Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R0180

    Kommissionens forordning (EF) nr. 180/2001 af 29. januar 2001 om fravigelse af forordning (EF) nr. 2316/1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 for så vidt angår jordudtagning som følge af ugunstige vejrforhold i visse områder i Fællesskabet

    EFT L 27 af 30.1.2001, p. 15–15 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 06/02/2009: This act has been changed. Current consolidated version: 15/01/2001

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/180/oj

    32001R0180

    Kommissionens forordning (EF) nr. 180/2001 af 29. januar 2001 om fravigelse af forordning (EF) nr. 2316/1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 for så vidt angår jordudtagning som følge af ugunstige vejrforhold i visse områder i Fællesskabet

    EF-Tidende nr. L 027 af 30/01/2001 s. 0015 - 0015


    Kommissionens forordning (EF) nr. 180/2001

    af 29. januar 2001

    om fravigelse af forordning (EF) nr. 2316/1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 for så vidt angår jordudtagning som følge af ugunstige vejrforhold i visse områder i Fællesskabet

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 af 17. maj 1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1672/2000(2), særlig artikel 9, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Arealbetaling efter den generelle ordning der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1251/1999, forudsætter, at ansøgerne forpligter sig til at udtage arealer af produktionen.

    (2) I gennemførelsesbestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 2316/1999(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2860/2000(4), er det fastsat, at udtagningsperioden begynder senest den 15. januar, og at landbrugsproduktion ikke er tilladt på udtagne arealer.

    (3) Som følge af ugunstige vejrforhold kan producenterne i en række områder i visse medlemsstater ikke høste afgrøder, herunder kartofler, sukkerroer, foderroer, gulerødder og pastinak, inden den 15. januar 2001 på arealer, der skal anvendes til jordudtagning. Producenterne kan, hvis de ansøger om det, undtagelsesvis få forlænget fristen for høst af afgrøderne til senest den 28. februar 2001, idet de pågældende arealer fortsat betragtes som forskriftsmæssigt udtaget af produktion, hvis producenten godtgør, at de pågældende betingelser er opfyldt.

    (4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Uanset artikel 19, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 2316/1999 kan arealer anses for at være forskriftsmæssigt udtaget i produktionsåret 2001/02, hvis producenten indgiver ansøgning herom til myndighederne i den pågældende medlemsstat og kan godtgøre, at:

    - det som følge af ugunstige vejrforhold ikke var muligt at høste afgrøden inden den 15. januar 2001

    - afgrøden blev høstet senest den 28. februar 2001, eller for kartofler og roer senest den 31. marts 2001

    - alle andre gældende betingelser for jordudtagningen er blevet opfyldt.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra den 15. januar 2001.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 29. januar 2001.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 1.

    (2) EFT L 193 af 29.7.2000, s. 13.

    (3) EFT L 280 af 30.10.1999, s. 43.

    (4) EFT L 332 af 28.12.2000, s. 63.

    Top