31990D0221

RAADETS AFGOERELSE af 23. april 1990 om et rammeprogram for Faellesskabets indsats inden for forskning og teknologisk udvikling (1990-1994) (90/221/Euratom, EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 130 Q, stk. 1,

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske Atomenergifaellesskab, saerlig artikel 7,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Ved Den Europaeiske Faelles Akt blev der indsat et afsnit VI i EOEF-Traktaten (artikel 130 F-130 Q); dette afsnit udgoer et nyt retsgrundlag for Faellesskabets indsats inden for forskning og teknologisk udvikling; ifoelge artikel 130 F saetter Faellesskabet sig som maal at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for den europaeiske industri og at fremme udviklingen af dens internationale konkurrenceevne;

det er noedvendigt, at Faellesskabet opmuntrer virksomhederne, herunder de smaa og mellemstore virksomheder, forskningscentrene og universiteterne i deres indsats for forskning og teknologisk udvikling, og at det i dette oejemed stoetter deres gensidige samarbejdsbestraebelser gennem passende foranstaltninger;

det er almindeligt anerkendt, at smaa og mellemstore virk-

somheder kan bidrage betydeligt til innovationsprocessen, og at de boer spille en vigtig rolle i gennemfoerelsen af faellesskabsforanstaltningerne inden for forskning og teknologisk udvikling, hvorved de bidrager til at forbedre industriens konkurrenceevne paa et bredere grundlag; der boer derfor laegges saerlig vaegt paa disse virksomheders specifikke

behov med henblik paa at oege deres adgang til information, deres faktiske deltagelse i EF-programmerne og deres evne til at udnytte resultaterne af EF-forskningen;

ifoelge EOEF-Traktatens artikel 130 I indgaar alle de i artikel 130 G omhandlede faellesskabsforanstaltninger i et fler-

aarigt rammeprogram;

efter udloebet af det foerste rammeprogram for perioden 1984-1987 blev der ved afgoerelse 87/516/Euratom, EOEF (4), aendret ved afgoerelse 88/193/EOEF, Euratom (5), vedtaget et nyt rammeprogram for 1987-1991, som nu er under gennemfoerelse; der skal vaere mulighed for at fortsaette denne gennemfoerelse for de saerprogrammers vedkommende, som endnu ikke er blevet vedtaget, selv efter vedtagelsen af tredje rammeprogram 1990-1994;

Kommissionen forelagde den 13. juni 1989 en meddelelse vedroerende en ramme for Faellesskabets indsats inden for forskning og teknologisk udvikling i 1990'erne;

i overensstemmelse med artikel 4 i afgoerelse 87/516/

Euratom, EOEF har Kommissionen desuden gennemgaaet og gjort status over gennemfoerelsen af det andet rammeprogram, bl.a. i form af en evalueringsrapport udarbejdet af uafhaengige sagkyndige;

den hastige teknologiske udvikling, de nye oekonomiske udfordringer, Faellesskabet staar overfor, den skaerpede konkurrence paa verdensplan samt behovet for at se laengere frem end til 1992, goer det noedvendigt at styrke og supplere Faellesskabets indsats inden for forskning og teknologisk udvikling; paa baggrund af disse forhold boer der for perioden 1990-1994 vedtages et nyt rammeprogram, der bygger videre paa det nuvaerende rammeprogram for 1987-1991;

ved tilrettelaeggelsen af Faellesskabets indsats boer subsidiaritetsprincippet laegges til grund, og Faellesskabets indsats skal derfor tilfoere forskningen og den teknologiske udvikling en mervaerdi i forhold til aktiviteterne paa nationalt plan og paa andre niveauer;

indsatsen boer koncentreres om et begraenset antal aktioner svarende til de strategiske hovedmaal, der opstilles i rammeprogrammet;

det er noedvendigt at fremme en generel, harmonisk udvikling i Faellesskabet med henblik paa at styrke den oekonomiske og sociale samhoerighed; gennemfoerelsen af en faelles politik i Faellesskabet, samt dets strategi for forskning og teknologisk udvikling, skal bidrage til denne maalsaetning; et rammeprogram for Faellesskabet boer sammen med andre faellesskabsinstrumenter bidrage til at styrke de videnskabelige og teknologiske infrastrukturer og potentieller i alle dele af Faellesskabet;

den teknologiske udviklingsproces indebaerer en raekke indbyrdes sammenhaengende og progressive foranstaltninger, som raekker lige fra grundforskning til demonstration af ny teknologi; det praekonkurrencemaessige aspekt skal dog fortsat vaere et centralt og fremstaaende element i Faellesskabets aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling;

det i EOEF-Traktatens artikel 130 F omhandlede standardforberedende arbejde kan goere det muligt for Faellesskabets indsats inden for forskning og teknologisk udvikling at sikre det fornoedne videnskabelige og teknologiske grundlag for opstillingen af passende normer og standarder; dette vil goere det lettere for Faellesskabet at baere det oegede ansvar, der er forbundet med oprettelsen af det indre marked paa andre omraader saasom miljoe, sikkerhed og sundhed;

Det Faelles Forskningscenter er selvskrevet til at yde et bidrag til rammeprogrammets gennemfoerelse, navnlig paa de omraader, hvor det kan tilbyde neutral og uafhaengig sagskundskab til gavn for Faellesskabets samlede politik;

formidling og udnyttelse af resultaterne af indsatsen inden for forskning og teknologisk udvikling er et uundvaerligt led i innovationsprocessen, navnlig for smaa og mellemstore virk-

somheder; derfor skal hvert saerprogram praecisere de naermere betingelser for denne formidling, og der skal endvidere fastlaegges en central handlingsplan for formidling og udnyttelse af forskningsresultaterne;

der boer tages et nyt initiativ til at fremme mobiliteten for og uddannelsen af unge forskere paa doktorniveau og paa postdoktoralt niveau, navnlig med stoette i net, der samler medlemsstaternes offentlige saavel som private forskningslaboratorier og -hold i hele Faellesskabet;

rammeprogrammet ivaerksaettes gennem saerprogrammer, men kan ogsaa ivaerksaettes gennem supplerende programmer som anfoert i EOEF-Traktatens artikel 130 L, gennem deltagelse som anfoert i EOEF-Traktatens artikel 130 M, gennem samarbejde med tredjelande eller internationale organisationer som anfoert i EOEF-Traktatens artikel 130 N, eller det kan ivaerksaettes i form af faellesforetagender eller andre strukturer som anfoert i EOEF-Traktatens artikel 130 O;

man boer paa passende vis i overensstemmelse med EOEF-Traktatens artikel 130 M og 130 N fremme yderligere forbindelser mellem Faellesskabets foranstaltninger og de Eureka-

programmer, som ligger i forlaengelse af Faellesskabets strategi for forskning og teknologisk udvikling;

Faellesskabet er rede til at samarbejde med tredjelande paa gensidigt fordelagtige vilkaar, og navnlig med de lande, som har indgaaet rammeaftaler med Faellesskaberne;

Det Europaeiske Samarbejde om Videnskabelig og Teknisk Forskning (COST) yder et stadig stoerre bidrag til gennemfoerelsen af rammeprogrammet; COST-foranstaltninger spiller en specifik og supplerende rolle, eftersom de tilskynder til videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Faellesskabet og medlemmerne af COST gennem multilaterale forskningsprojekter;

der boer i overensstemmelse med EOEF-Traktatens artikel 130 I, stk. 1, foretages et skoen over, hvor store finansielle EF-midler der er behov for til gennemfoerelse af den paataenkte forsknings- og udviklingsindsats; for aarene 1990-1992 er disse midler i overensstemmelse med de finansielle overslag i aftalen mellem institutionerne af 29. juni 1988;

med hensyn til gennemfoerelsen af rammeprogrammet i 1993 og 1994 boer der afsaettes de midler, der skoennes noedvendige og kontinuiteten i forskningsindsatsen maa sikres;

Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST) er blevet hoert;

Kommissionen har hoert det i Euratom-Traktatens artikel 7 naevnte Videnskabelige og Tekniske Udvalg, som derefter har afgivet udtalelse -

TRUFFET FOELGENDE AFGOERELSE:

Artikel 1

1. Dette rammeprogram for Faellesskabets indsats inden for forskning og teknologisk udvikling, i det foelgende benaevnt »tredje rammeprogram«, daekker perioden 1990-

1994. De afgoerelser, der er vedtaget til ivaerksaettelse af afgoerelse 87/516/Euratom, EOEF vedroerende rammeprogrammet for 1987-1991, beroeres ikke af denne afgoerelse. De afgoerelser, der endnu er noedvendige for at fuldende ivaerksaettelsen af afgoerelse 87/516/Euratom, EOEF, kan vedtages.

