31994R2376

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2376/94 af 27. september 1994 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af farvefjernsynsmodtagere med oprindelse i Malaysia, Den Kinesiske Folkerepublik, Republikken Korea, Singapore og Thailand

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2423/88 af 1. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (1), senest aendret ved forordning (EF) nr. 522/94 (2), saerlig artikel 11,

efter konsultation i Det Raadgivende Udvalg, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. PROCEDURE (1) I november 1992 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (3) om indledning af en antidumpingprocedure vedroerende Faellesskabets import af farvefjernsynsmodtagere eksporteret fra eller med oprindelse i Malaysia, Den Kinesiske Folkerepublik, Republikken Korea, Singapore, Thailand og Tyrkiet og indledte en undersoegelse.

Proceduren blev indledt som foelge af en klage fra Society for Coherent Antidumping Norms (SCAN) paa vegne af producenter, hvis samlede produktion af farvefjernsynsmodtagere udgoer en vaesentlig del af produktionen i Faellesskabet af disse farvefjernsynsmodtagere.

Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted af denne vare med oprindelse i eller eksporteret fra de ovennaevnte lande, og at der forvoldtes vaesentlig skade som foelge heraf, hvilket ansaas for tilstraekkeligt til at begrunde ivaerksaettelsen af en procedure for saa vidt angaar Malaysia, Den Kinesiske Folkerepublik, Korea, Singapore, Thailand og Tyrkiet.

(2) Klagen var desuden rettet mod Japan og Hongkong. I betragtning af den aabenbart faldende eller lave maengde import af den paagaeldende vare ansaas beviserne for vaesentlig skade for saa vidt angik disse to lande imidlertid paa davaerende tidspunkt for utilstraekkelige til at begrunde ivaerksaettelsen af en procedure.

(3) Kommissionen underrettede officielt de producenter, eksportoerer og importoerer, som den vidste var beroert af sagen, samt repraesentanter for eksportlandene og klageren og gav de direkte beroerte parter lejlighed til at tilkendegive deres mening skriftligt og til at anmode om at blive hoert mundtligt.

(4) Myndighederne i Hongkong, Thailand og Tyrkiet, de fleste eksportoerer, visse importoerer, alle klagende producenter og nogle ikke-klagende producenter tilkendegav deres mening skriftligt. Alle parter, der anmodede om at blive hoert mundtligt, blev hoert.

(5) Kommissionen sendte spoergeskemaer til parter, som den vidste var beroert af sagen, og modtog detaljerede oplysninger fra de producenter i Faellesskabet, der havde indgivet klage, visse producenter i eksportlandene og nogle importoerer i Faellesskabet. Kommissionen modtog endvidere en begraenset maengde oplysninger fra fem producenter i Faellesskabet, der stoettede klagen, selv om de ikke var medlemmer af SCAN.

(6) Kommissionen indhentede og efterproevede alle oplysninger, som den ansaa for noedvendige med henblik paa at traeffe en foreloebig afgoerelse vedroerende dumping og skade, og aflagde kontrolbesoeg hos foelgende firmaer:

a) Klagende producenter i Faellesskabet:

- Bang & Olufsen A/S, Struer, Danmark

- Grundig AG, Fuerth, Tyskland, og dets datterselskaber i Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige

- Nokia GmbH, Pforzheim, Tyskland, og dets datterselskaber i Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige

- Philips Consumer Electronics BV, Eindhoven, Nederlandene, og dets fabrikker og/eller datterselskaber i Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Det Forenede Kongerige

- Sèleco SpA, Pordenone, Italien

- Thomson C.E., SA, Courbevoie, Frankrig, og dets fabrikker og/eller datterselskaber i Frankrig, Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige.

b) Producenter i de fem beroerte lande med markedsoekonomi:

Malaysia:

- Makonka Electronics SDN. BHD, Ehsan

- Orion Electric SDN. BHD, Melaka

- Technol Silver (M) SDN. BHD, Ehsan.

Republikken Korea:

- Daewoo Electronics Co. Ltd, Seoul og Kumi

- GoldStar Co. Ltd, Seoul

- Samsung Electronics Co. Ltd, Seoul og Suwon City.

Singapore:

- Funai Electric (Singapore) Pte. Ltd

- Hitachi Consumer Products (S.) Pte. Ltd

- Philips Singapore Pte. Ltd

- Sanyo Electronics (Singapore) Pte. Ltd

- Thomson Television Singapore Pte. Ltd.

Thailand:

- European-Thai Electronics Co. Ltd, Pathumthani

- GoldStar Mitr Co. Ltd, Samutsakorn

- Tatung (Thailand) Co. Ltd, Bangkok

- Teletech (Thailand) Ltd, Chonburi

- Thai Samsung Electronics Co. Ltd; Chonburi

- Thomson Television (Thailand) Co. Ltd, Pathumthani

- World Electric (Thailand) Ltd, Chonburi.

Tyrkiet:

- Bekoteknik Sanayi AS, Istanbul

- Cihan Elektronik Sanayi AS, Istanbul

- Izmir Elektronik Sanayi Ve Ticaret AS, Izmir

- Profilo Telra Elektronik Sanayi Ve Ticaret AS, Istanbul

- Vestel Elektronik Sanayi Ve Ticaret AS, Istanbul og Izmir.

c) Eksportoerer af kinesiske farvefjernsynsmodtagere i Hongkong:

- Cony Electronic Products Ltd

- Great Wall Electronic International Ltd

- Hanwah Electronics Ltd

- Kong Wah Electronic Enterprise Ltd og Kong Wah Video Co. Ltd

- Lux (HK) Industrial Company Ltd

- Sanyo Electric (HK) Ltd.

d) Forbundne importoerer i Faellesskabet:

- Daewoo Electronics SA, Roissy, Frankrig

- GoldStar Deutschland GmbH, Willich, Tyskland

- GoldStar UK, Slough, Det Forende Kongerige

- Hitachi Sales (Hellas) SA, Athen, Graekenland

- Nordmende GmbH, Tyskland

- Philips Consumer Electronics GmbH, Hamburg, Tyskland

- Philips Consumer Electronics Milano, Italien

- Philips Consumer Electronics Ltd, Croydon, Det Forenede Kongerige

- Philips Electronique Grand Public SA, Paris, Frankrig

- Samsung Electronics UK, Ltd, London, Det Forenede Kongerige

- Samsung Electronics France SA, Roissy, Frankrig

- Samsung Electronics SpA Italia, Milano, Italien

- Samsung Electronics GmbH, Frankfurt-am-Main, Tyskland

- Samsung Electrónica Comercial Ibérica SA, Barcelona, Spanien

- Sanyo Fischer Vertriebs GmbH, Muenchen, Tyskland

- Sanyo UK Sales Ltd, Watford, Det Forenede Kongerige

- Sanyo España SA, Barcelona, Spanien

- Sanyo Italiana SpA, Italien

- Tatung (UK) Ltd, Telford, Det Forenede Kongerige

- Telefunken Fernsehen und Rundfunk GmbH, Hannover, Tyskland

- Thomson Consumer Electronics Marketing France SA, Courbevoie, Frankig

- Thomson Consumer Electronics Marketing Italia SpA, Trezzano sul Naviglio, Italien

- Thomson Video Europe GmbH, Hannover, Tyskland.

e) Ikke-forbunden importoer i Faellesskabet:

- ITS Electronics Handels GmbH, Siek, Tyskland.

f) Forbindelseskontor for en eksportoer:

- Daewoo UK Ltd, London, Det Forenede Kongerige.

(7) Dumpingundersoegelsen omfattede perioden fra den 1. juli 1991 til den 30. juni 1992 (i det foelgende benaevnt »undersoegelsesperioden«).

B. DEN OMHANDLEDE VARE OG SAMME VARE i) Beskrivelse af den paagaeldende vare

(8) De varer, der er omfattet af klagen, og for hvilke proceduren blev aabnet, er farvefjernsynsmodtagere med indbygget billedroer, med diagonalmaal af billedskaermen paa over 15,5 cm. Da der allerede var antidumpingforanstaltninger i kraft for saa vidt angaar farvefjernsynsmodtagere med diagonalmaal af billedskaerm paa over 15,5 cm, men under 42 cm (farvefjernsynsmodtagere med lille billedskaerm, i det foelgende benaevnt »TVLB«), med oprindelse i Korea og Den Kinesiske Folkerepublik (i henhold til henholdsvis Raadets forordning (EOEF) nr. 1048/90 (4), aendret ved forordning (EOEF) nr. 2900/91 (5), og (EOEF) nr. 2093/91 (6)), blev undersoegelsen for disse to lande begraenset til favefjernsynsmodtagere med diagonalmaal af billedskaerm paa over 42 cm. I undersoegelsesperioden henhoerte de paagaeldende varer under KN-kode ex 8528 10 71 (idet ex betyder, at skaermens diagonalmaal er stoerre end 15,5 cm), 8528 10 73, 8528 10 75 og 8528 10 78.

(9) Den kombinerede nomenklatur blev for saa vidt hvad angaar farvefjernsynsmodtagere aendret med virkning fra den 1. januar 1993. Ved denne aendring indfoertes sondringer, enten vedroerende skaermens bredde/hoejde-forhold (som kan vaere konventionelt, dvs. ikke over 1,5, eller stoerre end dette forhold og i handelen benaevnt 16 : 9-farvefjernsynsmodtagere) eller billedgengivelsen (enten konventionel eller forbedret som ved D2MAC-apparater og hoejoploesningsfjernsyn (HDTV)). De farvefjernsynsmodtagere, der er omfattet af undersoegelsen, henhoerer derfor fra den 1. januar 1993 under KN-kode ex 8528 10 52 (idet ex betyder, at skaermens diagonalmaal er stoerre end 15,5 cm) 8528 10 54, 8528 10 56, 8528 10 58, ex 8528 10 62, 8528 10 66, 8528 10 72 og 8528 10 76.

(10) Skoent proceduren faktisk blev ivaerksat for alle farvefjernsynsmodtagere med indbygget billedroer, kunne D2MAC-apparater og HDTV, der nu henhoerer under nye saerskilte KN-koder (henholdsvis 8528 10 72 og 8528 10 76), ikke undersoeges, da disse varer, der indfoerte kvalitative tekniske aendringer i farvefjernsynsmodtagere, i undersoegelsesperioden stadig var paa udviklingsstadiet og ikke var vil raadighed for offentligheden undtagen i meget begraenset omfang.

Kommissionen er af den opfattelse, at hvis der indfoeres foranstaltninger paa grundlag af resultaterne af den nuvaerende undersoegelse, skal saadanne foranstaltninger ikke finde anvendelse paa D2MAC-apparater og HDTV. Hvis foranstaltningerne senere revideres, skal situationen for disse varer genovervejes paa grundlag af oplysninger vedroerende dumping og skade med henblik paa at fastslaa, om det vil vaere berettiget at undlade at anvende foranstaltninger.

(11) For saa vidt angaar 16 : 9-farvefjernsynsmodtagere med konventionel billedgengivelse, der nu ogsaa henhoerer under nye saerskilte KN-koder (ex 8528 10 62 og 8528 10 66), blev disse varer undersoegt, da de var til raadighed for offentligheden, omend i begraenset omfang, i undersoegelsesperioden og derfor faldt inden for undersoegelsens rammer.

(12) Paa ovenstaaende grundlag har de varer, der er genstand for undersoegelsen, siden den 1. januar 1993 henfoert under foelgende KN-koder: ex 8528 10 52, 8528 10 54, 8528 10 56, 8528 10 58, ex 8528 10 62 og 8528 10 66.

ii) Samme vare

(13) Undersoegelsen har vist, at de forskellige farvefjernsynsmodtagere, der saelges paa det koreanske, det malaysiske, det singaporeanske, det thailandske og det tyrkiske marked, til trods for forskelle i sende- og modtagesystemer, elektrisk spaending eller udformning, er identiske med eller i hoej grad ligner de farvefjernsynsmodtagere, der eksporteres til Faellesskabet fra disse lande.

