31994D0172

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 22. september 1993 om den italienske lov nr. 102 af 2. maj 1990 om foranstaltninger til genopbygning og genskabelse af Valtellina (Kun den italienske udgave er autentisk) (94/172/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit, og

efter at have givet de interesserede parter mulighed for at fremsaette deres bemaerkninger, jf. ovennaevnte artikel, og

ud fra foelgende betragtninger:

I Ved skrivelse af 14. oktober 1992 (1) meddelte Kommissionen de italienske myndigheder, at den havde ivaerksat proceduren efter EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, over for visse stoetteforanstaltninger, der var forudset i lov nr. 102 af 2. maj 1990 om foranstaltninger til genopbygning og genskabelse af Valtellina. Kommissionen gav ved samme lejlighed de italienske myndigheder og de andre medlemsstater samt andre interesserede parter mulighed for at fremkomme med deres bemaerkninger.

De italienske myndigheder fremkom med deres bemaerkninger ved skrivelse af henholdsvis 22. januar, 9. februar, 24. februar, 8. juni og 16. juni 1993. Den 29. januar 1993 fandt der et moede sted mellem de italienske myndigheder og Kommissionen.

Hverken de oevrige medlemsstater eller andre interesserede parter er fremkommet med bemaerkninger.

Den 4. december 1992 godkendte praesidenten for det italienske ministerraad ved dekret genopbygnings- og udviklingsplanen for Valtellina, som var blevet foreslaaet af Lombardias regionalraad. I planen har man angivet de principper og betingelser, der bl.a. gaelder for de forskellige stoetteforanstaltninger. I godkendelsesdekretet praeciseres det, at de skattemaessige fordele samt tilskuddene til Garantifonden er betinget af, at de er forenelige med faellesskabsretten. De generelle bestemmelser vedroerende planens gennemfoerelse er endnu ikke blevet vedtaget.

II De stoetteforanstaltninger, over for hvilke proceduren efter EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, er blevet indledt, bestaar af foelgende:

- tilskud, tilbagebetaling af renter samt laan til nedsat rentesats, jf. artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 12 i lov nr. 102/1990 (punkt 5.2.1. og 5.2.2 i planen)

- stoette til den form for produktionsvirksomhed, der generelt er angivet i artikel 5, stk. 1, litra c), i lov nr. 102/1990 (punkt 5.2.3 i planen)

- tilskud til garantifonden til fremme af industri, handel og haandvaerk, jf. artikel 5, stk. 1, litra c), i lov nr. 102/1990 (punkt 5.2.2 i planen praeciserer, at tilskud kun ydes til »Consorzi garanzia fidi« i Sondrio-provinsen, og at garantien kan vaere suppleret med en rentegodtgoerelse)

- skattefritagelse og skattenedsaettelse, herunder ogsaa energiskat, jf. artikel 11 i lov nr. 102/1990 (punkt 5.2.1 i planen).

III De italienske myndigheder har i deres bemaerkninger forpligtet sig til at traeffe de dispositioner, der er noedvendige, for at de undersoegte former for stoette kan ydes under foelgende betingelser:

a) Stoetten er forbeholdt smaa og mellemstore virksomheder (SMV), saaledes som defineret i Faellesskabets rammebestemmelser for statsstoette til SMV (2). Virksomheder, som ikke opfylder disse betingelser, kan hoejst faa et samlet beloeb paa 50 000 ECU for tre aar ad gangen og pr. udgiftskategori.

b) Stoette til produktive investeringer, der udelukkende ydes i form af rentegodtgoerelse (herunder godtgoerelser ydet af »Consorzi garanzia fidi« fra Sondrio-provinsen), maa ikke overstige en intensitet paa

- 15 % brutto for smaa virksomheder og

- 7,5 % brutto for mellemstore virksomheder.

