Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22000D1003(02)

    Afgørelse nr. 2/2000 truffet af Associeringsrådet EU-Slovenien den 4. august 2000 om fastlæggelse af vilkårene og betingelserne for Republikken Sloveniens deltagelse i Fællesskabets programmer på områderne erhvervsuddannelse og almen uddannelse

    EFT L 248 af 3.10.2000, p. 28–31 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2000/588/oj

    22000D1003(02)

    Afgørelse nr. 2/2000 truffet af Associeringsrådet EU-Slovenien den 4. august 2000 om fastlæggelse af vilkårene og betingelserne for Republikken Sloveniens deltagelse i Fællesskabets programmer på områderne erhvervsuddannelse og almen uddannelse

    EF-Tidende nr. L 248 af 03/10/2000 s. 0028 - 0031


    Afgørelse nr. 2/2000 truffet af Associeringsrådet EU-Slovenien

    den 4. august 2000

    om fastlæggelse af vilkårene og betingelserne for Republikken Sloveniens deltagelse i Fællesskabets programmer på områderne erhvervsuddannelse og almen uddannelse

    (2000/588/EF)

    ASSOCIERINGSRÅDET HAR -

    under henvisning til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Slovenien på den anden side(1), særlig artikel 106, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I henhold til artikel 106 i Europaaftalen og til bilag XI hertil kan Slovenien deltage i Fællesskabets rammeprogrammer, særprogrammer, projekter eller andre foranstaltninger, bl.a. på områderne erhvervsuddannelse og almen uddannelse.

    (2) Ifølge samme artikel 106 skal associeringsrådet træffe afgørelse om vilkårene og betingelserne for Sloveniens deltagelse i disse aktiviteter.

    (3) Som fastsat i afgørelse nr. 2/1999 truffet af Associeringsrådet EU-Slovenien den 29. april 1999 om fastlæggelse af vilkårene og betingelserne for Sloveniens deltagelse i Fællesskabets programmer på områderne erhvervsuddannelse, ungdomsanliggender og uddannelse(2) har Slovenien siden 1. maj 1999 deltaget i første fase i programmerne Leonardo da Vinci(3) og Socrates(4) og har udtrykt ønske om at deltage i anden fase i programmerne -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Slovenien deltager i anden fase i Det Europæiske Fællesskabs programmer Leonardo da Vinci og Socrates (herefter benævnt Leonardo da Vinci II og Socrates II) indført ved Rådets afgørelse 1999/382/EF af 26. april 1999 om iværksættelse af anden fase af Fællesskabets handlingsprogram for erhvervsuddannelse Leonardo da Vinci(5) og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 253/2000/EF af 24. januar 2000 om iværksættelse af anden fase af Fællesskabets handlingsprogram for almen uddannelse Socrates(6) i henhold til de vilkår og betingelser, der er fastlagt i bilag I og II, som udgør en integrerende del af denne afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse gælder i hele den periode, hvor programmerne Leonardo da Vinci og Socrates II gennemføres, fra og med den 1. januar 2000.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for associeringsrådets vedtagelse heraf.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 4. august 2000.

    På associeringsrådets vegne

    A. Peterle

    Formand

    (1) EFT L 51 af 26.2.1999, s. 3.

    (2) EFT L 256 af 1.10.1999, s. 69.

    (3) EFT L 340 af 29.12.1994, s. 8.

    (4) EFT L 87 af 20.4.1995, s. 10. Afgørelsen er ændret ved afgørelse nr. 576/98/EF (EFT L 77 af 14.3.1998, s. 1).

    (5) EFT L 146 af 11.6.1999, s. 33.

    (6) EFT L 28 af 3.2.2000, s. 1.

    BILAG I

    VILKÅR OG BETINGELSER FOR REPUBLIKKEN SLOVENIENS DELTAGELSE I PROGRAMMERNE LEONARDO DA VINCI II OG SOCRATES II

    1. Slovenien deltager i aktiviteterne i programmerne Leonardo da Vinci II og Socrates II (herefter benævnt "programmerne") i overensstemmelse med de mål, kriterier, procedurer og frister, som er fastsat i Rådets afgørelse 1999/382/EF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 253/2000/EF om disse EF-handlingsprogrammer, medmindre andet fremgår af nærværende afgørelse.

    2. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i afgørelserne om Leonardo da Vinci II og Socrates II og med bestemmelserne om medlemsstaternes og Kommissionens ansvar over for de nationale Leonardo da Vinci- og Socrates-kontorer, som Kommissionen har vedtaget, skal Slovenien indføre passende strukturer til en samordnet forvaltning af gennemførelsen af programmets aktioner på nationalt plan og træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre passende midler til disse kontorer, som vil få programstøtte til deres aktiviteter. Slovenien træffer alle andre foranstaltninger, der er nødvendige, for at programmerne kan fungere effektivt på nationalt plan.

