32001D0323

Kommissionens beslutning

af 29. november 2000

om Italiens påtænkte statsstøtte til fordel for fem EKSF-stålværker

(meddelt under nummer K(2000) 3933)

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2001/323/EKSF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, særlig artikel 4, litra c),

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a), tillige med protokol 14,

under henvisning til Kommissionens beslutning nr. 2496/96/EKSF af 18. december 1996 om fællesskabsregler for støtte til jern- og stålindustrien (herefter benævnt "stålstøttereglerne")(1),

efter at have opfordret de interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler(2), under henvisning til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I. Sagsforløb

(1) Ved brev af 27. september 1999 anmeldte Italien over for Kommissionen fem påtænkte støtteforanstaltninger til fordel for EKSF-virksomheder i forbindelse med investeringer, disse havde foretaget i årene 1986-1994 med henblik på energibesparelse. Ved brev af 23. november 1999, der blev modtaget den 20. januar 2000, gav Italien Kommissionen yderligere oplysninger.

(2) Ved brev af 13. marts 2000 underrettede Kommissionen Italien om sin beslutning om at indlede proceduren efter stålstøttereglernes artikel 6, stk. 5, vedrørende ovennævnte foranstaltning.

(3) Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte.

(4) Kommissionen har modtaget bemærkninger fra UK Steel Association og fra Det Forenede Kongeriges Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union. Bemærkningerne er videresendt til Italien med anmodning om eventuelle kommentarer; kommentarer blev modtaget ved brev af 6. september 2000.

II. Detaljeret beskrivelse af støtten

(5) Støtten vedrører investeringer, der blev foretaget af fem EKSF-stålværker mellem 1986 og 1994. De investeringer, de fem støtteprojekter vedrører, beskrives kort i det følgende:

5.1. Acciaierie e Ferriere Leali SpA: Investeringerne vedrører udskiftning af en bestående ovn til varmebehandling og normalisering, der benytter fyringsolie, med en ny ovn, der benytter gas, og som er forsynet med et forbrændingsanlæg med strålingsloft og ildfaste og meget dårligt ledende paneler, og som genvinder røgvarmen til foropvarmning af forbrændingsluften. Den samlede investeringsudgift er på 1,44 mia. ITL (0,745 mio. EUR), og den foreslåede støtte er på 273 mio. ITL (0,141 mio. EUR). Støtteintensiteten er på 19 %. Investeringerne blev foretaget i 1986, og selskabet indgav ansøgning om støtte i 1992.

5.2. Acciaierie e Ferriere Beltrame, Vicenza SpA: Investeringerne vedrører oprettelse af et nyt strengstøbningsanlæg ved siden af og langs med det bestående strengstøbningsanlæg, som forbliver i drift til mellemprodukter, der leveres til andre afdelinger af koncernen. Det nye strengstøbningsanlæg er projekteret og opbygget med henblik på direkte ladning af de mellemprodukter, der fremstilles i varmeovnene ved værkets profilvalseværker. Endvidere kan det fremstille særlige tværsnit til valsning af bredflangede I-jern med et bedre udbytte, end det før var tilfældet. Den samlede investeringsudgift er på 10,23 mia. ITL (5,3 mio. EUR), og den foreslåede støtte er på 1,8 mia. ITL (0,93 mio. EUR). Støttens intensitet er på 18 %. Investeringerne blev foretaget i 1991, og selskabet indgav ansøgning om støtte i 1992.

5.3. Acciaierie e Ferriere Beltrame, S. Giorgio Nogaro SpA: Investeringerne vedrører udskiftning af en ovn til varmebehandling, der benytter fyringsolie, med en ny ovn, der benytter gas, lades i siden og er forsynet med en anordning til genindvinding af røgvarmen til foropvarmning af forbrændingsluften til 400-450°. Investeringerne omfatter hjælpeudstyr til blokvalseværket såsom den faste og den svingende plade foroven og forneden og en slæbeanordning til mundingen. De samlede udgifter andrager 2,3 mia. ITL (1,2 mio. EUR), og den foreslåede støtte er på 450 mio. ITL (0,23 mio. EUR). Støtteintensiteten er på 20 %. Investeringerne blev foretaget i 1989, og selskabet indgav ansøgning om støtte i 1992.

