, der ligger tættest på det pågældende byggeprojekt. Ifølge CVK ydes der rabatter til grossister, idet disse kan være betinget af levering til bestemte byggeentreprenører eller bestemte byggeprojekter. Byggeentreprenørerne er imidlertid i øvrigt meget spredte og ikke i stand til selv at danne modvægt mod leverandørernes styrke.

- De argumenter, som Haniel har fremført med hensyn til, at der ikke er tale om hindringer for adgangen til markedet, er ikke holdbare. Over for de investeringsomkostninger, som Haniel har angivet, står udtalelserne fra konkurrenter, som Kommissionen har adspurgt som led i markedsundersøgelsen, og som generelt har anført, at de kun med store vanskeligheder kan udvide deres eksisterende produktionskapacitet eller for den sags skyld optage produktionen af et andet byggemateriale til vægkonstruktion. Som led i markedsundersøgelsen har Cementbouw også sat investeringsomkostningerne væsentligt højere end Haniel. Der har kun været tale om få nye aktører på markedet, som dog er begrænset til betonområdet. Der kunne ikke iagttages nye aktører inden for kalksandsten.

- Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, kan CVK i forbindelse med sin prissætning tage hensyn til, om selskabets produkter anvendes i forbindelse med bærende eller ikke-bærende vægge. Kalksandsten anvendes som nævnt i det væsentlige i forbindelse med bærende vægge. Med hensyn til den konkrete anvendelse af sine produkter har CVK ikke kun kendskab til den byggeplads, som produkterne skal leveres til. CVK har med hensyn til elementerne af kalksandsten også adgang til arkitektplanerne for de byggeprojekter, som selskabet skal levere materialer til. Haniel har desuden anført, at det af tykkelsen af en væsentlig del af kalksandstensprodukterne kan udledes, om de skal anvendes i forbindelse med bærende eller ikke-bærende vægge.

(111) Kommission har ingen oplysninger, der tyder på en svækkelse af CVK's markedsstilling til fordel for selskabets konkurrenter. Haniel har derimod i sin brevveksling med Kommissionen flere gange tilkendegivet, at markedsaktørernes markedsstillinger stort set ikke har ændret sig i de forløbne år. Der er heller ikke intet, der tyder på, at dette vil ændre sig inden for en overskuelig fremtid.

(112) Kommissionen kan i øvrigt ikke følge Cementbouws bemærkninger om, at dette selskab skal anses for at være en uafhængig konkurrent til CVK. For det første har Kommissionen allerede udførligt redegjort for, at Cementbouw kontrollerer CVK sammen med Haniel, således at Cementbouw allerede af denne grund ikke kan anses for at være en uafhængig konkurrent. Selv hvis - som parterne har gjort gældende - Cementbouw ikke kontrollerer CVK, er en kapitalandel på 50 % i en virksomhed med en markedsandel på [50-60]* % af så stor betydning som indtægtskilde, at det er usandsynligt, at Cementbouw ikke vil tage hensyn til dette i sin adfærd i forbindelse med sine andre aktiviteter.

cc) Styrkelse af Haniels (CVK) dominerende stilling som følge af fusionen

(113) Kommissionen er af den opfattelse, at fusionen vil styrke Haniels (CVK) dominerende stilling på det nederlandske marked for byggematerialer til bærende vægge. Følgende ligger til grund for denne konklusion:

1. Erhvervelse af Ytong

(114) Antages det, at Haniel kun erhverver Ytong, øges Haniels markedsandel som følge af fusionen ganske vist kun med ca. [0-2]* % til [50-60]* %. Såfremt in-situ beton ikke omfattes af markedet for byggematerialer til bærende vægge, vil Haniels markedsandel øges med [0-2]* % til [60-70]* %; såfremt det kun er in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden, der ikke omfattes af det relevante marked, vil forhøjelsen udgøre [0-2]* % og den fælles markedsandel [60-70]* %. Hertil kommer, at CVK med kalksandsten kontrollerer det vigtigste byggemateriale til vægkonstruktion i Nederlandene alene. Det kan på grund af de beskrevne betydelige hindringer for adgangen til markedet ikke forventes, at andre leverandører vil gå ind på dette produktområde. Alle Haniels konkurrenter tilbyder andre produkter til byggematerialer til bærende vægge. Den eneste leverandør på det relevante marked med en markedsandel på knap [2-5]* %, Cementbouw, er selv kontrollerende ejer af CVK og kan dermed ikke anses for at være en uafhængig konkurrent. De øvrige konkurrenter er meget spredte, og ingen af dem har en markedsandel på over [2-5]* %. Ingen af konkurrenterne har derfor en væsentlig større betydning på dette marked end Ytong. Det betyder, at det nederlandske marked allerede er så domineret, at der kun er tale om en begrænset konkurrence. Under disse omstændigheder kan selv en mindre forøgelse af Haniels markedsstilling sammen med andre faktorer resultere i, at de chancer, der er tilbage for konkurrenter, forringes betydeligt.

