31992D0266

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 27. november 1991 om omstillingsaktiviteter i de franske offentlige industrikoncerner bortset fra jern- og staalindustrien, kulminedriften og Compagnie Générale Maritime, jf. EOEF-Traktatens artikel 92, 93 og 94 (Kun den franske udgave er autentisk) (92/266/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

efter at have opfordret de interesserede parter til at fremsaette deres bemaerkninger, jf. artikel 93,

under hensyntagen til disse bemaerkninger, og

ud fra foelgende betragtninger:

I

Ved skrivelse af 28. marts 1989 anmodede Kommissionen de franske myndigheder om forskellige oplysninger om bl.a. omstillingsaktiviteterne i de franske offentlige industrikoncerner bortset fra jern- og staalindustrien, kulminedriften og Compagnie Générale Maritime. Disse oplysninger skulle have foreligget inden udgangen af juni 1989. Ved skrivelse af 27. juni 1989 anmodede de franske myndigheder om en yderligere frist paa tre maaneder, som blev dem indroemmet.

Ved skrivelse af 14. november 1989 besvarede de franske myndigheder Kommissionens skrivelse af 28. marts 1989, men uden at komme ind paa omstillingsaktiviteterne i de paagaeldende offentlige industrikoncerner. Kommissionen anmodede derfor om yderligere oplysninger ved skrivelse af 20. december 1989.

De franske myndigheder svarede paa denne anmodning ved skrivelse af 15. februar 1990, som heller ikke kom ind paa omstillingen af de paagaeldende offentlige industrikoncerner. Foerst ved skrivelse af 18. april 1990 blev dette emne taget op. Det ville blive omhandlet i en »efterfoelgende skrivelse«, som Kommissionen ikke modtog inden indledningen af den i Traktatens artikel 93, stk. 2, omhandlede procedure.

II

Omstillingsselskaberne er datterselskaber (eller afdelinger) af store industrikoncerner. De intervenerer gennem bevilling af forskellige former for stoette (tilskud, laan med rentegodtgoerelse, kapitalandele, andre interventioner med egenkapital eller lignende, vederlagsfri raadgivning osv.) i geografisk begraensede omraader for at afboede virkningerne af omstruktureringer i industrikoncerner, som de er knyttet til. Deres interventioner er, skoent de foerst og fremmest er rettet mod smaa og mellemstore virksomheder (SMV), principielt ikke begraenset til nogen virksomhedskategori.

I tidsrummet 1988 til 1990 gav forskellige koncerner foelgende beloeb til omstilling (i mio. ffr. og i parentes i mio. ECU):

[ . . . ].

III

A

Kommissionen har tidligere paa basis af Traktatens artikel 92, 93 og 94 undersoegt omstillingen af de franske offentlige koncerner i jern- og staal- samt kulminesektoren og af Compagnie Général Maritime. Ved beslutning af 17. februar 1988 (1), der blev meddelt de franske myndigheder ved skrivelse af 25. februar 1988, gav Kommissionen udtryk for den opfattelse, at de laan, der eventuelt var forsynet med bestemmelser om eftergivelse af gaeld, fra omstillingsselskaberne Sodinor, Solodev, Sodilor, Socadev, Somidev, Sodicentre, Sodicar og Sorid, omstillingsdatterselskaber af koncernerne Usinor og Sacilor, indeholdt elementer af stoette i henhold til Traktatens artikel 92, stk. 1. Ved beslutning af 31. maj 1989 (1), der blev meddelt de franske myndigheder ved skrivelse af 15. juni 1989, gav Kommissionen udtryk for den opfattelse, at laan, tjenesteydelser og raadgivning fra selskaberne Sofirem og Finorpa, omstillingsdatterselskaber af koncernen Charbonnages de France, indeholdt elementer af stoette i henhold til Traktatens artikel 92, stk. 1. Den mente ligeledes, at interventionerne med egenkapital eller lignende fra samme selskaber i visse saerlige tilfaelde kunne udgoere et stoetteelement, og den kraevede i den forbindelse halvaarlige indberetninger om anvendelsen. En lignende stilling som over for Sofirem og Finorpa blev indtaget over for Atlantique développement, omstillingsdatterselskab af Compagnie générale maritime. Kommissionen sendte beslutningen af 14. juni 1989 (1) desangaaende til de franske myndigheder ved skrivelse af 16. juni 1989.