For omraader, hvor strukturfondene kan intervenere, fordi der er tale om maal nr. 2 eller nr. 5b i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 2052/88 (3), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2081/93 (4), er disse procentsatser fastsat til henholdsvis 20 % og 10 %.

c) Skattemaessige fordele, der er betinget af, at der er tale om produktive investeringer, maa ikke isoleret set eller kumuleret med andre former for stoette overstige de intensitetssatser, der er angivet ovenfor. Skattemaessige fordele, der eventuelt ikke er betinget af, at der er tale om produktive investeringer, maa ikke overstige et loft paa 50 000 ECU pr. virksomhed og pr. treaarig periode og maa endvidere kun kumuleres med stoette til produktive investeringer.

d) Garantierne fra »Consorzi garanzia fidi« fra Sondrio-provinsen ydes til SMV til markedsprisen, og der fastsaettes kontraktmaessige betingelser svarende til dem, der er fastsat i Kommissionens skrivelse af 5. april 1989 til medlemsstaterne. Rentegodtgoerelse, der ydes af »Consorzi«, og som ikke er betinget af, at der er tale om produktiv investering, maa kapitaliseret ikke overstige 50 000 ECU pr. treaarig periode og pr. virksomhed og maa endvidere kun kumuleres med stoette til produktiv investering.

e) Der ydes mindre »soft« stoettebeloeb til SMV alene, og virksomhederne skal selv afholde mindst 50 % af omkostningerne. Erhvervede virksomhedsgrunde og ejendomme maa kun afstaas til markedsprisen. Det samme gaelder, naar der er tale om at stille virksomhedscontainere til raadighed.

De italienske myndigheder skal til Kommissionen anmelde anden form for stoette, der ydes til virksomheder, der er stoerre end SMV, men hvor myndighederne maatte finde, at det er hensigtsmaessigt at yde stoette.

De italienske myndigheder har derimod ikke foreslaaet nogen form for aendring af stoetten til behandling og genindvinding af industrielt affald, som omhandles under punkt 5.2.3 (1/4) i omstrukturerings- og udviklingsplanen for Valtellina, jf. punkt 13 i beslutningen om at indlede proceduren efter EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2. Der er i oevrigt ikke fremkommet bemaerkninger til dette punkt.

Endelig har de italienske myndigheder praeciseret, at finansieringen af en tovbane i Formazza kommune ikke udgoer stoette til en kommerciel turistinvestering, da det kun er Formazza kommune, der kan eje tovbanen. Der er truffet fornoedne dispositioner for at sikre, at midlerne gaar til dette formaal.

IV De foranstaltninger, der er aendret i overensstemmelse med punkt III, litra a) til e), jf. ovenfor, er forenelige med faellesmarkedet af foelgende grunde:

a) Stoetten til produktive investeringer til fordel for SMV (jf. punkt III, litra b)) herunder ogsaa skattemaessige fordele der er betinget af, at der er tale om produktive investeringer (jf. punkt III, litra c)), samt mindre stoettebeloeb til de samme virksomheder (jf. punkt III, litra e)) opfylder de betingelser for at vaere lovlige, som er angivet i Faellesskabets rammebestemmelser for statsstoette til smaa og mellemstore virksomheder. De er altsaa forenelige med faellesmarkedet, jf. EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), af de grunde, der er angivet i rammebestemmelserne, og som ogsaa er anfoert i sin helhed i naervaerende beslutning. Den stoetteintensitet, der er fastsat for de omraader, der falder ind under maal nr. 2 og nr. 5b i forordning (EOEF) nr. 2052/88, er i overensstemmelse med den af Kommissionen vedtagne principielle holdning hertil og med de beslutninger, der er truffet i lignende sager.

b) De skattemaessige fordele, der ikke er betinget af produktive investeringer (jf. punkt III, litra c)) og den rentegodtgoerelse, der ydes af »Consorzi garanzia fidi«, og som ej heller er betinget af produktive investeringer (jf. punkt III, litra d)), er begraenset til et maksimumsbeloeb paa 50 000 ECU pr. virksomhed og pr. treaarsperiode, og stoetten kan i henhold til den gennemgaaede lov nr. 102/1990 kun kumuleres med stoette til produktiv investering. Stoetten opfylder altsaa »de minimis«-betingelserne, saaledes som angivet af Kommissionen under punkt 3.2 i Faellesskabets rammebestemmelser for statsstoette til smaa og mellemstore virksomheder, samt i skrivelse af 23. marts 1993 til medlemsstaterne. Disse stoetteforanstaltninger er foelgelig forenelige med faellesmarkedet, fordi de ikke har maerkbar indvirkning paa samhandelen og konkurrencen mellem medlemsstaterne. Kommissionen skal i den forbindelse henvise til begrundelsen under punkt 3.2 i rammebestemmelserne, der i sin helhed er anfoert i naervaerende bestemmelse.