5.4. Lucchini, Mura SpA: Investeringerne består i udskiftning af to bestående ovne, der benytter fyringsolie, med en ny ovn, der benytter gas, og som er forsynet med et forbrændingsanlæg med strålebrændere, automatisering og meget effektiv kontrol, anordning for genindvinding af røgvarmen til foropvarmning af forbrændingsluften til høj temperatur, ildfaste paneler med keramiske fibre. Den samlede investeringsudgift er på 5,5 mia. ITL (2,8 mio. EUR), og den foreslåede støtte er på 0,93 mia. ITL (0,48 mio. EUR). Støtteintensiteten er på 17 %. Investeringerne blev foretaget i 1990, og selskabet indgav ansøgning om støtte i 1991.

5.5. Lucchini, Lovere SpA: Investeringerne vedrører omlægning til gasbenyttelse i ovnene, der tidligere benyttede fyringsolie til varmebehandling af støbeblokke; udskiftning af kontrolanordningen for ovne til varmebehandling; anskaffelse af varmeisolerende hætter til transport af varme blokke; ændring af den elektriske ovns tipningskredsløb og slaggelem; automatisering af vakuumindblæsningen af en uvirksom luftart i støbeskeen samt et vedvarende målesystem for blokkene og styring af den sidste afklipning. Den samlede investeringsudgift er på 0,8 mia. ITL (0,41 mio. EUR), og den foreslåede støtte er på 0,1 mia. ITL (0,1 mio. EUR). Støtteintensiteten er på 23 %. Investeringerne blev foretaget i 1994, og selskabet indgav ansøgning om støtte i 1992.

(6) Det nationale retsgrundlag for den pågældende støtte er lov nr. 10/1991 om gennemførelsesbestemmelser for den nationale energiplan vedrørende rationelt energiforbrug.

III. Bemærkninger fra interesserede parter

(7) UK Steel Association og Det Forenede Kongeriges Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union har fremsendt bemærkninger til Kommissionen, hvori de hævder, at den af de italienske myndigheder påtænkte støtte er uforenelig med bestemmelserne om miljøstøtte i stålstøttereglerne. De påstår, at investeringerne vedrører "nye anlæg" - hvilket er i strid med EF-retten - og at udskiftningerne er sket af økonomiske og ikke miljømæssige årsager. UK Steel Association påstår desuden, at strengstøbningsanlægget er bygget af Beltrame ved siden af det bestående strengstøbningsanlæg, og at dette betyder en forøgelse af produktionskapaciteten, hvilket er i strid med EF-bestemmelserne om miljøstøtte.

IV. Kommentarer fra Italien

(8) I kommentarerne anfægter Italien Kommissionens påstande i beslutningen om iværksættelse af proceduren. De italienske myndigheder påstår i korthed følgende:

8.1. For så vidt angår det retsgrundlag, Kommissionen henviser til for at vurdere støtten, kræver de italienske myndigheder, at Kommissionen ikke alene lægger de gældende bestemmelser til grund, men også anvender fortolkningskriterier, data og oplysninger, den er i besiddelse af på det tidspunkt, den vedtager beslutningen.

8.2. De foretagne investeringer og disses særlige egenskaber gør det muligt sideløbende med energibesparelsen i forhold til tidligere at opnå en betydelig nedsættelse af de luftforurenende emissioner (svovlilte, kvælstofilte, støv) samt en betydelig nedsættelse af kultveilten. De italienske myndigheder bestrider, at de skulle have undladt at påvise, at investeringerne ikke er foretaget som generelle investeringer, og at deres miljøvirkning ikke er underordnet i forhold til det økonomiske formål. Ifølge de italienske myndigheder blev det primære miljøformål bekræftet ved behandlingen af ansøgningen om støtte af industriministeriet, der indhentede bistand fra uafhængige sagkyndige. At der ikke er tale om generelle investeringer med økonomiske formål, skulle endvidere også fremgå af den betragtning, at for hver af de pågældende fem sager er forholdet mellem fordelen udtrykt i årlige produktionsomkostninger og investeringen lavere end den i tidsrummet anvendte rentesats.