(115) Styrkelsen af Haniels (CVK) nuværende dominerende stilling gennem erhvervelsen af Ytong skal ikke vurderes alene på grundlag af omfanget af stigningen i markedsandelen. I den samlede sektor for byggematerialer til vægkonstruktion er Ytong den største konkurrent, der opererer uafhængigt af og ikke har strukturelle forbindelser til Haniel. I Nederlandene er Ytong desuden den førende leverandør af porebeton, et materiale, som anvendes i forbindelse med både bærende og ikke-bærende vægge. Med ca. [...]* m3 solgte Ytong i 2000 i Nederlandene over fem gange så meget porebeton som den eneste anden leverandør, Fels. Som følge af fusionen vil Haniel med Ytong derfor erhverve den væsentligste producent af porebeton. På et differentieret produktmarked vil Haniel dermed ikke kun være den eneste leverandør af langt det vigtigste byggemateriale til vægkonstruktion i Nederlandene, kalksandsten, men med [ > 80]* % af salget også blive den væsentligste leverandør af porebeton. Porebeton konkurrerer ganske vist principielt med kalksandsten og andre produkter på markedet for byggematerialer til bærende vægge. På et differentieret produktmarked som det foreliggende, hvor forskellige produkter til de samme anvendelsesformål konkurrerer indbyrdes, kan muligheden for at tilbyde et bestemt produkt, som er særlig populært blandt visse forbrugere eller til visse anvendelsesformål, imidlertid også være af betydning for en virksomheds markedsstilling.

(116) Aftagere, der er blevet adspurgt som led i markedsundersøgelsen, har anført, at de frygter, at der er risiko for betydelige prisstigninger i tilfælde af, at Ytong træder ud af markedet som selvstændig aktiv leverandør af porebeton.

(117) Markedsundersøgelsen har vist, at Ytong navnlig er godt indarbejdet hos de største grossister inden for byggematerialer i Nederlandene. Den anden leverandør af porebeton i Nederlandene, Fels, har vanskeligheder ved ligeledes at levere til disse. Fels er derfor på nuværende tidspunkt henvist til de såkaldte uafhængige grossister, som har et mindre salg og er mindre finansstærke. Endvidere har Ytong i modsætning til Fels egne produktionssteder i Nederlandene og er ikke udelukkende aktiv på markedet gennem import.

(118) Ytongs stærke stilling i denne henseende skyldes selskabets stærke stilling på det tilstødende marked for byggematerialer til ikke-bærende vægge. Porebeton er som nævnt foruden kalksandsten det eneste vigtige byggemateriale til vægkonstruktion, som anvendes til både bærende og ikke-bærende vægge. Det nederlandske marked for byggematerialer til ikke-bærende vægge havde i 2000 et volumen på 1,7 mio. m3 og en værdi på 282 mio. EUR. Nedenstående tabel viser parternes og deres vigtigste konkurrenters markedsandele (efter volumen) med hensyn til alle byggematerialer til ikke-bærende vægkonstruktion(19):

Byggematerialer til ikke-bærende vægge

>TABELPOSITION>

(119) Efter Haniel er Ytong den stærkeste konkurrent på markedet for byggematerialer til ikke-bærende vægge. Som den eneste leverandør af kalksandsten er Haniel (CVK) også i denne henseende den stærkeste konkurrent med en markedsandel på over [15-20]* %. Ytong er med hensyn til porebeton den næststærkeste konkurrent med næsten [15-20]* %. Som følge af en fusion vil Haniel (CVK)/Ytong dermed blive ca. [2-5]* gange så stor som den næststørste konkurrent. Denne konkurrent, GIBO, har en markedsandel på [10-15]* %. Som den eneste alternative leverandør af porebeton har Fels en markedsandel på ca. [2-5]* %. Alle andre konkurrenter tilbyder udelukkende gipsprodukter.

(120) Denne stærke stilling, som Ytong har på markedet for byggematerialer til ikke-bærende vægge, indvirker umiddelbart på dette selskabs stilling på markedet for byggematerialer til bærende vægge. Omsætningen på markedet for byggematerialer til ikke-bærende vægge gør det muligt for Ytong også at få adgang til kunderne til byggematerialer til bærende vægge, da disse er de samme på begge markeder. Markedsføringsstrukturen og salgssystemet kan derfor anvendes på samme måde på begge markeder. Andre leverandører, der - med undtagelse af Haniel og Fels - kun er aktive på det ene af de to markeder, har ikke denne mulighed. Det samme gælder for investeringen i produktionssteder; også disse er de samme med hensyn til forsyningen af begge markeder.

(121) Inden fusionen kunne Haniel (CVK) kun tilbyde et enkelt byggemateriale til vægkonstruktion - kalksandsten. Som følge af fusionen vil Haniel (CVK) med Ytong være i stand til ved hjælp af sit udbud af kalksandstand og porebeton at dække den overvejende del af det behov, som grossisterne inden for byggematerialer har for byggematerialer til bærende vægge og derudover også til ikke-bærende vægge. Derved udvides Haniels handlefrihed også betydeligt på markedet for byggematerialer til bærende vægge i forhold til leverandørerne af materialer, der konkurrerer med kalksandsten, da ingen af selskabets konkurrenter på samme måde er i stand til i så stor udstrækning at dække aftagernes behov.

(122) Under disse omstændigheder kan det forventes, at Haniel gennem overtagelsen af Ytong sættes i stand til i nævneværdigt omfang at få aftagere til at købe alle de byggematerialer, der er brug for til vægkonstruktion, et enkelt sted og dermed yderligere begrænse andre leverandørers reaktionsmuligheder. Dette vil resultere i, at det konkurrencemæssige pres fra andre leverandører af byggematerialer til bærende vægge mindskes yderligere og vil føre til højere priser.