2. Tredje rammeprogram omfatter gennemfoerelse af foelgende aktioner:

- Basisteknologi:

1. Informations- og kommunikationsteknologi

2. Industri- og materialeteknologi

- Forvaltning af naturressourcer:

3. Miljoe

4. Biovidenskab og -teknologi

5. Energi

- udnyttelse af intellektuelle ressourcer:

6. Menneskelige ressourcer og mobilitet.

3. Ud over det beloeb paa 3 125 mio. ECU, der skoennes noedvendigt til rammeprogrammet for 1987-1991, og som kan opfoeres paa budgettet fra og med 1990, skoennes det, at et beloeb paa 5 700 mio. ECU vil vaere noedvendigt for Faellesskabets finansielle deltagelse i det samlede program. Af dette beloeb skoennes det, at 2 500 mio. ECU vil vaere noedvendige i aarene 1990, 1991 og 1992 og 3 200 mio. ECU i aarene 1993 og 1994.

4. Sidstnaevnte beloeb skal bruges til finansiering i 1993 og 1994 af de aktioner, der er sat i gang i perioden 1990-1992. Hvis dette beloeb daekkes af de finansielle overslag, der maatte fastsaettes for 1993 og 1994, anses det for godkendt. I alle andre tilfaelde skal Raadet i overensstemmelse med EOEF-

Traktatens artikel 130 Q, stk. 1, snarest traeffe de afgoerelser, der anses for noedvendige for at sikre kontinuiteten i dette rammeprogram.

5. Det er fastlagt i bilag I, hvordan de midler, der skoennes noedvendige for perioden 1990-1994, fordeles paa de seks aktioner, der er anfoert i stk. 2.

6. De aktioner, der er anfoert i stk. 2, og deres videnskabelige og tekniske maal er beskrevet i bilag II.

7. De udvaelgelseskriterier, der skal anvendes ved ivaerksaettelsen af rammeprogrammet, er fastsat i bilag III.

Artikel 2

1. Tredje rammeprogram ivaerksaettes ved hjaelp af saerprogrammer i overensstemmelse med EOEF-Traktatens artikel 130 K og 130 P. Aktiviteter, der henhoerer under Eu-

ratom-Traktaten, vedtages i overensstemmelse med artikel 7

heri. Hvert program henhoerer under en af de aktioner, der er anfoert i artikel 1, stk. 2.

2. Til ivaerksaettelsen kan der om noedvendigt vedtages supplerende programmer som omhandlet i EOEF-Traktatens artikel 130 L og aabnes mulighed for deltagelse som omhandlet i EOEF-Traktatens artikel 130 M, for samarbejde som omhandlet i EOEF-Traktatens artikel 130 N eller for faellesforetagender eller enhver anden struktur som omhandlet i EOEF-Traktatens artikel 130 O. I saa fald traeffer Raadet afgoerelse i overensstemmelse med EOEF-Traktatens bestemmelser.

3. Saafremt en afgoerelse traeffes i medfoer af artikel 1, stk. 4, tilpasses de forskellige saerprogrammer eller andre afgoerelser under hensyn til denne afgoerelse.

4. I hvert saerprogram fastsaettes de praecise maal herfor samt bestemmelserne om en vurdering af de resultater, der er opnaaet i forhold til maalene og kriterierne i bilag III, heriblandt kravet om at medvirke til at styrke Faellesskabets oekonomiske og sociale samhoerighed.

Artikel 3

For Faellesskabets finansielle deltagelse i tredje rammeprogram som helhed gaelder de naermere bestemmelser, der er fastlagt i finansforordningen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget.

Satserne for Faellesskabets finansielle deltagelse er anfoert i bilag IV.

Artikel 4

Aktiviteterne i forbindelse med udbredelse af viden og udnyttelse af resultaterne af saerprogrammerne og de supplerende programmer, som beskrevet i bilag II, ivaerksaettes dels i saersprogrammerne og de supplerende programmer, dels gennem en central handlingsplan.

De midler, der skoennes noedvendige til ovennaevnte centrale handlingsplan, beloeber sig til 57 mio. ECU, som anfoert i bilag I.

Raadet traeffer afgoerelse om de naermere bestemmelser for udbredelsen og udnyttelsen af den opnaaede viden, navnlig om fastlaeggelsen og gennemfoerelsen af den centrale handlingsplan.

Artikel 5

I tredje rammeprograms tredje aar goer Kommissionen status over dets gennemfoerelse paa baggrund af de detaljerede kriterier i bilag III. Den vurderer navnlig, om maalene, prioriteringen, de planlagte aktioner og de finansielle midler stadig er i overensstemmelse med situationens udvikling. Den foretager ogsaa en vurdering af alle de saerprogrammer, der er ivaerksat i henhold til afgoerelse 87/516/Euratom, EOEF. Den meddeler Raadet resultaterne af denne undersoegelse og vurdering med sine bemaerkninger.

Naar Raadet har behandlet meddelelsen, forelaegger Kommissionen det de noedvendige forslag til afgoerelser.

Ved afslutningen af tredje rammeprogram foretager Kommissionen en ny vurdering af dette.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 23. april 1990.

Paa Raadets vegne

A. REYNOLDS

Formand

(1) EFT nr. C 243 af 23. 9. 1989, s. 4.

(2) EFT nr. C 15 af 22. 1. 1990, s. 356.

(3) EFT nr. C 56 af 7. 3. 1990, s. 34.(4) EFT nr. L 302 af 24. 10. 1987, s. 1.

(5) EFT nr. L 89 af 6. 4. 1988, s. 35.

BILAG I

FORDELING AF DE MIDLER, DER SKOENNES NOEDVENDIGE TIL GENNEMFOERELSEN AF DE FORSKELLIGE PAATAENKTE AKTIONER

(i mio ECU)

1990-1992

1993-1994

I alt

III. BASISTEKNOLOGIER

1. Informations- og kommunikationsteknologi

974

1 247

2 221 (²) (³)

- Informationsteknologi

1 352

- Kommunikationsteknologi

489

- Teknologi til udvikling af telematiksystemer af almen interesse

380

2. Industri- og materialeteknologi

390

498

888 (²) (³)

- Industri- og materialeteknologi

748

- Maaling og proevning

140

III. FORVALTNING AF NATURRESSOURCER

3. Miljoe

227

291

518 (²) (³)

- Miljoe

414

- Havforskning og -teknologi

104

4. Biovidenskab og -teknologi

325

416

741 (²) (³)

- Bioteknologi

164

- Landbrugsforskning og agro-industriel

forskning (¹)

333

- Biomedicinsk forskning og sundhed

133

- Biovidenskab og -teknologi med henblik paa udviklingslandene

111

5. Energi

357

457

814 (²) (³)

- Ikke-nuklear energi

157

- Sikkerhed i forbindelse med kernespaltning

199

- Kontrolleret nuklear fusion

458

III. UDVIKLING AF INTELLEKTUELLE

RESSOURCER

6. Menneskelige ressourcer og mobilitet

227

291

518 (²) (³)

- Menneskelige ressourcer og mobilitet

518

I ALT

2 500

3 200

5 700 (²) (³)

(¹) herunder fiskeri.

(²) herunder 57 mio. ECU til den i artikel 4 omhandlede centrale handlingsplan for udbredelse og udnyttelse, som tages proportionalt fra hver aktion.

(³) herunder 180 mio. ECU til det Faelles Forskningscenter i 1990-1992 og 370 mio. ECU i 1993-1994.

BILAG II

AKTIONERNE Med tredje rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (1990-1994) opstilles der en raekke maal, som i loebet af disse fem aar kan give impulser til fornyelse af Faellesskabets indsats. Saerprogrammerne i andet rammeprogram (1987-1991) opretholdes. Tredje rammeprogram kan give dem det noedvendige element af kontinuitet.

Valget af hovedlinjerne i tredje rammeprogram bygger paa seks vaesentlige hensyn:

- at forbedre den industrielle konkurrenceevne, samtidig med at faellesskabsaktionernes praekonkurrencemaessige karakter bevares;

- at klare norm- og standardudfordringerne i forbindelse med gennemfoerelsen af det indre marked ved hjaelp af oeget standardforberedende forskning;

- at paavirke erhvervslivets beslutningstagere til at tage flere tvaernationale initiativer;

- at give uddannelsen af personalet inden for videnskabelig forskning og teknologisk udvikling en europaeisk dimension;

- at oege den oekonomiske og sociale samhoerighed og samtidig soerge for, at forskningsprojekterne ligger paa et hoejt videnskabeligt og teknisk niveau;

- at tage hensyn til miljoebeskyttelse og livskvalitet.