B

Kommissionen baserede sin opfattelse af, at de naevnte omstillingsselskabers virksomhed indeholdt stoetteelementer, paa foelgende betragtninger:

- disse omstillingsselskabers virksomhed er ikke i overensstemmelse med den praksis, der foelges af traditionelle finansieringsinstitutter. Laanene ydes saaledes til rentesatser, der ligger under de satser, som de modtagende virksomheder ville have kunnet opnaa fra kommercielle banker, de er ofte ikke forsynet med nogen form for sikkerhed i modsaetning til, hvad der er saedvanligt, og undertiden ses ogsaa bestemmelser om eftergivelse af gaeld. Tjenesteydelser og raadgivning er endvidere vederlagsfri eller tilbydes til langt under kostprisen, hvilket ikke svarer til normal markedspraksis. Det foelger heraf, at disse selskabers virksomhed bestaar i at yde tilskud til virksomhederne

- disse selskaber finansieres hovedsagelig ved hjaelp af midler, som tildeles af staten, og som optraeder i finanslovene. Undertiden gaar disse midler gennem moderselskaberne, men i saa fald giver moderselskaberne dem videre til omstillingsselskaberne

- omstillingsselskaberne kontrolleres af staten. I bestyrelsen, der fastlaegger retningslinjer for selskaberne, sidder repraesentanter for de offentlige moderselskaber, staten og undertiden de lokale myndigheder. I tilfaeldet Sofirem udnaevner staten en regeringskommissaer og en statskontrolloer, som bl.a. har vetoret over for naevnte bestyrelses beslutninger.

Disse tre elementer er tilstraekkelige til at benaevne omstillingsselskabernes virksomhed som stoette - eller som indeholdende et element af stoette - i henhold til Traktatens artikel 92, stk. 1. Der er nemlig tale om selskaber, som i forholdet til de stoettemodtagende virksomheder ikke handler som en privat virksomhedsleder, og som ved hjaelp af statsmidler giver tilskud til virksomhederne ifoelge bestemmelser, der fastsaettes af statskontrollerede organer.

Denne vurdering er blevet bekraeftet af disse selskabers udvikling. Deres indsats, som oprindelig var begraenset til omstillingsforanstaltninger i forbindelse med indskraenkning af deres moderselskabers aktivitet, er paa de offentlige myndigheders anmodning blevet udvidet til at omfatte andre omstillingsforanstaltninger. Sofirem, der er omstillingsselskab for Charbonnages de France, intervenerer saaledes med henblik paa omstillingsaktiviteter i forskellige industrier uden for kulminedriften i omraaderne Moulins, Montluçon, Issoire og Brioude og for at afboede virkningerne af forventede nedlaeggelser af arbejdspladser i toldvaesenet, jernbanerne og deres dermed forbundne virksomhed i Modane. Ligeledes intervenerer Sodinor, der er omstillingsselskab for Sacilor, i den nordoestlige del af storbyen Lille for saa vidt angaar strukturomlaegningen af tekstilsektoren. Det ser saaledes ud til, at disse omstillingsselskaber har mistet deres oprindelige saerpraeg og i stigende grad er blevet statslige afdelinger paa samme maade som de traditionelle udviklingskontorer.

C

Kommissionens opfattelse af, at stoetten til de naevnte omstillingsselskaber var stoette med regionalt sigte, er baseret paa, at den har bemaerket, at stoettens formaal var investering og jobskabelse i noeje afgraensede omraader, hvis sociale og oekonomiske situation var praeget af omstilling af industrier i tilbagegang.

Kommissionens praksis har vaeret ikke at godkende denne stoette, saaledes som den fremlaegges af de franske myndigheder, medmindre omraadet var anerkendt som regionalstoetteomraade (2), og under forbehold af at kumulering af stoetten fra omstillingsselskaberne og anden regionalstoette ikke overskrider den overgraense, som kan accepteres i regionen. Naar omraadet ikke var anerkendt som regionalstoetteomraade, har Kommissionen anmodet om, at kriterierne (3) for stoette af mindre omfang blev overholdt.

IV

Naervaerende beslutning omhandler de omstillingsaktiviteter, som finder sted i:

- Electricité de France (Délegation aux implantations industrielles og Safedi)

- Elf Aquitaine (BDE og Sofrea)

- Thomson (Geris)

- Péchiney (Sofipe)

- Rhône-Poulenc (Sopran)

- Entreprise Minière et Chimique (Sodiv).

