Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996D0731

    96/731/EF: Rådets Afgørelse af 26. november 1996 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af aftalen om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien inden for havfiskeri

    EFT L 334 af 23.12.1996, p. 16–18 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1996/731/oj

    Related international agreement
    Related international agreement

    31996D0731

    96/731/EF: Rådets Afgørelse af 26. november 1996 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af aftalen om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien inden for havfiskeri

    EF-Tidende nr. L 334 af 23/12/1996 s. 0016 - 0018


    RÅDETS AFGØRELSE af 26. november 1996 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af aftalen om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien inden for havfiskeri (96/731/EF)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien om fiskeri ud for Mauretanien, som trådte i kraft den 14. juni 1988 (1), særlig artikel 13,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur (2), særlig artikel 8, stk. 4,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger:

    Den Islamiske Republik Mauretanien opsagde den 18. januar 1996 ovennævnte fiskeriaftale og opfordrede i overensstemmelse med aftalens artikel 13, stk. 2, Fællesskabet til at indlede forhandlinger med henblik på at indgå en ny aftale;

    efter disse forhandlinger paraferede Fællesskabet og Den Islamiske Republik Mauretanien den 20. juni 1996 en aftale om samarbejde inden for havfiskeri, der giver Fællesskabets fiskere fiskerimuligheder i farvandene henhørende under Mauretaniens højhedsområde eller jurisdiktion;

    for at sikre en effektiv forvaltning af de fiskerimuligheder, Fællesskabet råder over i Mauretaniens fiskerizone, bør disse fordeles mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EØF) nr. 3760/92;

    det af denne afgørelse omhandlede fiskeri er underlagt de relevante kontrolforanstaltninger, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (3);

    for at sikre anvendelsen af samarbejdsaftalens bestemmelser skal medlemsstaterne overvåge, at rederne opfylder deres forpligtelser, og give Kommissionen alle relevante oplysninger;

    for at undgå en afbrydelse af EF-fartøjernes fiskeri har de to parter ligeledes paraferet en aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af samarbejdsaftalen fra den 1. august 1996; det er derfor nødvendigt at indgå denne aftale i form af brevveksling snarest muligt i afventning af indgåelsen af samarbejdsaftalen på grundlag af traktatens artikel 43 -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Aftalen i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af aftalen om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien inden for havfiskeri godkendes herved på Fællesskabets vegne.

    Teksten til aftalen i form af brevveksling og til samarbejdsaftalen, i det følgende benævnt »aftalen«, er knyttet til denne afgørelse.

    Artikel 2

    De fiskerimuligheder, der følger af den midlertidige anvendelse af aftalen, fordeles som angivet i tabellen i bilaget til denne afgørelse. Den årlige fordeling mellem medlemsstaterne af fiskerimulighederne for så vidt angår blæksprutter fra den 1. august 1997 fastlægges hvert år senest den 30. juni efter proceduren i artikel 18 i forordning (EØF) nr. 3760/92.

    Såfremt en medlemsstats licensansøgninger i en fiskerikategori omfatter en lavere tonnage end den, der er tildelt medlemsstaten, giver Kommissionen rederne i andre medlemsstater mulighed for at indgive ansøgninger.

    Artikel 3

    1. Medlemsstaterne:

    a) efterprøver, at de oplysninger, der er fremsendt på de i tillæg 1 i bilag I til aftalen fastsatte formularer, er i overensstemmelse med de data, der findes i fortegnelsen over Fællesskabets fiskerfartøjer, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 109/94 (4) og underretter ved senere licensansøgninger Kommissionen om alle ændringer af disse oplysninger.

    De sikrer ligeledes, at de øvrige oplysninger, der er nødvendige for licensernes udstedelse, er korrekte

    b) sender i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 3317/94 (5) Kommissionen licensansøgningerne senest to arbejdsdage inden den frist, der er fastsat i kapitel II, punkt 2.1, i bilag I til aftalen

    c) forsyner hver måned Kommissionen med en liste over de fartøjer, hvis licens er blevet suspenderet, med angivelse for hver havn af datoen for licensens deponering og datoen for dens genudlevering

    d) sender Kommissionen resuméerne af rapporterne om den foretagne kontrol, jf. kapitel IV, punkt 2, i bilag II til aftalen. I resuméerne gøres der status over den foretagne kontrol samt dens resultater og opfølgning

    e) sender hver måned Kommissionen en kopi af de modtagne rapporter fra de videnskabelige observatører, jf. kapitel V, punkt 14, i bilag II til aftalen.

    De underretter straks Kommissionen om de overtrædelser, der er konstateret på basis af dataene i disse rapporter, og om opfølgningen af disse overtrædelser.

    De overfører rapporternes videnskabelige data til en elektronisk database. Kommissionen har adgang til disse databaser

    f) sender - samtidig med tilsendelsen til de kompetente myndigheder i Mauretanien - Kommissionen en kopi af meddelelsen om kontrolbesøg, der påtænkes i medfør af kapitel VI, punkt 4, i bilag II til aftalen, samt i givet fald notifikationen om deltagelsen af en observatør.

    De sender Kommissionen en kopi af rapporterne fra de observatører, der er udpeget af deres kontrolmyndigheder jf. kapitel VI, punkt 3, i bilag II til aftalen

    g) tager skridt til at træffe de nødvendige forholdsregler og iværksætte administrative procedurer som fastsat i kapitel V, punkt 15, i bilag II til aftalen.

    Artikel 4

    Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen i form af brevveksling med bindende virkning for Fællesskabet.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 1996.

    På Rådets vegne

    E. KENNY

    Formand

    (1) EFT nr. L 388 af 31. 12. 1987, s. 2.

    (2) EFT nr. L 389 af 31. 12. 1992, s. 1. Forordningen er ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

    (3) EFT nr. L 261 af 20. 10. 1993, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2870/95 (EFT nr. L 301 af 14. 12. 1995, s. 1).

    (4) Kommissionens forordning (EF) nr. 109/94 af 19. januar 1994 om Fællesskabets fortegnelse over fiskerfartøjer (EFT nr. L 19 af 22. 1. 1994, s. 5). Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 493/96 (EFT nr. L 72 af 21. 3. 1996, s. 12).

    (5) Rådets forordning (EF) nr. 3317/94 af 22. december 1994 om generelle bestemmelser for tilladelser til fiskeri i tredjelandes farvande som led i en fiskeriaftale (EFT nr. L 350 af 31. 12. 1994, s. 13).

    Top