2. Erhvervelse af Ytong og Fels

(123) Såfremt Haniel på grundlag af en godkendelse fra Kommissionen og Bundeskartellamt foruden Ytong også kan overtage Fels, vil konkurrenter have endnu mindre at sætte op imod en førende leverandør på markedet bestående af Haniel/Ytong/Fels. På markedet for byggematerialer til bærende vægge vil Haniels (CVK)/Fels' markedsandel på [50-60]* % (henholdsvis [50-60]* % eller [60-70]* %)(20) gennem erhvervelsen af Ytong blive øget med ca. [0-2]* %. På markedet for ikke-bærende vægge vil Haniels (CVK)/Fels' markedsandel gennem Ytong blive øget fra [20-30]* % til [40-50]* %.

(124) På baggrund heraf vil Haniel dermed ikke kun kontrollere den eneste leverandør af kalksandsten i Nederlandene, men også alle producenter af porebeton. Derved vil det konkurrencemæssige pres, som porebeton stadig øver på kalksandsten, fuldstændigt forsvinde. Haniel vil dermed alene råde over de to vigtigste byggematerialer, der anvendes til såvel bærende som ikke-bærende vægge. Det bemærkes i øvrigt, at Haniel gennem Fels i så fald også kan tilbyde det på nuværende tidspunkt vigtigste byggemateriale til ikke-bærende vægge, dvs. gips. Haniel er dermed som den eneste konkurrent i stand til selv at tilbyde disse tre vigtige byggematerialer til vægkonstruktion.

3. Høring efter fremsendelse af klagepunktsmeddelelsen

Parternes holdning

(125) I sit svar på klagepunktsmeddelelsen og ved den mundtlige høring gjorde Haniel gældende, at erhvervelsen af Ytong under ingen omstændigheder fører til styrkelse af en dominerende stilling. Haniel støttede i det væsentlige sin opfattelse på tre forhold.

- Haniel har anført, at en stigning i markedsandelen på [0-2]* % er for lille til at kunne føre til en styrkelse af en dominerende stilling. Haniel har i den forbindelse henvist til en række kommissionsbeslutninger, hvor sammenlægninger af markedsandele i denne størrelsesorden ikke blev anset for at være tilstrækkelig til at føre til en styrkelse. Haniel anser også Kommissionens holdning i den foreliggende sag for at være i strid med dens vurdering i beslutningen i sag COMP/M.2495 - Haniel/Fels. Kommissionen havde godkendt Haniels erhvervelse af Fels, da Fels' markedsstilling ifølge Kommissionen ikke syntes at være tilstrækkelig til at føre til en styrkelse. Fels har en markedsandel på [0-2]* %.

- Ytongs stilling på det tilstødende marked for byggematerialer til ikke-bærende vægge kan ikke indvirke på Ytongs stilling på markedet for byggematerialer til bærende vægge. Ligesom producenterne af andre byggematerialer til vægkonstruktion har Ytong allerede gennem årtier haft adgang til grossisternes salgssystem. Haniel er gennem sin betydelige markedsandel med hensyn til kalksandsten allerede aktiv på det tilstødende marked for byggematerialer til ikke-bærende vægge, således at eventuelle fordele, som måtte opstå som følge af, at selskabet er til stede på begge markeder, allerede foreligger og ikke vil blive øget gennem erhvervelsen af Ytong. I øvrigt er porebeton foruden kalksandsten ikke det eneste byggemateriale, der anvendes til såvel bærende som ikke-bærende vægge, da dette også er tilfældet med hensyn til teglsten, betonsten og præfabrikerede betonelementer.

- Haniel kan ikke drage fordel af, at selskabet foruden kalksandsten også kan tilbyde porebeton, da et komplet udbud på byggematerialeområdet omfatter langt flere produkter end byggematerialer til vægkonstruktion. I øvrigt foreligger der intet økonomisk incitament til en sådan kombination, da CVK's salg kun giver Haniel 50 % af overskuddet, Ytongs salg derimod 100 %.

Vurdering

(126) De argumenter, som parterne har fremført, har ikke kunnet modbevise de grunde, som har tilskyndet Kommissionen til at antage, at CVK's dominerende stilling vil blive styrket. Følgende ligger til grund for denne konklusion:

