Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999R0480

Kommissionens forordning (EF) nr. 480/1999 af 4. marts 1999 om midlertidig undtagelse fra forordning (EF) nr. 1445/95 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød

EFT L 57 af 5.3.1999, p. 7–7 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 11/12/2010

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1999/480/oj

31999R0480

Kommissionens forordning (EF) nr. 480/1999 af 4. marts 1999 om midlertidig undtagelse fra forordning (EF) nr. 1445/95 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød

EF-Tidende nr. L 057 af 05/03/1999 s. 0007 - 0007


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 480/1999 af 4. marts 1999 om midlertidig undtagelse fra forordning (EF) nr. 1445/95 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for oksekød (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1633/98 (2), særlig artikel 9 og 13, og

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge artikel 10, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1445/95 af 26. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2377/80 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2648/98 (4), udstedes eksportlicenser den femte arbejdsdag efter den dag, hvor ansøgningerne indgives, hvis Kommissionen ikke træffer særlige foranstaltninger inden da;

på grund af fri- og helligdagene i 1999 og den uregelmæssige offentliggørelse af EF-Tidende i løbet af de pågældende dage, er en betænkningstid på fem dage for kort til at sikre en god forvaltning af markedet, og den bør derfor midlertidigt forlænges til syv dage;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Uanset artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1445/95 udstedes de licenser, der ansøges om i følgende perioder:

- 29. - 31. marts 1999

- 10. - 12. maj 1999

- 28. - 29. oktober 1999

- 20. - 29. december 1999

den syvende arbejdsdag efter ansøgningens indgivelse, hvis ikke Kommissionen træffer særlige foranstaltninger inden da, jf. stk. 2 i nævnte artikel.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. marts 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 148 af 28. 6. 1968, s. 24.

(2) EFT L 210 af 28. 7. 1998, s. 17.

(3) EFT L 143 af 27. 6. 1995, s. 35.

(4) EFT L 335 af 10. 12. 1998, s. 39.

Top