31995D0452

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 12. april 1995 om de i artikel 3 i den italienske lov nr. 19 af 9. januar 1991 omhandlede støtteforanstaltninger i form af skattefordele for virksomheder, der arbejder i Centret for Finansielle Ydelser og Forsikringsydelser i Trieste (Kun den italienske udgave er autentisk) (Tekst af betydning for EØS) (95/452/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 93, stk. 2, første afsnit,

efter i henhold til nævnte artikel at have opfordret de interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I

(1) Ved skrivelse af 3. december 1992 (1) meddelte Kommissionen den italienske regering, at den havde besluttet at indlede den i traktatens artikel 93, stk. 2, fastsatte procedure over for de i artikel 3 i den italienske lov nr. 19 af 9. januar 1991 omhandlede skattefordele for transaktioner, der i henhold til samme lov foretages i Centret for Finansielle Ydelser og Forsikringsydelser i byen Trieste. Ved samme skrivelse opfordrede Kommissionen den italienske regering og andre interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger senest tredive dage efter henholdsvis meddelelsen og offentliggørelsen af skrivelsen.

II

(2) Ved skrivelse af 1. februar, 24. maj, 15. juni, 16. september, 3. november 1993 og 31. januar 1994 fremsatte den italienske regering sine bemærkninger. Den italienske udenrigsminister drøftede samme emne med den ansvarlige kommissær den 2. juni og den 2. december 1993. Et teknisk møde mellem tjenestegrene blev afholdt i Rom den 30. juni 1993.

Ingen anden medlemsstat eller andre interesserede parter har fremsat bemærkninger.

III

(3) De i skrivelsen af 3. december 1993 gennemgåede støtteforanstaltninger er følgende:

I medfør af artikel 3 i lov nr. 19 af 9. januar 1991 opretter Italien i Trieste - med henblik på udøvelse af økonomiske aktiviteter i første række i Østrig og i de østeuropæiske lande - et center for finansielle ydelser og forsikringsydelser, som hos personer, der ikke er bosiddende i Italien, på de internationale markeder skal skaffe midler, der udelukkende skal anvendes uden for det italienske område og i forbindelse med personer, der ikke er bosiddende i Italien. I centret skal endvidere deltage udenlandske selskaber, der skal fungere som mellemled og yde bistand vedrørende den internationale handel. De personer, som foretager transaktioner i centret (banker, forsikringsselskaber, finansieringsinstitutter, børsmæglere, der får adgang under overholdelse af EF-bestemmelserne om fri etableringsret), skal betragtes som ikke bosiddende i Italien med hensyn til bankspørgsmål og valutamarked. De skal - for så vidt angår de indkomster, som hidrører fra centret - indrømmes skattefordele bestående i fritagelse for indkomstskat af juridiske personers indkomst samt fritagelse for 50 % af den lokale indkomstskat. For sidstnævnte skat fritages fuldstændigt i de ti første år efter centrets åbning indkomster vedrørende personer, der er bosiddende i østlandene, og værdistigninger af kapitalandele og af mellem- og langfristede investeringer i disse lande. Endelig er der fastsat en nedsættelse af den indirekte beskatning af omsætningen. Den samlede budgetudgift for disse fordele anslås i loven til 65 mia. lire (34,2 mio. ECU).

IV

(4) De skattefordele, som indrømmes af Italien ifølge nævnte bestemmelser, omfattes af bestemmelserne i traktatens artikel 92, stk. 1. De indrømmes nemlig virksomheder, der foretager bestemte transaktioner på en del af det italienske område, og giver dem en fordel i forhold til de konkurrenter, som ikke arbejder i samme del af det italienske område. Eftersom denne virkning skal ses på baggrund af de talrige udvekslinger inden for EF af finansielle ydelser og forsikringsydelser, udgør nævnte fordele støtte, som er uforenelig med fællesmarkedet, medmindre en af de i traktaten fastsatte undtagelsesbestemmelser finder anvendelse.

(5) I sine bemærkninger anfører den italienske regering som begrundelse for anvendelse af en undtagelsesbestemmelse, at regionen Trieste ved Kommissionens beslutning 91/500/EØF (2) er blevet betragtet som en region i vanskeligheder i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), og at forholdene siden da hurtigt er blevet forværret blandt andet som følge af situationen i det tidligere Jugoslavien.