8.3. Med hensyn til Kommissionens påstand om, at ingen af de pågældende virksomheder med føje kunne nære forhåbninger om at være støtteberettigede, hævder de italienske myndigheder, at der i de EF-bestemmelser om støtte til stålindustrien, der var gældende på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningerne om støtte (stålstøttereglerne fra såvel 1989 som 1991), stod, at støtte til miljøbeskyttelse var tilladt. Lov nr. 10/1991 har som overskrift: "Gennemførelsesbestemmelser for den nationale energiplan vedrørende rationelt energiforbrug", og der står i artikel 1, at det drejer sig om at "forbedre energiforbrugets forenelighed med miljøet". Derfor konkluderer de italienske myndigheder, at de pågældende selskaber dengang med føje kunne nære forhåbninger om at modtage den støtte, der var ansøgt om, på grundlag af anerkendelse af investeringernes miljøformål. "Støttens nødvendighed" skulle klart fremgå af, at for hvert af de fem projekter er forholdet mellem fordelen udtrykt i årlige produktionsomkostninger og investeringen lavere end den i tidsrummet anvendte rentesats.

8.4. Selskaberne indgav ansøgning om støtte til investeringerne (der blev foretaget fra 1986 til 1994) i 1991-1992 i henhold til artikel 21 i lov nr. 10/1991, der blev godkendt af Kommissionen den 31. juli 1991. I henhold til nævnte artikel kan der også gives støtte til ansøgninger, der er indgivet tidligere på grundlag af de foregående love, dersom de ikke allerede er imødekommet eller afvist. Den pågældende foranstaltning blev først anmeldt i 1991 som følge af de indviklede gennemførelsesbestemmelser og senere indtrufne begivenheder på lovgivningsområdet.

8.5. For så vidt angår Kommissionens bekymring for, at støtten kan anvendes forkert, dersom den godkendes og udbetales, hævder de italienske myndigheder, at selskaberne på daværende tidspunkt planlagde investeringerne under hensyn til tildeling af den støtte, der var ansøgt om, inden for rimelige frister. Eftersom støtten endnu ikke er tildelt, er kontiene for de enkelte investeringer stadig uden de pågældende beløb, og der vil først blive dækning, når den eventuelle udbetaling af støtten finder sted. Støtten vil således blive anvendt til det tilladte formål.

8.6. Med hensyn til Kommissionens påstand om, at vurderes den anmeldte støtte i lyset af stålstøttereglerne, vil dens forenelighed med EF-retten være yderst tvivlsom, fremsætter de italienske myndigheder følgende yderligere bemærkninger:

8.6.1. For så vidt angår afskrivningsudgifternes medregning i investeringerne ved beregningen af fordelen udtrykt i produktionsomkostninger henviser de atter til den sædvanlige regnskabspraksis for beregning af produktionsomkostninger. Eftersom afskrivningsudgifterne er en sædvanlig bestanddel af produktionsomkostningerne, hævder de italienske myndigheder, at de helt klart skal medregnes.

8.6.2. For så vidt angår det tidsrum, hvor fordelen beregnes udtrykt i omkostninger, meddeler de italienske myndigheder, at de har anvendt den årlige afskrivningskvote beregnet på grundlag af de gældende italienske bestemmelser. For de pågældende fem påtænkte investeringer uddrages af de lovfæstede koefficienter de tilsvarende tidsrum, i hvilke der er draget fordele udtrykt i produktionsomkostninger, og som for fire af de fem projekter er 100/15 = 6,67 år og for ét projekt 100/17,5 = 5,71 år.

(9) Som svar på bemærkningerne fra interesserede parter hævder de italienske myndigheder, at de fem projekter indebar udskiftning eller anbringelse af dele til produktionslinjer for stave og profiler med henblik på energibesparelse (med deraf følgende miljøforbedring) og ikke nye anlæg. Disse udskiftninger eller anbringelser var blevet nødvendige, hvis man ville undgå lange standsninger i produktionslinjernes drift (med dertil svarende udgifter i form af faste omkostninger), som ville blive nødvendige, hvis de bestående dele skulle ændres, for at de kunne opfylde energibesparelseskravene. Med hensyn til bemærkningerne om kapacitetsforøgelsen i virksomheden Beltrame bestrider Italien, at der har været nogen stigning i selskabets produktionskapacitet, eftersom denne angiveligt bestemmes af de tre valseværker, der udgør systemets "flaskehals".

V. Vurdering af støtten

Retsgrundlag

(10) Stålstøttereglerne er det retsgrundlag, der skal anvendes ved vurderingen af en hvilken som helst støtte, der ydes til fordel for stålværker, og som er anmeldt til Kommissionen mellem januar 1997 og december 2001. I stålstøttereglernes artikel 3 står der, at stålværker kan modtage støtte, der skal anvendes til at øge miljøbeskyttelsen. De dertil hørende bestemmelser og betingelser er fastsat i bilaget til stålstøttereglerne og i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse(4) (herefter benævnt "bestemmelserne for støtte til miljøbeskyttelse").