I deres skrivelse af 18. april 1990 udtalte de franske myndigheder sig ikke klart om, hvorvidt disse selskabers aktiviteter kunne betegnes som stoette i henhold til Traktatens artikel 92, men de syntes dog at afvise dette. De goer gaeldende:

- at private industrikoncerner saavel i Frankrig (BSN, CGE, Saint-Gobain) som i udlandet udoever lignende virksomhed

- at de offentlige industrikoncerner, som disse selskaber er knyttet til, »blot lever op til deres ansvar som betydelige lokale arbejdsgivere i et omraade, som er delvis oekonomisk afhaengigt af dem«

- at disse omstillingsselskaber ikke har nogen direkte finansiel forbindelse med de offentlige myndigheder.

V

Kommissionen stiller sig tvivlende over for denne forklaring. Uden paa forhaand at drage forklaringen i tvivl har den vurderet, at de franske myndigheders paastande ikke var ledsaget af beviser: der har hverken fremfoert oplysninger eller tal, der kunne vise, at de offentlige industrikoncernes adfaerd paa dette omraade var som de private industrikoncerners. Endvidere kunne omstillingsselskabernes midler betragtes som offentlige midler. Kommissionen er ligeledes gaaet ud fra sin analyse af omstillingsselskaberne inden for kulminedriften, jern- og staalindustrien og CGM og har i foerste omgang ment, at der ikke var nogen forskel paa disse selskabers aktiviteter og de i ovenstaaende afsnit IV naevnte selskabers. Endelig har Kommissionen taget hensyn til Domstolens retspraksis i dennes domme af 6. juli 1982 (punkt 21) og af 30. januar 1985 (jf. b.a.: »der maa ikke sondres mellem de tilfaelde, hvor stoetten ydes direkte af staten, og de tilfaelde, hvor stoetten ydes af offentlige eller private organer, som staten opretter eller udpeger med henblik paa at administrere stoetten«).

Kommissionen gav derfor den 17. december 1990 og den 16. januar 1991 udtryk for den opfattelse, at proceduren i Traktatens artikel 93, stk. 2, maatte indledes for at be- eller afkraefte de franske myndigheders paastande. De franske myndigheder blev underrettet herom ved skrivelse af 23. januar 1991, og de oevrige medlemsstater og andre interesserede parter ved indrykning af en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (4). Inden for rammerne af denne procedure afgav de franske myndigheder svar ved skrivelse af 25. april 1991, 30. april 1991 og 14. juni 1991. Myndighederne i en anden medlemsstat svarede ligeledes ved skrivelse af 16. maj 1991. Denne skrivelse, som stoettede Kommissionens synspunkt, saaledes som dette var offentliggjort, blev meddelt de franske myndigheder ved skrivelse af 10. juni. Disse har ikke fremsat bemaerkninger til denne skrivelse.

VI

I deres skrivelser af 25. og 30. april 1991 og 14. juni 1991 opretholdt de franske myndigheder deres tidligere indstilling, samtidig med at de redegjorde og argumenterede for den.

De fastholdt, at omstillingsaktiviteter ifoelge dem er normale aktiviteter i store industrikoncerner i en markedsoekonomisk sammenhaeng, og beviset herfor skulle vaere, at private koncerner har tilsvarende aktiviteter.

De bekraeftede, at de i afsnit IV naevnte omstillingsselskaber blev finansieret udelukkende ved hjaelp af de paagaeldende koncerners egne midler.

De redegjorde for deres indstilling ved utvetydigt at angive, at ifoelge dem er de i afsnit IV naevnte omstillingsselskabers aktiviteter ikke stoette.

Endelig gav de Kommissionen oplysninger og tal vedroerende disse selskabers aktiviteter samt vedroerende private industrikoncerners aktiviteter.

