Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995R0507

    Kommissionens forordning (EF) nr. 507/95 af 7. marts 1995 om indførelse af endelige kvantitative lofter for indførslen til Fællesskabet af visse tekstilvarer (kategori 23 og 24) med oprindelse i Republikken Indien og visse tekstilvarer (kategori 23) med oprindelse i Republikken Indonesien

    EFT L 51 af 8.3.1995, p. 2–4 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1995

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1995/507/oj

    31995R0507

    Kommissionens forordning (EF) nr. 507/95 af 7. marts 1995 om indførelse af endelige kvantitative lofter for indførslen til Fællesskabet af visse tekstilvarer (kategori 23 og 24) med oprindelse i Republikken Indien og visse tekstilvarer (kategori 23) med oprindelse i Republikken Indonesien

    EF-Tidende nr. L 051 af 08/03/1995 s. 0002 - 0004


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 507/95 af 7. marts 1995 om indførelse af endelige kvantitative lofter for indførslen til Fællesskabet af visse tekstilvarer (kategori 23 og 24) med oprindelse i Republikken Indien og visse tekstilvarer (kategori 23) med oprindelse i Republikken Indonesien

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 af 12. oktober 1993 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3289/94 (2), særlig artikel 10, og

    ud fra følgende betragtninger:

    I artikel 10 i forordning (EØF) nr. 3030/93 fastsættes betingelserne for, at der kan indføres kvantitative lofter;

    indførslen til Fællesskabet af visse tekstilvarer henhørende under kategori 23 og 24 og med oprindelse i Republikken Indien, i det følgende benævnt »Indien«, og kategori 23 med oprindelse i Republikken Indonesien, i det følgende benævnt »Indonesien«, som er anført i bilaget hertil, har oversteget de mængder, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, sammenholdt med bilag IX til forordning (EØF) nr. 3030/93;

    i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 3030/93 anmodedes Indien og Indonesien den 28. oktober 1994 om konsultationer vedrørende indførslen til Fællesskabet af tekstilvarer henhørende under nævnte kategorier;

    i afventning af en gensidigt tilfredsstillende løsning blev indførslen til Fællesskabet af varer henhørende under kategori 23 og 24 med oprindelse i Indien og kategori 23 med oprindelse i Indonesien ved Rådets forordning (EF) nr. 2797/94 (3) undergivet midlertidige kvantitative lofter i perioden fra og med den 28. oktober 1994 til den 28. januar 1995;

    som resultat af konsultationerne med Indien aftaltes det, at Indien fra og med den 28. oktober 1994 begrænser sin udførsel til Fællesskabet af de pågældende tekstilvarer for årene 1994 og 1995, og at bestemmelserne i aftalen mellem Fællesskabet og Indien om handel med tekstilvarer, som vedrører udførslen af varer, der er omfattet af de kvantitative lofter, som er fastsat i bilag II til aftalen, og særlig bestemmelserne om dobbeltkontrol, skal finde anvendelse på disse varer;

    som resultat af konsultationerne med Indonesien aftaltes det, at Indonesien fra og med den 28. oktober 1994 begrænser sin udførsel til Fællesskabet af de pågældende tekstilvarer for årene 1994 og 1995, og at bestemmelserne i aftalen mellem Fællesskabet og Indonesien om handel med tekstilvarer, som vedrører udførslen af varer, der er omfattet af de kvantitative lofter, som er fastsat i bilag II til aftalen, og særlig bestemmelserne om dobbeltkontrol, skal finde anvendelse på disse varer;

    det bør derfor bekræftes, at indførslen til Fællesskabet af varer, for hvilke der er indført endelige kvantitative lofter, fra og med den 28. oktober 1994 skal være og forblive undergivet de bestemmelser i forordning (EØF) nr. 3030/93, som gælder for indførslen af varer, der er undergivet de kvantitative lofter, som er fastsat i bilag V til nævnte forordning, og særlig bestemmelserne om dobbeltkontrolordningen, som er beskrevet i bilag III dertil, og som er nævnt i artikel 10, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 3030/93;

    de varer, som henhører under kategori 23 og 24, og som er udført fra Indien på eller efter den 28. oktober 1994, skal afskrives på det kvantitative loft, der er fastsat for perioden 28. oktober til 31. december 1994 og 1. januar til 31. december 1995;

    de varer, som henhører under kategori 23, og som er udført fra Indonesien på eller efter den 28. oktober 1994, skal afskrives på det kvantitative loft, der er fastsat for perioden 28. oktober til 31. december 1994 og 1. januar til 31. december 1995;

    de kvantitative lofter for indførslen af varer henhørende under kategori 23 og 24 bør ikke hindre indførslen af varer omfattet heraf, som er afsendt fra Indien før ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 2797/94 eller mellem den 29. januar 1995 og datoen for nærværende forordnings ikrafttræden;

    de kvantitative lofter for indførslen af varer henhørende under kategori 23 bør ikke hindre indførslen af varer omfattet heraf, som er afsendt fra Indonesien før ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 2797/94 eller mellem den 29. januar 1995 og datoen for nærværende forordnings ikrafttræden;

    de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordning, er i overensstemmelse med udtalelse fra Tekstiludvalget -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Indførslen til Fællesskabet af de kategorier af varer med oprindelse i Indien (kategori 23 og 24) og med oprindelse i Indonesien (kategori 23), som er anført i bilaget hertil, undergives de kvantitative lofter, som er anført i nævnte bilag, i perioden fra den 28. oktober til den 31. december 1994 og fra den 1. januar til den 31. december 1995, jf. dog artikel 2.

    Artikel 2

    Indførslen af de varer, der er omhandlet i artikel 1, og som er afsendt fra Indien og Indonesien den 28. oktober 1994 og derefter, er omfattet af de bestemmelser i forordning (EØF) nr. 3030/93, som gælder for indførslen til Fællesskabet af varer, der er omfattet af de kvantitative lofter, som er fastsat i bilag V til nævnte forordning, og navnlig af den ordning med dobbeltkontrol, som er beskrevet i bilag III til nævnte forordning.

    Alle mængder af varer, der henhører under kategori 23 og 24, og som er afskibet til Fællesskabet fra Indien den 28. oktober 1994 og derefter og er overgået til fri omsætning, afskrives på de respektive mængder, der er anført i bilaget.

    Alle mængder af varer, der henhører under kategori 23, og som er afskibet til Fællesskabet fra Indonesien den 28. oktober 1994 og derefter og er overgået til fri omsætning, afskrives på de respektive mængder, der er anført i bilaget.

    De lofter, der er fastsat i bilaget, er ikke til hinder for indførslen af varer henhørende under kategori 23 og 24, som er afsendt fra Indien før ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 2797/94 eller mellem den 29. januar 1995 og datoen for nærværende forordnings ikrafttræden.

    De lofter, der er fastsat i bilaget, er ikke til hinder for indførslen af varer henhørende under kategori 23, som er afsendt fra Indonesien før ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 2797/94 eller mellem den 29. januar 1995 og datoen for nærværende forordnings ikrafttræden.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 1995.

    På Kommissionens vegne

    Leon BRITTAN

    Næstformand

    (1) EFT nr. L 275 af 8. 11. 1993, s. 1.

    (2) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 85.

    (3) EFT nr. L 297 af 18. 11. 1994, s. 3.

    BILAG

    >TABELPOSITION>

    Top