(11) I såvel stålstøttereglerne som bestemmelserne for støtte til miljøbeskyttelse understreges det, at støtten kun kan ydes, hvis den er nødvendig for at opfylde miljømålsætninger. I den forbindelse skal investeringsstøtte til en bestemt virksomhed, der ydes med henblik på miljøbeskyttelse, udgøre en tilskyndelse for selve virksomheden til at foretage investeringer med henblik på miljøbeskyttelse. Der er tale om to forskellige tilfælde: Det første forekommer, når en virksomhed, der, selv om den ikke ved lov pålægges at foretage nævnte investeringer (overhaling af de i de gældende bestemmelser foreskrevne mindstestandarder), alligevel beslutter at foretage dem i betragtning af den økonomiske støtte, den eventuelt vil kunne få. Det andet tilfælde forekommer, når lignende investeringer er blevet nødvendige, fordi nye standarder er trådt i kraft, og støtten kan virke som tilskyndelse til ufortøvet at foretage dem. For det andet tilfældes vedkommende angives det i bestemmelserne om støtte til miljøbeskyttelse, at "støtten kun kan ydes for et begrænset tidsrum"(5).

(12) Ifølge bestemmelserne om støtte til miljøbeskyttelse er støtte, der tilsyneladende skal anvendes til miljøbeskyttelsesforanstaltninger, men som i virkeligheden skal anvendes til generelle investeringer, udelukkede fra bestemmelsernes anvendelsesområde. De støtteberettigede udgifter skal begrænses strengt til de yderligere investeringsudgifter, som er nødvendige for at opfylde miljømålsætningerne.

(13) Ifølge bilaget til stålstøttereglerne skal investor, når der er tale om støtte, der skal tilskynde virksomhederne til at opnå en betydelig højere grad af miljøbeskyttelse, påvise, at der er truffet en klar beslutning om at vælge højere normer, som kræver yderligere investeringer, dvs. at der findes en løsning med lavere omkostninger, som ville have opfyldt miljøbestemmelserne. I stålstøttereglerne står der, at eventuelle fordele med hensyn til lavere produktionsomkostninger som følge af disse betydelig højere grader af miljøbeskyttelse vil blive fratrukket.

Gennemgang af de italienske myndigheders bemærkninger

(14) Som tidligere nævnt skal støtte for at kunne falde inden for anvendelsesområdet for stålstøttereglernes artikel 3 have en tilskyndende virkning for de investeringer, der skal foretages, og investeringerne skal være foretaget med henblik på miljøbeskyttelse.

(15) I det foreliggende tilfælde er investeringerne foretaget og ansøgningerne om støtte indgivet på grundlag af stålstøttebestemmelserne fra 1985, 1989 og 1991(6), ifølge hvilke kun investeringer, der var foretaget med henblik på at opfylde tvungne miljøstandarder, var berettigede til miljøstøtte. Italien har aldrig påstået, at dette formål havde fået virksomhederne til at foretage investeringerne. Skønt virksomhederne var klar over, at de for dem gældende bestemmelser ikke hjemlede mulighed for, at de kunne modtage den støtte, de ansøgte om, foretog de alligevel ovennævnte investeringer. Den eventuelle tildeling af støtte var således ikke afgørende for deres beslutninger.

(16) De italienske myndigheder bemærker dog, at de pågældende selskaber med føje kunne nære forhåbninger om at modtage den støtte, der var ansøgt om, eftersom de dagældende stålstøtteregler tillod støtte til miljøbeskyttelse ligesom lov nr. 10/1991. Det må dog fremhæves, at man ikke med føje kan grunde forventninger på det generelle princip for en retsakt, der tillader støtte til miljøbeskyttelse, når det i de særlige bestemmelser, som finder anvendelse, klart er fastsat, under hvilke omstændigheder der kan ydes støtte, så meget desto mere som de foretagne investeringer ikke er omfattet af disse bestemmelser.