- Den minimale stigning i markedsandelen er ikke afgørende for at kunne udelukke, at en dominerende stilling styrkes. I sit svar på klagepunktsmeddelelsen har Haniel selv anført, at markedsstillingen ikke skematisk kan udledes af markedsandelene. Også Kommissionen har - som der udførligt er redegjort for ovenfor - lagt denne synsvinkel til grund i forbindelse med sin vurdering. Den har taget udgangspunkt i alle faktorer, som indgår i Ytongs markedsstilling, og i den forbindelse ligeledes udførligt redegjort for, hvorfor henholdsvis Ytongs og Fels' markedsstilling adskiller sig fra hinanden på en sådan måde, at Kommissionen i det ene tilfælde kan udelukke en styrkelse og i det andet tilfælde kan antage, at der vil være tale om en styrkelse. Blandt de nævnte faktorer indgår bl.a. den omstændighed, at Ytong er den førende leverandør af porebeton i Nederlandene og sælger fem gange så meget porebeton som Fels. I øvrigt skal der ved vurderingen af markedsandelenes størrelse og spørgsmålet om, hvorvidt de kan styrke en eksisterende dominerende stilling, også tages hensyn til størrelsen af de øvrige markedsaktørers markedsandele. Ingen af konkurrenterne er væsentligt større end Ytong. Ytongs markedsandel er dobbelt så stor som Fels', og der findes en lang række væsentligt mindre leverandører af byggematerialer til vægkonstruktion, hvis markedsandele er meget lave og i de fleste tilfælde ligger på under [0-2]* %. Det foreliggende tilfælde er desuden kendetegnet ved, at det relevante marked er et differentieret produktmarked. Hvert byggemateriale til vægkonstruktion har særlige egenskaber, som allerede er blevet beskrevet udførligt, og som gør, at et byggemateriale til vægkonstruktion er mere velegnet til visse anvendelsesformål end andre. In-situ beton og navnlig in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden egner sig eksempelvis snarere til større projekter, mens porebeton i forbindelse med bærende vægge i Nederlandene først og fremmest anvendes i individuelle huse og dermed mindre projekter. På en skala over projekternes størrelsesorden vil in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden derfor være placeret helt øverst, fulgt af andre metoder i forbindelse med in-situ beton. Porebeton vil være placeret nederst på skalaen, mens kalksandsten vil udfylde næsten hele skalaen. Erhvervelsen af et produkt som porebeton kan derfor sagtens styrke en eksisterende dominerende stilling, som er baseret på et enkelt produkt som kalksandsten, ved at sortimentet således udvides med endnu et produkt.

- De argumenter, som parterne har fremført, modbeviser ikke bemærkningerne med hensyn til, at Ytongs stilling på det tilstødende marked for byggematerialer til ikke-bærende vægge absolut kan indvirke på Ytongs stilling på markedet for bærende vægge. Det forhold, at Haniel via CVK allerede har en betydelig markedsandel på dette tilstødende marked med hensyn til kalksandsten, taler ikke imod den nævnte konklusion. Gennem erhvervelsen vil Haniel med porebeton kunne tilbyde endnu et produkt på begge markeder. Ytongs etablerede adgang til de store grossister inden for byggematerialer, via hvilke - som Haniel har anført - næsten al porebeton i Nederlandene sælges, blev udtrykkeligt understreget af Kommissionen, mens Fels åbenbart ikke har denne adgang. Denne adgang kan imidlertid udnyttes i forbindelse med salget på begge markeder, således at den stærke stilling på det ene af de to markeder absolut styrker stillingen på det andet marked. I modsætning til andre produkter inden for byggematerialer til vægkonstruktion som tegl eller beton er porebeton et af de tre væsentlige byggematerialer til ikke-bærende vægge ved siden af kalksandsten, som alene tilbydes af Haniel, og gips. Disse tre produkter tegner sig i alt for over [ > 80]* % af de byggematerialer til vægkonstruktion, der anvendes i forbindelse med ikke-bærende vægge. Af disse er det kun kalksandsten og porebeton, der anvendes i forbindelse med bærende vægge.

- Det forhold, at grossisterne inden for byggematerialer tilbyder en lang række produkter, taler heller ikke imod de nævnte fordele. Tværtimod medfører erhvervelsen af den største producent af porebeton i Nederlandene, at grossisternes nuværende afhængighed af CVK's kalksandstensprodukter bliver endnu større, da de nu også med hensyn til salget af porebeton i vidt omfang vil være afhængige af CVK. Da betonprodukter som nævnt ikke sælges via grossisterne inden for byggematerialer, vil grossisterne skulle købe en væsentlig del af de byggematerialer til vægkonstruktion, som de sælger, hos Haniel (CVK). Parterne har et økonomisk incitament, idet de samlede indtægter, der kan opnås ved at samle de to produkter ét sted, kan øges.

4. Resultat

(127) Kommissionen når således frem til, at Haniels (CVK) nuværende dominerende stilling på markedet for byggematerialer til bærende vægge i Nederlandene vil blive styrket som følge af fusionen. Dette gælder i endnu højere grad, hvis Haniel samtidig også erhverver Fels.

c) Markedet for byggematerialer til ikke-bærende vægge

(128) Via sin indirekte kapitalandel i CVK, den eneste producent af kalksandsten, har Haniel i Nederlandene på markedet for byggematerialer, som anvendes til ikke-bærende vægge, en stærk, om end ikke dominerende stilling, som det fremgår af bemærkningerne i betragtning 115 ovenfor. Erhvervelsen af Ytong fører ikke til skabelse af en dominerende stilling på dette marked. Såfremt Haniel derudover også erhverver Fels, gælder dette ligeledes. Følgende ligger til grund for denne konklusion.

(129) Haniel (CVK) er med en markedsandel på [15-20]* % den førende leverandør på markedet for byggematerialer til ikke-bærende vægge og - som nævnt - den eneste leverandør af kalksandsten, det vigtigste byggemateriale til såvel bærende som ikke-bærende vægge. Alligevel ligger Ytong som førende producent af porebeton i forbindelse med ikke-bærende vægge med en markedsandel på [15-20]* % meget tæt på Haniels (CVK) markedsstilling, og de tre vigtigste gipsproducenter GIBO, Lafarge og Gyproc har ligeledes betydelige markedsandele mellem [5-10]* og [10-15]* %. I betragtning af denne markedsstruktur kan det udelukkes, at Haniel (CVK) har en dominerende stilling.