De franske myndigheder haevdede isaer, at omstillingsselskaberne opfylder de krav, der paa grundlag af markedet stilles af de koncerner, som opretter dem; at der ikke er nogen modsaetning mellem den offentlige sektor og den private sektor, og i oevrigt heller ikke mellem franske og udenlandske koncerner; at industriomlaegningerne for at kunne godkendes skal ledsages af en solidaritetspolitik over for menneskene og regionerne, og at det er derfor, at de store koncerner forsoeger at foere en politik til beskyttelse og bevarelse af den lokale industri; at omstillingsaktiviteterne indgaar i de store koncerners strategi og ikke har noget at goere med tildeling af offentlige midler; at den offentlige og den private sektor i den henseende ikke er forskellige fra hinanden.

VII

Kommissionen har gennemgaaet oplysningerne fra de franske myndigheder for at undersoege, om disse oplysninger stoettede disse myndigheders paastande.

I den forbindelse har den foerst sammenlignet disse selskabers omstillingsaktiviteter med de private industrikoncerners omstillingsaktiviteter (A).

Endvidere har den undersoegt, hvorfra de i afsnit IV (B) naevnte omstillingsselskabers midler kommer, og den har undersoegt, hvilken kontrol staten udoever over disse selskaber (C).

A

Kommissionen er af den opfattelse, at aktiviteten i de omstillingsskaber, der optraeder paa markedet som en privat virksomhedsleder, ikke udgoer stoette i henhold til Traktatens artikel 92, stk. 1.

Kommissionen har derfor sammenlignet de i afsnit IV naevnte koncerners aktivitet med fem koncerners, nemlig [ . . . ].

Den har konstateret, at alle disse koncerner systematisk udoever omstillingsaktivitet for at afboede virkningerne af deres omstrukturering.

Kommissionen har bemaerket, at der var to formaal med saavel de private som de offentlige koncerners omstillingsforanstaltninger:

- koncernernes foerste maalsaetning er jobskabelse til erstatning for de arbejdspladser, der er gaaet tabt i den enkelte koncern. Med andre ord betragter koncernen det som grundlaeggende for sin interne funktion, at de loenmodtagere, som koncernen ikke er i stand til at genplacere, enten gennem geografisk mobilitet inden for koncernen eller gennem sociale foranstaltninger hjaelpes til at finde en ny arbejdsplads. Dette kan ske enten direkte gennem tilskud til de virksomheder, som ansaetter dem, eller indirekte ved at yde stoette til oprettelse eller udvidelse af andre virksomheder. Omstillingsaktiviteten er altsaa foerst og fremmest en direkte eller indirekte genplaceringsforanstaltning for personalet i disse koncerner

- den anden maalsaetning gaar ud paa at afboede virkningerne paa regionen af aktivitetsindskraenkninger i de paagaeldende koncerner. Der er ikke tale om en intern maalsaetning (genplacering af loenmodtagerne), men om en ekstern maalsaetning, som giver anledning til omstillingsforanstaltninger, selv naar der ikke er nedlagt arbejdspladser i koncernen.

Kommissionen har soegt at fastslaa, om omstillingsaktiviteten inden for rammerne af den anden maalsaetning, som vil kunne sammenlignes med en opgave af almen interesse, kun fandt sted i de offentlige koncerner. Dette var ikke tilfaeldet. Selv i de tilfaelde, hvor der ikke er nedlagt arbejdspladser i koncernen, gennemfoerer baade offentlige (EdF) og private koncerner [ . . . ] omstillingsaktiviteter, idet sidstnaevnte netop har afsluttet den vaesentlige del af sin omstrukturering i bestemte geografiske omraader.

Kommissionen har endvidere konstateret, at der ikke er nogen saerlig forskel med hensyn til de midler, som de private og de offentlige koncerner anvender til omstilling. For at kunne foretage denne sammenligning har Kommissionen sondret mellem to indikatorer:

- de beloeb, som koncernerne har betalt

- subventionsaekvivalenten for disse beloeb.

Den foerste indikator omfatter alle de beloeb, som koncernerne har betalt uanset under hvilken form. Den er udtryk for, hvor store likvide midler koncernerne har anvendt til omstilling. Den anden indikator udgoer subventionsaekvivalenten for disse beloeb. Bl.a. laanene boer nemlig udtrykkes i subventionsaekvivalent. Denne subventionsaekvivalent er beregnet paa grundlag af de tilbagediskonteringskriterier, som saedvanligvis anvendes paa dette omraade. Hver af disse indikatorer er sammenstillet med det antal arbejdspladser, som koncernen har nedlagt, eller som den havde regnet med at nedlaegge paa omstillingsstederne. Disse beregninger er foretaget for de sidste tre kendte regnskabsaar tilsammen (1988, 1989 og 1990). Resultaterne er foelgende:

Entreprise minière et chimique Péchiney Rhône- Poulenc Thomson Elf Aquitaine EdF [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] Udbetalte beloeb Nedlagte arbejdspladser [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] Subventionsaekvivalent Nedlagte arbejdspladser [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ]

De viser inden betydningsfuld eller skarp forskel mellem de private og de offentlige koncerner. Med hensyn til likvide midler pr. nedlagt arbejdsplads ligger [ . . . ] i spidsen, men taet fulgt af en privat koncern [ . . . ]. Endvidere betaler [ . . . ] mere end to af de beroerte offentlige koncerner. Med hensyn til omkostninger pr. nedlagt arbejdsplads betaler de private koncerner i almindelighed mere end de offentlige koncerner.

De forskellige koncerners interventionsmaader er beskrevet i foelgende tabel:

[ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] - Ansvarlig laanekapital over syv aar til 9 % uden garanti

- Raadgivning - Laan over fem, syv eller ti aar til 6 % eller 7 % med garanti

- Mulighed for eftergivelse af gaeld - Laan paa mellemlang eller lang sigt til bankrente minus 2 % med garanti

- Muligheder for eftergivelse af gaeld

- Raadgivning - Laan paa mellemlang eller lang sigt til 9 % uden garanti

- Muligheder for eftergivelse af gaeld

- Tilskud

- Raadgivning - Laan over syv aar i gennemsnit til 7 % (undtagelsesvis 5 %) med garanti

- Undtagelsesvis ansvarlig laanekapital og kapitalandele [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] [ . . . ] - Laan over ni aar til gennemsnitlig 5,8 % i almindelighed med garanti

- Undtagelsesvis laan over fem aar, ansvarlig laanekapital og tilskud - Tilskud

- Undtagelsesvis afhaendelse af aktiver, laan, raadgivning - Tilskud

- Raadgivning - Laan over syv aar til gennemsnitlig 5,06 % uden garanti

- Raadgivning - Laan paa mellemlang og lang sigt til gennemsnitlig 5,5 % - Tilskud

Kommissionen kan ikke af denne tabel udlede, at der er nogen betydelig forskel i koncernernes interventionsmaader, alt efter om de er offentlige eller private.

Navnlig kan den ikke slutte, at de offentlige koncerners interventionsmaader er gunstigere end de private koncerners. Gennemsnitlig anvender de private koncerner oftere tilskud, som er et mere gunstigt interventionsmiddel for de endelige modtagere end laan med rentegodtgoerelse, som oftere anvendes af de offentlige koncerner. Naar der gives laan med rentegodtgoerelse, er rentesatsen lavere i de private konderner (5,5 % for [ . . . ], 5,06 % for [ . . . ]) end i de offentlige koncerner (mellem 5,8 % og 9 %). De laan, der ydes af [ . . . ] og [ . . . ], er uden garanti, men dette gaelder ogsaa dem, der ydes af [ . . . ]'s omstillingsselskab, medens de fleste af dem, der ydes af de offentlige koncerner, er forsynet med garantier.

Endelig har Kommissionen ogsaa bemaerket, at de paagaeldende koncerners omstillingsindsats altid, ligesom de private koncerners, har vaeret begraenset til omstillingsforanstaltninger i forbindelse med indskraenkning af aktiviteten i deres modervirksomhed. Omstillingsselskaberne har saaledes ikke ydet stoette til omstillingsforanstaltninger uden forbindelse med deres moderkoncern. Ogsaa paa dette punkt er deres adfaerd saaledes magen til de private koncerners.

Som konklusion kan det anfoeres, at Kommissionen ikke har bemaerket, at de offentlige og de private koncerners omstillingsaktiviteter var klart forskellige. Aktiviteterne i de offentlige koncerner udgoer derfor ikke stoette i henhold til Traktatens artikel 92, stk. 1.