(14) Bortset fra mindre tekniske forskelle ligner sortimentet af faellesskabsproducerede farvefjernsynsmodtagere ligeledes paa alle maader de farvefjernsynsmodtagere, der eksporteres fra Korea, Malaysia, Den Kinesiske Folkerepublik, Singapore, Thailand og Tyrkiet til Faellesskabet.

(15) For saa vidt angaar varens definition fremfoerte en raekke eksportoer, at der maatte skelnes mellem TVLB og familieapparater som de paastod tilhoerte to forskellige markeder og var to forskellige varer. Til stoette for denne paastand henviste eksportoererne til den tidligere procedure vedroerende TVLB, hvori der var foretaget en saadan skelnen.

Efter at have overvejet disse argumenter konkluderede Kommissionen, at saavel markedsforholdene som forbrugernes opfattelse har aendret sig vaesentligt siden den tidligere undersoegelse af TVLB:

- den demografiske udvikling i Faellesskabet er aendret betydeligt. Der er et voksende antal mindre og nyetablerede husstande, for hvilke en farvefjernsynsmodtager med lille billedskaerm er »husstandens apparat« eller »foerste apparat«

- som foelge af den hastige og igangvaerende udvikling af TV-udsendelser fra satellitter og den paafoelgende foroegelse af antallet af tilgaengelige kanaler og programmer, har TVLB ikke laengere en funktion som »andet apparat«. Efter at antallet af programmer for nylig er steget, har mange husstande installeret en raekke apparater, hvilket goer det muligt at se fjernsyn individuelt og selektivt

- erfaringen viser, at salget af farvefjernsynsmodtagere udviser en uaendret tendens i oekonomiske nedgangstider, dog med en tendens i retning af en voksende efterspoergsel efter billigere og/eller mindre modeller med det resultat, at fjernsynsapparater med mindre billedskaerm i visse sociooekonomiske gruppers opfattelse er ved at blive »familiefjernsynet«

- endelig er TVLB blevet mere avancerede for saa vidt angaar muligheder. Antallet af forudinstillinger er vokset som foelge af vaeksten i antallet af udbudte programmer. TVLB har flere sammenkoblingsmuligheder, og som regel har de nu lige saa mange egenskaber som stoerre apparater.

(16) Denne holdning er desuden berettiget af, at apparater med forskellige billedskaermstoerrelser tilhoerer tilstoedende og overlappende markedssegmenter med en hoej grad af substitueringsmulighed, idet:

- de fleste leverandoerer ikke holder sig til at fremstille og eksportere apparater med en enkelt billedskaermstoerrelse, men leverer dem komplementaert til hinanden

- forbrugernes opfattelse ikke er klart defineret; somme tider foretraekkes billige apparater med stoerre skaerm tilsyneladende for relativt dyrere apparater med lille billedskaerm.

(17) Disse betragtninger viser, at bortset fra de samme grundliggende fysiske og tekniske traek ved alle fjernsynsapparater tillader hverken deres anvendelse eller »forbrugernes opfattelse« laengere, at der skelnes mellem fjernsynsapparater med »smaa« og »stoerre« billedskaerme med undtagelse af farvefjernsynsmodtagere med diagonal paa 15,5 cm eller derunder.

Stoerrelsen af en farvejernsynsmodtagers billedskaerm er kun et aspekt blandt en raekke andre traek, der ikke i sig selv kan begrunde, at der skelnes mellem forskellige markedssegmenter. Med ovennaevnte undtagelse er der faktisk en staerk konkurrence mellem segmenterne for farvefjernsynsmodtagere paa markedet, og alle farvefjernsynsmodtagere med forskellige billedskaermstoerrelser overlapper i dag i en grad, der foerer til den konklusion, at alle farvefjernsynsmodtagere med diagonal billedskaerm paa over 15,5 cm er at regne som samme vare og tilhoerer samme marked.

(18) Kommissionen fandt derfor, at som helhed er alle farvefjernsynsmodtagere med diagonal billedskaerm paa over 15,5 cm, der saelges paa det koreanske, malaysiske, singaporeanske, thailandske og tyrkiske marked, samt de farvefjernsynsmodtagere, der eksporteres fra disse lande og Den Kinesiske Folkerepublik til Faellesskabet, samme vare som de modtagere, der fremstilles og saelges af erhvervsgrenen i Faellesskabet som omhandlet i artikel 2, stk. 12, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 (i det foelgende benaevnt »grundforordningen«).

C. ERHVERVSGRENEN I FAELLESSKABET (19) Ud over de seks faellesskabsproducenter, der repraesenteres af SCAN, er der mindst 15 andre farvefjernsynsproducenter i Faellesskabet. I undersoegelsens loeb har en gennemgang af kendsgerningerne vist, at en raekke producenter af farvefjernsynsmodtagere i Faellesskabet (herunder nogle medlemmer af SCAN) enten staar i forbindelse med de eksportoerer, der er omfattet af denne procedure, og/eller selv importerer den paastaaende dumpingvare fra de lande, som proceduren vedroerer. Under disse omstaendigheder undersoegte Kommissionen, hvorvidt nogle af disse producenter ikke skulle betragtes som en del af erhvervsgrenen i Faellesskabet, jf. artikel 4, stk. 5, i grundforordningen.

(20) I denne forbindelse mindes der om, at artikel 4, stk. 5, ikke rummer bestemmelse om automatisk udelukkelse af de producenter, der staar i forbindelse med eksportoererne, eller som selv importerer den paastaaede dumpingvare, men snarere paalaegger Faellesskabets institutioner en forpligtelse til fra sag til sag at undersoege, om det i denne situation er berettiget af udelukke nogen producent.

(21) Kommissionen undersoegte derfor, om de paagaeldende producenter blot supplerede deres produktion i Faellesskabet med en yderligere virksomhed baseret paa import, eller om de var importoerer med en forholdsvis begraenset supplerende produktion i Faellesskabet. Denne fremgangsmaade er i overensstemmelse med Domstolens nyere retspraksis vedroerende definitionen paa erhvervsgrenen i Faellesskabet.

(22) Denne undersoegelse gav meget klare resultater for paa den ene side de producenter i Faellesskabet, der er medlemmer af SCAN, og paa den anden side stort set alle andre producenter i Faellesskabet. Medlemmer af SCAN fandtes at importere forholdsvis smaa maengder (i alle tilfaelde udgjorde deres import under 25 % af den del af deres faellesskabsproduktion, der blev solgt i Faellesskabet). Med undtagelse af to selskaber fandtes alle andre producenter i Faellesskabet, hvis forbundne eksportoerer samarbejdede med undersoegelsen, at importere maengder, der var stoerre end deres produktion i Faellesskabet. Dette viser en markant forskel for saa vidt angaar de centrale aktiviteter for producenter af farvefjernsyn i Faellesskabet.

(23) Paa dette grundlag har Kommissionen afgjort, at de producenter, hvis vaesentligste erhvervsaktivitet ikke er produktion i Faellesskabet, skal udelukkes. Efter denne udelukkelse tegner de producenter, der indgav klagen og som i fuldt omfang samarbejdede med undersoegelsen, sig for en vaesentlig del af erhvervsgrenen i Faellesskabet som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 5. Med henblik paa at vurdere skade og i mangel paa samarbejde fra andre producenter i Faellesskabet er medlemmerne af SCAN derfor anset for at vaere erhvervsgrenen i Faellesskabet.

D. OPRINDELSE i) Generelt

(24) Ved indledningen af undersoegelsen var det kendt, at der i farvefjernsynsmodtagere ofte indgaar komponenter og dele, som har oprindelse i andre lande end det land, hvor den faerdige vare er fremstillet eller samlet, og farvefjernsynsmodtagere kan derfor opfattes som havende oprindelse i et andet land end det land, hvor de er fremstillet eller samlet.

(25) Proceduren blev derfor ivaerksat for saa vidt angaar varer, der eksporteres fra eller har oprindelse i de paagaeldende lande, og det fremgik af meddelelsen om ivaerksaettelsen af proceduren, at spoergsmaalet om farvefjernsynsmodtageres oprindelse skulle behandles i forbindelse med undersoegelsen. Isaer blev importtal vedroerende Japan og Hongkong (dvs. statistiske rapporterede maengder), justeret for at afspejle den under undersoegelsen fastslaaede oprindelse, anset for en afgoerende faktor for at fastlaegge disse to landes endelige status inden for rammerne af proceduren.

(26) Spoergsmaalet om oprindelse blev behandlet i lyset af bestemmelserne i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2632/70 af 23. december 1970 om bestemmelse af oprindelsen af radio- og farvefjernsynsmodtagerapparater (7) (erstattet den 1. januar 1994 af artikel 39 i og bilag 11 til Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2454/93 (8), senest aendret ved forordning (EF) nr. 2193/94 (9)), om gennemfoerelsesbestemmelser til EF-toldkodeksen og de detaljerede oplysninger om oprindelse af og pris paa komponenter til farvefjernsynsmodtagere samt forarbejdningsomkostninger, som blev afgivet af eksportoererne. Disse oplysninger blev senere efterproevet ved stikproeveundersoegelser i forbindelse med efterproevningerne paa stedet.

(27) Det skal understreges, at disse konklusioner kun gaelder for denne antidumpingundersoegelse og naermere bestemt med henblik paa at fastlaegge de passende normale vaerdier og kilderne til skade. Disse konklusioner er begraenset til undersoegelsesperioden og kan udmaerket vaere forskellige fra de paagaeldende farvefjernsynsmodtageres oprindelse.

ii) Resultater vedroerende oprindelse

a) Lande med markedsoekonomi

(28) Alle farvefjernsynsmodtagere, der blev eksporteret fra Korea, var af koreansk oprindelse.

(29) Langt de fleste farvefjernsynsmodtagere, der blev eksporteret fra Malaysia og Singapore, havde oprindelse i disse lande. Et mindre antal af de farvefjernsynsmodtagere, der blev eksporteret fra Malaysia, havde oprindelse i Japan eller i lande, der hverken var omfattet af klagen eller proceduren. Et mindre antal af de farvefjernsynsmodtagere, der blev eksporteret fra Singapore, havde faktisk oprindelse i Korea og Taiwan.

(30) Hovedparten af de farvefjernsynsmodtagere, der blev eksporteret fra Thailand, havde oprindelse i eksportlandet, mens en vis maengde havde oprindelse i enten Malaysia, Korea og Japan, eller i lande, der hverken var omfattet af klagen eller proceduren. Paa grund af de sparsomme oplysninger fra en af de thailandske producenter blev oprindelsen af det paagaeldende selskabs eksport til Faellesskabet fastlagt paa grundlag af erklaeringerne til Faellesskabets toldmyndigheder.

(31) Af fem selskaber i Tyrkiet, der samarbejdede med undersoegelsen, fandtes kun et af eksportere farvefjernsynsmodtagere af tyrkisk oprindelse. Praktisk talt den samlede produktion af tre virksomheder fandtes at have oprindelse i Korea, mens den femte virksomheds produktion ikke havde oprindelse i nogen af de lande, der var omfattet af klagen eller proceduren.

(32) Som foelge af resultaterne af oprindelsesundersoegelsen blev der foretaget en omfordeling mellem de eksporterende lande af de maengder varer, der eksporteres til Faellesskabet. Det blev antaget, at ikke-samarbejdende eksportoerers eksport havde oprindelse i det land, hvorfra de var blevet eksporteret (fremstillingsland, opgivet til Faellesskabets toldmyndigheder som oprindelsesland).