(130) Som følge af fusionen med Ytong - en leverandør af porebeton med en ikke ubetydelig markedsandel på [15-20]* % - øges Haniels markedsandel til [30-40]* % og dermed også afstanden til de efterfølgende konkurrenter. Haniel udvider sit produktsortiment med produktet porebeton, der er vigtigt i forbindelse med ikke-bærende vægge. I betragtning af, at der findes stærke konkurrenter, navnlig på gipsområdet, kan det imidlertid ikke forventes, at Haniel som følge af overtagelsen af Ytong kan udvide sin konkurrencemæssige handlefrihed i sådant omfang, at der vil blive skabt en dominerende stilling som følge af fusionen.

(131) De samme synspunkter gælder fortsat, hvis Haniel derudover også erhverver Fels. Haniels markedsandel vil i så fald ganske vist blive øget til [40-50]* % og selskabets produktsortiment udvidet til at omfatte gips. Haniel vil dermed ikke blot konsolidere sin stilling som førende leverandør på markedet, men også være den eneste konkurrent, der kan tilbyde alle tre væsentlige byggematerialer til ikke-bærende vægge. Alligevel er det på grundlag af den markedsstruktur, der er redegjort for i foregående afsnit, rimeligt at slutte, at Haniel heller ikke under disse omstændigheder får en dominerende stilling på markedet for byggematerialer til ikke-bærende vægge.

2. ANDRE NATIONALE MARKEDER

(132) Foruden i Tyskland, hvis markeder ikke er omfattet af Kommissionens undersøgelse i den foreliggende sag, og i Nederlandene fører fusionen også til sammenlægninger af markedsandele i Belgien, Frankrig og, såfremt Haniel overtager Fels, i Østrig.

(133) I Belgien er Haniel aktiv med en kalksandstensfabrik. Ytong ejer en porebetonfabrik dér. Haniels og Ytongs fælles andel af salget af byggematerialer til murværk udgør [2-5]* % og, såfremt alle byggematerialer til vægkonstruktion (herunder præfabrikerede betonelementer og in-situ beton) omfattes, under [2-5]* %. Fels (Hebel) sælger dér byggematerialer til vægkonstruktion uden at råde over egne produktionssteder. Haniels, Ytongs og Fels' fælles andel af salget af byggematerialer til murværk udgør [5-10]* % og, såfremt alle byggematerialer til vægkonstruktion (herunder præfabrikerede betonelementer og in-situ beton) omfattes, under [2-5]* %. I forbindelse med en mulig sondring mellem byggematerialer til bærende og til ikke-bærende vægge kan det i betragtning af de nævnte markedsandele ligeledes udelukkes, at markedsandelene når konkurrencemæssigt kritiske tærskler.

(134) I Frankrig har Haniel kapitalandele i fabrikker for fremstilling af færdigblandet beton. Ytong ejer en porebetonfabrik dér. Der vil kun være tale om sammenlægninger af markedsandele, hvis der tages udgangspunkt i et større marked for byggematerialer til vægkonstruktion, idet præfabrikerede betonelementer og in-situ beton omfattes. I dette tilfælde udgør den fælles markedsandel ca. [0-2]* %. Fels (Hebel) er aktiv i dette land med tre porebetonfabrikker. Haniels, Ytongs og Fels' fælles andel af salget af byggematerialer til murværk udgør under [2-5]* % og, såfremt alle byggematerialer til vægkonstruktion (herunder præfabrikerede betonelementer og in-situ beton) omfattes, under [2-5]* %. I betragtning af de nævnte markedsandele kan det udelukkes, at der selv i forbindelse med en mulig sondring mellem byggematerialer til bærende og til ikke-bærende vægge og/eller en mulig regional markedsafgrænsning vil fremkomme markedsandele, som når konkurrencemæssigt kritiske tærskler.

(135) Haniel er ikke aktiv i Østrig. Fels sælger porebetonprodukter og gipsfiberplader i Østrig via et datterselskab. Dermed har Fels på grundlag af alle mulige markedsafgrænsninger markedsandele på under 2 %. På markedet for byggematerialer til murværk er markedsandelen endog under [0-2]* %. Ytong driver en fabrik og sælger porebetonprodukter. På markedet for byggematerialer til murværk har Haniel, Fels og Ytong en samlet markedsandel på ca. [5-10]* %, på markedet for byggematerialer til vægkonstruktion ca. [2-5]* %. I forbindelse med en mulig sondring mellem byggematerialer til bærende og til ikke-bærende vægge kan det i betragtning af de nævnte markedsandele ligeledes udelukkes, at markedsandelene når konkurrencemæssigt kritiske tærskler.

(136) I Belgien, Frankrig og Østrig fører fusionen derfor ikke til skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling.

3. RESULTAT AF KONKURRENCEVURDERINGEN

(137) Kommissionen når derfor til det resultat, at Haniels overtagelse af Ytong vil føre til en styrkelse af en dominerende stilling på det nederlandske marked for byggematerialer til bærende vægge. Såfremt Haniel derudover også erhverver Fels, vil denne styrkelse blive endnu mere markant. Kommissionen når til denne opfattelse, uanset om in-situ beton i forbindelse med tunnelmetoden eller in-situ beton som helhed omfattes af dette marked.

VI. TILSAGN FRA HANIEL

(138) Med henblik på at løse de af Kommissionen påviste konkurrenceproblemer på markedet for byggematerialer til bærende vægge i Nederlandene har Haniel afgivet de nedenfor beskrevne tilsagn, hvis fulde ordlyd findes i bilaget.

