31991R3434

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 3434/91 af 25. november 1991 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af oxalsyre med oprindelse i Indien og Den Kinesiske Folkerepublik

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (1), saerlig artikel 12,

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter konsultation i det raadgivende udvalg, der er nedsat i henhold til naevnte forordning, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

(1) Kommissionen indfoerte ved forordning (EOEF) nr. 1472/91 (2) en midlertidig antidumpingtold paa importen til Faellesskabet af oxalsyre med oprindelse i Indien og Den Kinesiske Folkerepublik og henhoerende under KN-kode ex 2917 11 00.

Raadet forlaengede ved forordning (EOEF) nr. 2833/91 (3) gyldighedsperioden for denne told med hoejst to maaneder.

B. EFTERFOELGENDE PROCEDURE

(2) Efter indfoerelsen af den midlertidige told anmodede de beroerte parter om at blive hoert af Kommissionen, og denne anmodning blev imoedekommet. De fremlagde ogsaa skriftlige redegoerelser for deres synspunkter vedroerende den midlertidige afgoerelse. Kommissionen undersoegte parternes mundtlige og skriftlige kommentarer.

(3) Parterne anmodede om at blive underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, paa grundlag af hvilke Kommissionen paataenkte at anbefale en endelig told og endelig opkraevning af de beloeb, der var stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, og disse anmodninger blev imoedekommet. Parterne fik en frist til at fremsaette bemaerkninger, og flere parter benyttede sig heraf.

C. DEN PAAGAELDENDE VARE OG SAMME VARE

(4) I mangel af nye argumenter vedroerende den paagaeldende vare og dens lighed med faellesskabsvaren bekraefter Raadet Kommissionens konklusioner i betragtning 10 og 11 i forordning (EOEF) nr. 1472/91.

D. DUMPING

a) Normal vaerdi

(5) Med henblik paa en endelig afgoerelse blev den normale vaerdi fastlagt paa samme maade som ved fastsaettelsen af den foreloebige dumpingmargen, og der blev taget hensyn til de nye kendsgerninger og argumenter, som parterne fremfoerte.

(6) De indiske eksportoerer haevdede, at den normale vaerdi ikke burde baseres paa et vejet gennemsnit for hele undersoegelsesperioden, men paa et vejet gennemsnit fastlagt paa maanedsbasis. Kommissionen finder i det foreliggende tilfaelde, at metoden med et gennemsnit fastlagt paa maanedsbasis kan anvendes.

(7) Under disse omstaendigheder fastlaegger Kommissionen den nye indiske normale vaerdi paa grundlag af et vejet maanedligt gennemsnit og bekraefter den kinesiske normale vaerdi som fastlagt i betragtning 13 i forordning (EOEF) nr. 1472/91.

Raadet bekraefter disse konklusioner.

b) Eksportpris

(8) De kinesiske eksportoerer anmodede om, at de eksportpriser, der er fastsat midlertidigt paa grundlag af de foreliggende oplysninger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88, fastsaettes paa grundlag af oplysningerne i Eurostat og ikke paa grundlag af oplysningerne i klagen.

Kommissionen finder, at oplysningerne i klagen, som stammer fra handelsagenter og er bekraeftet af en importoer, der deltog i undersoegelsen, var mere relevante end oplysningerne fra Eurostat. Kommissionens tjenestegrene kunne faktisk konstatere, at de angivne importmaengder i Eurostat ikke er helt noejagtige hvad angaar den paagaeldende vare.

(9) Da der ikke foreligger kommentarer fra de indiske eksportoerer til importen af oxalsyre med oprindelse i Kina, bekraefter Raadet Kommissionens konklusioner som angivet i betragtning 14 og 15 i forordning (EOEF) nr. 1472/91 med hensyn til dette punkt.

c) Sammenligning

(10) De beroerte parter fremfoerte ikke nye argumenter, og Raadet bekraefter derfor Kommissionens konklusioner i betragtning 16 i forordning (EOEF) nr. 1472/91.

d) Dumpingmargen

(11) 1. Indien

Paa grundlag af den nye normale vaerdi fastsaettes den endelige dumpingmargen saaledes til 4,4 % for Punjab Chemicals and Pharmaceuticals Ltd og Excel Industries Ltd.