Paa den baggrund blev det anset for den mest hensigtsmaessige fremgangsmaade at fastlaegge told for disse lande i henhold til den oprindelse for varerne, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 39 i og bilag 11 til forordning (EOEF) nr. 2454/93.

b) Den Kinesiske Folkerepublik

(33) Da Den Kinesiske Folkerepublik ikke er et land med markedsoekonomi (med hvad dette indebaerer for fastsaettelsen af normal vaerdi og derved arten og omfanget af de oplysninger, der er givet i spoergeskemaerne, isaer vedroerende omkostninger), var undersoegelsen vedroerende oprindelsen af farvefjernsynsmodtagere fremstillet i Den Kinesiske Folkerepublik mindre detaljeret end de undersoegelser, der blev foretaget for andre lande, der var omfattet af proceduren.

For saa vidt angaar oprindelse gav de samarbejdende eksportoerer oplysninger, der generelt kan betegnes som mangelfulde. Af de ti virksomheder, der samarbejdede med undersoegelsen, erkendte syv enten, at deres farvefjernsynsmodtagere havde kinesisk oprindelse, fremsatte ingen bemaerkninger, eller indroemmede, at de ikke var i stand til at foretage en korrekt bestemmelse om oprindelse. En virksomhed haevdede, at dens eksport sandsynligvis var af koreansk oprindelse, men kunne ikke dokumentere denne paastand. De resterende to virksomheder paastod, at deres eksport havde oprindelse i Japan eller Taiwan og forelagde en undersoegelse til stoette for deres paastande.

(34) Kommissionen har bemaerket, at eksport fra de tre sidstnaevnte virksomheder samt eksport i undersoegelsesperioden fra alle de andre samarbejdende eksportoerer altid var angivet som vaerende af kinesisk oprindelse. Den praktiske konsekvens af at godtage den nu paastaaede koreanske, japanske eller taiwanske oprindelse af de farvefjernsynsmodtagere, som eksporteres af de tre paagaeldende virksomheder, vil vaere, at deres eksport ikke ville blive medregnet ved beregningen af de kinesiske dumpingmargener, at den samlede eksport fra Kina ville blive reduceret med 22,7 %, og et eksporttallene for Korea, Japan og Taiwan skulle oeges tilsvarende.

(35) Risikoen for, at statsindgribbren foerer til, at eksporten omdirigeres gennem den virksomhed, der er paalagt den laveste antidumpingtold, der bl.a. begrunder afvisningen af individuel behandling (se betragtning 78 til 81), findes ogsaa for saa vidt angaar oprindelse, idet alle eksportoerer af farvefjernsynsmodtagere med paastaaet ikke-kinesisk oprindelse ville vaere undtaget fra tolden med betydelige omgaaelsesmuligheder til foelge.

Der kan yderligere anfoeres, at den normale vaerdi af varer importeret fra lande uden markedsoekonomi i henhold til grundforeningens artikel 2, stk. 5, skal fastsaettes efter de saerlige kriterier, der fremgaar af artiklen.

(36) I betragtning af de nuvaerende forhold i Den Kinesiske Folkerepublik, der har begraenset en undersoegelse af oprindelsen som forklaret i betragtning 33, vil Kommissionen fortsaette med at undersoege dette forhold og isaer overveje hvorvidt en anden fremgangsmaade vil vaere hensigtsmaessig for den endelige afgoerelse for saa vidt angaar Den Kinesiske Folkerepublik.

(37) Under disse omstaendigheder drog Kommissionen sine midlertidige konklusioner ud fra den arbejdshypotese, der allerede blev anvendt i den tidligere undersoegelse vedroerende kinesiske TVLB, nemlig at den oprindelse, der var angivet til Faellesskabets toldmyndigheder, var korrekt. Det skal understreges, at denne antagelse er baseret paa de paagaeldende virksomheders adfaerd, idet deres kunder angav oprindelsen for de paagaeldende farvefjernsynsmodtagere i henhold til de ledsagedokumenter og den vejledning, som de modtog fra deres leverandoerer.

(38) For saa vidt angik den foreloebige afgoerelse blev det derfor antaget, at alle farvefjernsynsmodtagere, der blev eksporteret fra Kina, havde oprindelse i Kina.

c) Hongkong og Japan

(39) For saa vidt angaar Hongkong fandtes det ikke, at nogen eksport fra noget land, der var omfattet af proceduren, havde oprindelse i dette territorium. Der er ingen grund til at antage, at nogen eksport foretaget af ikke-samarbejdende eksportoerer i nogen af de seks undersoegte lande kunne have oprindelse i Hongkong. Kommissionen fandt det derfor rimeligt at stadfaeste, at Hongkong ikke er omfattet af proceduren.

(40) For saa vidt angaar Japan udgjorde eksporten med oprindelse i dette land fra lande, der er omfattet af undersoegelsen, lidt over 50 000 apparater. Kommissionen fandt, at ca. 400 000 apparater, der var angivet som vaerende af malaysisk oprindelse, og ca. 285 000 apparater, der var angivet som vaerende af singaporeansk oprindelse, ikke kunne undersoeges paa grund af manglende samarbejde fra eksportoererne af disse apparater fra de paagaeldende lande.

Oplysninger, der var til raadighed for Kommissionen, viser, at nogle af disse apparater eksporteres af datterselskaber af japanske producenter, som er beliggende i disse lande. Derfor og i betragtning af det store antal elektroniske komponenter, der eksporteres fra Japan, boer muligheden for, at nogle af disse apparater kan have oprindelse i Japan, ikke udelukkes. Der var imidlertid ikke tilstraekkelige oplysninger til at konkludere, at disse apparater havde oprindelse i Japan.

(41) Kommissionen finder det derfor ikke hensigtsmaessigt at fravige den arbejdshypotese, at apparater har den oprindelse, der er angivet til Faellesskabets toldmyndigheder ved import til Faellesskabet. Kommissionen fandt det derfor endvidere rimeligt at fastslaa, at Japan ikke er omfattet af proceduren.

E. DUMPING (42) I betragtning af det meget store antal modeller, der saelges, og det meget begraensede salg af visse modeller fik eksportoererne mulighed for at begraense oplysningerne i deres svar paa spoergeskemaerne til kun at vedroere de modeller, der udgjorde mindst 60 % af deres salg i maengde for hver af de KN-koder, der er anfoert i betragtning 8. Dette kriterium blev anvendt paa saavel hjemmemarkeds- som eksportssalg. Efter institutionernes tidligere praksis paa omraadet opfattede Kommissionen disse salg som repraesentative for det samlede salg og har derfor baseret dumpingberegningerne paa disse transaktioner. For de eksportoerer, der valgte at give meddelelse om deres samlede salg, blev resultaterne vedroerende dumping imidlertidig baseret paa alle anmeldte transaktioner.

i) Normal vaerdi

a) Generelt

(43) Paa grund af forskellene i sende- og modtagesystemer paa verdensplan anvendte de modeller, der blev solgt paa eksportlandenes hjemmemarkeder, i vid udstraekning andre systemer end de modeller, der blev eksporteret til EF. Desuden udviste mangfoldigheden af eksporterede modeller og modeller til hjemmemarkedet et meget stort antal forskelle og kombinationer af egenskaber. Fastsaettelsen af normale vaerdier paa grundlag af priserne paa eksportlandenes hjemmemarkeder vil have kraevet talrige og muligvis upraecise justeringer, da de fleste ville have vaeret baseret paa skoen.

(44) Nogle producenter anmodede Kommissionen om at fastsaette normale vaerdier i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i) i grundforordningen, dvs. ved at benytte den sammenlignelige pris for samme vare, naar den udfoeres til et tredjeland. Med dette formaal foreslog flere producenter at benytte den paastaaede sammenlignelige pris for samme vare, naar denne udfoeres til De Forenede Stater. For saa vidt angaar den foreloebige fastsaettelse finder Kommissionen, at denne metode ikke ville vaere hensigtsmaessig til fastsaettelse af den normale vaerdi paa grund af de ovennaevnte forskelle i sende- og modtagesystemer.

(45) Med samme formaal foreslog to eksportoerer i henholdsvis Malaysia og Thailand at benytte den paastaaede sammenlignelige pris for samme vare, naar den udfoeres til forskellige tredjelande eller omraader, heriblandt Singapore, Libanon og Ceuta. Kommissionen bemaerkede, at de i de indgivne sammenligningstabeller havde anmodet om en justering for »prisforskel« og derved indroemmet, at de paagaeldende varer ikke fuldt ud og direkte kunne sammenlignes med de varer, der eksporteredes til Faellesskabet. I betragtning af de muligvis upraecise justeringer, som fastsaettelsen af normal vaerdi under disse omstaendigheder ville have kraevet, samt de paagaeldende eksportmarkeders meget begraensede og ikke-repraesentative stoerrelse fandt Kommisisonen, at deres paastand ikke kunne godtages for saa vidt angik den foreloebige fastsaettelse.

(46) Kommissionen fandt det saaledes uhensigtsmaessigt at fastsaette normale vaerdier paa grundlag af eksportpriser til tredjelande.

(47) I betragtning af ovennaevnte forskelle mellem sende- og modtagesystemer i de modeller, der solgtes paa eksportlandenes hjemmemarkeder, og dem, der udfoertes til Faellesskabet, og i betragtning af de manglende eller uhensigtsmaessige priser for samme vare, naar den udfoertes til et tredjeland, blev det derfor for saa vidt angaar den foreloebige fastsaettelse fundet hensigtsmaessigt at fastsaette den normale vaerdi paa grundlag af beregnede vaerdier som forskrevet i grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), og, for Den Kinesiske Folkerepubliks vedkommende, artikel 2, stk. 5, for hver model af den paagaeldende vare, der eksporteres til Faellesskabet.

(48) Beregnede vaerdier blev med nedenstaaende undtagelser udregnet ved at tage fremstillingsomkostningerne i normal handel for de eksporterede modeller i oprindelseslandet og dertil laegge salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SAG) samt den fortjeneste paa salget af den paagaeldende vare i oprindelseslandet, der blev fundet for hver enkelt producent. Naar omkostningsfordelinger for SAG-udgifter var noedvendige, blev de saedvanligvis foretaget paa grundlag af omsaetningen med undtagelse af de tilfaelde, hvor producenterne fremlagde tilstraekkelige beviser til at begrunde en anden fordelingsmetode.

(49) I en raekke tilfaelde eksporterede de samarbejdende producenter farvefjernsynsmodtagere med oprindelse i et andet land end det, hvor de var samlet. Idet der blev taget hensyn til bestemmelserne i artikel 2, stk. 6, blev de normale vaerdier for disse modeller derfor fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), ved at tage de gennemsnitlige fremstillingsomkostninger, de gennemsnitlige SAG-omkostninger, og producenternes gennemsnitlige fortjeneste i oprindelseslandet for en sammenlignelig model, hvis farvefjernsynsmodtagerne havde oprindelse i et af de fem lande med markedsoekonomi, som er omfattet af proceduren.

(50) I de tilfaelde, hvor datterselskaber af samme producent fandtes i saavel eksportlandet som oprindelseslandet, blev fremstillingsomkostningerne, SAG-omkostningerne og fortjenesten for selskabet i oprindelseslandet benyttet for dets soesterselskab i eksportlandet, hvis oprindelseslandet var et af de fem lande med markedsoekonomi, som var omfattet af proceduren. De farvefjernsynsmodtagere, der fandtes at have oprindelse i andre lande end de seks omfattede lande, blev udelukket.

(51) Visse producenter anmodede om en justering af den normale vaerdi for at tage hensyn til, at deres eksportsalg var OEM-transaktioner (original equipment manufacturers), dvs. salg til kunder, der solgte under deres eget varemaerke og derfor paadrog sig omkostninger, der normalt blev paafoert producenten, f.eks. annoncering, garanti osv. De haevdede, at disse transaktioner derfor ikke kunne sammenlignes med deres salg af egne varemaerker paa hjemmemarkedet, fordi OEM-salget ville ske til lavere priser som foelge af lavere SAG-omkostninger.