c) Den stoette, der udbetales til virksomheder, der er stoerre end SMV (jf. punkt III, litra a)), opfylder ogsaa »de minimis«-kriterierne og er derfor forenelige med faellesmarkedet af de anfoerte grunde. Men betingelserne for stoettens ydelse skal praeciseres bedre, jf. Kommissionens ovennaevnte skrivelse af 23. marts 1993.

d) Overdragelsen til markedsprisen af erhvervede industrigrunde og bygninger samt tilraadighedsstillelse af virksomhedscontainere til markedsprisen (jf. punkt III, litra e)) udgoer ikke stoette, fordi de ikke - til fordel for de paagaeldende virksomheder - reducerer de omkostninger, som de skulle have betalt til andre ejere af ejendomme med de samme egenskaber.

e) Det samme gaelder for saa vidt angaar de garantier, der ydes til SMV af »Consorzi garanzia fidi« i Sondrio-provinsen (jf. punkt III, litra d)), hvis saadanne garantier ikke ydes til virksomheder, der er insolvente, og hvor dette var bekendt eller burde vaere bekendt paa tidspunktet for garantistillelsen. Da den paagaeldende virksomhed fuldt ud selv skal betale prisen for garantien, og da de i Kommissionens skrivelse af 5. april 1989 fastsatte betingelser for frigoerelse af garantier er opfyldt, udgoer de naevnte garantier - under ovenfor naevnte betingelse - ikke nogen stoette.

Derimod udgoer interventionen til fordel for behandling og genindvinding af industrielt affald - som allerede anfoert af Kommissionen i sin beslutning om indledning af proceduren efter EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2 - driftstoette, da den reducerer de stoettemodtagende virksomheders driftsomkostninger. Derfor kan denne form for stoette paavirke konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne, da den uden forskel ydes til virksomheder inden for en hvilken som helst sektor. Som saadan er den derfor forbudt i henhold til EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1, og der er ikke fremfoert noget argument til stoette for at give fritagelse fra forbuddet.

V De interventionsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra c), samt i artikel 11 og 12 i lov nr. 102/90, finder ogsaa anvendelse paa landbrugssektoren. Af disse bestemmelser samt ogsaa af udviklingsplanen for Lombardia-regionen for saa vidt angaar provinserne Sondrio, Bergamo, Brescia og Como fremgaar det, at de forskellige paataenkte landbrugsstoetteforanstaltninger (enten i form af tilskud eller i form af rentegodtgoerelse i forbindelse med laan) omfatter:

1. investeringer for den primaere produktionssektor

2. investeringer til forbedring af forarbejdningen og markedsfoeringen af landbrugsproduktet

3. reklame for landbrugsprodukter

4. faglig uddannelse af landbrugere

5. forbedring af skovomraader

6. forskningsaktiviteter.

De italienske myndigheder har under fremlaeggelsen af deres bemaerkninger (ved skrivelse af 16. juni 1993) paa foranledning af ivaerksaettelsen af den i traktatens artikel 93, stk. 2, fastsatte procedure oplyst, at de interventionsforanstaltninger, der vedroerer landbrugssektoren, og som er forudset i loven og i ovennaevnte udviklingsplan, ikke udgoer allerede veldefinerede og specificerede foranstaltninger, men kun er udtryk for en fastlaeggelse af den prioritering, der skal iagttages (navnlig inden for sektorer, hvor der skal interveneres) i forbindelse med ydelse af den paataenkte stoette.

Disse specifikke stoetteforanstaltninger skal, for saa vidt angaar deres noejagtige karakter samt for saa vidt angaar betingelserne for deres gennemfoerelse, fastlaegges paa et senere stadium.

De italienske myndigheder har ligeledes ved samme skrivelse givet tilsagn om, at de i forbindelse med gennemfoerelsen af disse specifikke interventionsforanstaltninger vil paase foelgende:

- hvad angaar de stoetteforanstaltninger, der er naevnt under punkt 1, vil man overholde de sektorfastsatte begraensninger og den maksimale stoetteintensitet, der er angivet i Raadets forordning (EOEF) nr. 2328/91 (5), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 870/93 (6), og i EF's rammebestemmelser for sukkersektoren (Kommissionens skrivelse nr. 936/VI/72 til medlemsstaterne af 1. februar 1972)

- hvad angaar den stoette, der er naevnt under punkt 2, vil man overholde de EF-rammebestemmelser, der gaelder for investeringer til forarbejdning og afsaetning af landbrugsprodukter, samt de sektorfastsatte begraensninger, der er forudset under punkt 2 i bilaget til Kommissionens beslutning 90/342/EOEF (7), og de af Kommissionen fastsatte maksimumssatser for stoette af denne art

- hvad angaar stoette, der er naevnt under punkt 3, vil man overholde rammebestemmelserne for statsstoette til reklame for landbrugsprodukter (8).