(139) Ytong Holding AG ejer alle kapitalandele i Ytong Nederland BV (herefter "Ytong Nederland"). Haniel forpligter sig til at sørge for, at denne kapitalinteresse i Ytong Nederland afhændes inden for en nærmere fastsat frist. Køberen skal være i stand til at drive Ytong Nederland som en aktiv konkurrent til Haniel.

(140) Haniel forpligter sig endvidere til at sørge for, at det fastsættes i de kontrakter, der skal indgås med køberen af kapitalinteressen i Ytong Nederland, at Ytong Nederland i Nederlandene varigt kan råde over mærket "Durox" samt i en overgangsperiode, der er fastsat i tilsagnet, over mærket "Ytong".

(141) Fristen for overholdelsen af tilsagnet begynder at løbe på tidspunktet for meddelelsen af Kommissionens beslutning i sag COMP/M.2650 - Haniel/Cementbouw/JV (CVK) (herefter "CVK-beslutningen"). Såfremt der indbringes klage over CVK-beslutningen i henhold til EF-traktatens artikel 230, og såfremt der fremsættes begæring om udsættelse af gennemførelsen eller andre foreløbige forholdsregler i henhold til EF-traktatens artikel 242 og 243, begynder denne frist at løbe på tidspunktet for forkyndelsen af den kendelse, hvormed der træffes afgørelse om anmodningerne om udsættelse af gennemførelsen eller andre foreløbige forholdsregler i henhold til artikel 107 i procesreglementet for Retten i Første Instans.

(142) Disse forpligtelser bortfalder, hvis CVK opløses inden for den i betragtning 141 nævnte periode og som led i sag COMP/M.2650 - Haniel/Cementbouw/JV (CVK), eller ingen virksomheder, som Haniel direkte eller indirekte har kapitalandele i, længere har kapitalandele i CVK. Såfremt disse omstændigheder indtræder efter gennemførelsen af tilsagnet, dvs. efter Haniels afhændelse af kapitalandelene i Ytong Nederland, kan Kommissionen efter anmodning fra Haniel ophæve afhændelsesforpligtelsen eller ændre den til fordel for Haniel.

(143) Med Kommissionens godkendelse kan der i salgsaftalerne indrømmes Haniel en tilbagekøbsret, såfremt de i betragtning 141 nævnte omstændigheder indtræder.

(144) Tilsagnet indeholder desuden normale bestemmelser vedrørende adskilt forvaltning af den virksomhed, der skal afhændes, samt bestemmelser vedrørende udpegning af en administrator.

VII. KONKURRENCEMÆSSIG VURDERING AF DEN ANMELDTE TRANSAKTION UNDER HENSYNTAGEN TIL HANIELS TILSAGN

A. VURDERING AF TILSAGNET OM AFHÆNDELSE AF KAPITALINTERESSEN I YTONG NEDERLAND

(145) De tilsagn, der er beskrevet i betragtning 138-144, er efter Kommissionens opfattelse tilstrækkelige til på passende vis at fjerne konkurrenceproblemerne med hensyn til det nederlandske marked for byggematerialer til bærende vægge. Dette har den gennemførte markedsundersøgelse også bekræftet.

(146) Gennem afhændelsen af Ytongs kapitalinteresse i Ytong Nederland elimineres den sammenlægning af Haniels (CVK) og Ytongs markedsstillinger på det relevante marked, der opstår som følge af fusionen. Ytong Nederland vil som uafhængig konkurrent på det nederlandske marked for byggematerialer til bærende vægge efter afhændelsen være i stand til at begrænse Haniels (CVK) handlefrihed på samme måde som inden fusionen.

(147) Ytong driver udelukkende virksomhed på det nederlandske marked via Ytong Nederland, således at den sammenlægning af Haniels (CVK) og Ytongs markedsandele på det relevante marked, der opstår som følge af fusionen, fuldstændigt elimineres. Ytong Nederland er en retligt selvstændig virksomhed, som råder over to produktionssteder til porebetonprodukter samt en selvstændig salgsstruktur. Desuden var Ytong Nederland, indtil selskabet blev overtaget af Ytong, aktiv på det nederlandske marked som selvstændig virksomhed, der ikke var afhængig af et moderselskab.

(148) Ytong Nederland vil ganske vist kun i en begrænset periode fortsat kunne råde over mærket "Ytong", som selskabets produkter på nuværende tidspunkt sælges under. Men den fastsatte periode er efter Kommissionens opfattelse tilstrækkelig til at gøre det muligt for Ytong Nederland at omstille sit salg fra brugen af mærket "Ytong" til brugen af mærket "Durox". Mærket "Durox", hvorunder det nederlandske selskab havde solgt sine produkter, indtil det blev overtaget af Ytong, er fortsat meget velkendt blandt aftagerne af byggematerialer til vægkonstruktion på det nederlandske marked.

B. BORTFALD AF AFHÆNDELSESFORPLIGTELSEN I TILFÆLDE AF, AT DE AF KOMMISSIONEN PÅVISTE KONKURRENCEPROBLEMER I FORBINDELSE MED SAG COMP/M.2650 - HANIEL/CEMENTBOUW/JV (CVK) LØSES

(149) Kommissionen er for øjeblikket ved at undersøge Haniels og Cementbouws erhvervelse af fælles kontrol med CVK, som blev gennemført i 1999 som fusion i henhold til fusionsforordningen, med hensyn til dens virkninger på det nederlandske marked for byggematerialer til vægkonstruktion (sag COMP/M.2650 - Haniel/Cementbouw/JV (CVK)*). Den 25. februar 2002 besluttede Kommissionen i henhold til fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c), at indlede procedure i denne sag. Kommissionen skal træffe endelig beslutning om denne fusions forenelighed med fællesmarkedet senest den 5. juli 2002.