De videnskabelige og tekniske maal er bl.a. fastlagt ud fra princippet om, at aktionerne skal have en saerlig vaerdi paa EF-plan, og ud fra subsidiaritetsprincippet. Paa baggrund heraf faar de kriterier, der er opstillet for dette rammeprogram, og som findes i bilag III, en oeget vaerdi; de skal tages i betragtning ved evalueringen af de forskellige aktiviteter.

Hoeringen af de repraesentative videnskabelige, tekniske og industrielle organer i Faellesskabet skal styrkes.

For saa vidt angaar programmerne af industriel karakter skal vaegten laegges paa forskning og teknologisk udvikling af praekonkurrencemaessige karakter. Hovedformaalet skal vaere at bidrage til en styrkelse af det teknologiske grundlag for udviklingen af standarder med henblik paa at fremme gennemfoerelsen af det indre marked, idet industrien saaledes faar mulighed for at investere i produktdesign paa grundlag af faelles standarder. Overfoersel at teknologi for at fremme anvendelsen af ny teknologi faar en saerlig betydning og skal omfatte visse demonstrationsprojekter, isaer vedroerende anvendelsen af disse standarder. Produktudviklingen finansieres ikke.

Gennemfoerelsesformen for saerprogrammerne skal stadig i alt vaesentligt vaere aktioner med omkostningsdeling, uden at muligheden for varierende stoettesatser udelukkes. I tilfaelde, hvor der overvejende er tale om samordning af eksisterende forskningstiltag paa nationalt plan, skal samordnede aktioner vaere den foretrukne form. De oevrige ivaerksaettelsesbestemmelser i Traktaten skal isaer kunne anvendes til at knytte eller styrke forbindelser med Eureka-projekter paa lang sigt, svarende til kriterierne for Faellesskabets aktioner.

Det Faelles Forskningscenter deltager i rammeprogrammets gennemfoerelse paa de omraader, hvor det har den noedvendige kompetence. Det drejer sig isaer om industri- og materialeteknologi, praenormativ forskning, nuklear sikkerhed (fission og fusion), teknologisk fremtidsforskning, miljoe og risikoen for industriulykker.

Smaa og mellemstore virksomheders, hoejere uddannelsesinstitutioners og forskningscentres forsknings-, udviklings- og innovationskapacitet skal foelges noeje, og partnerskabsaktioner blandt dem skal opmuntres. Der skal isaer laegges vaegt paa at fremme smaa og mellemstore virksomheders adgang til faellesskabsprogrammerne.

Der skal ligeledes i forbindelse med de forskellige foranstaltninger laegges vaegt paa orienteret grundforskning overalt, hvor det viser sig noedvendigt.

Raadet fastlaegger de naermere bestemmelser for, hvordan resultaterne af saerprogrammerne og af de oevrige metoder til ivaerksaettelse af rammeprogrammet skal formidles. Inden for denne juridiske ramme foregaar formidlingen paa en sammenhaengende og samordnet maade, hvilket dels forudsaetter et centralt forvaltningsniveau og dels at saerprogrammerne har en vis autonomi, saaledes at de kan organisere et specialiseret formidlingsniveau. I begge tilfaelde kan disse aktiviteter bl.a. foregaa ved publikationsvirksomhed eller edb-formidling paa grundlag af faelles standarder og protokoller.

Formidlingen vedroerer ligeledes oplysninger om faellesskabsprogrammer og -aktioner for at lette smaa og mellemstore virksomheders og private og offentlige forskningslaboratoriers adgang til information. Med samme formaal skal man fremme oprettelsen af eller udvidelsen af aktiviteterne i centre, som nationalt og regionalt staar for formidling og udnyttelse af resultaterne.

Det er klart, at udnyttelsen af resultaterne foerst og fremmest er virksomhedernes og laboratoriernes ansvar, men der er i visse tilfaelde behov for en faellesskabsaktion, der samordnes med de paagaeldende aktoerer samt med de offentlige eller private organisationer, der specielt er kompetente paa nationalt eller regionalt plan (heriblandt isaer ovennaevnte formidlingscentre), for at beskytte visse resultater og lette og sikre den bedst mulige overfoersel af innovation.

Det er baade i forbindelse med formidling af viden og udnyttelse af resultaterne noedvendigt at praecisere eller definere reglerne for intellektuel og industriel ejendomsret og udnyttelse af resultater i Faellesskabet samt at overholde disse regler.

Ud over evalueringsaktiviteterne i forbindelse med de forskellige programmer skal der desuden i kontakt med medlemsstaterne vedvarende arbejdes med metodikken for evaluering, fremtidsforskning og strategisk analyse for at goere faellesskabsforskning mere effektiv.

I de foelgende afsnit anfoeres de strategiske elementer i rammeprogrammet for 1990-1994 under noeje hensyntagen til det forhold, at et rammeprogram i henhold til Traktaten er retningsgivende.

III. BASISTEKNOLOGI

1. Informations- og kommunikationsteknologi

Udviklingen af forbindelserne mellem informations- og kommunikationsteknologi, brugernes stigende krav om standardiserede systemer og tvaereuropaeiske net for at fremme foreningen af det europaeiske omraade samt styrkelsen af de videnskabelige og teknologiske grundlag foerer til, at arbejdet inden for informations- og kommunikationsteknologi maa orienteres efter tre hovedlinjer. Et af hovedformaalene er at naa frem til aabne standarder, der muliggoer en bedre integrering af de avancerede systemer i nettene. Paa alle de beroerte omraader skal man fremme brugernes og de smaa og mellemstore virksomheders aktive deltagelse samt teknologioverfoersel til fordel for disse.

A. Informationsteknologi

Der skal soerges for, at alt arbejde med informationsteknologi bliver samlet paa det praekonkurrencemaessige omraade, og der skal dels laegges vaegt paa demonstrationsaktiviteter for at udarbejde og godkende standarder samt for at integrere teknologien, dels grundforskning, isaer i sektorer med stor potentiel indvirkning paa industriel innovation, saasom de kognitive videnskaber. Desuden skal aktioner inden for emnerne i ESPRIT-programmet tage sigte paa de nye teknologigenerationer. Generelt skal balancen mellem de forskellige grundteknologiske omraader, der er defineret i ESPRIT II (herunder mikroelektronik), overholdes.

De forskellige paataenkte aktioner kan inddeles i fire hovedemner, der indebaerer kontinuitet, men som ogsaa indeholder nye idéer i forhold til tidligere forskning.

a) Mikroelektronik

Maalet er ved hjaelp af praekonkurrencemaessigt teknologisk forsknings- og udviklingsarbejde at bidrage til styrkelsen af det europaeiske teknologigrundlag for halvledere, hvorpaa kan baseres et europaeisk potentiel til fabrikation af avancerede produkter samt teknologi til behandling af komponenter. Dette arbejde skal vedroere applikationsspecifikke kredsloeb (ASIC), multifunktionskredsloeb, kredsloeb med meget hoej hastighed, optoelektronik, kredsloeb med hoej ydeevne (smart power), nyt udstyr og nye materialer til integrerede kredsloeb og, i forbindelse med andre faellesskabsinitiativer som f.eks. JESSI, teknologi vedroerende silicium under 1 m.

Forskningen i og udviklingen af avanceret standardiseret vaerktoej til datamatstoettet konstruktion til integrerede kredsloeb skal ogsaa finde sted under saerlig hensyntagen til brugernes behov.

Disse aktioner tilrettelaegges saaledes, at brugere og producenter inddrages og aktoererne i Faellesskabet som helhed opmuntres til at deltage aktivt til gavn for alle.

b) Informationsbehandlingssystemer og programmel

Den hastige udvikling i denne sektor medfoerer, at forskningen styres mod parallel arkitektur, videnbaserede systemer, arbejdsstationer, servere samt distribuerede og tidstro systemer. Der skal fortsat udvikles det noedvendige vaerktoej og metoder til foroegelse af programmellets produktivitet og systemernes integration.

Der skal laegges vaegt paa programmellets flytbarhed, genbrugsmuligheder og udformningen af standardiserede moduler samt standardforberedende forskning. Der skal desuden soerges for, at den europaeiske industri, navnlig smaa og mellemstore virksomheder, kan anvende standardiseret programmel i stor maalestok og benytte den bedst mulige praksis inden for programmeringsvaerktoej, -metoder og -miljoeer under hensyntagen til de nationale aktiviteter paa dette omraade.

c) Avancerede kontorautomatiserings- og periferisystemer

Hovedformaalet skal vaere paa grundlag af den kompetence, der er opstaaet inden for teknologien i Europa, at konstruere forbedret arkitektur, standardprogrammer og andre systemkomponenter for at foroege vaerdien af anordninger og systemer, isaer dem, der er baseret paa standarder.