    3. For at deltage i programmerne betaler Slovenien hvert år et bidrag til Den Europæiske Unions almindelige budget efter ordningerne i bilag II.

    Associeringsudvalget kan i givet fald for at tage hensyn til programudviklingen eller udviklingen i Sloveniens absorptionskapacitet tilpasse dette bidrag for at undgå ubalance på budgettet under gennemførelsen af programmerne.

    4. Vilkårene og betingelserne for indgivelse, vurdering og udvælgelse af ansøgninger fra støtteberettigede institutioner, organisationer og enkeltpersoner i Slovenien er de samme som dem, der finder anvendelse for berettigede institutioner, organisationer og enkeltpersoner i Fællesskabet.

    Når der skal udpeges uafhængige eksperter, kan Kommissionen bede slovenske eksperter om at bistå ved projektevalueringen afhængigt af de relevante bestemmelser i afgørelserne om iværksættelse af programmerne.

    5. For at sikre, at programmerne har en fællesskabsdimension, og at de er berettigede til at modtage finansiel støtte fra Fællesskabet, skal projekter og aktiviteter omfatte mindst én partner fra en af Fællesskabets medlemsstater.

    6. For de mobilitetsaktiviteter, der henvises til i bilag I, afsnit III.1, i afgørelsen om Leonardo da Vinci II, for de decentraliserede aktioner i afgørelsen om Socrates II og for den finansielle støtte til aktiviteterne i de nationale kontorer, der er oprettet i overensstemmelse med ovenstående punkt 2, vil midlerne blive tildelt Slovenien på baggrund af den årlige programbudgetoversigt, som er vedtaget på fællesskabsplan, og af Sloveniens bidrag til programmet. Den finansielle støtte til aktiviteterne i de nationale kontorer må ikke overstige 50 % af budgettet for de nationale kontorers arbejdsprogram.

    7. Fællesskabets medlemsstater og Slovenien vil inden for rammerne af de eksisterende bestemmelser gøre alt, hvad der står i deres magt, for at fremme fri bevægelighed og ophold for studerende, lærere, erhvervsstuderende, erhvervslærere, universitetsadministratorer, unge og andre støtteberettigede personer, som rejser mellem Slovenien og Fællesskabets medlemsstater i forbindelse med deltagelse i aktiviteter, som er omfattet af denne afgørelse.

    8. Aktiviteter, som er omfattet af denne afgørelse, skal i Slovenien være fritaget for indirekte skatter, told, forbud og restriktioner vedrørende import og eksport af varer og tjenesteydelser, der er beregnet til at blive anvendt under sådanne aktiviteter.

    9. Uden at dette berører Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers og Revisionsretten for De Europæiske Fællesskabers ansvar for tilsyn og evaluering af programmerne i henhold til afgørelserne om Leonardo da Vinci II og Socrates II (henholdsvis artikel 13 og 14), føres der løbende tilsyn med Sloveniens deltagelse i programmerne på partnerskabsbasis mellem Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Slovenien. Slovenien forelægger Kommissionen relevante rapporter og medvirker ved andre særlige aktiviteter, som Fællesskabet tager initiativ til i denne sammenhæng.

    10. I overensstemmelse med Fællesskabets finansforordninger indeholder kontrakter, som indgås med eller af slovenske instanser, bestemmelser om kontrol- og revisionsforanstaltninger, der gennemføres af Kommissionen og Revisionsretten eller under disses ansvar. Der kan foretages finansiel revision med det formål at kontrollere sådanne instansers indtægter og udgifter i forbindelse med deres kontraktlige forpligtelser over for Fællesskabet. Af hensyn til samarbejdet og den gensidige interesse yder de relevante slovenske myndigheder enhver rimelig og gennemførlig bistand, der måtte være nødvendig eller hensigtsmæssig under de givne omstændigheder, ved gennemførelsen af sådanne kontrol- og revisionsforanstaltninger.

    Bestemmelserne om medlemsstaternes og Kommissionens ansvar i forhold til de nationale Leonardo da Vinci- og Socrates-kontorer, som Kommissionen har vedtaget, finder anvendelse på forbindelserne mellem Slovenien, Kommissionen og de slovenske nationale kontorer. I tilfælde af uregelmæssigheder, forsømmelighed eller svig, som kan tillægges de slovenske nationale kontorer, er det de slovenske myndigheder, der er ansvarlige for de midler, der ikke er dækning for.