(150) Det synes på nuværende tidspunkt muligt, at Kommissionen i sin beslutning i sag COMP/M.2650 enten i henhold til fusionsforordningens artikel 8, stk. 2, når frem til, at den pågældende fusion er forenelig med fællesmarkedet, efter at de deltagende virksomheder har foretaget ændringer, eller i henhold til fusionsforordningens artikel 8, stk. 4, beordrer foranstaltninger, som vil kunne genoprette en effektiv konkurrence. De tilsagn, som de virksomheder, der deltager i fusionen i sag COMP/M.2650, muligvis vil afgive med henblik på at opnå en beslutning fra Kommissionen i henhold til fusionsforordningens artikel 8, stk. 2, eller de foranstaltninger til at genoprette en effektiv konkurrence, som Kommissionen muligvis vil beordre i en beslutning i henhold til fusionsforordningens artikel 8, stk. 4, synes på nuværende tidspunkt at kunne resultere i, at Haniels ovenfor beskrevne dominerende stilling på det relevante marked fremover ikke længere vil foreligge, og at den fusion, som er omfattet af denne procedure, ikke længere styrker den dominerende stilling.

(151) Da det tilsagn, som Haniel har afgivet, ikke længere vil være nødvendigt under de i betragtning 150 beskrevne betingelser for at udelukke, at den foreliggende fusion fører til styrkelse af en dominerende stilling på det relevante marked, synes det i tilfælde heraf passende at give Haniel mulighed for at trække sit tilsagn om afhændelse tilbage. Det tilsagn, som Haniel har afgivet, indeholder derfor en bestemmelse, hvorefter tilsagnet om at afhænde Ytong Nederland bortfalder, hvis CVK opløses som led i sag COMP/M.2650 og under de i betragtning 141 og 142 beskrevne betingelser, eller det sikres, at ingen virksomheder, som Haniel direkte eller indirekte har kapitalandele i, længere har kapitalandele i CVK.

C. SAMLET VURDERING AF TILSAGNENE

(152) Kommissionen er derfor samlet set nået frem til den konklusion, at den anmeldte fusion under hensyntagen til det tilsagn, som Haniel har afgivet, ikke vil føre til styrkelse af Haniels dominerende stilling på markedet for byggematerialer til bærende vægge i Nederlandene.

VIII. BETINGELSER OG FORPLIGTELSER

(153) I henhold til fusionsforordningens artikel 8, stk. 2, andet afsnit, første punktum, kan Kommissionen til sin beslutning knytte betingelser og forpligtelser med henblik på at sikre, at de pågældende virksomheder overholder de tilsagn, de har afgivet over for Kommissionen med henblik på at gøre fusionen forenelig med fællesmarkedet.

(154) Foranstaltninger, der resulterer i den strukturelle ændring af markedet, skal omfattes af betingelser, mens de gennemførelsesskridt, der er nødvendige for at nå dette resultat, skal omfattes af forpligtelser for parterne. Opfyldes en betingelse ikke, gælder Kommissionens forenelighedsbeslutning ikke længere. Overtræder parterne en forpligtelse, kan Kommissionen tilbagekalde sin godkendelsesbeslutning i medfør af fusionsforordningens artikel 8, stk. 5, litra b); parterne kan også pålægges bøder og tvangsbøder som omhandlet i fusionsforordningens artikel 14, stk. 2, litra a), og artikel 15, stk. 2, litra a)(21).

(155) I overensstemmelse med denne grundlæggende sondring skal Kommissionens beslutning være betinget af en fuldstændig overholdelse af de af Haniels tilsagn, der vedrører afhændelsen af kapitalinteressen i Ytong Nederland(22). Disse tilsagn har til formål at opveje den konstaterede styrkelse af Haniels dominerende stilling på det nederlandske marked for byggematerialer til bærende vægge og dermed opretholde konkurrencen på disse markeder. Alle øvrige dele af tilsagnene, navnlig forpligtelsen til foreløbig bevarelse og adskilt forvaltning af den kapitalinteresse, der skal afhændes, samt de nærmere omstændigheder vedrørende den administrator, som Haniel skal udpege, skal derimod omfattes af forpligtelser, da de kun skal ledsage gennemførelsen af de førnævnte betingelser.

IX. KONKLUSION

(156) Af ovennævnte grunde og på betingelse af, at Haniel fuldt ud overholder de afgivne tilsagn, kan det antages, at den påtænkte fusion ikke skaber eller styrker en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt inden for fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf. Fusionen skal derfor erklæres forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen i henhold til artikel 2, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, i fusionsforordningen og artikel 57 i EØS-aftalen på betingelse af, at de tilsagn, der er anført i bilaget, overholdes fuldt ud -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den anmeldte fusion, hvorved Haniel Bau-Industrie Porenbeton Holding GmbH i overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), erhverver enekontrol med Ytong Holding AG, erklæres forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen.

Artikel 2

Artikel 1 er betinget af, at de af Haniel Bau-Industrie Porenbeton Holding GmbH afgivne tilsagn i punkt 1, 2, 9 og 17 i bilaget overholdes fuldt ud.

