31993D0154

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 12. januar 1993 om det nationale AIMA-program angaaende den stoette, Italien har til hensigt at yde til privat oplagring af guleroedder (Kun den italienske udgave er autentisk)

(93/154/EOEF)KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 1035/72 af 18. maj 1972 om den faelles markedsordning for frugt og groensager (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1754/92 (2), saerlig artikel 31,

efter i henhold til Traktatens artikel 93, stk. 2, at have givet de interesserede parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninger (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

I I henhold til EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 3, underrettede Italiens Faste Repraesentation ved De Europaeiske Faellesskaber ved skrivelse af 20. december 1991, indgaaet den 28. januar 1992, Kommissionen om det nationale AIMA-program angaaende stoette til privat oplagring af guleroedder.

Det paagaeldende program er udarbejdet paa grundlag af CIPE's (Comitato Interministeriale per la Programmazione Economica) beslutning af 4. december 1990, hvori det i de to sidste paragraffer fastsaettes, at programmet foerst kan ivaerksaettes, naar Kommissionen er blevet underrettet, og det er blevet undersoegt, om programmet er foreneligt med EF-bestemmelserne.

Der er tale om stoette i fire maaneder paa 2,46 mia. lire til oplagring af en samlet maengde paa indtil 45 000 tons guleroedder.

Den italienske regering har begrundet foranstaltningen med de vanskeligheder, der kendetegner markedet for guleroedder.

II Ved skrivelse nr. SG(92) D/5210 af 14. april 1992 til den italienske regering meddelte Kommissionen, at den havde besluttet at indlede proceduren i Traktatens artikel 93, stk. 2, med hensyn til den paagaeldende stoette.

Ved denne skrivelse underrettede Kommissionen de italienske myndigheder om, at den betragtede stoetten som en driftsstoette i strid med Kommissionens faste holdning til anvendelse af Traktatens artikel 92, 93 og 94; en saadan foranstaltning medfoerer direkte en kunstig nedsaettelse af kostpriserne og en forbedring af de paagaeldende producenters produktionsvilkaar og afsaetningsmuligheder i forhold til andre producenter i de oevrige medlemsstater, som ikke modtager tilsvarende tilskud.

Foelgelig er stoetten af en saadan karakter, at den kan fordreje konkurrencevilkaarene og paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne, og den falder derfor ind under Traktatens artikel 92, stk. 1, uden at den kan henfoeres under undtagelserne i artikel 92, stk. 2 og 3.

Foranstaltningen udgoer desuden en overtraedelse af forordning (EOEF) nr. 1035/72.

Bestemmelserne heri maa nemlig betragtes som en komplet og udtoemmende ordning, der udelukker enhver befoejelse for medlemsstaterne til at traeffe supplerende markedsforanstaltninger.

Som led i proceduren opfordrede Kommissionen den italienske regering til at fremsaette sine bemaerkninger.

Kommissionen opfordrede desuden de oevrige medlemsstater og andre interesserede parter til at fremsaette deres bemaerkninger.

III Ved skrivelse af 25. maj 1992 svarede den italienske regering paa Kommissionens skrivelse af 14. april 1992, hvor den fremsatte foelgende bemaerkninger:

Ifoelge de italienske myndigheder er guleroedder kun rent formelt underkastet den faelles markedsordning for frugt og groensager. Da der paa EF-plan ikke ydes stoette, hverken direkte eller indirekte, til det paagaeldende produkt, kan guleroedder opfattes som et produkt, der »i det vaesentlige staar uden for den paagaeldende faelles markedsordning«.

Foelgelig burde Raadets forordning nr. 26 (4), aendret ved forordning nr. 49 (5), anvendes, og Kommissionen kan i henhold hertil blot fremkomme med henstillinger om den paagaeldende stoette, da kun Traktatens artikel 93, stk. 1 og stk. 3, foerste punktum, i saa fald finder anvendelse.

Da der ifoelge de nationale myndigheder ikke findes en faelles markedsordning for guleroedder, kan stoetten til privat oplagring af guleroedder saaledes ikke betegnes som ulovlig driftsstoette i henhold til Traktatens konkurrenceregler.