    11. Uden at dette berører de procedurer, der er omhandlet i artikel 7 i afgørelsen om Leonardo da Vinci II og artikel 8 i afgørelsen om Socrates II, deltager repræsentanterne for Slovenien som observatører i programudvalgene for de punkter, der vedrører dem. Disse udvalg træder sammen uden repræsentanterne for Slovenien for de øvrige punkters vedkommende, samt når der holdes afstemning.

    12. Det sprog, der anvendes i forbindelse med alle former for kontakter med Kommissionen, for så vidt angår ansøgningsprocedure, kontrakter, rapporter, der skal indgives, og andre administrative ordninger i forbindelse med programmet, skal være et af Fællesskabets officielle sprog.

    13. Fællesskabet og Slovenien kan opsige gennemførelsen af aktiviteter i henhold til denne afgørelse på et hvilket som helst tidspunkt med 12 måneders skriftligt varsel. Projekter og aktiviteter, der er i gang på tidspunktet for opsigelsen, fortsætter, indtil de er fuldført i henhold til vilkårene i denne afgørelse.

    BILAG II

    FINANSIELT BIDRAG FRA REPUBLIKKEN SLOVENIEN TIL LEONARDO DA VINCI II OG SOCRATES II

    1. Leonardo da Vinci

    Det finansielle bidrag, som Slovenien skal indbetale til Den Europæiske Unions budget for at deltage i Leonardo da Vinci II-programmet, er følgende (i euro):

    >TABELPOSITION>

    2. Socrates

    Det finansielle bidrag, som Slovenien skal indbetale til Den Europæiske Unions budget for at deltage i Socrates II-programmet i 2000, er 882000 EUR.

    Det bidrag, som Slovenien skal indbetale for de følgende programår, vil blive fastsat af associeringsrådet i løbet af år 2000.

    3. Slovenien betaler ovennævnte bidrag dels over det slovenske statsbudget, dels over Sloveniens nationale Phare-program. Under iagttagelse af en særlig programmeringsprocedure for Phare vil de ansøgte Phare-midler blive overført til Slovenien ved hjælp af en særskilt finansieringsaftale. Sammen med den del, der kommer fra det slovenske statsbudget, vil disse midler udgøre Sloveniens nationale bidrag, og herfra vil der blive foretaget betalinger som svar på indkaldelse af midler fra Kommissionen.

    4. Der ansøges om Phare-midler efter følgende skema:

    - 406658 EUR til bidraget til Socrates II-programmet i 2000

    - for bidraget til Leonardo da Vinci II-programmet følgende årlige bidrag (i euro):

    >TABELPOSITION>

    Den resterende del af Sloveniens bidrag vil blive dækket af det slovenske statsbudget.

    5. Finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1) finder anvendelse, bl.a. hvad angår forvaltningen af Sloveniens bidrag.

    De rejse- og opholdsudgifter, som Sloveniens repræsentanter og eksperter har i forbindelse med deltagelse i arbejdet i de udvalg, der er omtalt i bilag I, punkt 11, eller i andre møder, der vedrører gennemførelse af programmerne, vil blive refunderet af Kommissionen på samme grundlag og efter samme procedurer, som er gældende for ikke-statslige eksperter fra medlemsstaterne i Den Europæiske Union.

    6. Efter denne afgørelses ikrafttræden og ved begyndelsen af hvert af de følgende år sender Kommissionen Slovenien en indkaldelse af midler svarende til landets bidrag til udgifterne til hvert af de respektive programmer i henhold til denne afgørelse.

    Dette bidrag vil blive udtrykt i euro og skal indbetales til en af Kommissionens euro-bankkonti.

    Slovenien betaler sit bidrag i overensstemmelse med indkaldelsen af midler:

    - senest 1. maj for den del, der finansieres over dets statsbudget, forudsat at Kommissionen har sendt indkaldelsen af midler før 1. april, eller senest en måned efter, at indkaldelsen af midler er sendt, hvis senere

    - senest 1. maj for den del, der finansieres over Phare, forudsat at de tilsvarende beløb er blevet sendt til Slovenien senest på dette tidspunkt, eller senest inden for en frist på 30 dage efter, at disse midler er blevet sendt til Slovenien.

    Enhver forsinkelse ved betalingen af bidraget vil medføre, at Slovenien skal betale renter af det udestående beløb fra forfaldsdagen. Rentesatsen svarer til den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine transaktioner i euro i den måned, hvor forfaldsdatoen ligger, forhøjet med 1,5 procentpoint.

    (1) EFT L 356 af 31.12.1977, s. 1. Finansforordningen er senest ændret ved forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 2673/1999 (EFT L 326 af 18.12.1999, s. 1).

    Top