(52) Kommissionen og Raadet har bevilget en saadan justering i tidligere tilfaelde, som regel ved at anvende et lavere niveau for fortjeneste paa de beregnede vaerdier, der udregnes til sammenligning med eksportpriser til OEM. Derfor og i overensstemmelse med tidligere praksis var den fortjeneste, der blev benyttet ved beregningen af den normale vaerdi for OEM-transaktioner paa en tredjedel af den fortjeneste, der blev opnaaet paa salg af egne varemaerker.

b) Republikken Korea

(53) En koreansk producent haevdede, at den normale vaerdi for dens produkter skulle saenkes som foelge af en ordning med salg paa afbetaling med rabatter, som den benyttede paa sit hjemmemarked over for en bestemt kundegruppe. Kommissionen fandt, at rabatten ikke kunne tages i betragtning som en saenkning af den normale vaerdi, da tildelingen af den var betinget af, at der blev foretaget et salg paa visse vilkaar fra en detailhandler til en endelig forbruger, en transaktion der sker efter og uafhaengigt af producentens salg til detailhandleren.

(54) De produktionsomkostninger, der blev angivet af en koreansk producent, blev aendret af Kommissionen, fordi det beloeb, der var angivet som afskrivning under de faste produktionsomkostninger, var ansat for lavt, og fordi visse SAG-omkostninger var blevet modregnet andre indtaegter, som ikke vedroerte det undersoegte salg. Desuden blev denne koreanske producents fremstillingsomkostninger aendret, da tildelingen for finansieringsomkostninger ikke var berettiget.

(55) En tyrkisk producent, der fandtes at staa i forbindelse med en koreansk producent, foretog alle sine eksportsalg til Faellesskabet til selskaber, der var forbundet med den samme koreanske producent. Alle de apparater, der var fremstillet af denne tyrkiske virksomhed og eksporteret til Faellesskabet, fandtes at vaere af koreansk oprindelse. Ud over at levere komponenter til den tyrkiske producent fastsatte den koreanske producent desuden prisen paa de faerdige varer, naar de blev solgt til selskaber i Faellesskabet, der var forbundet med den koreanske producent. De eksporterede modeller var desuden identiske med modeller fremstillet i Korea og eksporteret til Faellesskabet af det koreanske moderselskab. under disse omstaendigheder blev de farvefjernsynsmodtagere, der blev samlet i Tyrkiet af dette selskab, behandlet, som de var blevet fremstillet i Korea af den koreanske producent ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi.

(56) Tilsvarende omstaendigheder gjorde sig gaeldende for en thailandsk producent, som samlede og solgte en del af sin produktion under samme forhold som naevnt i betragtning 55. Den normale vaerdi for denne del af produktionen blev derfor beregnet paa samme maade.

c) Tyrkiet

(57) For saa vidt angaar producenter, der eksporterede apparater med oprindelse i Tyrkiet, blev der ikke fundet andre saerlige omstaendigheder bortset fra dem, der er beskrevet i betragtning 43 til 52.

d) Singapore

(58) En producent fra Singapore solgte ikke samme vare paa sit hjemmemarked. Den normale vaerdi for denne producent blev beregnet ved at sammenlaegge dens produktionsomkostninger med de gennemsnitlige SAG-omkostninger og fortjeneste for de andre producenter, der solgte paa det singaporeanske marked, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i grundforordningen.

e) Thailand

(59) Nogle thailandske producenter solgte ikke samme vare paa deres hjemmemarked i undersoegelsesperioden. For dem, der solgte samme vare paa hjemmemarkedet, fandtes ingen af disse salg at have givet fortjeneste. Under disse omstaendigheder undersoegte Kommissionen, om SAG-omkostningerne for disse producenter, der solgtes paa hjemmemarkedet, kunne benyttes til at beregne normale vaerdier, og fandt, at i nogle tilfaelde var der tale om salg i maengder, der var tilstraekkelige til at betragtes som repraesentative. For alle producenter med en enkelt undtagelse fandtes det imidlertid, at deres opgivne omkostninger af forskellige grunde ikke i fuldt omfang svarede til de samlede omkostninger, som de havde haft i undersoegelsesperioden. Denne ene producents SAG-omkostninger blev derfor anvendt ved beregningen af den normale vaerdi for alle de andre thailandske producenter.

(60) Denne producent fremfoerte, at dens produktionsanlaeg var ved at blive taget i brug i undersoegelsesperioden, og at produktionsomkostningerne i denne periode derfor ikke kunne betragtes som vaerende i normal handel. Producenten fremlagde imidlertid ikke tilstraekkelige beviser for, at der var paaloebet relle etableringsomkostninger, og Kommissionen fandt, at de forholdsvis hoejere omkostninger i undersoegelsesperioden i sammenligning med andre perioder skyldtes en lavere kapacitetsudnyttelse, der ikke var forbundet med en etableringssituation.

(61) Den samme producent anmodede desuden om, at fordelingen af SAG-omkostninger til samme vare blev foretaget delvis paa grundlag af salgsmaengder, og at der blev skelnet mellem TVLB og andre farvefjernsynsmodtagere ved fordelingen af SAG-omkostninger. Kommissionen fandt, at dette oenske om en fravigelse fra omsaetningsfordelingen ikke var berettiget i betragtning af, at farvefjernsynsmodtagere udgjorde over 90 % af den samlede omsaetning, og at SAG-omkostninger maatte beregnes paa grundlag af de samlede omkostninger i forbindelse med salg af samme vare uden nogen sondring mellem kategorier af samme vare, idet alle farvefjernsynsmodtagere ansaas for samme vare for saa vidt angaar denne undersoegelse.

(62) For saa vidt angaar fortjeneste, og i betragtning af, at der ikke havde fundet salg med fortjeneste sted paa det thailandske hjemmemarked, undersoegte Kommissionen, om de alternative muligheder, der er angivet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i grundforordningen, kunne benyttes. Da der imidlertid ikke fandtes passende oplysninger, fandt Kommissionen, at fortjenesten skulle fastsaettes »paa et andet rimeligt grundlag« som foreskrevet i slutningen af artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i grundforordningen. Paa dette grundlag, og under hensyntagen til alle relevante kendsgerninger, der var fastslaaet under undersoegelsen, blev 5 % anset for en rimelig fortjeneste at anvende for dette marked.

(63) Der blev ikke foretaget nogen dumpingberegning for to producenter, der samlede farvefjernsynsmodtagere i Thailand, da ingen af deres farvefjernsynsmodtagere fandtes at have oprindelse i lande, der var omfattet af proceduren.

(64) For en thailandsk producent, der stillede meget begraensede oplysninger til raadighed under undersoegelsen, fandtes det noedvendigt at anvende artikel 7, stk. 7, litra b), i grundforordningen, til at fastsaette den normale vaerdi. Kommissionen fandt i den forbindelse, at den hoejeste normale vaerdi, der var fastsat for en samarbejdende producent, var det bedst egnede fastsaettelsesgrundlag, og at det ville vaere en beloenning af manglende samarbejdsvilje at antage, at den normale vaerdi for denne producent var lavere end den hoejeste normale vaerdi, som var fastsat for en eksportoer, der havde medvirket i undersoegelsen.

f) Malaysia

(65) Ingen af de malaysiske producenter solgte samme vare paa deres hjemmemarked i undersoegelsesperioden, og der var derfor ingen oplysninger til raadighed om paaloebne SAG-omkostninger og opnaaet fortjeneste paa salget af samme vare paa det malaysiske marked. Kommissionen undersoegte, om de alternative muligheder, der er angivet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii) i grundforordningen, kunne benyttes til at beregne den normale vaerdi. Da der ikke fandtes oplysninger om hverken salg af samme vare fremstillet af andre producenter eller om salg i samme erhvervssektor i Malaysia, var Kommissionen af den opfattelse, at SAG-omkostningerne og fortjenesten skulle fastsaettes som angivet i slutningen af artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i grundforordningen, nemlig »paa et andet rimeligt grundlag«. Med henblik herpaa fandt Kommissionen det hensigtsmaessigt at henvise til de SAG-omkostninger og fortjenester, der var fastsat for det thailandske hjemmemarked, der ansaas for at vaere det af de undersoegte markeder, der var mest sammenligneligt med det malaysiske marked, isaer for saa vidt angik stoerrelse og markedsudviklingens niveau i sektoren for farvefjernsynsmodtagere.

(66) De faste fremstillingsomkostninger, som blev angivet af en malaysisk producent, blev aendret for at tage hensyn til forsknings- og udviklingsudgifter, der var blevet udeladt. Disse udgifter blev fastsat paa grundlag af de regnskaber, der blev fremlagt ved en undersoegelse paa stedet, som blev foretaget hos et forbundet selskab, der paatog sig alle koncernens forsknings- og udviklingsudgifter. De faste fremstillingsomkostninger, som en anden malaysisk producent havde angivet, blev ligeledes aendret for at tage hensyn til for lavt ansatte forsknings- og udviklingsudgifter.

(67) En malaysisk producents finansieringsomkostninger blev aendret, fordi der ikke var gjort rede for et stort rentefrit laan fra dens moderselskab, som kunstigt havde mindsket dens virkelige omkostninger til langsigtet finansiering. Desuden blev der foretaget en lignende aendring af dens enhedsomkostninger for produktion samt visse loenudgifter, som var blevet angivet for lavt.

g) Den Kinesiske Folkerepublik

(68) Da Den Kinesiske Folkerepublik ikke er et land med markedsoekonomi, maatte Kommissionen vaelge et tilsvarende land for at fastsaette normale vaerdier. Eksportoererne fik mulighed for at tilkendegive deres mening om dette spoergsmaal i almindelighed samt isaer for at reagere paa klagerens fremgangsmaade (dvs. beregnede vaerdier i Singapore).

Bemaerkninger og forslag var meget varierede, og intet land blev foretrukket af et flertal af eksportoerer. I betragtning af det forholdsvis store antal modeller, der eksporteres fra Den Kinesiske Folkerepublik, kunne forslaget om at benytte det land, der havde den laveste normale vaerdi, ikke foelges, da der ikke kunne findes noget land, der havde lavere normale vaerdier for alle eller et meget stort flertal af modeller.

En eksportoer, der foreslog at benytte et af foelgende tre lande, der ikke er omfattet af undersoegelsen, nemlig Indien, Pakistan eller Sri Lanka, fik mulighed for at uddybe sit forslag, men gjorde det ikke.

Tre eksportoerer foreslog at benytte hjemmemarkedspriserne i Singapore som grundlag for den normale vaerdi, to andre eksportoerer foreslog at benytte hjemmemarkedspriserne i Malaysia, og endelig foreslog to andre at benytte hjemmemarkedspriserne i henholdsvis Korea og Thailand. Kommissionen fandt imidlertid alle metoder, der var baseret paa hjemmemarkedspriser, uhensigtsmaessige af de grunde, der er anfoert i betragtning 43.

(69) Under disse omstaendigheder har Kommissionen undersoegt muligheden for at beregne normal vaerdi for Den Kinesiske Folkerepublik i alle lande, der er omfattet af proceduren. Kun to lande, Korea og Singapore, udgjorde hensigtsmaessige referencer for alle modeller, der blev eksporteret fra Den Kinesiske Folkerepublik. For saa vidt angaar Korea fremgik det, at der paa grund af de koreanske producenters saerlige omkostningsstruktur ville opstaa vanskeligheder, hvis dette land blev valgt.

(70) Singapore forekom derfor at vaere det mest hensigtsmaessige referenceland, og med henblik paa den foreloebige fastsaettelse blev de normale vaerdier for hver model af farvefjernsynsmodtagere, der blev eksporteret fra Den Kinesiske Folkerepublik, fastsat paa grundlag af beregnede vaerdier i Singapore.

ii) Eksportpris

a) Lande med markedsoekonomi, generelt

(71) Mindst 60 % af al eksport foretaget af de beroerte eksportoerer i undersoegelsesperioden blev taget i betragtning. Naar eksportsalget fandt sted direkte til ikke-forbundne importoerer, blev eksportpriserne fastsat paa grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales for varen ved salg til eksport til Faellesskabet.