(17) De italienske myndigheder forsøger så at begrunde virksomhedernes berettigede forventninger om at kunne modtage støtte ved at tilføje, at ansøgningerne om støtte blev indgivet for sent, ligesom de italienske myndigheder anmeldte foranstaltningen til Kommissionen for sent. Det er vanskeligt at forstå, hvorledes sådanne forsinkelser skulle kunne berettige forventninger, der ikke ville have kunnet opstå uden disse. Virksomhederne kan ikke påstå, at de havde besluttet at foretage investeringerne i 1986-1994, eftersom de med føje forventede at kunne modtage støtte ikke på grundlag af de dagældende bestemmelser, men i medfør af bestemmelser, som skulle træde i kraft 5-13 år senere. Kun hvis man kunne anvende de tidligere bestemmelser på de aktuelle anmeldelser, ville der være grund til at efterprøve den begrundelse, der henviser til forsinkelserne. Som de italienske myndigheder selv har erkendt, kan anmeldelsen af støtte, der blev ydet i 1999, dog udelukkende vurderes på grundlag af de nugældende stålstøtteregler.

(18) Italien meddeler endvidere, at de fem virksomheder for hver af investeringerne har åbnet konti, hvor de beløb, der er tale om, endnu ikke er opført, og som først vil blive lukket, når der er vedtaget en beslutning om den pågældende støtte. Ifølge de italienske myndigheder viser dette, at dersom støtten udbetales nu, vil den blive anvendt til sit formål. Miljøstøtte har til formål at tilskynde stålværker til at opnå miljøbeskyttelsesniveauer, der er højere end dem, der foreskrives i de gældende bestemmelser, eller til hurtigere at gennemføre nye miljøstandarder. Det, at virksomhederne siden 1986-1994 i forbindelse med den støtte, der er ansøgt om, har arbejdet med et beløb, der ikke er dækning for, udgør ikke en påvisning af en tilskyndende virkning, men er blot udtryk for en regnskabsmæssig transaktion.

(19) Som påvist ovenfor var den pågældende foranstaltning ikke nødvendig for virksomhederne for at gennemføre investeringerne, og den har ingen tilskyndende virkning, hvorfor den påtænkte støtte ikke er omfattet af stålstøttereglerne. En anden betingelse for, at den pågældende støtte kan falde inden for stålstøttereglernes anvendelsesområde, er, at investeringerne foretages med henblik på at nå op på miljøbeskyttelsesniveauer, der er højere end de, der foreskrives i de gældende bestemmelser. Italien har ikke påvist, at investor havde truffet en klar beslutning om at vælge miljøbeskyttelsesniveauer, der var højere end de, der foreskrives i de gældende bestemmelser. Der er ikke givet nogen oplysninger om, hvilke tilladte forureningsgrader investeringerne skulle have nedsat, og det er heller ikke blevet angivet, til hvilket punkt disse niveauer skulle være blevet overhalet som følge af investeringen. Den eneste erklærede hensigt med investeringerne er at nedsætte energiforbruget, hvilket tilfældigvis har givet sig udslag i lavere forureningsgrader.

(20) Desuden fastholder de italienske myndigheder, at investeringerne er foretaget med henblik på miljøbeskyttelse, og at støtten er nødvendig, eftersom forholdet mellem fordelen udtrykt i årlige produktionsomkostninger og investeringsomkostningerne ville have været lavere end den dagældende rentesats. Uanset om beregningerne af dette forhold har deres rigtighed - hvilket bestrides af Kommissionen - er den kendsgerning, at en investering mere eller mindre finansierer sig selv i den skattemæssige afskrivningsperiode, ikke et gyldigt kriterium for at fastslå investeringsårsager eller for at afgøre, om støtten er nødvendig for at opnå en tilskyndende virkning.

(21) Italien anfægter endvidere Kommissionens påstand i beslutningen om iværksættelse af proceduren, ifølge hvilken støtten ikke opfylder de enkelte betingelser, der er fastsat i stålstøttereglerne med henblik på godkendelse af miljøstøtte. Men de italienske myndigheders argumenter kan ikke godtages, og den påtænkte foranstaltning synes således uforenelig med EU-bestemmelserne, uanset om investeringerne var foretaget med henblik på miljøbeskyttelse, og uanset om støtten forekom nødvendig.