Ivaerksaettelsen af den i traktatens artikel 93, stk. 2, fastsatte procedure i relation til landbrugssektoren begrundedes med, at de foranstaltninger, der paataenktes fastsat til fordel for landbrugssektoren - i mangel af oplysninger om stoetteintensiteten, om de beroerte produkter samt om eventuel overholdelse af Faellesskabets rammebestemmelser og sektorfastsatte begraensninger for statsstoette til landbrugssektoren - fandtes at vaere uforenelige med faellesmarkedet.

Men de italienske myndigheder er imidlertid fremkommet med supplerende oplysninger vedroerende de ovennaevnte aspekter af de stoetteforanstaltninger, der er naevnt under punkt 1, 2 og 3; de har nemlig garanteret, at Faellesskabets kriterier for stoette af denne type overholdes i relation til traktatens artikel 92 og 93.

Hvad saaledes angaar de naevnte foranstaltninger kan de - henset til det tilsagn som de italienske myndigheder har givet - anses som vaerende foranstaltninger, der har til formaal at udvikle de paagaeldende sektorer, og kan som saadan indroemmes fritagelse i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3.

Hvad angaar stoette til faglig uddannelse til landbrugere (jf. punkt 4) har Kommissionen altid anerkendt denne form for stoette med op til 100 % af de stoetteberettigede udgifter. Der boer ikke rettes indvending over for en saadan form for stoette.

Hvad angaar stoette til forskning og forbedring af skovomraader (jf. punkt 5 og 6) har de italienske myndigheder ikke fremlagt de oplysninger, der noedvendige, for at Kommissionen kan vurdere disse foranstaltninger i relation til Faellesskabets regler inden for landbrugssektoren.

Men ogsaa paa dette omraade tages der hensyn til, at denne specifikke stoette - hvad angaar vilkaarene for dens ydelse - vil blive naermere fastsat af de nationale myndigheder paa et senere stadium, saaledes at Kommissionen vil tage stilling til disse konkrete foranstaltninger, naar den har faaet anmeldelse herom i henhold til traktatens artikel 93, stk. 3.

Paa grundlag af disse elementer finder Kommissionen, at hvad angaar de paataenkte stoetteforanstaltninger til fremme af investeringer inden for den primaere produktionssektor og til fremme af investeringer til forbedring af forarbejdning og afsaetning af landbrugsprodukter samt stoetteforanstaltningerne til reklame for saadanne produkter vil Kommissionen ikke rette indvending i relation til traktatens konkurrenceregler. Kommissionen er naaet til denne konklusion under hensyntagen til de italienske myndigheders tilsagn om:

- at overholde de sektorfastsatte begraensninger og den maksimale stoetteintensitet, der er fastsat i EF-reglerne (anfoert i forordning (EOEF) nr. 2328/91 og i EF-rammebestemmelserne for sukkersektoren) om stoette til den primaere produktionssektor

- hvad angaar stoette til investeringer vedroerende forarbejdning og afsaetning at overholde de sektorfastsatte begraensninger, der er anfoert under punkt 2 i bilaget til Kommissionens beslutning 90/342/EOEF om fastlaeggelse af udvaelgelseskriterier for investeringer, der skal finansieres inden for rammerne af Raadets forordning (EOEF) nr. 866/90 (9), aendret ved forordning (EOEF) nr. 3577/90 (10), der anvendes analogt med traktatens artikel 92, samt EF-rammebestemmelserne for stoette til mejerisektoren (11) og rammebestemmelserne for sukker- og isoglukosesektorerne (Kommissionens skrivelse til medlemsstaterne SG(77) D/3832 af 29. marts 1977)

- at overholde de af Kommissionen accepterede maksimumssatser for stoette til investeringer til fremme af forarbejdning og afsaetning af landbrugsprodukter

- at overholde rammebestemmelserne for statsstoette til reklame for landbrugsprodukter.