IV De italienske myndigheders argumenter giver anledning til foelgende bemaerkninger:

Guleroedder er medtaget i fortegnelsen over produkter, der er underkastet den faelles markedsordning for frugt og groensager (jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1035/72).

Foelgelig finder samtlige bestemmelser i den paagaeldende faelles markedsordning anvendelse for guleroedder.

De faelles markedsordninger er kendetegnet ved, at de for en naermere bestemt sektor udelukker mulighed for nationale markedsordningsforanstaltninger i stedet for foranstaltninger paa EF-niveau.

De italienske myndigheder maa ikke, selv i kritiske situationer for markedet, indfoere andre foranstaltninger end dem, der foelger af bestemmelserne i den faelles markedsordning for frugt og groensager. Den maa nemlig betragtes som en komplet og udtoemmende ordning, der udelukker enhver befoejelse for medlemsstaterne til at traeffe foranstaltninger, der supplerer den paagaeldende faelles markedsordning.

Heraf foelger, at den paagaeldende foranstaltning er uforenelig med det faelles marked og derfor ikke kan henfoeres under nogen af undtagelserne i Traktatens artikel 93, stk. 3.

Denne konklusion beroeres ikke af, at der ikke er fastsat saerlige stoetteforanstaltninger for guleroedder i den paagaeldende faelles markedsordning.

Naar der ikke findes saadanne foranstaltninger, skyldes det faellesskabslovgiverens oenske om at begraense sig til bestemmelserne i den paagaeldende faelles markedsordning, idet det skoennes, at de paa tilstraekkelig vis regulerer det paagaeldende marked.

I betragtning af ovenstaaende kan de italienske myndigheders begrundelser ikke godtages.

V Den italienske gulerodsproduktion i produktionsaaret 1991 skoennes at vaere paa 475 500 tons (paa 11 100 ha), hvilket udgoer ca. 18 % af den aarlige EF-produktion af guleroedder i 1988 til 1990.

Den paagaeldende stoette vedroerer en maengde paa indtil 45 000 tons guleroedder (dvs. 9,5 % af den italienske produktion og 1,7 % af EF-produktionen).

Der er derfor risiko for, at stoetten kan faa betydelige foelger for samhandelen inden for Faellesskabet.

VI Hvis stoetten til privat oplagring af guleroedder blev ydet, ville den udgoere en driftsstoette til producenterne, til producentsammenslutningerne og -organisationerne samt til de erhvervsdrivende paa omraadet. Hvis stoetten blev ydet, ville modtagerne dels kunne nedbringe deres lageromkostninger, dels kunne opnaa bedre priser, end de ellers havde kunnet uden denne statsstoette. Stoetten vil altsaa kunne fordreje konkurrencen mellem stoettemodtagerne og de producenter, som ikke modtager en saadan stoette, saavel i Italien som i de oevrige medlemsstater.

De lavere lageromkostninger ville desuden nedbringe de generelle handelsomkostninger for det paagaeldende produkt og give de italienske producentsammenslutninger og -organisationer samt interesserede erhvervsdrivende mulighed for at saelge det paa gunstigere vilkaar i Italien og i de oevrige medlemsstater; ved hjaelp af stoetten kunne de blive mere konkurrencedygtige paa de oevrige medlemsstaters markeder, og stoetten kunne saaledes paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

Den paagaeldende foranstaltning falder derfor ind under Traktatens artikel 92, stk. 1; i henhold til denne bestemmelse er stoette, der opfylder de kriterier, der er omhandlet deri, principielt uforenelig med det faelles marked.

Undtagelserne herfra, der er fastsat i artikel 92, stk. 2, kan helt klart ikke anvendes paa den paagaeldende stoette. Og undtagelserne i samme artikels stk. 3 vedroerer maal, der er i Faellesskabets interesse og ikke blot til fordel for en bestemt sektor i en medlemsstat. Disse undtagelsesbestemmelser skal fortolkes snaevert ved vurderingen af enhver regional eller sektorbestemt stoetteordning eller af ethvert tilfaelde af anvendelse af generelle stoetteordninger.