De to hovedemner er forskning og udvikling vedroerende programmeludvikling til udvikling af selektive anvendelsesmuligheder, der bygger paa aabne standarder, samt integration af sofistikerede informationssystemer og graenseflader. Blandt de paagaeldende omraader kan naevnes informationssystemer, der er tilpasset mobile terminaler, arbejde i faellesskab (»groupware«), intelligente boliger og bygninger samt integrerede edb-systemer til virksomheder.

I denne forbindelse faar periferiudstyr en stigende betydning. Maalet med forsknings- og udviklingsarbejdet er at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for nye generationer af paalideligt periferiudstyr til lave priser, som kan produceres i store maengder uden at gaa saa vidt som produktudvikling. Dette kraever anvendelse af ikke blot den bedste tilraadighedvaerende teknologi, men ogsaa nye seriefremstillingsmetoder. Denne aktion skal f.eks. foere til nye input/output-enheder og lagersystemer.

d) Datamatstoettet produktionsteknik og anvendelse af informationsteknologi til loesning af industriteknologiske opgaver

Maalet er ved hjaelp af praekonkurrencemaessigt teknologisk forsknings- og udviklingsarbejde at skabe grundlag for aabne multilokaliserings- og multisaelgersystemer. Arbejdet skal omfatte planlaegnings- og styringssystemer, fabrikationskontrol, datamatstoettede industrisystemer, robotteknik og kvalitetssikringsteknologi. Foelgende omraader skal daekkes: ikke-kontinuerlig og kontinuerlig fremstilling samt seriefremstilling, fleksibel montage og masseproduktion. Teknologioverfoerselsaktiviteterne skal omfatte nogle demonstrationsprojekter, hvor informationsteknologien indtager en vigtig plads, der kan saettes i gang i virkelige industrimiljoeer, saaledes at standarder kan godkendes og anvendelsen af disse fremmes. Gennemfoerelsen af disse aktiviteter skal noeje samordnes med aktiviteterne under aktion 2.

Denne aktion skal bidrage til en bedre integrering i de avancerede datamatstoettede design- og produktionssystemer af de behov, som industrien har givet udtryk for, herunder problemerne vedroerende integration og tilrettelaeggelse af arbejdet og de fornoedne kvalifikationer.

B. Kommunikationsteknologi

Hovedformaalet er at goere det integrerede bredbaandsnet brugbart til de nye tjenester, der opstaar, og som bygger paa »aabne« standarder, og at soerge for, at de integrerede tjenesters anvendelse bliver baade fleksibel og billigere.

Sideloebende med den videre udvikling af et integreret bredbaandsnet og udbygningen af forskningsindsatsen inden for optisk kommunikation og synkron/asynkron kobling skal de nye aktiviteter tage sigte paa udvikling af intelligente, paalidelige og sikre net samt nye vaerdiforoegende tillaegstjenester, der er rentable og daekker brugernes behov, efterhaanden som disse udvikler sig. Disse aktioner omfatter standardforberedende FoU-arbejde paa faellesskabsplan for at sikre, at systemerne er driftskompatible paa grundlag af faelles standarder og protokoller.

Der vil blive lagt saerlig vaegt paa den stigende efterspoergsel efter mobiltelefontjenester og integrationen af disse tjenester i nettene.

Foelgende aktioner vil blive ivaerksat:

- udvikling af intelligente net, hvor der anvendes nye teknikker til overfoersel af information og til optisk kommunikation, og hvor der kan anvendes kunstig intelligens. Maalet er, at andengenerationssystemerne skal kunne udnytte de forventede fremskridt inden for datamatik. Dette

kraever teknologisk forsknings- og udviklingsarbejde vedroerende standardisering og sammenkoblingsprotokoller. I dette arbejde boer der tages hensyn til udvikling af nye europaeiske regler om aabne net (ONP - Open Network Provision).

- kommunikation med mobile enheder. Maalet er at bidrage til fastlaeggelsen af de standarder, der er noedvendige for det tredjegenerationssystem, der skulle dukke op fra 1996 og videre frem, og at muliggoere udnyttelse af nye hyperfrekvenser i telekommunikation med mobile enheder.

- billedkommunikation: der er behov for en forskningsindsats inden for behandling, oplagring og visning paa grundlag af digital billedoverfoering (herunder hoejoploesnings-tv) med henblik paa at integrere billeder i multimediekommunikation og udvikle de dertil hoerende protokoller og kodere/dekodere.

- tjenestetekniske opgaver: praenormativt arkitektur- og programmelarbejde med udgangspunkt i de grundlaeggende teletjenester og de forbedrede tillaegstjenester, idet det sikres, at de let kan benyttes af smaa og mellemstore virksomheder, og idet det videnskabelige og teknologiske grundlag for udviklingen af standarder forberedes baade for systemer og for telekommunikationstjenester.

- forsoeg med avanceret kommunikation. Det bliver noedvendigt at indkredse visse avancerede, typiske tjenesters egenskaber og funktioner. Disse typeforsoeg under virkelige forhold bidrager til udvikling af sammenkoblingsstandarder og til at kontrollere de integrerede kommunikationssystemers gennemfoerlighed, saaledes at risikoen begraenses ved senere indfoerelse.

- informationssikkerhed. Maalet er at bidrage til udviklingen af teknikker, der kan give en effektiv og praktisk sikkerhed, der opfylder behovene i sammenkoblede eller integrerede kommunikationstjenester, der bruges af erhvervslivet og offentligheden. Forskning og teknologisk udvikling er foerst og fremmest noedvendig, for at der kan defineres internationale standarder og kontrolteknikker.

C. Udvikling af telematiksystemer paa omraader af almen interesse

Det generelle maal er gennem praenormativ forskning og et begraenset antal eksperimentelle udviklingsaktiviteter vedroerende godkendelse af faelles funktionsspecifikationer at sikre, at systemer, periferiudstyr og telematiknet er funktionskompatible i hele Europa. Der vil isaer blive lagt vaegt paa tjenesternes kvalitet og paa at goere dem paalidelige, sikre og brugervenlige, samtidig med at stordriftsfordele udnyttes og hindringerne for informationsudveksling fjernes.

Arbejdet gennemfoeres paa omraader, der svarer til baade behovene i forbindelse med gennemfoerelsen af det indre marked og de nye, oegede sociale og oekonomiske behov; begge omraader kan drage fordel af de nye telematikmidler.

Dannelsen af det indre marked bliver nemlig bestemmende for en raekke nye behov for informationstjenester og -udveksling. I forbindelserne mellem offentlige myndigheder opstaar der nye behov f.eks. inden for hjaelpetjenester, retsvaesen, sociale tjenester, statistik, toldvaesen og miljoe. I sektorer af almen interesse vil transport, sundhed, problemer vedroerende handicappede og aeldre, uddannelsesproblemer, problemer med forbindelse mellem bibliotekerne samt adgangen til landdistrikter vaere de dominerende problemer.

Hvis disse behov skal imoedekommes, maa der ud over de bestraebelser, der goeres paa regionalt og nationalt plan, ogsaa goeres en supplerende indsats paa EF-niveau inden for forskning og teknologisk udvikling.

Navnlig er visse af disse sektorer allerede blevet udforsket inden for rammerne af sonderende (AIM, DELTA, DRIVE) eller indledende aktiviteter (undersoegelser af behovene i landdistrikterne og biblioteker). De planlagte aktioner vedroerende teknologisk forskning og udvikling skal bygge paa erfaringerne og resultaterne af disse sonderende aktioner. Kontinuiteten heraf skal soeges sikret for ikke at miste fordelene ved det skabte interessefaellesskab.

Den egentlige gennemfoerelse af disse projekter kan kun ske uden for rammeprogrammet; gennemfoerelse og drift af net og tjenester er ikke omfattet af arbejdet.

Paa begge ovennaevnte omraader maa der fortsat goeres en indsats inden for sprogforskning og sprogteknologisk udvikling, for at tjenesterne kan vaere brugervenlige. Som foelge af det arbejde, der allerede er indledt inden for rammerne af EUROTRA-programmet, er det nu noedvendigt at stimulere udviklingen af operative systemer i forbindelse med informations- og kommunikationssystemerne.

I alle disse aktioner skal informations- og kommunikationsindustrierne, beslutningstagerne inden for telekommunikation, de tjenesteydende virksomheder inden for telekommunikation og de banebrydende brugere af avanceret kommunikation inddrages. For telematiktjenesterne er den europaeiske dimension i hoejere grad end paa andre omraader en betingelse for succes.