(72) Naar der blev eksporteret til forbundne selskaber, som importerede den paagaeldende vare til Faellesskabet, blev eksportpriserne beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, litra b), i grundforordningen paa grundlag af videresalgspriser til den foerste uafhaengige koeber, justeret for at tage hensyn til alle omkostninger, der var paaloebet mellem import og videresalg, herunder told og en rimelig fortjenstmargen. Sidstnaevnte blev fastsat paa grundlag af de fortjenstmargener, der ansaas for rimelige i denne erhvervssektor.

(73) Naar omkostningsfordeling af SAG var noedvendig for beregningen af eksportpriser, skete dette saedvanligvis paa grundlag af omsaetningen bortset fra de tilfaelde, hvor importoererne fremlagde tilstraekkelige beviser til at berettige en anden fordelingsmetode. Fordelingen omfattede alle general-, administrations- og salgsomkostninger i forbindelse med de salg, der blev taget i betragtning, uanset om de var finansieret af eksportoeren eller den forbundne importoer. Ved beregningen af eksportpriserne blev der taget hensyn til nedslag og rabatter, der blev givet i forbindelse med forbundne importoerers salg til uafhaengige koebere.

b) Lande med markedsoekonomi, forbundne importoerer

(74) En importoer, som var forbundet med en koreansk producent, anmode de om, at den eksportmaengde, der skulle tages hensyn til ved enhver dumpingberegning, for den paagaeldende virksomhed skulle baseres paa antallet af enheder eksporteret fra Korea i undersoegelsesperioden og ikke paa stoerrelsen af salget i Faellesskabet i samme periode. Undersoegelsen fastslog, at stoerstedelen af denne producents eksport fra Korea foerst blev bragt i fri omsaetning, naar der var fremsat et fast tilbud paa de paagaeldende varer fra en uafhaengig kunde i Faellesskabet. Ved dumpingberegningen blev der derfor taget hensyn til en eksportmaengde, der var baseret paa det antal enheder, som blev bragt i fri omsaetning i undersoegelsesperioden.

(75) En forbunden importoer havde ikke fuldt ud angivet stoerrelsen af de sponsor- og reklameomkostninger, som var paaloebet i Faellesskabet i undersoegelsesperioden. Samme importoer anmodede om, at visse salgstransaktioner ikke skulle medtages i dumpingberegningerne, fordi de paagaeldende modeller haevdedes at vaere foraeldede. Anmodningen blev afvist, fordi der ikke blev fremlagt yderligere beviser for, at de faktisk ikke var blevet solgt som led i normal handel. Importoeren havde desuden angivet negative tal for service efter salg og uerholdelige fordringer som foelge af aendringer i den maade, hvorpaa virksomhedens regnskaber var blevet udarbejdet, og disse tal blev justeret, saa der blev taget hensyn til de faktiske forhold.

(76) En forbunden importoer i Italien anmodede om, at luksusskatten »Imposta Erariale di Consuma«, der indtil udgangen af 1992 blev paalagt import eller produktion af farvefjernsynsmodtagere i Italien, ikke blev fratrukket dens pris ved videresalg, da den var af den opfattelse, at forskellen i beskatning i dette tilfaelde ikke paavirkede prissammenligneligheden. Kommissionen finder, at artikel 2, stk. 8, litra b), nr. ii), i grundforordningen klart foreskriver, at skatter, der skal betales i importlandet, skal fratraekkes eksportprisen, og at anmodningen derfor ikke kan imoedekommes.

c) Den Kinesiske Folkerepublik

(77) For saa vidt angaar kinesiske eksportoerer skete salgene til Faellesskabet enten direkte eller i de fleste tilfaelde gennem salgsorganisationer, der saedvanligvis var beliggende i Hongkong og stod i forbindelse med eksportoererne. I denne forbindelse var Kommissionen generelt i stand til at fastslaa den pris, der blev afkraevet kunden i Faellesskabet.

I visse tilfaelde havde eksportoererne imidlertid solgt varerne til en uafhaengig mellemmand og kunne ikke oplyse den pris, der i sidste ende blev afkraevet importoeren i Faellesskabet. Under disse omstaendigheder blev eksportprisen baseret paa den sidste transaktion, som eksportoererne var ansvarlige for.

(78) Ni ud af ti samarbejdende eksportoerer anmodede om individuel behandling (dvs. fastsaettelse af saerskilte eksportpriser og derved af individuelle dumpingmargener). Selv om der kan ydes visse eksportoerer i lande uden markedsoekonomi individuel behandling, isaer hvis de har bevist deres uafhaengighed af staten for saa vidt angaar deres eksportpolitik og fastsaettelsen af deres eksportpriser, fandt Kommissionen, at der i betragtning af Raadets forordning (EOEF) nr. 2474/93 af 8. september 1993 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen til Faellesskabet af cykler med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik (10) var behov for den yderste forsigtighed i denne henseende.

(79) I forbindelse med denne undersoegelse bekraefter Kommissionen, at det er saerdeles vanskeligt at fastslaa, om en virksomhed virkelig saavel retlig som faktisk er uafhaengig af staten, og isaer om den har en varig uafhaengighed, naar den forekommer at vaere uafhaengig paa et bestemt tidspunkt. Skoent Den Kinesiske Folkerepubliks oekonomi er ved at bevaege sig fra at vaere fuldstaendig statsstyret til en delvis markedsoekonomi, kontrollerer staten stadig mange aspekter af det oekonomiske liv, og de love og institutioner, der er noedvendige for en markedsoekonomis funktion, er ikke tilstraekkelig udviklede, og erhvervsdrivende og embedsmaend er ikke fortrolige med dem.

(80) I denne forbindelse fremgaar det klart af tilfaeldet med et selskab, der havde anmodet om individuel behandling, men som fandtes bundet af en aftale med de statslige myndigheder, der paalagde det at foretage en del af dets salg gennem et fuldstaendigt statsejet handelsselskab, at staten stadig har en dominerende indflydelse paa de oekonomiske aktiviteter i Kina.

(81) Da indroemmelse af individuel behandling kan foere til, at der indfoeres uhensigtsmaessige toldsatser, og giver staten mulighed for at omgaa antidumpingforanstaltninger ved at kanalisere hovedparten af eksporten gennem den eksportoer, der er paalagt den laveste told, fandt Kommissionen desuden, at der ikke skulle indroemmes nogen kinesisk eksportoer individuel behandling med henblik paa den foreloebige afgoerelse.

iii) Sammenligning

(82) Den normale vaerdi efter model som bestemt ovenfor blev sammenlignet ab fabrik med eksportprisen paa grundlag af hver enkelt transaktion undtagen for de eksportoerer, hvor brugen af vejede gennemsnit ikke vaesentligt paavirkede resultaterne af undersoegelsen. For saa vidt angik den kinesiske eksport blev eksportpriserne ansat efter niveauet ved den kinesiske graense.

(83) For saa vidt angik forskelle, der paavirkede prissammenligneligheden, blev oenskede justeringer, der fandtes vaesentlige, tilstaaet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9 og 10, i grundforordningen, naar dette var berettiget. Saadanne justeringer vedroerte forskelle i omkostningerne for transport, forsikring, haandtering, pakning, kredit, garantier, provision og loen til salgspersonale. Med henblik paa den foreloebige afgoerelse fandt Kommissionen imidlertid, at de hensyn, der i henhold til artikel 2, stk. 10, litra c), kan tages til salg af egne varemaerker, for saa vidt angik OEM-salg skulle begraenses, da nogle af disse hensyn tages som foelge af omkostninger, der ikke paaloeber ved OEM-salg.

(84) En raekke eksportoerer i Korea, Thailand og Tyrkiet anmodede om, at der blev taget hensyn til forskelle i importafgifter paa importen af raavarer, som fysisk indgaar i den paagaeldende vare, der saelges paa hjemmemarkedet og til eksport, hvilket blev imoedekommet i det omfang, der kunne fremlaegges en tilfredsstillende begrundelse herfor.

(85) Der blev anmodet om justeringer for at tage hensyn til salg, der blev foretaget i forskellige maengder paa forskellige tidspunkter i handelsforloebet. I mangel af behoerigt dokumenterede og kvantificerede krav finder Kommissionen ikke, at der skal indroemmes saadanne justeringer i forbindelse med den foreloebige afgoerelse.

(86) Flere producenter fremfoerte, at provisioner betalt til selskaber i samme koncern ikke skulle behandles som omkostning i henhold til artikel 2, stk. 10, litra c), nr. v), i grundforordningen, men som overfoersel af fortjeneste. Disse paastande blev afvist i forbindelse med den foreloebige afgoerelse, da disse selskaber ikke fremlagde tilstraekkelige beviser for, at saadanne provisioner ikke var betaling for tjenester, der var ydet dem af de naevnte koncerner.

(87) Justeringer, som var kraevet af alle koreanske producenter i forbindelse med et fradrag i den normale vaerdi for omkostningerne ved ydet kredit for de behandlede salg, blev mindsket som en del af kreditomkostningerne i forbindelse med finansieringen af moms og saerlig forbrugsskat. Kommissionen fandt, at disse omkostninger ikke var direkte forbundet med de salg, der var taget i betragtning, og derfor ikke kunne goeres til genstand for justering.

(88) En koreansk producent kraevede godtgoerelse i henhold til artikel 2, stk. 10, litra c), i grundforordningen. Producentens krav om, at der blev taget hensyn til saelgerloenninger, blev afvist, fordi det paagaeldende beloeb fandtes at vaere ubetydeligt i den forstand, der fremgaar af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra e). Et krav vedroerende transport-, forsikrings-, haandterings- og ekstraomkostninger blev nedsat, fordi det indeholdt en hoej grad af transportomkostninger, der ikke vedroerte transporten af den paagaeldende vare fra producenten til den foerste uafhaengige koeber. Den kraevede godtgoerelse for garantiomkostninger blev ogsaa nedsat, fordi kravet omfattede omkostninger for reparationer, der ikke var blevet foretaget i henhold til garantien, men var blevet betalt af kunderne.

(89) En anden koreansk producent fremsatte et krav om indroemmelser, der skulle anvendes paa de normale vaerdier i henhold til artikel 2, stk. 10, litra c), i grundforordningen. Kravene vedroerende garantier, transport og loen til saelgere blev justeret af Kommissionen, fordi kravet vedroerende garantier omfattende visse indirekte omkostninger, og fordi fordringerne vedroerende transport og loen til saelgere var skoennet for hoejt.

(90) To koreanske producenters krav om, at den normale vaerdi skulle justeres for at tage hensyn til forskellige reklameomkostninger, de havde haft paa deres hjemmarked (saasom regionale salgsafdelingers variable salgsudgifter og salgsfremmende omkostninger), blev afvist med den begrundelse, at disse omkostninger ikke svarer til nogen af de salgsomkostninger, der er naermere angivet i artikel 2, stk. 10, litra c), i grundforordningen.

iv) Dumpingmargener

a) Samarbejdende eksportoerer

(91) Det fremgaar af den foreloebige undersoegelse af de faktiske forhold, at der finder dumping sted for alle de samarbejende eksportoerers vedkommende med undtagelse af nogle selskaber, der eksporterer farvefjernsynsmodtagere med oprindelse i Korea og Singapore, og at dumpingsmargerne er lig med forskellen mellem den normale vaerdi og den behoerigt justerede eksportpris.

(92) En eksportoer, hvis vigtigste fremstillingssted var i Korea, fandtes at have samlet fjernsyn (med diagonalmaal af billedskaerm paa over 42 cm) med oprindelse i Korea i to andre lande, der er naevnt i klagen. Disse fjernsyn med oprindelse i Korea blev samlet af forbundne selskaber, og den faerdige vare blev udelukkende solgt til importoerer i Faellesskabet, der stod i forbindelse med det koreanske moderselskab.