B

Kommissionen har dog undersoegt, om kapitaltildelingerne til de offentlige virksomheder har blevet forhoejet med henblik paa daekning af de forventede omstillingsudgifter. Kommissionen har saaledes foretaget en sammenstilling af statens kapitaltildelinger til de paagaeldende koncerner i 1988, 1989 og 1990 og de beloeb, som de samme koncerner i samme tidsrum har udbetalt til omstilling. Den har bemaerket, at staten ikke har givet nogen kapitaltildeling i de paagaeldende aar til koncernerne Rhône-Poulenc, Entreprise Minière et Chimique og Electricité de France, selv om disse udbetalte henholdsvis [ . . . ], [ . . . ] og [ . . . ] til omstillingsforanstaltninger. For saa vidt angaar de tre andre koncerner (Thomson, Péchiney og Elf-Aquitaine), har Kommissionen ikke kunnet finde nogen forbindelse mellem de beloeb, der er udbetalt til omstillingsforanstaltninger, og kapitaltildelingerne: de paagaeldende koncerner har ikke faaet kapitaltildelinger i hvert af de tre aar; de bevilgede beloeb er i almindelighed »runde tal« (f.eks. 1 mia. ffr.), som ikke synes at svare hverken til forskud paa udgifter eller til refusion af udgifter til omstilling.

Endelig har Kommissionen beregnet forholdet mellem koncernernes omstillingsudgifter og deres selvfinansieringskapacitet. Den har bemaerket, at gennemsnitskvotienten veksler mellem [ . . . ] og [ . . . ], bortset fra koncernen Entreprise Minière et Chimique (EMC), hvor den naar op paa omkring [ . . . ]. En saadan kvotient viser, at investeringen i omstilling har en meget marginal plads i koncernernes aktivitet. Misforholdet mellem beloebene viser ligeledes, at koncernerne ikke har faaet noget paalaeg om at anvende en bestemt procentdel af deres driftsmidler til omstilling, og at omfanget af de anvendte midler snarest afhaenger af koncernens behov: den koncern, hvor kvotienten er hoejest [ . . . ], er saaledes ogsaa den, hvor et helt datterselskab [ . . . ] skal lukke inden for de naeste ti aar.

Denne analyse bekraefter Kommissionens vurdering, ifoelge hvilken omstillingsselskaberne utvivlsomt har bragt deres adfaerd i overensstemmelse med den adfaerd, der udvises af de store erfarne industrikoncerner, som arbejder paa en markedsoekonomisk baggrund.

C

De franske myndigheder har bekraeftet, at de offentlige industrikoncerners omstillingsaktiviteter ikke blev gennemfoert paa statens initiativ. De har ligeledes angivet, at omstillingsselskaberne ikke forekommer i »plankontrakterne«, som med hensyn til midler og formaal i Frankrig forbinder de offentlige koncerner og staten. Bortset fra Elf-Aquitaines omstillingsselskab (Sofrea) ser det endelig ud til, at selskabernes juridiske struktur ikke viser nogen statskontrol; der sidder ingen repraesentant for staten i bestyrelserne, og der findes ingen statskontrolloer eller regeringskommissaer, som er tilknyttet disse selskaber. I tilfaeldet Sofrea, Elf-Aquitaines omstillingsdatterselskab, sidder der en regeringskommissaer i selskabet, men han har ingen stemmeret i bestyrelsen og ingen af de befoejelser, som et medlem af ledelsesorganet har.

Som konklusion kan det anfoeres, at staten tilsyneladende ikke har handlet i sin egenskab af offentlig myndighed i relation til disse selskaber.

At staten ikke har optraadt som offentlig myndighed bekraefter ligeledes, at de undersoegte omstillingsselskabers aktiviteter falder ind under almindelige forretningsmaessige principper.

VIII

Kommissionen har derfor paa grundlag af redegoerelserne i bl.a. ovenstaaende afsnit VII den opfattelse, at omstillingsaktiviteten i de offentlige industrikoncerner bortset fra jern- og staalindustrien, kulminedriften og Compagnie Générale Martitime ikke er stoette i henhold til Traktatens artikel 92, stk. 1. Den mener, at de offentlige koncerner i det foreliggende tilfaelde ligesom de private koncerner har soegt at drage en raekke fordele af omstillingsforanstaltningerne saasom at opnaa en »indirekte materiel gevinst« og »opretholde koncernens image« samt »omlaegge dens aktiviteter«. Domstolen udtalte i oevrigt i sin dom af 21. marts 1991, Italien mod Kommissionen, ENI-Lanerossi (punkt 21), at saadanne aktiviteter er legitime, og at de ikke kan udgoere stoette i henhold til Traktatens artikel 92, stk. 1.

