Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996D0272

    96/272/EF: Kommissionens afgørelse af 23. april 1996 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af videokassettebåndoptagere med oprindelse i Republikken Korea og Singapore og vedrørende nøglekomponenter dertil med oprindelse i Republikken Korea

    EFT L 101 af 24.4.1996, p. 19–20 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 23/04/1996

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1996/272/oj

    31996D0272

    96/272/EF: Kommissionens afgørelse af 23. april 1996 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af videokassettebåndoptagere med oprindelse i Republikken Korea og Singapore og vedrørende nøglekomponenter dertil med oprindelse i Republikken Korea

    EF-Tidende nr. L 101 af 24/04/1996 s. 0019 - 0020


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 23. april 1996 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af videokassettebåndoptagere med oprindelse i Republikken Korea og Singapore og vedrørende nøglekomponenter dertil med oprindelse i Republikken Korea (96/272/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3283/94 af 22. december 1994 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1251/95 (2), særlig artikel 9,

    efter konsultation i Det Rådgivende Udvalg, og

    ud fra følgende betragtninger:

    A. PROCEDURE

    (1) I februar 1995 modtog Kommissionen en klage indgivet af DRUM (Direct Remedy Against Unfair Merchandise Committee) på vegne af producenter i Fællesskabet af videokassettebåndoptagere og nøglekomponenter dertil. Efter at have fastslået, at klagen var indgivet på vegne af den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet, og at der forelå tilstrækkelige beviser for, at der fandt dumping sted og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf til at begrunde indledningen af en procedure, offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende (3) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af videokassettebåndoptagere med oprindelse i Republikken Korea og Singapore og vedrørende nøglekomponenter dertil med oprindelse i Republikken Korea.

    (2) Kommissionen underrettede officielt de eksportører og importører, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for eksportlandene og klagerne om indledningen af proceduren og gav de direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt.

    (3) Et antal producenter i de pågældende lande, dermed forbundne importører i Fællesskabet, de klagende EF-producenter og endnu en EF-producent besvarede det spørgeskema, de havde fået tilsendt, tilkendegav deres synspunkter skriftligt og anmodede om at blive hørt.

    (4) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at gennemføre undersøgelsen og aflagde kontrolbesøg hos EF-producenterne, to producenter i Korea, en producent i Singapore og en række importører i Fællesskabet.

    (5) Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. januar 1994 til den 31. marts 1995.

    B. DE AF UNDERSØGELSEN OMFATTEDE VARER

    (6) De varer, der er omfattet af undersøgelsen, og som anses for at være særskilte varer i den foreliggende procedure, er videokassettebåndoptagere og nøglekomponenter dertil, dvs. scannere og videohoveder. Varerne henhører under KN-kode 8521 10 38 (videokassettebåndoptagere) og ex 8522 90 91 (komponenter).

    C. TILBAGETRÆKNING AF KLAGEN OG AFSLUTNING AF PROCEDUREN

    (7) Efter at Kommissionen havde afsluttet sin undersøgelse, underrettede den klageren om resultaterne heraf. Klageren trak derefter sin klage tilbage.

    (8) Klagerens beslutning er en tilstrækkelig begrundelse for at afslutte proceduren, medmindre det fastslås, at en sådan afslutning vil være i modstrid med Fællesskabets interesser.

    Kommissionen har ikke modtaget nogen tilkendegivelser af, at afslutningen af denne procedure vil være i modstrid med Fællesskabets interesser, og der er intet i sagen, der peger i retning af, at dette skulle være tilfældet.

    (9) Under disse omstændigheder anses beskyttelsesforanstaltninger ikke for nødvendige, og antidumpingproceduren vedrørende importen af videokassettebåndoptagere med oprindelse i Republikken Korea og Singapore og nøglekomponenter dertil med oprindelse i Republikken Korea bør derfor afsluttes uden indførelse af sådanne foranstaltninger.

    (10) Det Rådgivende Udvalg er blevet hørt og har ikke gjort indsigelse herimod.

    (11) Interesserede parter underrettedes om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger på grundlag af hvilke Kommissionen havde til hensigt at afslutte proceduren, og der blev ikke fremsat bemærkninger hertil -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Eneste artikel

    Antidumpingproceduren vedrørende importen af videokassettebåndoptagere med oprindelse i Republikken Korea og Singapore og vedrørende nøglekomponenter dertil med oprindelse i Republikken Korea afsluttes.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 1996.

    På Kommissionens vegne

    Leon BRITTAN

    Næstformand

    (1) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 1.

    (2) EFT nr. L 122 af 2. 6. 1995, s. 1.

    (3) EFT nr. C 104 af 25. 4. 1995, s. 3.

    Top