Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995D0048

95/48/EF: Kommissionens beslutning af 22. februar 1995 om de frister, som medlemsstaterne skal fastsætte for indgivelse af ansøgninger om arealstøtte i forbindelse med det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (»det integrerede system«) (Kun de tyske, græske, finske og svenske udgaver er autentiske)

EFT L 51 af 8.3.1995, p. 19–19 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 15/05/1995

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1995/48(1)/oj

31995D0048

95/48/EF: Kommissionens beslutning af 22. februar 1995 om de frister, som medlemsstaterne skal fastsætte for indgivelse af ansøgninger om arealstøtte i forbindelse med det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (»det integrerede system«) (Kun de tyske, græske, finske og svenske udgaver er autentiske)

EF-Tidende nr. L 051 af 08/03/1995 s. 0019 - 0019


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 22. februar 1995 om de frister, som medlemsstaterne skal fastsætte for indgivelse af ansøgninger om arealstøtte i forbindelse med det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (»det integrerede system«) (Kun den tyske, græske, finske og svenske udgave er autentisk) (95/48/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27. november 1992 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (1) som ændret ved forordning (EF) nr. 165/94 (2), særlig artikel 6, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3508/92 kan Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at fastsætte en dato mellem den 1. april og de datoer, der er nævnt i artikel 10, 11 og 12 i forordning (EØF) nr. 1765/92 (3), for indgivelsen af ansøgninger om arealstøtte; den pågældende medlemsstat skal dokumentere, at en sådan dato er berettiget, navnlig ved at forelægge Kommissionen en detaljeret arbejdsplan, der viser, at den foreslåede dato giver mulighed for, at alle data kan foreligge så betids, at en korrekt administrativ og finansiel forvaltning af støtten kan finde sted, og at de nødvendige kontrolforanstaltninger kan gennemføres;

nogle medlemsstater har forelagt Kommissionen anmodninger om tilladelse til datoer efter den 31. marts med tilhørende arbejdsplaner; Kommissionen har gennemgået disse anmodninger;

denne foranstaltning er i overensstemmelse med udtalelse fra FEOGA-komitéen -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Kommissionen bemyndiger de medlemsstater, der er anført i bilaget, til at fastsætte de deri anførte datoer for indgivelse af ansøgninger om arealstøtte i 1995.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Den Hellenske Republik, Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. februar 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 355 af 5. 12. 1992, s. 1.

(2) EFT nr. L 24 af 29. 1. 1994, s. 6.

(3) EFT nr. L 181 af 1. 7. 1992, s. 12.

BILAG

>TABELPOSITION>

Top