IX

Kommissionens konklusion hviler i det store og hele paa den sammenlignende analyse af de i naervaerende beslutning omhandlede koncerners omstillingsaktiviteter i forhold til de omstillingsaktiviteter, der udfoeres af de private koncerner. Paa baggrund heraf udgoer omstillingsselskabernes interventioner ikke i foreliggende tilfaelde stoette i henhold til Traktatens artikel 92, stk. 1, idet de svarer til den adfaerd, der udvises af en privat virksomhedsleder. Denne konklusion i det foreliggende tilfaelde udelukker imidlertid ikke, at saadanne aktiviteter i fremtiden kan indeholde elementer, der udgoer stoette, og at omstillingsselskabernes interventionsprojekter desaarsag underkastes forpligtelsen til forudgaaende anmeldelse, jf. Traktatens artikel 93, stk. 3. Kun naar Kommissionen konstaterer, at der er parallelisme mellem de offentlige og de private koncerners adfaerd, er det nemlig muligt som i naervaerende beslutning af udelukke, at de udgoer stoette i henhold til Traktatens artikel 92, stk. 1.

Under hensyntagen til, at de koncerner, som benytter sig af omstilingsselskaber, har staten som hovedaktionaer, kan Kommissionen ikke udelukke, at denne i fremtiden kan forsoege at udnytte visse omstillingsselskaber bl.a. til regionaludviklingsformaal, hvorved den netop giver disse selskabers aktivitet praeg af stoette i henhold til Traktatens artikel 92, stk. 1, Saaledes havde f.eks. de franske myndigheder paa et tidspunkt (5), planer om at tildele omstillingsselskabet for Entreprise Minière et Chimique, Sodiv, offentlige midler med henblik paa at goere det muligt for det at udvide og omlaegge sin aktivitet. Ligeledes er det ikke udelukket, at de offentlige koncerner aendrer deres adfaerd i fremtiden f.eks. ved ikke laengere at foelge de private koncerners praksis og saaledes lade naevnte adfaerd faa praeg af stoette i henhold til Traktatens artikel 92, stk. 1.

Derfor finder Kommissionen det noedvendigt at anmode den franske regering om paa forhaand at anmelde ethvert aarsbudget, der af hver enkelt af de i naervaerende beslutning omhandlede offentlige industrikoncerner skal anvendes til omstilling. Det er ligeledes noedvendigt at anmode medlemsstaten om at tilsende Kommissionen aarsberetninger om de offentlige og de private koncerners omstillingsaktivitet. Disse beretninger, hvis opbygning fastsaettes i bilaget, har til formaal paa grundlag af, hvad der faktisk gennemfoeres, at vurdere, hvorvidt der er tale om stoette i henhold til Traktatens artikel 92, stk. 1, samt om den eventuelle stoette er forenelig med det faelles marked.

Kommissionen skal i den forbindelse minde om forpligtelsen til paa forhaand at anmelde enhver foranstaltning, der kan udgoere stoette, jf. Traktatens artikel 93, stk. 3, som fortolket ved Domstolens retspraksis, samt om den i Traktatens artikel 5 omhandlede almindelige pligt til samarbejde med medlemsstaterne -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De i naervaerende beslutning omhandlede omstillingsaktiviteter i koncernerne:

- Electricité de France (délégation aux implantations industrielles og Safidi)

- Elf Aquitaine (BDE og Sofrea)

- Thomson (Geris)

- Péchiney (Sofipe)

- Rhône-Poulenc (Sopfran)

- Entreprise minière et chimique (Sodiv)

til og med 1990 er ikke stoette i henhold til Traktatens artikel 92, stk. 1.

Artikel 2

Forud for vedtagelsen af aarsbudgettet for omstillingsaktiviteterne for hver af de i artikel 1 naevnte koncerner anmelder de franske myndigheder dette for Kommissionen.

Endvidere tilsender de Kommissionen en aarsberetning om de naevnte koncerners samt om private koncerners omstillingsaktivitet. Denne beretning skal vaere Kommissionen i haende senest den 31. marts hvert aar, og den skal vedroere det foregaaende aars aktiviteter. Den del af beretningen, som vedroerer de i artikel 1 naevnte koncerner, opstilles i overensstemmelse med bilaget til naervaerende beslutning.

