EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995D0443

95/443/EF: Kommissionens beslutning af 18. oktober 1995 om ændring af beslutning 93/402/EØF om sundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af fersk kød fra bestemte lande i Sydamerika med hensyn til kød fra Uruguay

EFT L 258 af 28.10.1995, p. 65–66 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/04/2004; stiltiende ophævelse ved 32004D0212

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1995/443/oj

31995D0443

95/443/EF: Kommissionens beslutning af 18. oktober 1995 om ændring af beslutning 93/402/EØF om sundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af fersk kød fra bestemte lande i Sydamerika med hensyn til kød fra Uruguay

EF-Tidende nr. L 258 af 28/10/1995 s. 0065 - 0066


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 18. oktober 1995 om ændring af beslutning 93/402/EØF om sundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af fersk kød fra bestemte lande i Sydamerika med hensyn til kød fra Uruguay (Tekst af betydning for EØS) (95/443/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 14, 15 og 16, og

ud fra følgende betragtninger:

Der er fastsat sundhedsmæssige betingelser og bestemmelser om udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af fersk kød fra bl.a. Uruguay ved Kommissionens beslutning 93/402/EØF (2), senest ændret ved beslutning 95/349/EF (3);

der er ikke officielt konstateret udbrud af mund- og klovsyge i Uruguay siden juni 1990; siden den 15. juni 1994 er der ikke blevet vaccineret mod denne sygdom;

landets myndigheder har planlagt at udsætte og destruere dyr, der er smittet med mund- og klovesyge, hvis sygdommen bryder ud igen;

derfor kan indførsel af fersk kød af kvæg, får og geder fra Uruguay betragtes som acceptabel;

beslutning 93/402/EØF bør derfor ændres;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilag II til beslutning 93/402/EØF affattes som bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

I de første tredive dage efter den dato, hvor denne beslutning tages i anvendelse, tillader medlemsstaterne imidlertid indførsel fra Uruguay af fersk kød, der er produceret, og som ledsages af et sundhedscertifikat udstedt i henhold til de bestemmelser, som gjaldt før den dato.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 302 af 31. 12. 1972, s. 28.

(2) EFT nr. L 179 af 22. 7. 1993, s. 11.

(3) EFT nr. L 202 af 26. 8. 1995, s. 10.

BILAG

»BILAG II

Version nr. 01/95

>TABELPOSITION>

PT: Til fremstilling af foder til selskabsdyr.«

Top