Den understreger endvidere, at foranstaltningen under alle omstændigheder vil kunne undtages i henhold til samme artikel 92, stk. 3, litra c), eftersom den tager sigte på at fremme en form for virksomhed, der er af stor og ubestridelig interesse for EF. Det drejer sig nemlig om at fremme oprettelsen af et finansielt marked i lande i Østeuropa ved hjælp af privat kapital. Den konkurrencefordrejning, støtten fremkalder, vil således blive rigeligt opvejet på EF-plan; konkurrencefordrejningen vil i øvrigt være meget begrænset og således ikke stride mod den fælles interesse. Tal fra Kommissionen viser navnlig, at regionens samhandel med det tidligere Jugoslavien, Ungarn og Polen er faldet fra 730 913 mio. lire i 1990 til 459 230 mio. lire i 1992. Ifølge den italienske regering er et særskilt opsving i nabolandenes økonomi derfor nødvendigt.

(6) For så vidt angår undtagelsesbestemmelsen vedrørende regionaludviklingsformål, skal Kommissionen bemærke, at de sociale og økonomiske indikatorer, der omhandles i meddelelsen (3) om metoden for anvendelse af artikel 92, stk. 3, litra a) og c), på regionalstøtte (i det følgende benævnt metoden), for provinsen Triestes vedkommende ikke når op på niveauer, der berettiger til regionalstøtte i henhold til artikel 92, stk. 3, litra c). Tallene er for tiden 117,1 for BNP/KKS og 68,6 for strukturarbejdsløsheden, når tallene på landsplan sættes til 100; de overskrider således grænserne på 110 % af tallene på landsplan.

Med beslutning 91/500/EØF har Kommissionen dog anlagt den betragtning, at den i artikel 92, stk. 3, litra c), omhandlede undtagelse vedrørende regionaludviklingsformål som led i anden fase af metoden kunne finde anvendelse på provinsen Trieste som følge af dennes økonomiske og geografiske karakteristika. Undtagelsesbestemmelsens anvendelse blev bekræftet ved Kommissionens beslutning af 1. marts 1995 om den samlede ordning for regionalstøtte i Italien.

Det skal dog bemærkes, at selv om den almindelige situation i området er blevet forværret som følge af situationen i det tidligere Jugoslavien, når regionens socialøkonomiske indikator målt i købekraftstandard ikke ned under grænsen på 75 % af EF-gennemsnittet, idet den for tiden er lig med 119 % af dette gennemsnit. Regionen opfylder således ikke den i metoden fastsatte betingelse for at kunne modtage regionalstøtte i medfør af traktatens artikel 92, stk. 3, litra a).

Ifølge samme metode kan driftsstøtte, der virker særlig skadelig og konservativ, kun gives - som regionalstøtte - i regioner, der opfylder de i artikel 92, stk. 3, litra a), fastsatte krav; det kan ikke bestrides, at de skattefordele, der indrømmes, ikke på grundlag af den foretagne startinvestering, men i forbindelse med virksomhedens registrerede fortjeneste, må anses for at være en sådan form for støtte.

Eftersom den pågældende region ikke opfylder de i artikel 92, stk. 3, litra a), fastsatte krav, er det udelukket at begrunde driftsstøtte med regionaludviklingshensyn.

(7) Med hensyn til en eventuel undtagelsesbestemmelse i henhold til artikel 92, stk. 3, litra c), til fordel for udvikling af en bestemt form for virksomhed af interesse for EF, må det erkendes, at udvikling af et kapitalmarked i landene i Østeuropa gennem rejsning af privat kapital er af allerstørste betydning for EF, hvorfor EF og medlemsstaterne heller ikke har sparet nogen finansielle anstrengelser for gennem offentlige indgreb at afhjælpe mangelen på private initiativer. En foranstaltning, der udtrykkeligt fremmer disse initiativer, er følgelig i fuld overensstemmelse med en af EF's vigtigste retningslinjer for forbindelserne udadtil.

Byen Trieste befinder sig takket være sine traditioner for åbning mod østlandene, sit slavisktalende mindretal og sin erfaring inden for forsikrings- og banksektoren i en særlig og enestående stilling i EF med hensyn til fremme af disse initiativer og af det nødvendige genopbygningsarbejde i de regioner i det tidligere Jugoslavien, der er hårdest ramt af krigen. Tallene fra de italienske myndigheder viser, at det er meget ønskeligt, at der kommer et hurtigt opsving i økonomien i østlandene, især i de regioner, for hvilke Trieste udgør et traditionelt referencepunkt for samhandel og kapitalbevægelser.