Artikel 3

Den franske regering underretter senest to maaneder efter datoen for naervaerende beslutning Kommissionen om, hvilke interne foranstaltninger den har vedtaget for at efterkomme denne beslutnings artikel 2.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Den Franske Republik. Udfaerdiget i Bruxelles, den 27. november 1991. Paa Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Naestformand

(1) Ikke offentliggjort i Tidende. (2) Kommissionens beslutning 85/18/EOEF (EFT nr. L 11 af 12. 1. 1985), som aendret og suppleret flere gange, sidste gang den 28. marts 1990 og den 4. april 1990 (beslutningen er ikke offentliggjort). (3) Ikke offentliggjort beslutning, der blev meddelt medlemsstaterne ved skrivelse af 28. februar 1985. (4) EFT nr. C 105 af 20. 4. 1991, s. 5. (5) Disse planer synes at vaere opgivet siden.

BILAG

BERETNING FOR AARET n, DER SKAL VAERE KOMMISSIONEN I HAENDE SENEST DEN 31. MARTS I AAR n + 1

KONCERN . . . . . . (1)

A. Grad af statskontrol (2)

1. Er omstillingsaktiviteten gennemfoert paa statens forlangende?

2. Omfatter omstillingsselskabets lovlige organer medlemmer, der er udpeget af staten? (3)

3. Findes der saerskilte kontrolorganer (statskontrolloer, regeringskommissaer)? (4)

4. Var omstillingsaktiviteterne omhandlet i plankontrakterne mellem staten og koncernerne?

5. Er omstilingsselskabet blevet benyttet til omstillingsforanstaltninger uden for koncernen? (5)

6. Har staten udoevet kontrol over selskabet med andre midler? (6)

B. Statslige midler

1. Kapitaltildeling eller andre midler bevilget af staten til koncernen for aaret n (7)

2. Var en del af beloebet under punkt 1 saerlig beregnet til omstilling? (8)

3. Har koncernen faaet en saerskilt omstillingstildeling? (9)

4. Forholdet mellem udgifter til omstilling og koncernens selvfinansieringskapacitet.

C. Omstillingsaktiviteten

1. Arten af de gennemfoerte omstillingsaktiviteter (10)

2. Midler, der er anvendt til omstilling (11)

3. Subventionsaekvivalenten for disse midler (12)

4. Antal arbejdspladser, der er nedlagt eller forventes nedlagt i koncernens forskellige afdelinger (13).

Bemaerkninger:

(1) Der skal udfyldes et skema for hver koncern.

(2) Udtrykket »stat« skal forstaas ifoelge Domstolens retspraksis vedroerende EOEF-Traktatens artikel 92, 93 og 94.

(3) I bekraeftende fald angives det absolutte og det relative antal og deres rolle.

(4) Jf. bemaerkning 3.

(5) I bekraeftende fald angives hvilke og under hvilke betingelser.

(6) F.eks. ved at stille udstationeret personale til raadighed.

(7) Der er tale om samtlige midler, staten har bevilget koncernen, og ikke blot dem, der er knyttet til omlaegning.

(8) Der svares bekraeftende, hvis det fremgaar af kontakter mellem staten eller koncernen, parlamentsdebatter eller andre kilder, at de samlede bevilgede tildelinger omfatter et beloeb, der er specielt beregnet til omstilling. I saa fald angives beloebets stoerrelse.

(9) Der svares bekraeftende, hvis beloeb, der ikke omfattes under punkt B.1 (jf. bemaerkning 7), er bevilget koncernen med henblik paa omstilling.

(10) I denne rubrik angives internventionernes art (laan, tilskud osv.) samt vilkaarene.

(11) Her boer angives, hvilke midler der er beregnet til omstilling i aar n, samt de samlede udgifter, som er afholdt siden omstillingsaktivitetens begyndelse (datoen angives) til og med aar n.

(12) Midlerne skal omregnes til subventionsaekvivalent. Det samlede beloeb, jf. bemaerkning 11, skal ogsaa angives.

(13) Blandt de nedlagte arbejdspladser maa der sondres mellem:

- dem, der opvejes af forflyttelser inden for koncernen

- dem, der har givet anledning til sociale foranstaltninger (f.eks. foertidspensionering).

Et samlet tal som anfoert under bemaerkning 11 skal ligeledes angives.