De transaktioner, der vedroerte de uden for Korea samlede fjernsynsapparater, blev indregnet i den samlede beregning for det koreanske moderselskab, og der blev beregnet en enkel dumpingmargen for al eksport med oprindelse i Korea fra denne koreanske eksportoer uden hensyntagen til det land, hvori de var samlet.

(93) Kommissionen undersoegte i fuldt omfang spoergsmaalet om dumping foretaget af tyrkiske eksportoerer, der eksporterede farvefjernsynsmodtagere med oprindelse i Tyrkiet. I betragtning af de konklusioner, der fremgaar af betragtning 139, findes det imidlertid ikke noedvendigt at indeholde disse resultater i denne forordning.

(94) De vejede gennemsnitlige dumpingmargener udtrykt i procent af prisen, frit Faellesskabets graense, er:

"" ID="1">Malaysia:> ID="2">- Makonka:> ID="3">12,4 %"> ID="2">- Orion:> ID="3">18,2 %"> ID="2">- Technol Silver:> ID="3">33,5 %"> ID="2">- Thailandske virksomheder, der samler farvefjernsynsmodtagere med oprindelse i Malaysia:"> ID="2">- GoldStar Mitr:> ID="3">25,0 %"> ID="2">- World Electric:> ID="3">17,3 %"> ID="1">Thailand:> ID="2">- Samsung:> ID="3">29,7 %"> ID="2">- Teletech:> ID="3">33,6 %"> ID="2">- Thomson:> ID="3">14,7 %"> ID="1">Singapore:> ID="2">- Hitachi:> ID="3">16,3 %"> ID="2">- Funai:> ID="3">0 %"> ID="2">- Philips:> ID="3">24,6 %"> ID="2">- Sanyo:> ID="3">21,2 %"> ID="2">- Thomson:> ID="3">12,2 %"> ID="1">Korea:> ID="2">- Daewoo:> ID="3">18,8 %"> ID="2">- GoldStar:> ID="3">16,8 %"> ID="2">- Samsung:> ID="3">18,0 %"> ID="2">- Tyrkiske virksomheder, der samler farvefjernsynsmodtagere med oprindelse i Korea:"> ID="2">- Profilo:> ID="3">0 %"> ID="2">- Bekoteknik:> ID="3">7,7 %"> ID="1">Den Kinesiske Folkerepublik:> ID="3">28,8 %">

b) Ikke-samarbejdende eksportoerer

(95) For saa vidt angaar de producenter i hvert af de beroerte lande, som hverken besvarede Kommissionens spoergeskema eller paa anden maade gav sig til kende, blev dumpingmargenen fastsat paa grunlag af de tilgaengelige oplysninger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7, litra b), i grundforordningen.

Kommissionen fandt i den forbindelse, at resultaterne af undersoegelsen var det bedst egnede grundlag for fastsaettelsen, og det blev foreloebig konkluderet, at disse virksomheder sandsynligvis havde udfoert dumping til mindst det hoejeste niveau, der blev fundet i det paagaeldende land for de producenter, der havde medvirket i undersoegelsen, og at den hoejeste fundne margen derfor skulle anvendes for disse virksomheder.

(96) For saa vidt angaar Den Kinesiske Folkerepublik stod de virksomheder, der ikke besvarede Kommissionens spoergeskema, for 39,7 % af den samlede eksport fra landet.

Af de grunde, der er angivet i betragtning 78 til 81, blev der fastsat en enkelt dumpingmargen for Den Kinesiske Folkerepublik. Denne dumpingmargen blev fastsat som et gennemsnit af dumpingmargenerne for de eksportoerer, der havde medvirket i undersoegelsen, og de eksportoerer, der ikke havde medvirket i undersoegelsen, og de eksportoerer, der ikke havde medvirket, idet dumpingmargenen for de sidstnaevnte blev fastsat som angivet i betragtning 95. Paa dette grundlag er dumpingmargenen for Den Kinesiske Folkerepublik udtrykt i procent af cif-vaerdien fastsat til 28,8 %.

F. SKADE i) Kumulation af virkningerne af dumpingimporten

(97) Det har vaeret Faellesskabets institutioners saedvanlige praksis at kumulere importen fra flere lande, naar de importerede varer og faellesskabserhvervsgrenens samme vare opfylder foelgende kriterier: de er indbyrdes udskiftelige, de saelges eller udbydes til salg paa de samme geografiske markeder, de har faelles eller lignende distributionskanaler, de er samtidig til stede paa markedet, og endelig er importen fra hvert enkelt land ikke ubetydelig. Undtagen for saa vidt angaar den import, der har oprindelse i Tyrkiet, fandtes disse kriterier opfyldt for alle de andre involverede lande. Den lignende og samtidige virkning af dumpingimporten fra de beroerte lande med undtagelse af Tyrkiet maa derfor bedoemmes samlet.

(98) Importen fra Tyrkiet havde en markedsandel paa 1,5 % i undersoegelsesperioden, men ca. 0,7 % heraf skyldtes eksportoerer, der ikke medvirkede, og for hvilke den oprindelse, der var angivet til toldmyndighederne, blev anset for at vaere korrekt. Desuden er omstaendighederne for saa vidt angaar Tyrkiet aendret drastisk som foelge af foranstaltninger fra Faellesskabets og de tyrkiske myndigheders side.

I denne henseende er en raekke kutymer vedroerende opkraevning af told ved indfoersel i Tyrkiet af dele og komponenter fra tredjelande blevet revideret. Desuden er en raekke eksportsubsidier til eksporten af farvefjernsynsmodtagere blevet afskaffet. Som foelge heraf har der siden da vaeret et betydeligt fald i eksporten af farvefjernsynsmodtagere fra Tyrkiet til Faellesskabet.

(99) I betragtning af ovenstaaende finder Kommissionen i forbindelse med den foreloebige afgoerelse og uden at foregribe den endelige afgoerelse, at importen fra Tyrkiet ikke skal kumuleres med importen fra de oevrige fem lande.

ii) Forbrug, maengde og markedsandel i Faellesskabet af dumpingimporten

(100) I henhold til de oplysninger, Kommissionen er i besiddelse af, steg forbruget af de paagaeldende farvefjernsynsmodtagere jaevnt fra 20,5 mio. enheder i 1989 til 24,5 mio. enheder i undersoegelsesperioden, hvilket er en stigning paa 19,5 %.

(101) Mellem 1989 og undersoegelsesperioden steg importen fra de paagaeldende lande med naesten 135 % fra 2,04 mio. enheder i 1989 til ca. 4,8 mio. enheder i undersoegelsesperioden. Denne tendens afspejledes i en parallel stigning i importens markedsandel fra 9,9 % i 1989 til 19,6 % i undersoegelsesperioden. I loebet af samme periode faldt salget for erhvervsgrenen i Faellesskabet med 6 % (i maengde), og dens tilsvarende markedsandel faldt fra 36 % til 28 % i undersoegelsesperioden.

iii) Priserne for dumpingimporten

(102) Priserne for de importerede farvefjernsynsmodtagere fra de paagaeldende lande var i undersoegelsesperioden betydeligt lavere end faellesskabsproducenternes priser. For at faststaa prisunderbuddet sammenlignede Kommissionen de seks klagende faellesskabsproducenters priser med de paagaeldende eksportoerers priser paa seks markeder i Faellesskabet, der blev anset for at vaere repraesentative for faellesskabsmarkedet som helhed (nemlig Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Italien, Spanien og Graekenland).

(103) For saa vidt angaar sammenligningen af modeller fastslog Kommissionen, hvilke hovedkriterier der med stoerst sandsynlighed paavirkede en kundes beslutning om koeb, nemlig skaermstoerrelse, mulighed for teletekst samt mono-/stereolyd. Paa grundlag af disse kriterier blev repraesentative importerede modeller sammenlignet med direkte sammenlignelige faellesskabsmodeller.

(104) Priserne blev sammenlignet paa grundlag af salget til den foerste uafhaengige kunde paa samme handelstrin. De vejede gennemsnitlige salgspriser for hver enkelt eksportoer paa hvert af de seks paagaeldende markeder blev sammenlignet med de tilsvarende priser for sammenlignelige faellesskabsmodeller. Der blev foretaget justeringer, naar det var noedvendigt for at sikre en retfaerdig sammenligning.

(105) Sammenligningen viste underbudsmargener for praktisk talt alle de undersoegte eksportoerer. De vejede gennemsnitlige underbudsmargener udtrykt i procent af prisen, frit Faellesskabets graense, laa inden for foelgende omraader:

- for Malaysia fra 7,50 til 23,40 %

- for Thailand fra 3,18 til 29,89 %

- for Singapore fra 0 til 23,68 %

- for Korea fra 38,61 til 54,00 %.

For Den Kinesiske Folkerepublik var den vejede gennemsnitlige underbudsmargen udtrykt i procent af prisen, frit Faellesskabets graense, paa 62,1 %.

iv) Situationen for erhvervsgrenen i Faellesskabet

a) Produktion og kapacitetsudnyttelse

(106) Den del af faellesskabserhvervsgrenens produktion, der blev solgt i Faellesskabet, faldt med 10 % fra 7,4 mio. enheder i 1989 til 6,6 mio. enheder i undersoegelsesperioden. Dette produktionsfald er saerlig markant ved en sammenligning mellem 1990 og undersoegelsesperioden, hvor produktionen i tidsrummet faldt med 19 %.

(107) Fra 1989 til 1990 forblev faellesskabserhvervsgrenens kapacitet stabil. I 1991 steg kapaciteten maerkbart med 10 %. Paa grundlag af oplysninger, som Kommissionen var i besiddelse af, blev denne stigning gennemfoert for at drage fordel af et forventet oeget salg som foelge af den tyske forening. Disse forventninger viste sig imidlertid overdrevne. Desuden forhindrede boelgen af dumpingimport til Faellesskabet i 1991 (25 % mere end i 1990) erhvervsgrenen i Faellesskabet i at drage fordel af den faktiske markedsvaekst.

(108) Kapacitetsudnyttelsen er faldet markant fra et gennemsnit paa 67 % mellem 1989 og 1991 til 60 % i undersoegelsesperioden.

b) Salg og markedsandel

(109) Paa trods af en samlet vaekst i forbruget i Faellesskabet paa ca. 20 % mellem 1989 og undersoegelsesperioden, faldt faellesskabserhvervsgrenens omsaetning i samme tidsrum med 9 %. Dette skyldtes dels et fald i salgsmaengden paa 6 % (fra 7,3 % mio. til 6,8 mio.) og dels det nederfor beskrevne fald i salgspriserne.

(110) Klagernes markedsandel faldt fra 36 % i 1989 til 28 % i undersoegelsesperioden paa trods af den betydelige vaekst i forbruget.

c) Lagerbeholdninger

(111) Lagerbeholdningerne steg med 31 % mellem 1989 og undersoegelsesperioden paa trods af det ovenfor omhandlede produktionsfald.