(8) I beslutningen om iværksættelse af den i traktatens artikel 93, stk. 2, fastsatte procedure havde Kommissionen dog bemærket, at skattefordelene ikke kun vedrørte finansielle transaktioner med landene i Østeuropa, men også med Østrig og med alle andre lande, når blot virksomheden i centret fortrinsvis arbejder med landene i Østeuropa og Østrig. En sådan udvidelse af støtten kan ikke begrundes under henvisning til, at den er af interesse for EF. I sine bemærkninger forpligter den italienske regering sig til at begrænse fordelen til kun at omfatte fortjeneste ved transaktioner med landene i Østeuropa eller transaktioner, der tager sigte på disse, hvorved foranstaltningen begrænses til virkeliggørelse af interesser, der er vigtige for EF. Der vil i øvrigt blive vedtaget skattekontrolforanstaltninger med henblik på at undgå finansielle trekanttransaktioner, der i virkeligheden tager sigte på andre lande end landene i Østeuropa.

(9) Kommissionen erkender, at når de transaktioner, til fordel for hvilke støtten indføres, begrænses således, kan denne betragtes som nødvendig for, at det fastsatte mål kan nås, eftersom EF's og medlemsstaternes ydelse af finansiel støtte er bevis for, at det er nødvendigt med et offentligt initiativ for at øge kapitalinvestorernes interesse for at arbejde på de pågældende markeder. Endvidere gælder det, at kun lettelser i forbindelse med beskatning af fortjenesten kan udgøre et effektivt incitament inden for de finansielle sektorer, hvis udgifter præges af, at den materielle investering kun spiller en ringe rolle.

(10) Med hensyn til de pågældende fordeles konkurrencefordrejende virkning har den italienske regering gjort gældende, at i betragtning af det nationale beskatningssystem vil fordelen - når der er opnået en fortjeneste af en sådan størrelse, at den faktisk udløser den højeste beskatningsprocent - svare til 48 % af fortjenesten. Skattefordelen vil gøre det muligt for de virksomheder, der nyder godt af den, at nedsætte deres rentesatser i forhold til markedssatserne. Kommissionen er dog af den opfattelse, at en sådan fordrejning ikke vil være så stærk, at den strider mod den fælles interesse, men denne slutning må drages med den allerstørste forsigtighed, eftersom kun erfaringen vil kunne bekræfte denne forhåndsvurdering af fordrejningens betydning. På denne baggrund og med henblik på at begrænse de potentielle fordrejende virkninger af denne støtte i form af skattelettelse - idet rene spekulationsforretninger klart skal holdes uden for - bør det samlede støttebeløb opfylde begge de nedenfor anførte betingelser:

a) det samlede skattetab skal begrænses til 65 mia. lire. Beløbet skal beregnes som forskellen mellem de faktisk betalte skatter (skat på fortjeneste; lokal skat; indirekte skatter) i forbindelse med de transaktioner, som særordningen gælder for, og det beløb, som skulle have været betalt ifølge den normale italienske ordning, hvis ikke særordningen var blevet anvendt, og

b) de samlede lån til eller investeringer i Østeuropa, som særordningen gælder for, skal begrænses til 3,5 mia. ECU.

Den italienske regering anlægger den betragtning, at disse to højeste beløb stort set svarer til hinanden (dvs. på baggrund af en fortjeneste på 2 % af lån eller investeringer og en beskatningsprocent på 48). Som følge af den ret usikre vurdering af beskatningsgrundlaget og beskatningsprocenten, som også kan svinge i tidens løb, bør ordningens virkninger i det foreliggende tilfælde dog også måles i forhold til de foretagne investeringer. Kommissionen finder desuden, at der kun kan skabes en passende ligevægt mellem centrets fordele og udgifter, hvis dettes transaktioner ikke begrænses til kun at omfatte personer, der ikke er bosiddende i Italien.

(11) På baggrund af ovenstående betragtninger kan der anlægges den betragtning, at de støtteforanstaltninger, Italien påtænker, er nødvendige for at fremme udviklingen af en form for virksomhed, hvis interesse for EF er ubestridelig, samt at disse ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Sidstnævnte slutning er dog betinget af en vedvarende kontrol, således at det kan påses, at denne foreløbige vurdering svarer til virkeligheden.

Begrænsningen af foranstaltningen til kun at omfatte Trieste-området - hvilket afgjort er en fordel for hele byen, idet den således bedre kan komme over de vanskeligheder, der hidrører fra dens beliggenhed i nærheden af østlandene og ved grænsen til det tidligere Jugoslavien - nedsætter endvidere den samlede konkurrencefordrejning og de virkninger til skade for den økonomiske og sociale samhørighed, som støtten ville kunne få over for samtlige EF's tilbagestående regioner, hvis den omfattede hele det italienske område.

