EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997D0346

97/346/EF: Kommissionens Beslutning af 20. maj 1997 om en fælles teknisk forskrift for basistilslutning til det fælleseuropæiske tjenesteintegrerede digitalnet (ISDN) (EØS-relevant tekst)

EFT L 148 af 6.6.1997, p. 19–23 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/05/1998; ophævet ved 398D0515

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1997/346/oj

31997D0346

97/346/EF: Kommissionens Beslutning af 20. maj 1997 om en fælles teknisk forskrift for basistilslutning til det fælleseuropæiske tjenesteintegrerede digitalnet (ISDN) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 148 af 06/06/1997 s. 0019 - 0023


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 20. maj 1997 om en fælles teknisk forskrift for basistilslutning til det fælleseuropæiske tjenesteintegrerede digitalnet (ISDN) (EØS-relevant tekst) (97/346/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/263/EØF af 29. april 1991 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (1), ændret ved direktiv 93/68/EØF (2), særlig artikel 6, stk. 2, andet led, og

ud fra følgende betragtninger:

Kommissionen har vedtaget bestemmelserne til klarlæggelse af, hvilken type terminaludstyr der skal omfattes af denne fælles tekniske forskrift, samt den dertil hørende erklæring om anvendelsesområdet;

de tilsvarende harmoniserede standarder eller dele deraf til gennemførelse af de væsentlige krav, som skal ændres til fælles tekniske forskrifter, bør vedtages;

i visse medlemsstater kan den nationale implementering af ISDN være inkompatibel med EURO-ISDN-terminaler; sådanne eventuelle afvigelser bør ikke være omfattet af typegodkendelse; eventuelle nationale afvigelser bør afdækkes af de relevante nationale myndigheder, og oplysninger om afvigelserne bør være offentligt tilgængelige;

for at sikre kontinuiteten i adgangen til markedet for fabrikanter, der nu betjener et eller flere nationale markeder, er det nødvendigt at tillade overgangsbestemmelser med hensyn til udstyr, der er godkendt i henhold til Kommissionens beslutning 94/797/EF (3);

beslutning 94/797/EF bør ophæves fra overgangsperiodens udløb;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra ACTE -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Denne beslutning anvendes på terminaludstyr, der skal tilsluttes et offentligt telenet, og som er omfattet af den harmoniserede standard, der henvises til i artikel 2, stk. 1.

2. I denne beslutning fastlægges en fælles teknisk forskrift for, hvilke tekniske specifikationer med hensyn til elektriske og fysiske grænseflader samt tilslutningsprotokol, der skal gælde for terminaludstyr, der kan tilsluttes, og som ifølge fabrikanten eller dennes repræsentant er beregnet til at tilsluttes et T-referencepunkt, eller et sammenfaldende T- og S-referencepunkt med henblik på basistilslutning til en grænseflade til et offentligt telenet, nærmere betegnet et fælleseuropæisk ISDN (EURO-ISDN) basistilslutningspunkt.

Artikel 2

1. Den fælles tekniske forskrift omfatter den harmoniserede standard, der er udarbejdet af det relevante standardiseringsorgan til gennemførelse, for så vidt det er relevant, af de væsentlige krav i artikel 4, litra c), d) og f), i direktiv 91/263/EØF. Denne standards reference er anført i bilag I, og de dele af standarden, der ikke finder anvendelse, er anført i bilag II til nærværende beslutning.

2. Terminaludstyr, som er omfattet af denne beslutning, skal opfylde den fælles tekniske forskrift, der er anført i stk. 1, de væsentlige krav i artikel 4, litra a) og b), i direktiv 91/263/EØF og kravene i andre direktiver, der gælder for udstyret, herunder navnlig Rådets direktiv 73/23/EØF (4) og 89/336/EØF (5).

Artikel 3

Bemyndigede organer, der er udpeget med henblik på at gennemføre procedurerne i artikel 9 i direktiv 91/263/EØF, sikrer, at den harmoniserede standard, der er anført i artikel 2, stk. 1, anvendes for terminaludstyr, der er omfattet af artikel 1, stk. 1, senest et år fra denne beslutnings meddelelse.

Artikel 4

1. Beslutning 94/797/EF ophæves med virkning fra et år efter nærværende beslutnings meddelelse.

2. Terminaludstyr, der er godkendt i henhold til beslutning 94/797/EF, kan fortsat markedsføres og tages i brug, forudsat at godkendelsen er meddelt inden for et år efter denne beslutnings meddelelse.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 1997.

På Kommissionens vegne

Martin BANGEMANN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 128 af 23. 5. 1991, s. 1.

(2) EFT nr. L 220 af 31. 8. 1993, s. 1.

(3) EFT nr. L 329 af 20. 12. 1994, s. 14.

(4) EFT nr. L 77 af 26. 3. 1973, s. 29.

(5) EFT nr. L 139 af 23. 5. 1989, s. 19.

BILAG I

HENVISNING TIL DEN HARMONISEREDE STANDARD, DER FINDER ANVENDELSE

Den harmoniserede standard, der henvises til i beslutningens artikel 2, er:

TBR 3

Integrated Services Digital Network (ISDN)

Attachment requirements for terminal equipment to connect to an ISDN using ISDN basic access

ETSI

Det Europæiske Institut for Telestandarder

Sekretariatet

TBR 3 - November 1995

(eksklusive forordet)

Den fulde ordlyd af den ovennævnte harmoniserede standard fås ved henvendelse til:

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

GD XIII/A/2 - (BU 31 1/7)

Rue de la Loi/Wetstraat 200

B-1049 Bruxelles/Brussel

BILAG II

FØLGENDE DELE AF DEN HARMONISEREDE STANDARD FINDER IKKE ANVENDELSE

>

TABELPOSITION>

Top