(112) Ogsaa udtrykt i procent af salgsmaengden steg lagerbeholdningerne mellem 1989 og undersoegelsesperioden. Som foelge heraf tog omsaetningen af lagerbeholdningen i Faellesskabet 69 dage i undersoegelsesperioden mod 49 dage i 1989, hvilket bidrog vaesentligt til det allerede eksisterende finansielle pres paa erhvervsgrenen.

d) Prisfald

(113) I gennemsnit faldt klagernes priser med 3 % mellem 1989 og undersoegelsesperioden. Det samlede prisfald paa 3 % afleder opmaerksomheden fra det forhold, at priserne normalt ville vaere steget i periodens loeb som foelge af bedre kvalitet og ydelse.

e) Rentabilitet

(114) Den finansielle situation for erhvervsgrenen i Faellesskabet, der allerede i 1989 var usikker, forvaerredes frem mod undersoegelsesperioden, hvor klagerne konstaterede tab; disse tab udgjorde i vejede gennemsnit 5 % af omsaetningen. Tabene fandt sted til trods for et betydeligt fald i omkostningerne som foelge af de fortsatte rationaliseringsforanstaltninger, som erhvervsgrenen i Faellesskabet har gennemfoert siden 1989. Denne oekonomiske indikator skal imidlertid ses i lyset af situationen paa verdensplan for denne erhvervsgren, der de seneste aar har haft en meget lav eller begraenset fortjeneste.

f) Beskaeftigelse

(115) Erhvervsgrenen i Faellesskabet var tvunget til at mindske antallet af ansatte drastisk mellem 1989 (30 503 personer) og undersoegelsesperioden (22 257 personer) i et forsoeg paa at bevare rentabiliteten til trods for dumpingimporten fra de paagaeldende lande.

v) Konklusion

(116) Siden 1989 har producenterne i Faellesskabet oplevet et fald i saavel produktion som salg og har baade maengde- og vaerdimaessigt tabt markedsandele paa et marked i vaekst. Producenterne i Faellesskabet har staaet over for alvorlige underbud. Producenternes finansielle situation, der allerede var ganske vanskelig i 1989, forvaerredes hastigt i 1991 og 1992 til et niveau, der ikke vil vaere holdbart, hvis udviklingen faar lov at fortsaette.

(117) Alle de indikatorer for skade, som Kommissionen undersoegte, viser en meget usikker finansiel og markedsmaessig situation, og paa dette grundlag konkluderes det, at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet er blevet negativt paavirket og paafoeres vaesentlig skade.

G. AARSAGSSAMMENHAENG (118) Kommissionen undersoegte, om der var aarsagssammenhaeng mellem dumpingimporten og den skade, som erhvervsgrenen i Faellesskabet havde lidt, og om andre faktorer havde forvoldt eller bidraget til skaden.

i) Virkningen af dumpingimporten

(119) Ved undersoegelsen af dumpingimportens virkninger fandtes det, at den oegede maengde og markedsandel af dumpingimporten fra de paagaeldende lande faldt sammen med faellesskabserhvervsgrenens tab af markedsandel og forvaerrede finansielle situation. Som foelge af dumping solgtes importoerernes vare til meget lave priser paa faellesskabsmarkedet, der paa grund af den paagaeldende vares karakter er gennemsigtigt og prisfoelsomt. Denne negativ situation, der konkret fremgaar af faellesskabserhvervsgrenens tab af markedsandel siden 1989, falder sammen med den paagaeldende dumpingimports staerke og voksende tilstedevaerelse paa faellesskabsmarkedet.

ii) Saerlige overvejelser vedroerende Republikken Korea og Den Kinesiske Folkerepublik

(120) Nogle eksportoerer fra Korea og Den Kinesiske Folkerepublik fremfoerte, at deres eksport af farvefjernsynsmodtagere med diagonalmaal af billedskaerm paa over 15,5 cm og under 42 cm (TVLB) ikke kunne have forvoldt skade for erhvervsgrenen i Faellesskabet, da denne eksport allerede var paalagt antidumpingtold, og at deres resterende eksport af farvefjernsynsmodtagere var utilstraekkelig til at forvolde skade.

(121) Kommissionen undersoegte derfor, om dumpingimport af farvefjernsynsmodtagere med diagonalmaal af billedskaerm paa over 42 cm havde forvoldt skade for erhvervsgrenen i Faellesskabet. Med henblik herpaa analyserede Kommissionen saavel denne imports maengde og pris som virkningen paa faellesskabsproduktionen af de samme varer. Kommissionen fandt, at importen fra Korea steg fra 442 000 enheder i 1989 til 701 678 enheder i undersoegelsesperioden, mens importen fra Kina i samme tidsrum steg fra 44 000 enheder til 513 800 enheder.

Som forklaret ovenfor, laa deres priser i undersoegelsesperioden betydeligt lavere end faellesskabsproducenternes priser. Kommissionen har desuden overvejet, om de undersoegte indikatorer for skade gav andre resultater, hvis de kun blev undersoegt for Faellesskabets produktion af farvefjernsynsmodtagere med diagonalmaal af billedskaerm paa over 42 cm. Denne undersoegelse viste, at indikatorerne for skade viser et tilsvarende moenster, saavel hvis der tages hensyn til alle farvefjernsynsmodtagere, som hvis der kun tages hensyn til farvefjernsynsmodtagere med diagonalmaal af billedskaerm paa over 42 cm. Under disse omstaendigheder har Kommissionen fastslaaet, at dumpingimport af farvefjernsynsmodtagere med diagonalmaal af billedskaerm paa over 42 cm med oprindelse i Korea og Den Kinesiske Folkerepublik gennem virkningerne af dumpingen har bidraget til den skade, som erhvervsgrenen i Faellesskabet har lidt.

iii) Virkninger af andre faktorer

(122) Kommissionen har undersoegt, om andre faktorer end dumpingimporten kan have forvoldt eller bidraget til den skade, som erhvervsgrenen i Faellesskabet har lidt, saasom faldende eksport til tredjelande fra erhvervsgrenen i Faellesskabet, en stigning i importen fra lande, der ikke er omfattet at proceduren, eller import foretaget af erhvervsgrenen i Faellesskabet.

(123) Den klagende faellesskabserhvervsgrens eksport steg faktisk i undersoegelsesperioden fra ca. 11 % af det samlede salg i maengde i 1989 til 14 % i undersoegelsesperioden. Udviklingen i dette eksportsalg til tredjelande kunne derfor ikke have bidraget til den vaesentlige skade, som erhvervsgrenen i Faellesskabet har lidt.

(124) Nogle af eksportoererne haevdede, at den skade, der var paafoert erhvervsgrenen i Faellesskabet, i det mindste delvis skyldtes:

- import fra andre lande end dem, der er beroert af den nuvaerende procedure

- import af farvefjernsynsmodtagere foretaget af klagerne fra nogle lande, der er omfattet af proceduren

- skarp intern konkurrence mellem faellesskabsbaserede producenter og pristryk fra nyoprettede producenter i Faellesskabet

- oppustede forventninger til oeget salg fra faellesskabsproducenternes side efter den tyske forening.

(125) For saa vidt angaar import til Faellesskabet fra andre kilder end de paagaeldende lande skal det bemaerkes, at selv om forbruget i Faellesskabet steg med 20 % mellem 1989 og undersoegelsesperioden, faldt importen fra disse kilder faktisk med 15 % i samme periode med et parallelt fald i markedsandel fra 17,8 %til 12,6 %, mens importen fra de beroerte lande steg med 135 %.

Importen fra disse andre tredjelande kunne derfor ikke - med Taiwan og OEstrig som mulige undtagelser - have haft en virkning paa erhvervsgrenen i Faellesskabet, der var sammenlignelig med virkningen af importen fra de beroerte lande. Det blev endvidere haevdet, at stigningstakten for importen af farvefjernsynsmodtagere fra Malta havde vaeret voldsom. Det skal imidlertid paapeges, at udgangspunktet var meget lavt, og at importen fra denne kilde i undersoegelsesperioden var paa under 200 000 enheder, dvs. mindre end 0,8 % af det samlede forbrug i Faellesskabet.

(126) For saa vidt angaar import foretaget af erhvervsgrenen i Faellesskabet fandt Kommissionen, at denne import i procent af den samlede import havde vaeret forholdsvis stabil mellem 1989 og undersoegelsesperioden, muligvis endda faldende. I samme periode steg importen fra de beroerte lande fra 2 mio. enheder til 4,8 mio. enheder, eller fra 34 % af den samlede import i 1989 til 54 % af den samlede import i undersoegelsesperioden.

Udtrykt i markedsandel udgjorde de maengder, der blev importeret af erhvervsgrenen i Faellesskabet, i 1989 4,1 % af markedet, og denne andel var derefter stabil, hvilket er i skarp modsaetning til udviklingen i markedsandel for importen fra de beroerte lande, der steg fra 9,9 % i 1989 til 19,6 % i undersoegelsesperioden.

(127) Kommissionen fandt, at erhvervsgrenen i Faellesskabet selv importerede, i visse tilfaelde fra egne produktionsanlaeg i en raekke eksportlande. I betragtning af de tilgaengelige oplysninger har Kommissionen imidlertid konkluderet, at denne import blev foretaget for at bevare konkurrenceevnen paa faellesskabsmarkedet for farvefjernsynsmodtagere over for dumpingimport.

I denne forbindelse kan Kommissionen ikke godtage nogle eksportoerers paastand om, at erhvervsgrenen i Faellesskabet bevidst soegte at skade sin produktion i Faellesskabet af farvefjernsynsmodtagere gennem import fra tredjelande. Kommissionen fandt tvaertimod, at de priser, som erhvervsgrenen i Faellesskabet fastsatte for disse importvarer, laa paa linje med priserne for deres sammenlignelige farvefjernsynsmodtagere, som var fremstillet i Faellesskabet.

Den import, som erhvervsgrenen i Faellesskabet foretog, var et berettiget og noedvendigt forsoeg paa at beskytte markedsandele mod meget betydelige stigninger i dumpingimporten. Den eneste mulighed, som erhvervsgrenen i Faellesskabet under disse omstaendigheder havde, var at flytte nogle af sine produktionsfaciliteter til tredjelande og importere farvefjernsynsmodtagere med en lavere fremstillingspris til faellesskabsmarkedet.

(128) For saa vidt angaar den skarpe indre konkurrence i Faellesskabet kan det ikke udelukkes, at nyoprettede faellesskabsproducenter kan have udoevet et vist pristryk for at komme ind paa markedet. Ligeledes kan en for stor optimisme hos faellesskabsproducenterne efter den tyske forening havde virket negativt.

iv) Konklusion

(129) Kommissionen finder, at uanset at andre elementer kan have haft en negativ virkning paa erhvervsgrenen i Faellesskabet, har dumpingimporten saerskilt betragtet forvoldt erhvervsgrenen i Faellesskabet vaesentlig skade. I denne forbindelse skal det fremhaeves, at baade grundforordningen og GATT's antidumpingregler erkender, at andre faktorer ogsaa kan forvolde skade samtidig med dumpingimporten, og kraever kun, at den skade, der forvoldes at dumpingen, skal vaere »vaesentlig«.

H. FAELLESSKABETS INTERESSER (130) I vurderingen af, hvorvidt det er i Faellesskabets interesse at indfoere antidumpingforanstaltninger for saa vidt angaar dumpingimport af farvefjernsynsmodtagere fra de paagaeldende lande, der har forvoldt skade for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, har Kommissionen taget hensyn til de synspunkter, som er fremsat af alle de parter, der er beroert af proceduren.

(131) Kommissionen er af den opfattelse, at hvis der ikke traeffes beskyttelsesforanstaltninger, vil et yderligere fald i de klagende producenters produktion af farvefjernsynsmodtagere i Faellesskabet paa kort sigt vaere uundgaaeligt, mens de forsoeger at magte den staerkt dumpede import. Som led i deres strategi for beskyttelse af sig selv har to store producenter, der har indgivet klage, allerede flyttet en del af deres produktion uden for Faellesskabet. Hvis denne tendens fortsaetter, hvilket kan forventes, hvis der ikke gribes ind, er det hoejst sandsynligt, at klagernes samlede produktion af farvefjernsynsmodtagere i Faellesskabet vil forsvinde sammen med tusindvis af arbejdspladser alene i denne sektor. Tabet af Faellesskabets produktion af compact disc-afspillere, der paa tilsvarende vis var plaget af skadelig dumping, bekraefter fuldt ud sandsynligheden heraf.