(12) På baggrund heraf kan det - såvel for så vidt angår EF-traktatens artikel 92 og 93 som EØS-aftalens artikel 61 og 62 - konkluderes, at den pågældende støtteforanstaltning, hvis den begrænses til kun at omfatte transaktioner med landene i Østeuropa, kan anses for at være forenelig med fællesmarkedet, men at dens fordrejende virkninger på markedet for finansielle ydelser må holdes under streng kontrol i forbindelse med dens konkrete anvendelse. Det er derfor nødvendigt, at foranstaltningen tidsbegrænses, samt at Italien forpligtes til systematisk og udførligt at indberette dens resultater, således at Kommissionen i tide kan træffe foranstaltninger, såfremt virkningerne ikke måtte svare til forventningerne i forbindelse med forhåndsanalysen.

Støtten bør derfor begrænses til kun at omfatte landene i Østeuropa, den bør være tidsbegrænset, og den bør være indberetningspligtig. Da det bør undgås, at der indføres en vedvarende støtteordning, bør den pågældende ordnings varighed begrænses til fem år. Det er i øvrigt en selvfølge, at undersøgelsen af støtteforanstaltningen i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 92 og 93 og EØS-aftalens artikel 62 og 63 ikke vedrører de øvrige medlemsstaters beslutninger med hensyn til anvendelse af deres skatteret -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De i artikel 3 i den italienske lov nr. 19 af 9. januar 1991 omhandlede støtteforanstaltninger i form af skattefordele for finansieringsvirksomheder, der arbejder i Centret for Finansielle Ydelser og Forsikringsydelser i Trieste, i det følgende benævnt centret, er forenelige med fællesmarkedet på de i artikel 2-5 angivne betingelser.

Artikel 2

Fysiske og juridiske personer, der har skattemæssigt hjemsted i Italien, skal have adgang til at foretage alle transaktioner i centret.

Artikel 3

Skattefordelene skal begrænses til 65 mia. lire og investeringerne og lånene til 3,5 mia. ECU, og de må kun vedrøre transaktioner med landene i Østeuropa. De må kun indrømmes for fortjeneste, der er opnået i centret i løbet af de første fem år af dettes virke.

Inden centret indleder sit virke, træffer Italien de skattekontrolforanstaltninger, som er nødvendige for at undgå, at de transaktioner, som støtten vedrører, ved hjælp af udligning i virkeligheden tager sigte på andre lande end landene i Østeuropa, og Italien underretter Kommissionen om nævnte foranstaltninger, så snart disse er vedtaget. Foranstaltningerne skal omfatte indhentning i de lande, som modtager investeringer eller lån fra centret, af en ensidig erklæring om, at de sikrer adgang til oplysning om de pågældende midlers bestemmelse og virkelige ejerskab, således at gennemsigtigheden i forbindelse med de foretagne transaktioner sikres.

Artikel 4

Senest femten dage efter vedtagelsen underretter Italien Kommissionen om hver enkelt almindelig gennemførelsesbestemmelse til artikel 3 i lov nr. 19 af 9. januar 1991.

Artikel 5

1. Senest femten dage efter centret påbegynder sin virksomhed, skal Italien underrette Kommissionen om datoen herfor.

2. Senest den 30. juni hvert år tilsender Italien Kommissionen en udførlig beretning om virksomheden i det foregående kalenderår. Beretningen skal indeholde følgende:

- en liste over virksomheder, der har adgang til at arbejde i centret

- meddelelse om det samlede antal og det samlede finansielle omfang af de foretagne transaktioner fordelt efter arten af skattelettede transaktioner

- meddelelse om den gennemsnitlige rentesats i centret for hver enkelt skattelettet transaktionstype

- meddelelse om det samlede omfang fordelt efter arten af beskatning af de faktisk indrømmede skattefordele. Skattefordelen skal opstilles som forskellen mellem det skattebeløb, som faktisk er betalt i forbindelse med de transaktioner, som særordningen vedrører, og det beløb, som skulle have været betalt ifølge den normale italienske beskatningsordning.

3. Italien meddeler straks Kommissionen enhver detaljeret oplysning, som denne anmoder om vedrørende centrets virksomhed. Konstaterer Kommissionen mangler i kontrollen, særlig når midlerne direkte eller indirekte geninvesteres i lande uden for Østeuropa, iværksætter Italien de kontrolforanstaltninger, Kommissionen foreskriver.

Artikel 6

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. april 1995.

På Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. C 78 af 15. 3. 1994, s. 2.

(2) EFT nr. L 262 af 19. 9. 1991, s. 29.

(3) EFT nr. C 212 af 12. 8. 1988, s. 2.