Undtagelser kan bl.a. kun indroemmes, hvis Kommissionen kan fastslaa, at stoetten er noedvendig for at virkeliggoere et af de maal, der er omhandlet i naevnte bestemmelser. Hvis der indroemmes saadanne undtagelser for stoette, uden at en saadan modydelse kan fastslaas, er det ensbetydende med at give samtykke til begraensning i samhandelen mellem medlemsstaterne og til fordrejning af konkurrencen uden grund til skade for Faellesskabet og som foelge heraf indroemme de erhvervsdrivende i visse medlemsstater uberettigede fordele.

Det har i det foreliggende tilfaelde ikke kunnet fastslaas, at en saadan modydelse foreligger. Den italienske regering har nemlig ikke kunnet begrunde, og Kommissionen ikke kunnet paavise, at den paagaeldende stoette opfylder betingelserne for anvendelse af en af undtagelserne i Traktatens artikel 92, stk. 3.

Der er ikke tale om foranstaltninger, der skal fremme et vigtigt projekt af faelleseuropaeisk interesse i henhold til artikel 92, stk. 3, litra b), idet stoetten er i modstrid med de faelles interesser paa grund af de foelger, den kan have for samhandelen. Der er heller ikke tale om foranstaltninger, der kan afhjaelpe en alvorlig forstyrrelse i den paagaeldende medlemsstats oekonomi, jf. samme bestemmelse.

Hvad angaar undtagelserne i artikel 92, stk. 3, litra a) og c), vedroerende stoette til fremme af den oekonomiske udvikling i visse regioner eller erhvervsgrene, maa det konstateres, at foranstaltningen - ved sin karakter af driftsstoette - ikke varigt forbedrer forholdene for de producenter og virksomheder, der modtager stoetten, da de strukturelle forhold paa det tidspunkt, hvor stoetten ikke laengere ydes, ville vaere de samme som foer statsindgrebet.

Stoetten maa derfor betragtes som stoette, der falder ind under en af undtagelserne i Traktatens artikel 92, stk. 2 og 3.

Det skal desuden tages i betragtning, at stoetten vedroerer et produkt, der er underkastet en faelles markedsordning, og at det er begraenset, hvor meget medlemsstaterne kan gribe direkte ind i en saadan faelles markedsordning, der omfatter en faelles stoetteordning, som udelukkende henhoerer under Faellesskabets kompetence.

Den paagaeldende stoette i sektoren er en overtraedelse af princippet om, at medlemsstaterne ikke laengere har ret til ensidigt at gribe ind i landmaendenes indkomst i forbindelse med en faelles markedsordning ved at yde stoette af denne type. Selv hvis en undtagelse i henhold til artikel 92, stk. 3, havde vaeret taenkelig for det paagaeldende landbrugsprodukt, udelukker den overtraedelse af den faelles markedsordning, som stoetteforanstaltningen indebaerer, at en saadan undtagelse anvendes.

Den paagaeldende stoette maa betragtes som uforenelig med det faelles marked og maa derfor ikke gennemfoeres -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den stoette til erhvervsdrivende i gulerodssektoren, som CIPE (Comitato Interministeriale per la Programmazione Economica) vedtog den 4. december 1990, og som indgaar i det nationale AIMA-program af 27. november 1991, er uforenelig med det faelles marked i henhold til Traktatens artikel 92 og kan derfor ikke gennemfoeres.

Artikel 2

Den italienske regering underretter senest en maaned efter meddelelsen af denne beslutning Kommmissionen om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme den.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 12. januar 1993.

Paa Kommissionens vegne

René STEICHEN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 118 af 20. 5. 1972, s. 1.

(2) EFT nr. L 180 af 1. 7. 1992, s. 23.

(3) EFT nr. C 160 af 26. 6. 1992, s. 2.

(4) EFT nr. 30 af 20. 4. 1962, s. 993/62.

(5) EFT nr. 53 af 1. 7. 1962, s. 1571/62.