2. Kina

Raadet bekraefter Kommissionens konstateringer og konklusioner i betragtning 17 i forordning (EOEF) nr. 1472/91.

E. SKADE

(12) I de foreloebige konklusioner skoennede Kommissionen, at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet havde lidt betydelig skade. Dette skyldtes fortrinsvis en hurtig stigning i eksportmaengden, eksportoerernes underbudspolitik paa markedet i Faellesskabet og den deraf foelgende udhuling af de klagende faellesskabsproducenters salgspriser.

a) De eksporterede varers maengde, markedsandel og pris

(13) Med hensyn til eksportmaengden af den paagaeldende vare anmodede de indiske eksportoerer om, at denne ikke blev fastlagt paa grundlag af de regnskabsmaessige oplysninger, der var indgivet til Kommissionen i forbindelse med besvarelsen af spoergeskemaet, og som blev kontrolleret af dens tjenestegrene, men paa grundlag af lavere tal i Eurostat, da der eventuelt havde fundet en vis genudfoersel sted fra Faellesskabet til tredjelande. Kommissionen mener ikke, at den er i besiddelse af oplysninger, der kan bekraefte en saadan formodning, og den afslaar derfor de indiske eksportoerers anmodning, da de ikke kunne fremlaegge beviser, ja ikke engang dokumenter, som eventuelt kunne foere til et bevis.

(14) De indiske og kinesiske eksportoerer anfaegtede ligeledes den markedsandel, som Kommissionen fastsatte i den foreloebige afgoerelse. Men da deres tal er baseret paa fejlbehaeftede oplysninger om forbruget i Faellesskabet hvad angaar samtlige faellesskabsproducenters salg og importen fra indien, bekraefter Kommissionen sine konstateringer i betragtning 19 og 20 i forordning (EOEF) nr. 1472/91.

I mangel af andre oplysninger bekraefter Raadet Kommissionens konklusioner i betragtning 19 til 22 i forordning (EOEF) nr. 1472/91.

b) Kumulation

(15) De indiske eksportoerer gjorde gaeldende, at det ikke var rimeligt at kumulere deres eksport af oxalsyre til Faellesskabet med de kinesiske eksportoerers eksport, da den oekonomiske struktur i de to lande, skattesystemerne, tilskuddene til indkoeb af raastoffer og produktionsmaaderne er forskellige.

(16) De kinesiske eksportoerer gjorde paa deres side indsigelse imod at faa deres eksport kumuleret med den indiske eksport, fordi de havde fulgt en helt anden handelsstrategi og nedsat eksporten i de foerste otte maaneder i 1990.

(17) Kommissionen bemaerker i den forbindelse, at de indiske eksportoerers argumenter ikke i sig selv er relevante i forhold til de kriterier, der skal tages hensyn til ved kumulation af eksporten fra forskellige tredjelande. Og de kinesiske eksportoerers argumenter kan ikke godtages, da deres kommercielle adfaerd kan sammenlignes med de indiske ekspor- toerers i hele undersoegelsesperioden, selv om den var lidt anderledes i visse maaneder.

Kommissionen bekraefter derfor gyldigheden af kriterierne i betragtning 23 i forordning (EOEF) nr. 1472/91.

Raadet bekraefter under disse omstaendigheder Kommissionens konklusioner i betragtning 23 og 24 i forordning (EOEF) nr. 1472/91.

c) Situationen for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet og konklusioner vedroerende skaden

(18) I mangel af nye argumenter fra de beroerte parter bekraefter Raadet Kommissionens konstateringer og konklusioner i betragtning 25 til 34 i forordning (EOEF) nr. 1472/91.

F. AARSAGSSAMMENHAENG MELLEM DUMPING OG SKADE

(19) De indiske eksportoerer anfaegtede, at deres eksport af oxalsyre til Faellesskabet kunne have paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet skade, fordi de mente, at deres markedsandel var ubetydelig, og at faellesskabserhvervsgrenens vanskeligheder skyldes fejl fra ledelsens side som foroegelse af produktionskapaciteten og uheldige investeringer baade i det paagaeldende selskab og i forbindelse med oprettelsen af et nyt selskab.