2. Industri- og materialeteknologi

Maalet er at bidrage til en revitalisering af Europas fremstillingsindustri ved at styrke dens videnskabelige og teknologiske grundlag gennem forsknings- og udviklingsarbejde. Ud fra denne betragning er det vigtigt at fremme

- den tekniske grundforskning;

- anvendelsesindustriens integrering af ny teknologi;

- erhvervelse af den noedvendige videnskabelige og tekniske viden for udarbejdelsen af standarder og kodekser, der goer det lettere at overfoere denne teknologi;

- harmonisering af maalings- og proevningsmetoder.

Den noedvendige avancerede teknologi omfatter hele materialekredsloebet og tager sigte paa at reducere den tid, der gaar »fra idé til produkt«, og forbedre fabrikationsprocesserne. Der skal ved valget af de aktioner, der skal ivaerksaettes, tages hensyn til de erfaringer, der er gjort i forbindelse med de igangvaerende programmer og pilotprojekter (BRITE-EURAM, raavarer, genbrug og BCR).

I denne teknologiudvikling vil der blive taget hensyn til markedets fremtidige krav samt strengere krav til miljoe og arbejdsvilkaar, samtidig med at de europaeiske producenters og brugeres konkurrenceevne forbedres.

Arbejdets kvalitet og foelgelig produktionens kvalitet foroeges, hvis man kan garantere, at teknologien faar en menneskelig dimension. Arbejdet skal saaledes omfatte forskning og udvikling i forbindelse med arbejdsmiljoe og loebende tilpasning af arbejdstagernes kvalifikationer til den teknologiske udvikling. Der skal soeges tilvejebragt nye forvaltnings- og organisationsformer for at sikre en rimelig forbindelse mellem teknologi og arbejdslivet.

Arbejdet paa de tre ovenfor beskrevne omraader skal knyttes sammen og skal saaledes ikke foretages isoleret, men skal goeres til genstand for en systemisk loesning. Forskning i nye materialer skal vaere noeje knyttet sammen med forskning i de noedvendige design- og fremstillingsmetoder for en oekonomisk anvendelse af materialerne og med standardforberedende forskning, saaledes at den type materialer kan indarbejdes i produkter og sikre, at miljoeet tilgodeses.

Det foreslaaede forskningsarbejde skal bidrage til at konsolidere og uddybe de teknologiske udviklinger, der sker i Faellesskabet, og til en mere effektiv anvendelse af ressourcerne. Der skal goeres en saerlig indsats for at hjaelpe smaa og mellemstore virksomheder til i hoejere grad at gaa ind i tvaernational forskning, til at udvikle deres forbindelser med andre virksomheder og universiteter og til bedre at administrere deres tekniske ressourcer.

Forskning inden for maaling og proevning er noedvendig for at forberede anvendelsen af harmoniserede kvalitetsnormer og proevningsmetoder og godkendelsen af resultaterne i hele Faellesskabet. Et stoerre samarbejde mellem laboratorierne vil forbedre resultaternes kvalitet og deres godkendelse, som gennemfoerelsen af enhedsmarkedet fordrer.

Indsatsen vedroerer baade foelgende aktivitetsomraader og graensefladerne mellem disse:

A. Materialer - Raavarer

Maalet er at bidrage til en forbedring af materialernes ydeevne til omkostninger, der muliggoer en konkurrencedygtig industriudnyttelse inden for en lang raekke anvendelser, som ikke kun omfatter nogle elementer med hoej ydeevne. Det drejer sig om at fremme en integreret loesning for hele materialekredsloebet, herunder genbrug.

Disse aktiviteter skal omfatte saavel forskning i avancerede materialer bestemt til noegleanvendelser, som f.eks. komposite metal- og keramikmatricer, som kan have betydelige foelgevirkninger for andre omraader, som forskning i traditionelle materialer med en bredere anvendelse, saaledes som det er tilfaeldet med bygningsindustrien, og hvor forbedringer af kredsloebet er noedvendige.

Der vil blive lagt vaegt paa forskning, der foerer til nye anvendelsesmuliheder for industrimaterialer, -metaller og -mineraler, og paa produktion og forarbejdning heraf, herunder efterforskning, genindvinding og genbrug.

Grundforskning og udnyttelse af opdukkende teknologier med hurtig udvikling vil ogsaa blive kraftigt fremmet.

Der skal laegges saerlig vaegt paa forskning i nye materialer for at forbedre forstaaelsen af deres struktur og egenskaber, herunder produktionsprocessen.

B. Design og fremstilling

Maalet er at nedbringe den tid, der gaar fra idé til produkt, og at forbedre midlerne og fremgangsmaaderne i forbindelse med design- og fremstillingsprocesserne samt styringen heraf paa grundlag af den foreliggende specifikke teknologi paa omraadet.

Der laegges bl.a. vaegt paa kvalitet, paalidelighed, produkt- og proceskontrol og paa det teknologiske forsknings- og udviklingsarbejde, der er noedvendigt i forbindelse med tilpasningen af teknikkerne for datamatstoettet design og fremstilling, navnlig for smaa og mellemstore virksomheder. Der soerges for at sikre en naer samordning mellem denne aktivitet og de specifikke aspekter af disse design- og fremstillingsteknikker, der henhoerer under aktion 1.

Udviklingen af den teknologi, der er noedvendig for at modernisere den europaeiske industri, kraever grundforskning, navnlig inden for fysik og kemi. Der vil samtidig blive anvendt specifikke discipliner (saasom matematisk modellering, akustik, vaeskedynamik, fremstillingsteknik . . .) samt ny teknologisk udvikling (vedroerende f.eks. overfladebehandling, miniaturisering og optomatronik . . .).

C. Maaling og proevning

Maalet er gennem en bedre harmonisering af metoderne for proevning, maaling og analyse at opnaa, at visse hindringer for handelen i det store indre marked fjernes.

Med henblik herpaa skal der indledes tvaernationale aktioner paa fire hovedomraader: fastlaeggelse af det videnskabelige og tekniske grundlag for EF-forordninger og -direktiver om maaling (herunder udnyttelse af forskningsresultaterne inden for instrumentering), proevning og analyse; loesning af de sektorbestemte problemer i forbindelse med proevning, der kan opstaa i forbindelse med vedtagelse og ivaerksaettelse af en international procedure for saa vidt angaar attestering og afproevning; det arbejde, som bliver en foelge af en samordnet fremgangsmaade for saa vidt angaar tilvejebringelse af de maaleenheder, der fremover vedtages i Faellesskabet; og stoette til udvikling af nye maalemetoder.

Udarbejdelse og anvendelse af normer og kodekser, der er noedvendige for at imoedekomme markedsefterspoergslen, og som kraever standardforberedende forskning og udvikling, varetages i henhold til de paagaeldende forskningsprogrammer og falder ind under andre foranstaltninger.

Aktionsmidlerne skal vaere saerdeles fleksible for at gennemfoere den forskning, der er naevnt i det foregaaende. To vaesentlige midler til gennemfoerelse af disse forslag skal vaere foelgende:

- En aktion til teknologisk stimulation og kooperativ forskning, som udbygger de nuvaerende initiativer, uden faste rammer og uden forud fastsatte emner eller tidsplan, der skal ivaerksaettes med henblik paa at stoette de saerligt innoverende tekniske projekter, der paa et givet tidspunkt ikke kan henfoeres under de andre foranstaltninger. Dette vil specielt fremme loesningen af tekniske problemer, der er faelles for grupper af smaa og mellemstore virksomheder, som ikke har deres egne forskningsfaciliteter. Denne aktion er begraenset i forhold til programmets oevrige dele, idet der normalt kun tages hensyn til smaa og mellemstore virksomheder, som i givet fald skal have forbindelse til forskningscentre, med henblik paa at oege saadanne virksomheders deltagelse i EF-forskningsprogrammer.

- Samtidig med at den specifikke fremgangsmaade, der foelges under denne aktion, opretholdes, skal der overvejes udvalgte integrerede projekter paa passende omraader, hvor en raekke specifikke teknologier skal slaas sammen med henblik paa at fastlaegge funktionsspecifikationer for brugerne. Disse projekter skal have et saerligt maalrettet sigte ved at tage saavel leverandoerer som brugere med i en systematisk planlaegning og ved at goere smaa og mellemstore virksomheders deltagelse lettere. Udviklingen af produkterne og deres markedsfoering skal henhoere under de kompetente industrier.