Hvad angaar foranstaltningerne til forbedring af skovomraader og til fremme af forskningsaktiviteter kan Kommissionen ikke paa indevaerende tidspunkt - i henhold til traktatens artikel 92 og 93 - tage stilling til disse foranstaltninger, som endnu kun har generel karakter. Kommissionen vil foretage en naermere undersoegelse af disse foranstaltninger, naar den er blevet gjort bekendt med de konkrete stoetteforanstaltninger, som de nationale myndigheder paataenker at vedtage; Kommissionen skal derfor anmode den italienske regering om i god tid at anmelde disse foranstaltninger, naar de antager konkret karakter, jf. traktatens artikel 93, stk. 3 -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De stoetteordninger til fremme af andre sektorer end landbrugssektoren, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra c), og i artikel 11 og 12 i den italienske lov nr. 102 af 2. maj 1990, saaledes som praeciseret under punkt 5.2.1, 5.2.2 og 5.2.3 i omstrukturerings- og udviklingsplanen for Valtellina, der blev godkendt ved praesidentdekret af 4. december 1992 og aendret i overensstemmelse med punkt III i naervaerende beslutning, er forenelige med faellesmarkedet paa de i artikel 2 fastsatte betingelser og med undtagelse af den i artikel 3, stk. 1, naevnte stoette.

Stoetteordningerne til fremme af landbrugssektoren, jf. artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 11 og 12 i den italienske lov nr. 102 af 2. maj 1990, saaledes som naermere praeciseret under punkt 5.2.1, og 5.2.4 i genopbygnings- og udviklingsplanen for Valtellina er - under hensyntagen til de italienske myndigheders tilsagn om at overholde de begraensninger for stoettens intensitet og for de enkelte sektorer, der er fastsat under punkt V i naervaerende beslutning - forenelige med faellesmarkedet, dog med undtagelse af den stoette, der er naevnt under artikel 3, stk. 2.

Artikel 2

Stoette, der ydes til virksomheder, der ikke opfylder den definition paa smaa og mellemstore virksomheder, der er anfoert i Faellesskabets rammebestemmelser for statsstoette til smaa og mellemstore virksomheder, begraenses til

- 50 000 ECU pr. investering af en hvilken som helst art og uanset formaalet med investeringen, dog med undtagelse af investeringer i forskning og udvikling og

- 50 000 ECU pr. anden form for udgiftspost

pr. treaarsperiode.

Artikel 3

Stoetten til behandling og genindvinding af industrielt affald, jf. punkt 5.2.3 (1/4) i omstrukturerings- og udviklingsplanen for Valtellina, er uforenelig med faellesmarkedet. Italien skal derfor afholde sig fra at yde denne form for stoette.

Stoetteforanstaltningerne til forbedring af skovomraader og til fremme af forskningsaktiviteter inden for landbrugssektoren vil blive gjort til genstand for saerskilte beslutninger paa grundlag af de konkrete foranstaltninger, som de italienske myndigheder skal anmelde til Kommissionen i henhold til traktatens artikel 93, stk. 3.

Artikel 4

»Consorzi garanzia fidi« i Sondrio-provinsen yder ikke garanti til virksomheder, der er insolvente, og hvor dette er bekendt eller burde vaere bekendt paa tidspunktet for garantistillelsen.

Artikel 5

Stoetten skal vaere i overensstemmelse med faellesskabsrettens regler om kumulation af stoette til forskellige formaal samt med de stoetteregler, der gaelder for forskellige industrisektorer, herunder dem der henhoerer under EKSF-traktaten, landbrug og fiskeri.

Artikel 6

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 22. september 1993.

Paa Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. C 324 af 10. 12. 1992, s. 3.

(2) EFT nr. C 213 af 19. 8. 1992, s. 2.

(3) EFT nr. L 185 af 15. 7. 1988, s. 9.

(4) EFT nr. L 193 af 31. 7. 1993, s. 5.

(5) EFT nr. L 218 af 6. 8. 1991, s. 1.

(6) EFT nr. L 91 af 15. 4. 1993, s. 10.

(7) EFT nr. L 163 af 29. 6. 1990, s. 71.

(8) EFT nr. C 302 af 12. 11. 1987, s. 6.

(9) EFT nr. L 91 af 6. 4. 1990, s. 1.

(10) EFT nr. L 353 af 17. 12. 1990, s. 23.

(11) EFT nr. C 302 af 12. 11. 1987, s. 4.