Artikel 3

Denne beslutning er betinget af, at de af Haniel Bau-Industrie Porenbeton Holding GmbH afgivne tilsagn, jf. bilaget, overholdes fuldt ud.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til:Haniel Bau-Industrie Porenbeton Holding GmbH

D-47119 Duisburg-Ruhrort

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. april 2002.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1; (berigtiget i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13).

(2) EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1.

(3) EUT C 107 af 6.5.2003.

(4) EUT C 107 af 6.5.2003.

(5) Omsætningen blev beregnet på grundlag af fusionsforordningens artikel 5, stk. 1, og Kommissionens meddelelse om beregning af omsætning (EFT C 66 af 2.3.1998, s. 25). Omsætninger inden den 1. januar 1999 blev beregnet på grundlag af de gennemsnitlige ecu-kurser og omregnet til euro i forholdet 1:1.

(6) Maks. 240 x 175 x 113 mm.

(7) Sag COMP/M.1866 - Preussag/Hebel, beslutning af 29. marts 2000 (EFT C 142 af 20.5.2000, s. 36); se imidlertid nu beslutningen af 21. februar 2002 i sag COMP/M.2495 - Haniel/Fels.

(8) NMa, beslutning af 20. oktober 1998 i sag 124/CVK Kalkzandsteen.

(9) NMa, beslutning af 29. februar 2000 i sag 2427/NCD - Fernhout.

(10) Dele af denne tekst blev udeladt for at sikre, at ingen fortrolige oplysninger offentliggøres; de pågældende dele er omgivet af firkantede parenteser og forsynet med en asterisk.

(11) Ifølge parterne tegner den mængde in-situ beton, der forarbejdes ved hjælp af tunnelmetoden, sig for 40 %; ifølge markedsundersøgelsen kan denne andel endog være højere.

(12) Navnlig med hensyn til elementer, som er fremstillet til en specifik anvendelse, eller til specifikke leverancer; se betragtning 32. Haniel har tillige anført, at det fra en vis vægtykkelse generelt må antages, at produktet anvendes til bærende vægge.

(13) Det bemærkes i denne forbindelse, at CVK i mange tilfælde kender sine produkters bestemmelsessted, da selskabet selv ofte står for leveringen af sine produkter til en bestemt byggeplads. Derudover har CVK ved leveringen af elementer, som udgør halvdelen af selskabets omsætning, adgang til arkitektplanerne. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at CVK er i stand til at differentiere sine priser i overensstemmelse med den iagttagede konkurrencesituation. I denne forbindelse er der mulighed for en implicit prisdifferentiering mellem store og små byggeprojekter gennem mængderabatter og faste transportpriser. CVK har anført, at selskabet yder grossister inden for byggematerialer projekt- og byggeentreprenørspecifikke rabatter.

(14) F.eks. dom af 19. september 2000, sag C-156/98, Tyskland mod Kommissionen, Sml. 2000 I, s. 6857, præmis 89 ff.

(15) Ud fra den hypotese, at 40 % af den in-situ beton, der forarbejdes i Nederlandene, forarbejdes ved hjælp af tunnelmetoden; se fodnote 10.

(16) Beregningen er baseret på parternes skøn over de forskellige byggematerialers andele af forbruget af byggematerialer til vægkonstruktion i alt samt deres fordeling på bærende og ikke-bærende vægge. For så vidt byggematerialer til vægkonstruktion anvendes i forbindelse med såvel bærende som ikke-bærende vægge (f.eks. kalksandsten, porebeton), blev der kun taget hensyn til den andel af disse byggematerialer, der skønsmæssigt anvendes i forbindelse med bærende vægge. På grundlag af markedsundersøgelsen anser Kommissionen disse skøn for i det væsentlige at være korrekte; der foreligger imidlertid ikke præcise statistiske data i denne henseende.

(17) Dom af 13. februar 1979, sag 85/76 - Hoffmann-La Roche mod Kommissionen, Sml. 1979, s. 461 (præmis 39); se tillige Førsteinstansrettens dom af 25. marts 1999, sag T-102/96 - Gencor mod Kommissionen, Sml. 1999 II, s. 753 (præmis 201 og 202).

(18) Cementbouw var indtil midten af 2001 et datterselskab af den nederlandske byggekoncern NBM Amstelland NV. Cementbouw-koncernen blev i begyndelsen af året solgt til CVC Capital Inc., en finansiel investor.

(19) For så vidt byggematerialer til vægkonstruktion anvendes i forbindelse med såvel bærende som ikke-bærende vægge (f.eks. kalksandsten, porebeton), blev der kun taget hensyn til den del af disse byggematerialer, der anvendes i forbindelse med ikke-bærende vægge.

(20) Såfremt in-situ beton i forbindelse med tunnelforskalling eller in-situ beton ikke omfattes af markedsafgrænsningen, øges Haniels (CVK) markedsandele; se tabel i betragtning 96.

(21) Se meddelelse fra Kommissionen om løsninger, der er acceptable i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 og Kommissionens forordning (EF) nr. 447/98 (EFT C 68 af 2.3.2001, s. 3, punkt 12).

(22) Punkt 1, 2, 9 og 17 i bilaget.

BILAG

Den fulde originale tekst til de i artikel 2 og 3 nævnte betingelser og forpligtelser kan ses på Kommissionens netsted:

http://europa.eu.int/comm/ competition/index_en.html.

Augša