Blandt de omraader, der saaledes skal tages i betragtning, og af hensyn til de behov, der opstaar som foelge af gennemfoerelsen af det store indre marked, vil der f.eks. vaere transport (hvor der kan traeffes integrerede foranstaltninger vedroerende f.eks. luftfartsindustrien - efter evaluering -, automobilindustrien og »den rene bil«). Opmaerksomheden vil endvidere i saerlige grad blive rettet mod de logistiske aspekter vedroerende harmonisering og standardisering af transportmidlerne i tilknytning til aktiviteterne under aktion 1. Der kan eventuelt ogsaa foelges en integreret fremgangsmaade paa andre omraader.

III. 2. C.

Generelt set vil alle disse foranstaltninger bidrage til fremgang for smaa og mellemstore virksomheder i Europa, idet man isaer skal fremme disse virksomheders integration i de teknologiske net, der udvikles ved denne lejlighed.

Det Faelles Forskningscenter vil bidrage til disse foranstaltninger gennem arbejdet med avancerede materialer, idet det prioriterer den standardforberedende dimension, forberedelse af nukleare og ikke-nukleare referencematerialer, indsamling af referencedata og anerkendelse af visse referenceteknikker.

III. FORVALTNING AF NATURRESSOURCER

3. Miljoe

Maalet er at udvikle de videnskabelige kundskaber og den tekniske kompetence, som Faellesskabet har brug for, hvis det fuldt ud skal kunne spille den rolle paa miljoeomraadet, som er tillagt det i EOEF-Traktatens afsnit VII.

I denne sektor er forskningsaktiviteterne rettet mod forstaaelse af de grundlaeggende miljoemekanismer, opdagelse af forureningskilder og vurdering af deres kombinerede virkninger paa miljoeet. De vil bidrage til forberedelse af kvalitetsnormer, sikkerhedsnormer og tekniske normer, udarbejdelse af metoder til vurdering af virkningerne paa miljoe, sundhed og oekonomi, og de vil vaere rettet saavel mod forebyggelse af naturlige og teknologiske risici som mod en rehabilitering af miljoeet. Ud over disse aktiviteter skal der tages hensyn til de horisontale miljoeaspekter i forbindelse med de forskellige foranstaltninger.

A. Deltagelse i programmerne om globale aendringer

Maalet er at naa til en bedre forstaaelse af de processer, som styrer aendringer af miljoeet, og at vurdere virkningerne af menneskelige aktiviteter. Faellesskabets deltagelse vil blive koncentreret om de problemer, der vil faa indflydelse paa miljoepolitikken, samt dér, hvor Faellesskabet er bedst placeret for at sikre en europaeisk samordning inden for rammerne af de store internationale programmer under hensyn til de nationale programmer. Denne deltagelse vil bidrage til at udvikle forskningen i naturbestemte og menneskeskabte aendringer i klimaet, i samspillet mellem de bio-geokemiske kredsloeb, atmosfaerens fysik og kemi, virkninger paa oekosystemerne, fysisk, kemisk, og biologisk oceanografi, klimaprocesserne generelt og nedbrydelsen af ozonlaget i stratosfaeren.

B. Miljoeteknologi og -teknik

Maalet er at indfoere bedre kvalitetsnormer paa miljoeomraadet ved at fremme den tekniske innovation paa praekonkurrencestadiet. De to hovedlinjer i forskningen paa dette omraade bliver overvaagning af miljoeet, herunder anvendelse af telemaaling samt udvikling af teknikker og systemer, der goer det muligt at beskytte og rehabilitere miljoeet (f.eks. genbrug, behandling af giftigt affald, kontamineret jord, spildevand og rene teknologier).

C. Havvidenskab og -teknologi

Inden for havvidenskab og -teknologi vil der sideloebende med gennemfoerelsen af pilotprogrammet MAST blive gjort en saerlig indsats i forbindelse med den grundlaeggende viden (herunder oceanografi), kystteknik og udvindelsesteknologier samt udnyttelse af ressourcerne under hensyntagen til miljoeet.

D. Forskning i oekonomiske og sociale aspekter

Formaalet er at forbedre forstaaelsen af de juridiske, oekonomiske, etiske og sundhedsmaessige aspekter af miljoepolitikken og -forvaltningen. De beroerte felter er: vurdering, opfattelse og styring af naturlige og teknologiske risici, oekonomisk vurdering af virkningerne paa miljoeet, sociooekonomiske virkninger af ivaerksaettelsen af miljoepolitiske tiltag, effektiviteten af og sammenhaengen mellem love og regler paa miljoeomraadet.

E. Integrerede forskningsprojekter

Formaalet er at foretage samordnet tvaerfaglig forskning paa et begraenset antal omraader af tvaernational interesse. Disse tvaernationale projekter kan vedroere samordnede kampagner, fra observationer og eksperimenter til integrerede operationer, der daekker alle aspekter af et regionalt problem, via sammenfattende forskning vedroerende naturlige og teknologiske risici. Integreret forskning vedroerende modellering skal ligeledes goere det muligt at evaluere de teknologiske strategier paa miljoeomraadet. Der skal ligeledes foretages en samordnet aktion med henblik paa indsamling af data.

Det Faelles Forskningscenter skal bidrage til aktiviteterne paa miljoeomraadet, saerlig med standardforberedende arbejde vedroerende atmosfaerens kemi og modellering, med undersoegelser vedroerende vurdering og styring af teknologiske risici samt med gennemfoerelse af forsoeg til vurdering af disse risici. Det skal yde et saerligt bidrag til anvendelsen af telemaalingsteknikker i samarbejde med Den Europaeiske Rumfartsorganisation; i samarbejde med det fremtidige Europaeiske Miljoeagentur skal det bidrage til udviklingen af nye proeveinstrumenter og -teknikker, til harmonseringen af proevningsmetoderne og til den faelles kalibrering.

4. Biovidenskab og -teknologi

Det langsigtede strategiske maal er at yde selektive og integrerede bidrag til Europas potentiel med hensyn til at forstaa og udnytte levende materiales egenskaber og strukturer.

A. Bioteknologi

Maalet for denne forskning er at styrke den grundlaeggende biologiske viden som det faelles og integrerede grundlag, der er noedvendigt for anvendelse inden for landbrug, industri, sundhed, ernaering og miljoe.

Der vil blive tage behoerigt hensyn til de etiske konsekvenser af dette arbejde og til dets betydning for industrien.

Maalene for BRIDGE-programmet vil blive udvidet. Hovedemnerne bliver proteiners struktur og funktion samt molekylaer modellering, geners struktur og funktion, herunder isaer analyse af repraesentative arters genomer, bevarelse af genetiske ressourcer og geners udtryk samt kontrol hermed, saavel som cellers regenerering og udvikling samt levende organismers formering. Arbejdet vil ligeledes omfatte dyrs og planters mikroorganismestofskifte samt disses vigtigste fysiologiske veje, de oekologiske foelger af bioteknologien, herunder isaer mikroorganismers oekologi samt geners og modificerede organismers adfaerd i miljoeet. Kommunikationssystemer i levende materialer vil ogsaa blive undersoegt, navnlig immunologi, neurobiologi og receptorers funktion.

De metoder og proevninger, der udgoer det videnkabelige grundlag for standardiseringsarbejdet, som er noedvendigt for udarbejdelsen af EF-regler, vil blive udviklet.

B.

Landbrugsforskning og agro-industriel forskning

Maalet er at bidrage til en stoerre overensstemmelse mellem paa den ene side produktionen af biologiske ressourcer, jord- og vandressourcer og paa den anden side forbrugerens og industriens anvendelse heraf. Der er her tale om praekonkurrencestadiet, og det drejer sig derfor om at sigte mod en forbedring af kvaliteten og en diversificering af landbrugs- og skovbrugsprodukterne, oeget konkurrenceevne for virksomheder i landbrugs- og levnedsmiddelsektoren i overensstemmelse med de andre faellesskabspolitikker samtidig med, at man medvirker til at forbedre forvaltningen af landbrugs- og skovomraader samt til at sikre en passende beskyttelse af miljoeet.

Bl.a. er tvaerfaglige aktioner omfattet, idet der sigtes mod udnyttelse af isaer bioteknologiens resultater, og idet der tages hensyn til de genetiske aspekter og landbrugs- og skovbrugsteknik, dyrknings- og opdraetsteknik samt den indbyrdes sammenhaeng mellem miljoe og planter. Der vil specielt blive sat en aktion i gang for at udvikle effektive midler til bekaempelse af oerkendannelse og skovrydning. Forskningen inden for akvakultur og fiskeri vil blive fortsat.