(132) Den negative virkning af en saadan udvikling vil ikke vaere begraenset til sektoren for farvefjernsynsmodtagere. Tidligere og isaer senere trin i produktions- og distributionskaeden vil kunne blive staerkt paavirket. Paa grund af den indbyrdes afhaengighed mellem de forskellige dele af sektoren for forbrugselektronik vil tabet af en saa vigtig grundpille som farvefjernsynsmodtagere faa katastrofale foelger for hele sektorens fremtid. Massefremstillede forbrugsvarer saasom fjernsyn tilvejebringer de indtaegter, som er noedvendige for investeringer i forskning og udvikling, der igen foerer til udvikling af nye og forbedring af gamle produkter og produktions- og markedsfoeringsteknikker, som er afgoerende faktorer, naar konkurrenceevnen skal bevares i en staerkt konkurrencepraeget sektor.

(133) Det er derfor afgoerende noedvendigt at genskabe sundheden i denne strategiske del af Faellesskabets industrielle grundlag.

(134) Noedvendigheden af at indfoere beskyttelsesforanstaltninger for at imoedegaa virkningerne af den uhaederligt prissatte import er beskrevet ovenfor. Da de farvefjernsynsmodtagere, som er genstand for proceduren, kommer fuldt faerdige ind i Faellesskabet og ikke indgaar i nogen anden vare, er det ikke sandsynligt, at nogen mellemliggende erhvervsgren i Faellesskabet vil blive paavirket, hvis der indfoeres foranstaltninger.

(135) I betragtning af det meget store antal erhvervsdrivende paa markedet vil indfoerelsen af foranstaltninger paa det foreslaaede niveau hverken begraense det udvalg af importerede varer, der er til kundernes raadighed, eller priskonkurrencen mellem de forskellige maerker. Nogen samlet skade for importoerernes interesser for saa vidt angaar fortjeneste eller beskaeftigelse anses for usandsynlig eller i vaerste fald meget begraenset. For en raekke forbundne importoerer og nogle OEM-importoerer kan der dog muligvis forventes aendringer af de relative markedsandele, der i hoej grad er opnaaet gennem dumpingpriser.

(136) Der er derfor intet grundlag for eksportoerernes og importoerernes argument om, at indfoerelse af foranstaltninger direkte vil foere til hoejere detailpriser og begraensede valgmuligheder for kunderne.

(137) Kommissionen er af den opfattelse, at afskaffelsen af uhaederlige forretningsmetoder, hvilket grundlaeggende er i Faellesskabets almene interesse, hverken vil forhindre producenter i tredjelande i at konkurrere paa faellesskabsmarkedet eller efterfoelgende mindske kvaliteten og variationen af udbuddet. Eventuelle prisstigninger burde vaere begraensede i betragtning af arten af de foreslaaede foranstaltninger og de talrige konkurrenter paa faelleskabsmarkedet.

(138) Kommissionen finder derfor, at det er i Faellesskabets interesse af fjerne virkningerne af skaden paa erhvervsgrenen i Faellesskabet og afskaffe de eksisterende uhaederlige forretningsmetoder ved indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af den paagaeldende vare med oprindelse i Malaysia, Den Kinesiske Folkerepublik, Republikken Korea, Singapore og Thailand.

I. FORELOEBIG AFGOERELSE VEDROERENDE TYRKIET (139) I betragtning af de saerlige omstaendigheder vedroerende farvefjernsynsmodtagere eksporteret fra Tyrkiet, som der er redegjort for i betragtning 98 og 99, finder Kommissionen ikke, at der paa nuvaerende tidspunkt er tilstraekkeligt grundlag for at indfoere midlertidige foranstaltninger mod Tyrkiet. Denne afgoerelse foregriber ikke de beslutninger, som Raadet maa traeffe vedroerende en endelig afgoerelse.

TOLDSATS (140) Med henblik paa fastsaettelse af niveauet for den midlertidige told tog Kommissionen hensyn til de fundne dumpingmargener og stoerrelsen af den told, der er noedvendig for at ophaeve den skade, der er paafoert erhvervsgrenen i Faellesskabet.

(141) For saa vidt angaar fastsaettelsen af denne stoerrelse er det Kommissionens praksis at tage hensyn til saerlige omstaendigheder ved individuelle tilfaelde. I dette tilfaelde har Kommissionen for saa vidt angaar den foreloebige afgoerelse fundet det hensigtsmaessigt at begraense toldens stoerrelse til, hvad der er noedvendigt for at afskaffe prisunderbud. I denne forbindelse har Kommissionen taget hensyn til to vigtige aspekter ved denne sag, nemlig:

i) at andre faktorer end dumpingimporten og specifikke for faellesskabsmarkedet for farvefjernsynsmodtagere tilsyneladende har bidraget til den skade, der er paafoert erhvervsgrenen i Faellesskabet

ii) at den paagaeldende erhvervsgren paa verdensplan i en aarraekke enten slet ikke eller kun i meget begraenset omfang har haft fortjeneste.

(142) Paa grundlag af overstaaende er den deraf foelgende stigning i procent:

for Korea op til 54,00 %

for Malaysia op til 23,40 %

for Thailand op til 29,89 %

for Singapore op til 23,68 %

for Kina op til 62,14 %.

(143) I hovedparten af tilfaeldene oversteg de stigninger i eksportpriserne, der var noedvendige for at fjerne den af dumpingimporten forvoldte skade, for en bestemt eksporterende producent ikke de tilsvarende dumpingmargener. Den foreslaaede midlertidige told blev derfor saedvanligvis baseret paa den fastsatte margen for skade med nogle faa undtagelser, hvor dumpingmargenen blev anvendt.

(144) Af de ovenfor anfoerte grunde er der fastsat en enkelt toldsats for alle producenter i Den Kinesiske Folkerepublik.

(145) Ved fastsaettelsen af den midlertidige told for producenter i hvert af de beroerte lande, der ikke besvarede Kommissionens spoergeskema eller paa anden maade gav sig til kende, anses det for hensigtsmaessigt, at tolden baseres paa det hoejeste underbud, der er konstateret for hvert af de fem lande, saa manglende samarbejdsvilje ikke beloennes. I disse tilfaelde, hvor den hoejeste underbudsmargen oversteg den hoejeste fundne dumpingmargen, begraenses tolden til denne dumpingmargen.

(146) Paa grundlag af ovenstaaende fastsaettes den midlertidige antidumpingtold, der tager form af en vaerditold, saaledes:

"" ID="2">Toldsats"> ID="1">Republikken Korea"> ID="1">Daewoo> ID="2">18,8 %"> ID="1">GoldStar> ID="2">16,8 %"> ID="1">Samsung> ID="2">18,0 %"> ID="1">Profilo> ID="2">0 (farvefjernsynsmodtagere samlet i Tyrkiet)"> ID="1">Bekoteknik> ID="2">7,7 % (farvefjernsynsmodtagere samlet i Tyrkiet)"> ID="1">Resttold> ID="2">18,8 %"> ID="1">Malaysia"> ID="1">Makonka> ID="2">12,4 %"> ID="1">Orion> ID="2">12,7 %"> ID="1">Technol Silver> ID="2">7,5 %"> ID="1">GoldStar Mitr> ID="2">23,4 % (farvefjernsynsmodtagere samlet i Thailand)"> ID="1">World Electric> ID="2">13,5 % (farvefjernsynsmodtagere samlet i Thailand)"> ID="1">Resttold> ID="2">23,4 %"> ID="1">Singapore"> ID="1">Thomson> ID="2">3,7 %"> ID="1">Sanyo> ID="2">13,1 %"> ID="1">Philips> ID="2">4,8 %"> ID="1">Hitachi> ID="2">0 "> ID="1">Funai> ID="2">0 "> ID="1">Resttold> ID="2">23,6 %"> ID="1">Thailand"> ID="1">Teletech> ID="2">29,8 %"> ID="1">Thomson> ID="2">3,1 %"> ID="1">Samsung> ID="2">14,3 %"> ID="1">Resttold> ID="2">29,8 %"> ID="1">Kina> ID="2">28,8 %">

K. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(147) Af hensyn til en forsvarlig administration boer der fastsaettes en frist, inden for hvilken de beroerte parter kan give deres mening til kende og anmode om at blive hoert mundtligt. Desuden boer det anfoeres, at alle de konklusioner, der er draget i forbindelse med denne forordning, er midlertidige og kan tages op til fornyet overvejelse i forbindelse med enhver endelig told, som Kommissionen maatte foreslaa -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indfoeres en midlertidig antidumpingtold paa importen af farvefjernsynsmodtagere:

- med diagonalmaal af billedskaerm paa over 15,5 cm, ogsaa med indbygget radiofonimodtager og/eller ur i samme kabinet, henhoerende under KN-kode ex 8528 10 52 (Taric-kode ex 8528 10 52*10), 8528 10 54, 8528 10 56, 8528 10 58, ex 8528 10 62 (Taric-kode 8528 10 62*10) og 8528 10 66, med oprindelse i Malaysia, Singapore og Thailand

- med diagonalmaal af billedskaerm paa over 42 cm, ogsaa med indbygget radiofonimodtager og/eller et ur i samme kabinet, henhoerende under KN-kode 8528 10 54, 8528 10 56, 8528 10 58, ex 8528 10 62 (Taric-kode 8528 10 62*90) og 8528 10 66, med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik og Republikken Korea.

2. Tolden fastsaettes i procent af prisen, netto, frit Faellesskabets graense, ufortoldet, til:

""" ID="1">23,4 %> ID="2">8801"> ID="1">18,8 %> ID="2">-"> ID="1">19,4 %> ID="2">8807"> ID="1">23,6 %> ID="2">8812"> ID="1">29,8 %> ID="2">8816">

bortset fra varer, der fremstilles og saelges til eksport til Faellesskabet af foelgende selskaber, for hvilke tolden fastsaettes til:

""" ID="1">12,4 %> ID="2">8796"> ID="1">12,7 %> ID="2">8797"> ID="1">7,5 %> ID="2">8798"> ID="1">23,4 %> ID="2">8799"> ID="1">13,5 %> ID="2">8800"> ID="1">18,8 %> ID="2">8802"> ID="1">16,8 %> ID="2">8803"> ID="1">18,0 %> ID="2">8804"> ID="1">7,7 %> ID="2">8805"> ID="1">0,0 %> ID="2">8806"> ID="1">0,0 %> ID="2">8808"> ID="1">0,0 %> ID="2">8808"> ID="1">4,8 %> ID="2">8809"> ID="1">13,1 %> ID="2">8810"> ID="1">3,7 %> ID="2">8811"> ID="1">29,8 %> ID="2">8813"> ID="1">14,3 %> ID="2">8814"> ID="1">3,1 %> ID="2">8815">

3. Med mindre andet er anfoert, finder gaeldende bestemmelser for told anvendelse.

4. De i stk. 1 omhandlede varers overgang til fri omsaetning i Faellesskabet er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

Artikel 2

Parterne kan inden en maaned fra tidspunktet for naervaerende forordnings ikrafttraeden tilkendegive deres mening skriftligt og anmode om at blive hoert mundtligt af Kommissionen, jf. dog artikel 7, stk. 4, litra b) og c) i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

Artikel 3

Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 1

i denne forordning finder anvendelse i fire maaneder, medmindre Raadet vedtager endelige foranstaltninger inden udloebet af denne periode, jf. dog artikel 11, 12 og 13 i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 27. september 1994.

Paa Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1.

(2) EFT nr. L 66 af 10. 3. 1994, s. 10.

(3) EFT nr. C 307 af 25. 11. 1992, s. 4.

(4) EFT nr. L 107 af 27. 4. 1990, s. 56.

(5) EFT nr. L 275 af 2. 10. 1991, s. 24.

(6) EFT nr. L 195 af 18. 7. 1991, s. 1.

(7) EFT nr. L 279 af 24. 12. 1970, s. 35.

(8) EFT nr. L 253 af 11. 10. 1993, s. 1.

(9) EFT nr. L 235 af 9. 9. 1994, s. 6.

(10) EFT nr. L 228 af 9. 9. 1993, s. 1.