Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000E0584

    Rådets fælles holdning af 29. september 2000 om forlængelse af gyldigheden af samt om ændring af fælles holdning 1999/206/FUSP om Etiopien og Eritrea for så vidt angår embargoen mod våben til Etiopien og Eritrea

    EFT L 246 af 30.9.2000, p. 69–69 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/03/2001

    ELI: http://data.europa.eu/eli/compos/2000/584/oj

    32000E0584

    Rådets fælles holdning af 29. september 2000 om forlængelse af gyldigheden af samt om ændring af fælles holdning 1999/206/FUSP om Etiopien og Eritrea for så vidt angår embargoen mod våben til Etiopien og Eritrea

    EF-Tidende nr. L 246 af 30/09/2000 s. 0069 - 0069


    Rådets fælles holdning

    af 29. september 2000

    om forlængelse af gyldigheden af samt om ændring af fælles holdning 1999/206/FUSP om Etiopien og Eritrea for så vidt angår embargoen mod våben til Etiopien og Eritrea

    (2000/584/FUSP)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Gyldigheden af Rådets fælles holdning 1999/206/FUSP af 15. marts 1999 om Etiopien og Eritrea(1) udløber den 30. september 2000.

    (2) Ifølge FN's Sikkerhedsråds resolution 1298(2000) af 17. maj 2000 skal medlemsstaterne forbyde salg eller levering af våben og lignende udstyr, samt enhver form for faglig bistand i tilknytning hertil, til Etiopien og Eritrea.

    (3) Der er ved resolution 1298(2000), 1312(2000) og 1320(2000) indført undtagelser fra dette forbud.

    (4) Ved Det Europæiske Råds erklæring af 20. juni 2000 hilses undertegnelsen af en aftale om indstilling af fjendtlighederne velkommen.

    (5) De to lande bør fortsat tilskyndes til at afslutte de indledte forhandlinger om bilæggelse af deres uoverensstemmelse.

    (6) I henhold til artikel 3 i fælles holdning 1999/206/FUSP bør gyldigheden af denne fælles holdning forlænges -

    VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

    Artikel 1

    Gyldigheden af fælles holdning 1999/206/FUSP forlænges til den 31. marts 2001.

    Den ajourføres løbende.

    Artikel 2

    Følgende artikel indsættes i fælles holdning 1999/206/FUSP:

    "Artikel 1a

    Forbuddet i artikel 1 gælder ikke:

    a) levering af militærudstyr, som ikke er bestemt til at dræbe, og som udelukkende er til humanitær brug som godkendt af det udvalg, der er oprettet i henhold til artikel 8 i FN's Sikkerhedsråds resolution 1298(2000)

    b) salg og levering af våben og dertil knyttet materiel, som udelukkende skal benyttes af FN i Etiopien eller Eritrea

    c) salg og levering af udstyr og dertil knyttet materiel, herunder teknisk hjælpeudstyr og undervisningsmateriale, som udelukkende er bestemt til minerydning i Etiopien eller i Eritrea under tilsyn af FN's minerydningstjeneste."

    Artikel 3

    Denne fælles holdning har virkning fra dagen for vedtagelsen.

    Artikel 4

    Denne fælles holdning offentliggøres i EF-Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 29. september 2000.

    På Rådets vegne

    L. Fabius

    Formand

    (1) EFT L 72 af 18.3.1999, s. 1. Senest forlænget ved fælles holdning 2000/230/FUSP (EFT L 73 af 22.3.2000, s. 1).

    Top