Visse emner blev allerede taget op i andet rammeprogram, navnlig i ECLAIR-programmet. Disse emner forbliver paa praekonkurrencestadiet og vil blive suppleret med nogle demonstrationsprojekter, som vil blive tilrettelagt af producenter og brugere i faellesskab med henblik paa at goere resultaterne af forskning og udvikling praktisk anvendelige. Hvad angaar industriel udnyttelse af landbrugets og skovbrugets raavarer boer forskningen, dog fortsat paa praekonkurrencestadiet, gennem innoverende processer foerst og fremmest rettes imod bedre industriel udnyttelse af faelles produkter paa levnedsmiddelomraadet og imod udvikling af nye og renere industrielle og energimaessige anvendelser, for hvilke de oekonomiske udsigter er positive.

Levnedsmiddelforskningen, der allerede blev taget op i andet rammeprogram, navnlig i FLAIR-programmet, skal isaer udvikles paa foelgende omraader: definition og opfyldelse af ernaeringsbehov,

toksikologi og levnedsmiddelhygiejne samt nye teknologier for forarbejdning af levnedsmidler. Der skal i forbindelse med det nye arbejde i disse sektorer tages hensyn til de igangvaerende programmer (ECLAIR, FLAIR, landbrugs- og fiskeriforskning).

I forbindelse med ivaerksaettelsen af disse foranstaltninger vil man fremme gennemfoerelsen af smaa og mellemstore virksomheders innoverende projekter.

C.

Biomedicinsk forskning og sundhed

Hovedformaalet er at bidrage til stoerre effektivitet i medlemsstaternes forskning og udvikling paa det medicinsk og sundhedsmaessige omraade navnlig gennem en bedre koordinering af forskningen og udviklingen i medlemsstaterne og anvendelsen af de opnaaede resultater, takket vaere EF-samarbejdet og udnyttelsen i faellesskab af de disponible ressourcer.

Der laegges vaegt paa nye muligheder med hensyn til, hvad man kan goere over for oekonomisk og samfundsmaessigt set alvorlige sygdomme (bl.a. kraeft, AIDS, hjerte-karsygdomme og sindssyg-

domme), alderdomssvaekkelse, de handicappedes problemer og sundhedsproblemer paa arbejdsstederne gennem metodologisk og proceduremaessigt samordnede undersoegelser paa det epidemiologiske, biologiske og kliniske omraade. Aktiviteterne vil ligeledes omfatte analyse af det menneskelige genom. Gennemfoerelsen af dem samordnes med det arbejde, der andre steder udfoeres med andre genomer. De etiske, samfundsmaessige og retlige aspekter af anvendelsen af resultaterne af forskningen i menneskets genom vurderes omhyggeligt.

Denne indsats vil blive suppleret med forskningsindsats foer konkurrencestadiet med hensyn til maader og former for indgift af medikamenter.

Opmaerksomheden vil i saerlig grad blive rettet dels mod tidlig opdagelse af risikofaktorer, udvikling og evaluering af metoder til forebyggelse og behandling, dels mod forvaltningen af sundhedstjenesterne.

D.

Biovidenskab og -teknologi med henblik paa udviklingslandene

Formaalet med dette program er at oege samarbejdet mellem europaeiske videnskabsmaend og videnskabsmaend i udviklingslandene inden for landbrug (herunder fiskeri), medicin, sundhed og ernaering i troperne, saaledes at udviklingslandene kan faa gavn af den videnskabelige viden og de teknologiske fremskridt, der findes i Faellesskabet, med henblik paa at fremme udviklingen af disse landes egen forskningskapacitet, og saaledes at EF-medlemsstaterne kan oege deres forskningskapacitet.

Der vil blive taget hensyn til alle problemer i forbindelse med tropemiljoeet (jordbund, vand, skove, energi, miljoe, landbrug, befolkning, sundhed, ernaering mv.).

Med hensyn til tropisk landbrug vil vaegten blive lagt paa integreret forvaltning af landbrugsres-

sourcer, inkl. akvakultur og skove, for at mindske foedevarekriserne i de udsatte regioner og samtidig beskytte miljoeet under hensyn til de menneskelige faktorer. Opmaerksomheden vil i saerlig grad blive rettet mod afgroeder, der vil kunne traede i stedet for dem, der bruges til fremstilling af narkotika.

Med hensyn til forskningen i tropemedicin vil man udvikle nye veje til bekaempelse af en raekke alvorlige sundhedsproblemer, specielt vedroerende smitsomme sygdomme og helsesystemer.

5. Energi

Hovedformaalet med Faellesskabets indsats paa dette omraade er at udvikle en sikker og miljoevenlig energiteknologi med henblik paa at forbedre Faellesskabets energibalance med rimelige omkostninger i det indre marked. Arbejdet gennemfoeres paa foelgende tre omraader:

A. Fossile og vedvarende energikilder samt energiudnyttelse og energistyring

Maalet er at bidrage til udviklingen af nye energiformer, som baade er oekonomisk levedygtige og mere miljoevenlige, herunder teknologi til energibesparelse ved hjaelp af faelles aktiviteter, der vil kunne bistaa medlemsstaterne hermed. I denne forbindelse skal opmaerksomheden isaer rettes mod arbejdet med energiteknologi, der til trods for, at den har et stort potentiale og ikke har nogen negative foelger for miljoeet eller klimaet, ikke i dag kan udnyttes paa oekonomisk tilfredsstillende vilkaar, eftersom dette arbejde endnu ikke kan finansieres fuldt ud af industrien.

Disse aktiviteter skal centreres om tre indbyrdes forbundne omraader: energistyring, vedvarende energikilder, mindskelse af de negative foelger for miljoeet. Inden for energistyring skal der tages hensyn til, at den overvejende del af energiforsyningen i Faellesskabet udgoeres af fossilt braendsel. Dette omfatter arbejde med teknologiforbedring med henblik paa energibesparelse inden for alle former for energiudnyttelse, energiproduktion paa grundlag af fossile kilder ved hjaelp af avanceret teknologi, navnlig kombinerede kredsloeb, samt egnede substitutionsprodukter for konventionelle braendstoffer inden for transportsektoren. Med hensyn til den paavirkning af miljoeet, som produktion og udnyttelse af navnlig elektrisk energi har, vil der blive lagt vaegt paa at mindske emissioner af de luftarter, der er ansvarlige for drivhuseffekten, herunder CO2. Forsknings- og udviklingsindsatsen inden for de vedvarende energikilder vil blive oeget, for at de hurtigt kan yde det stoerst mulige bidrag til Faellesskabets energiproduktion.

Forskning i opstillingen af energimodeller skal ligeledes goere det muligt at vurdere teknologiske strategier for energistyring og samspillet mellem energi og miljoe.

B. Sikkerhed i forbindelse med kernespaltning

Formaalet med denne aktion er at fortsaette den faelles bestraebelse paa at stoette medlemsstaterne i deres lovgivningsmaessige og miljoebeskyttelsesmaessige opgaver.

Formaalet med EF's indsats er at fremme harmoniseringen af sikkerhedsprocedurerne ved at involvere alle ansvarlige, og forskningens praenormative aspekt vil saaledes blive styrket. Der vil blive givet nye impulser ved at koncentrere forskningen omkring reaktorsikkerhed med saerlig vaegt paa passiv teknologi, forvaltning af radioaktivt affald, nedlukning, arbejde i fjendtlige miljoeer, braendselselementer, aktinider og kontrol med fissilt materiale. Forskningen i straalingsbeskyttelse vil omfatte straaling fra naturlige og medicinske kilder, en bedre definition af faren ved smaa straalingsdoser og ny teknologi til hurtig vurdering af nukleare ulykkers straalingsmaessige foelger.

Det Faelles Forskningscenter vil deltage i denne aktivitet gennem en indsats med hensyn til reaktorsikkerhed, sikkerhed i forvaltingen af radioaktivt affald, forvaltningen og sikkerhed med hensyn til fissilt materiale, nukleart braendsel og aktinider.

C.

Kontrolleret nuklear fusion

Det langsigtede formaal med Faellesskabets fusionsprogram er en udvikling i faellesskab af sikre og miljoevenlige prototypereaktorer. Det umiddelbare maal er at etablere en videnskabelig og teknologisk basis for opbygningen af et anlaeg, der skal goere det muligt at opnaa og undersoege antaending og forlaenget forbraendning af plasma, samt hermed forbundne teknologiske problemer (Naeste Trin). I den forbindelse vil Raadet efter en vurdering kunne beslutte at viderefoere faellesforetagendet JET ud over det tidspunkt, som nu er fastsat, med det formaal at opnaa kontrol med plasmaet under forhold, der naermer sig »Naeste Trin«. Arbejdet med »Naeste Trin« samt de nye systemer vil blive fortsat under hensyn til udviklingen i ITER-samarbejdet. Arbejdet vil efter en vurdering af de igangvaerende aktioner kunne omfatte konstruktion af specialmaskiner, der er noedvendige for at opfylde programmets formaal. Visse eksisterende fusionsanlaeg vil blive lukket, efterhaanden som deres forsoegsprogrammer fuldfoeres. Den igangvaerende aktivitet med teknologiovervaagning af andre metoder til kontrolleret termonuklear fusion, navnlig inertiindeslutning, vil blive opretholdt.