(20) De kinesiske eksportoerer anfaegtede ogsaa denne aarsagssammenhaeng og gjorde i tilslutning til de naevnte argumenter gaeldende, at vanskelighederne for de beroerte faellesskabsproducenter isaer skyldtes de oevrige faellesskabsproducenters produktion.

(21) Kommissionen bemaerker i forbindelse med Indien, at en markedsandel paa 9,4 % ikke er ubetydelig. Den fremhaever ogsaa, at de omtalte investeringer og foroegelsen af produktionskapaciteten blev foretaget paa et tidspunkt, hvor der havde vaeret en kraftig stigning i forbruget i Faellesskabet.

I forbindelse med det nye selskab understreger Kommissionen, at der ved vurderingen af skaden ikke er taget hensyn til dette selskabs produktionskapacitet, da selskabet endnu ikke havde begyndt sin produktion i undersoegelsesperioden.

(22) Hvad angaar de oevrige faellesskabsproducenters produktion erindrer Kommissionen om, at produktionen af oxalsyre kun er et bierhverv for disse, at den ene af faellesskabsproducenterne saelger det meste af sin produktion til den anden, og at deres priser paa markedet i Faellesskabet er langt hoejere end de klagende faellesskabsproducenters priser, og at disse faktorer har faaet den til at konkludere, at deres produktion ikke har kunnet forvolde de klagende faellesskabsproducenter skade.

(23) Raadet bekraefter derfor Kommissionens konklusioner i betragtning 35 til 41 i forordning (EOEF) nr. 1472/91.

G. FAELLESSKABETS INTERESSER

(24) De indiske eksportoerer fremfoerte, at der var risiko for, at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet ville faa en monopolstilling ved indfoerelsen af antidumpingforanstaltninger for importen af oxalsyre med oprindelse i Indien paa grund af allerede eksisterende antidumpingforanstaltninger over for andre lande.

Dette argument er imidlertid ikke saerlig holdbart i betragtning af den klagende erhvervsgrens markedsandel, eksistensen af andre faellesskabsproducenter og indtraengningsgraden for importerede varer fra tredjelande paa markedet i Faellesskabet.

(25) Raadet bekraefter under disse omstaendigheder Kommissionens konklusioner i betragtning 42, 43 og 44 i forordning (EOEF) nr. 1472/91.

H. TOLDSATS

(26) Raadet bekraefter de midlertidige foranstaltninger i betragtning 45, 46 og 47 i forordning (EOEF) nr. 1472/91, der er truffet i form af en vaerditold svarende til dumpingmargenens niveau.

I. TILSAGN

(27) De indiske producenter/eksportoerer afgav pristilsagn. Kommissionen fastslog efter at have afholdt konsultationer, at dette tilsagn ikke kunne godtages. Den underrettede producenterne/eksportoererne om grunden til denne afgoerelse.

J. OPKRAEVNING AF DEN MIDLERTIDIGE TOLD

(28) I betragtning af de dumpingmargener, der er konstateret i forbindelse med importen af oxalsyre med oprindelse i Indien og Kina, og omfanget af den skade, der er forvoldt den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, finder Raadet det noedvendigt, at de beloeb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, opkraeves endeligt med et beloeb svarende til den endelige told -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indfoeres en endelig antidumpingtold paa importen af oxalsyre henhoerende under KN-kode ex 2917 11 00 og Taric-kode 2917 11 00 * 10 og med oprindelse i Indien og Den Kinesiske Folkerepublik.

2. Tolden fastsaettes paa grundlag af prisen frit Faellesskabets graense, ufortoldet vare, til:

- 4,4 % for importen af oxalsyre med oprindelse i Indien

- 20,3 % for importen af oxalsyre med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik.

3. Gaeldende bestemmelser for told finder anvendelse.

Artikel 2

De beloeb, der er stillet sikkerhed for i form af midlertidig antidumpingtold i henhold til forordning (EOEF) nr. 1472/91, opkraeves med et beloeb svarende til den endelige told.

Artikel 3

Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 25. november 1991. Paa Raadets vegne

J. M. M. RITZEN

Formand

(1) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1. (2) EFT nr. L 138 af 1. 6. 1991, s. 62. (3) EFT nr. L 272 af 28. 9. 1991, s. 2.