Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R0786

    Kommissionens forordning (EF) nr. 786/2002 af 13. maj 2002 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 747/2001 vedrørende fællesskabstoldkontingenter og referencemængder for visse landbrugsvarer med oprindelse i Jordan

    EFT L 127 af 14.5.2002, p. 3–5 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/786/oj

    32002R0786

    Kommissionens forordning (EF) nr. 786/2002 af 13. maj 2002 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 747/2001 vedrørende fællesskabstoldkontingenter og referencemængder for visse landbrugsvarer med oprindelse i Jordan

    EF-Tidende nr. L 127 af 14/05/2002 s. 0003 - 0005


    Kommissionens forordning (EF) nr. 786/2002

    af 13. maj 2002

    om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 747/2001 vedrørende fællesskabstoldkontingenter og referencemængder for visse landbrugsvarer med oprindelse i Jordan

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 747/2001 af 9. april 2001 om forvaltning af fællesskabstoldkontingenter og referencemængder for varer, der er præferenceberettigede i medfør af aftalerne med visse Middelhavslande, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1981/94 og (EF) nr. 934/95(1), særlig artikel 5, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side(2) i det følgende benævnt "aftalen", er toldindrømmelser inden for rammerne af fællesskabstoldkontingenter ydet ved indførsel i Fællesskabet for visse landbrugsvarer med oprindelse i Jordan.

    (2) Visse agurker og meloner, for hvilke toldindrømmelserne inden for rammerne af tillægsprotokollen til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Hashemitiske Kongerige Jordan, godkendt ved Rådets afgørelse 87/512/EØF(3), finder anvendelse inden for en referencemængde, kan i henhold til denne aftale nyde fritagelse for told for ubegrænsede mængder ved indførsel til Fællesskabet.

    (3) For gennemførelsen af toldindrømmelser i henhold til aftalen er det nødvendigt at erstatte listen med landbrugsprodukter, for hvilke toldindrømmelser kan finde anvendelse, og at slette referencemængderne for visse agurker og meloner.

    (4) I henhold til aftalen forhøjes toldkontingentmængderne for visse varer hvert år fra aftalens ikrafttrædelse med fire lige store rater, der hver udgør 3 % af basismængderne angivet i aftalen.

    (5) Forordning (EF) nr. 747/2001 ændres tilsvarende.

    (6) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag V til forordning (EF) nr. 747/2001 skal erstattes af bilaget til denne forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen af offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den finder anvendelse fra den 1. maj 2002.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 13. maj 2002.

    På Kommissionens vegne

    Frederik Bolkestein

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 109 af 19.4.2001, s. 2.

    (2) Endnu ikke offentliggjort i EFT.

    (3) EFT L 297 af 21.10.1987, s. 18.

    BILAG

    "BILAG V

    JORDAN

    Uanset tariferingsbestemmelserne vedrørende den kombinerede nomenklatur anses ordlyden af varebeskrivelserne kun for vejledende, idet præferenceordningen inden for rammerne af dette bilag bestemmes på grundlag af KN-kodernes dækning på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning. Hvor der er angivet ex KN-koder, bestemmes præferenceordningen ved samlet anvendelse af KN-koden og den tilsvarende varebeskrivelse.

    Toldkontingenter

    >TABELPOSITION>"

    Top