21.1. De italienske myndigheder fastholder, at beregningen af fordelen ved investeringen udtrykt i omkostninger er foretaget efter de sædvanlige regnskabsregler vedrørende produktionsomkostningers bestanddele. Kommissionen anfægter ikke beregningen af sædvanlige bestanddele af en virksomheds produktionsomkostninger, men den kan ikke gå med til, at der ved beregningen af den finansielle fordel, en virksomhed opnår ved at foretage en bestemt investering, tages hensyn til selve investeringens afskrivningsomkostninger. Som angivet i beslutningen om iværksættelse af proceduren svarer dette i praksis til en dobbelt beregning af selve investeringsomkostningerne, hvorved investeringen altid vil være støtteberettiget som værende en del af omkostningerne. Formålet er tværtimod at sørge for, at virksomheden ikke anvender investeringer, hvortil der er ydet miljøstøtte, til egen fordel.

21.2. Italien fremhæver også det tidsrum, hvori fratrækkes de besparelser, virksomheden har opnået. Kommissionen kan dog ikke godkende påstanden om, at den skattemæssige afskrivningsperiode, der i foreliggende tilfælde anvendes af de italienske myndigheder, vil gøre det muligt at udelukke alle økonomiske fordele. Italien giver ingen nærmere oplysninger desangående, men nøjes med at begrunde varigheden af afskrivningsperioden, som det betragter som værende i overensstemmelse med loven. I henhold til stålstøttereglerne skal alle fordele fratrækkes. Ifølge Kommissionen kan dette udelukkende ske, hvis der tages hensyn til anlæggets levetid, og i det konkrete tilfælde kan den skattemæssige afskrivningsperiode afgjort ikke anvendes i stedet for anlæggets levetid. Var dette tilfældet, ville anlægget for størstedelens vedkommende nu være forældet.

(22) Med hensyn til de italienske myndigheders bemærkninger til bemærkningerne fra interesserede parter, særlig dem fra UK Steel Association om kapacitetsforøgelsen, skal Kommissionen anføre, at de italienske myndigheder ikke anfægter den kendsgerning, at det nye anlæg giver mulighed for en forøgelse af produktionskapaciteten. Italien anser det dog udelukkende for relevant, at virksomhedens samlede produktionskapacitet, der begrænses af valseværkernes kapacitet, forbliver uændret. Hverken bestemmelserne for støtte til miljøbeskyttelse eller stålstøttereglerne taler imidlertid om virksomhedens samlede produktionskapaciet, men kun om det anlæg, der skal udskiftes. De støtteberettigede investeringsomkostninger er begrænsede alene til anlæggets oprindelige kapacitet, dersom det nye anlæg har en højere produktionskapacitet.

Den anmeldte støttes forenelighed med traktaten

(23) Som påvist ovenfor har Italien ikke som led i proceduren givet nye oplysninger, hvorved Kommissionen kan ændre sin vurdering af den anmeldte støtte i forhold til vurderingen i beslutningen om iværksættelse af proceduren. Støtten falder ikke inden for anvendelsesområdet for stålstøttereglerne.

(24) Med hensyn til den eventuelle vurdering af støtten på grundlag af bestemmelserne om støtte til miljøbeskyttelse, der skulle foretages, dersom investeringerne skulle betragtes som støtteberettigede, skal det anføres, at Italien ikke har påvist, at betingelserne i selve stålstøttereglerne, navnlig i bilaget, er opfyldt, således som det fremgår af ovenstående punkter.

(25) Den af Italien anmeldte støtte til fordel for de fem stålværker er derfor uforenelig med fællesmarkedet -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den af Italien påtænkte statsstøtte til fordel for stålværkerne Acciaierie e Ferriere Leali SpA, Acciaierie e Ferriere Beltrame, Vicenza SpA, Acciaierie e Ferriere Beltrame, S. Giorgio Nogaro SpA, Lucchini, Mura SpA og Lucchini, Lovere SpA i forbindelse med de af dem foretagne investeringer mellem 1989 og 1994 med henblik på energibesparelser til i alt 3,6 mia. ITL (1,9 mio. EUR) er uforenelig med fællesmarkedet.

Støtten kan derfor ikke ydes.

Artikel 2

Italien underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2000.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 338 af 28.12.1996, s. 42.

(2) EFT C 148 af 27.5.2000, s. 10.

(3) Jf. fodnote 2.

(4) EFT C 72 af 10.3.1994, s. 3.

(5) "Bestemmelserne for støtte til miljøbeskyttelse", punkt 3.2.3.A, første afsnit.

(6) EFT L 340 af 18.12.1985, s. 1; EFT L 38 af 10.2.1989, s. 8; EFT L 362 af 31.12.1991, s. 57.