Det Faelles Forskningscenter vil bidrage til denne aktivitet gennem en indsats med hensyn til anlaeggenes sikkerhed, stoette til NET og visse basisaktiviteter vedroerende materialer. Dette arbejde skal noeje samordnes med det arbejde, som udfoeres paa de samme omraader i sammenslutningerne.

III. UDNYTTELSE AF INTELLEKTUELLE RESSOURCER

6. Menneskelige ressourcer og mobilitet

Formaalet er at bidrage til at oege de menneskelige ressourcer inden for forskning og teknologisk udvikling, som medlemsstaterne faar brug for i det kommende aarti og optimere anvendelsen af medlemsstaternes videnskabelige og tekniske infrastruktur, idet man samtidig bidrager til skabelsen af et virkeligt videnskabeligt og teknisk europaeisk samfund. Denne aktion skulle give nogle fordele paa faellesskabsplan til gavn for alle medlemsstater.

I modsaetning til de foregaaende aktioner, som er tilrettelagt efter en tematisk eller sektoropdelt metode, vil indsatsen blive centreret transversalt og efter en »bottom-up«-fremgangsmaade omkring to hovedspoergsmaal: forskningspersonalets uddannelse og mobilitet samt oprettelsen af net.

Foroegelsen af forskningspersonalets mobilitet vil goere det muligt at beskaeftige flere personer i betydelige perioder af deres karriere i videnskabelige og tekniske institutter paa hoejt niveau i andre medlemsstater.

Foranstaltningerne sigter hovedsageligt mod de unges uddannelse, naar de paabegynder deres karriere inden for forskning og teknologisk udvikling (navnlig paa doktoralt og post-doktoralt niveau), men kan ogsaa vedroere andre personalegrupper i perioder, hvor de skal tilegne sig nye specialer, ikke mindst i forbindelse med de omstillinger, som tilpasningen til den hurtige videnskabelige og teknologiske udvikling kraever, samt den udveksling og det samarbejde, som de konstant skal indgaa i.

Oprettelsen af en netinfrastruktur i henhold til denne aktion er af afgoerende betydning for opfyldelsen af maalsaetningerne i Faellesskabets politik for forskning og teknologisk udvikling, idet den konsoliderer og supplerer temaprogrammernes strukturerende virkninger.

Nettene skal omfatte baade offentlige og private forskningslaboratorier og -hold i medlemsstaterne for at frigoere hele den dynamik, som de bedste af dem udloeser til fordel for helheden. De fremmer navnlig krydsninger mellem forskellige discipliner, kombinationer af flere teknikker, anvendelser overfoert fra et omraade til andre.

Disse net skal omfatte alle regioner i EF-medlemsstaterne, idet der skal tages saerligt hensyn til randomraaderne og de regioner, som paa nuvaerende tidspunkt er ugunstigt stillet. Man vil derved i disse regioner lette udviklingen af et hoejt kvalificeret videnskabeligt og teknisk potentiale.

De aktiviteter, der gennemfoeres under SCIENCE-programmet, skal udvikles. Udover samarbejdet mellem laboratorier skal man isaer fremme aktioner af samme art, som baade vedroerer den anvendte og den industrielle grundforskning, der omfatter institutioner, som tilhoerer mere end to lande, eller som forener initiativer paa nationalt plan og faellesskabsplan.

Virkningerne af disse aktioner skal forstaerkes ved en udvikling af samarbejdet mellem forskningsinstitutternes laboratorier og personale (herunder Det Faelles Forskningscenters), virksomheder og hoejere laereanstalter.

Der boer tages hensyn til de demografiske faktorer og de saerlige forhold, som kendetegner forsknings- og uddannelsesstrukturerne i de forskellige stater, for at bidrage til, at de hver isaer kan faa stoerst mulig kapacitet.

Det drejer sig ogsaa om at begunstige adgangen til eksisterende store videnskabelige anlaeg og lette samarbejdet om planlaegningen af fremtidige anlaeg.

Disse initiativer vil daekke de forskellige teknologiske omraader, de eksakte videnskaber og naturvidenskaberne, herunder matematik, humaniora og samfundsvidenskab, der bidrager til at udbygge de videnskabelige og tekniske grundlag for den europaeiske industri og at fremme udviklingen af dens konkurrenceevne paa internationalt niveau. Der vil blive taget hensyn til graenseomraaderne mellem grundvidenskab og teknologisk anvendelse.

Det skal sikres, at der ved disse aktiviteter tages hensyn til det eksisterende bilaterale og multinationale samarbejde, som medlemsstaterne deltager i, herunder samarbejdet i COST-regi.

Det skal ligeledes sikres, at de haenger sammen med de oevrige uddannelses- og forskningsaktiviteter paa faellesskabsplan.

Det videnskabelige, tekniske og industrielle samfund vil blive inddraget i gennemfoerelsen af denne aktion, navnlig med henblik paa at kortlaegge nettene og udvaelge modtagerne under hensyn til de ledende principper for aktionerne og princippet om, at aktionerne skal have saerlig vaerdi paa faellesskabsplan.

BILAG III

UDVAEGELSESKRITERIER Faellesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling boer generelt udvaelges paa grundlag af videnskabelige og tekniske maalsaetninger, deres videnskabelige og tekniske kvalitet og deres bidrag til fastlaeggelsen eller gennemfoerelsen af Faellesskabets politik.

Et af de prioriterede maal for Faellesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling er at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for den europaeiske industri, herunder smaa og mellemstore virksomheder, navnlig inden for strategiske, hoejteknologiske omraader, og at fremme denne industris konkurrenceevne paa internationalt plan.

En faellesskabsaktion kan vaere berettiget i tilfaelde, hvor aktionen frembyder fordele (mervaerdi) paa kort, mellemlang eller lang sigt med hensyn til effektivitet, finansiering eller paa det videnskabelige eller tekniske plan, i forhold til nationale eller andre internationale aktiviteter (offentlige eller private).

Foelgende kriterier kan isaer berettige til en faellesskabsaktion:

- forskning, som bidrager til at styrke den oekonomiske og sociale samhoerighed i Faellesskabet og til at fremme en generel harmonisk udvikling, samtidig med at kravet med hensyn til videnskabelig og teknisk kvalitet opfyldes;

- forskningsopgaver af meget stort omfang, til hvilke de forskellige medlemsstater ikke eller kun vanskeligt kan afsaette de fornoedne bevillinger eller det fornoedne personale;

- forskningsopgaver, hvis gennemfoerelse i faellesskab frembyder indlysende oekonomiske fordele, ogsaa selv om der tages hensyn til de meromkostninger, som ethvert internationalt samarbejde medfoerer;

- forskningsopgaver, som paa grund af komplementaritet mellem nationale delaktiviteter giver mulighed for at opnaa betydningsfulde resultater for Faellesskabet som helhed, naar de problemer, der skal loeses, noedvendiggoer forskning i stor maalestok, navnlig i geografisk henseende;

- forskningsopgaver, som bidrager til at gennemfoere det faelles marked og skabe et forenet videnskabens og teknologiens Europa, samt forskningsopgaver, hvor der er behov herfor, som medfoerer etablering af ensartede normer og standarder.

BILAG IV

SATSERNE FOR FAELLESSKABETS FINANSIELLE DELTAGELSE Satserne for Faellesskabets finansielle deltagelse er foelgende

- direkte aktioner finansieres i princippet med 100 %;

- samordnede aktioner kan finansieres med op til 100 % af samordningsomkostningerne;

- for aktioner med omkostningsdeling overskrider deltagelsen normalt ikke 50 %. Universiteter og andre forskningscentre, der deltager i aktioner med omkostningsdeling, vil for hvert projekt kunne anmode om enten en finansiering paa 50 % af de samlede udgifter eller en finansiering paa 100 % af de yderligere marginalomkostninger;

- med hensyn til ivaerksaettelsen af aktiviteterne i henhold til artikel 2, stk. 2, tager Raadet i hvert enkelt tilfaelde stilling til Faellesskabets finansielle deltagelse.

Disse generelle regler kan kun fraviges paa de betingelser, der er angivet i hvert saerprogram.