31977H0467

++++

KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 6 . juli 1977

til medlemsstaterne om erhvervsforberedelse for unge , der er arbejdsloese , eller som trues af arbejdsloeshed

( 77/467/EOEF )

I .

BEGRUNDELSE

Beskaeftigelsesproblemer blandt unge

1 . Ungdomsarbejdsloesheden i Det europaeiske Faellesskab har vaeret i stadig stigning siden 1970 og er blevet mere end fordoblet siden 1973 . I foraaret 1977 var der i Det europaeiske Faellesskab ca . 2 000 000 unge arbejdsloese under 25 aar .

2 . Fremtidsudsigterne er usikre . Den forventede forbedring i den oekonomiske situation skulle foere til en vis stigning i beskaeftigelsen . I de fleste medlemsstater resulterer stigningen i efterspoergslen efter produkter i et fornyet opsving i efterspoergslen efter arbejdskraft . Det vides endnu ikke , om denne efterspoergsel vil vaere tilstraekkelig til at opsuge den til raadighed staaende arbejdskraft .

3 . Desuden forventes den potentielle arbejdsstyrke i medlemsstaterne at blive udvidet med omkring 2 000 000 mellem 1976 og 1980 paa grund af en betydelig stigning i antallet af personer , der kommer ud paa arbejdsmarkedet , og et fald i antallet af dem , der pensioneres . Arbejdsloesheden som helhed vil fortsat vaere et alvorligt socio-oekonomisk problem , og ungdomsarbejdsloesheden kan blive endnu mere paatraengende . Paa laengere sigt ( fra omkring 1985 og frem ) skulle situationen gradvis blive bedre , naar de unge , der er foedt i aarene med lav foedselsprocent siden 1968 , kommer ud paa arbejdsmarkedet .

4 . Ungdomsarbejdsloesheden skyldes ikke udelukkende kvantitative faktorer . Den er ogsaa et resultat af den voksende forskel mellem kvalifikationerne hos de unge , der kommer ud paa arbejdsmarkedet , og karakteren af de stillinger , der tilbydes dem , det drejer sig her navnlig om forskellen mellem uddannelsesniveau og arbejdsvilkaar .

5 . Det er altid en alvorlig sag , naar unge finder ud af , at de ikke kan faa noget arbejde , naar de gaar ud paa arbejdsmarkedet . Den traumatiske virkning af at blive afvist fra aktiv deltagelse i det oekonomiske liv , foerend man overhovedet har haft tilfredsstillelsen af at have et job og den uafhaengighed , som dette giver , er tilboejelig til at forkvakle unges holdning til selve arbejdet , til job bevaegelighed og til samfundet i det hele taget mange aar fremover .

6 . Hvis arbejdsloeshedsproblemerne blandt unge skal loeses , skal der traeffes foranstaltninger over en bred front : oekonomisk politik , uddannelsespolitik , arbejdsmarkedspolitik , og paa disse omraader har Kommissionen allerede truffet en raekke foranstaltninger .

Efter Kommissionens opfattelse er den mest presserende opgave at hjaelpe de unge , som er arbejdsloese eller som trues af arbejdsloeshed og som ikke har nogen mulighed for erhvervsuddannelse . Kommissionen har derfor som et foerste skridt besluttet at udarbejde en henstilling vedroerende erhvervsforberedelse for unge i denne specielle kategori . Kommissionen deler den opfattelse , som er kommet til udtryk baade i Europa-Parlamentet og i Det oekonomiske og sociale Udvalg , at denne henstilling boer suppleres af yderligere ( og muligvis mere bindende ) foranstaltninger til fremme af beskaeftigelsen af unge .

7 . Beslutningen om denne prioritering er et svar paa den bekymring , som socialministrene har givet udtryk for ved adskillige lejligheder , og samtidig imoedekommer den arbejdsmarkedets parters oenske , som blev udtrykt paa moedet i Det staaende Udvalg for Beskaeftigelse den 3 . juni 1975 . Der har vaeret foert intensive droeftelser med de nationale myndigheder og med arbejdsmarkedets parter ; visse medlemsstaters erfaringer paa dette omraade har ogsaa vaeret taget med i overvejelserne .

8 . I forbindelse med det forberedende arbejde blev det klart , at det ville vaere hensigtsmaessigt at opdele unge med beskaeftigelsesvanskeligheder alt efter deres situation :

- unge , der er arbejdsloese , og som aldrig har faaet tilstraekkelig erhvervsuddannelse

- unge , der har fundet beskaeftigelse uden at have faaet erhvervsuddannelse og som af denne grund trues af arbejdsloeshed

- unge , der har erhvervsuddannelse , men som enten ikke har vaeret i stand til at finde beskaeftigelse , eller som har mistet deres arbejde .

9 . Efter aftale med arbejdsmarkedets parter tager denne henstilling sigte paa den foerste af de ovenfor beskrevne grupper , som i de fleste medlemsstater omfatter en betydelig del af de arbejdsloese . Gruppe 2 daekkes ogsaa i denne henstilling , for saa vidt som problemerne for de unge i denne gruppe er de samme som for de unge i den foerste gruppe . Problemerne for unge , der har erhvervsuddannelse , er derimod af en noget anden karakter , og denne henstilling finder derfor ikke anvendelse paa denne gruppe .

Forbindelsen mellem denne henstilling og andre faellesskabsaktioner

10 . Denne henstilling skal ses i sammenhaeng med de tidligere faellesskabsaktioner inden for erhvervsuddannelsesomraadet . I Raadets afgoerelse af 1963 om opstilling af almindelige principper for gennemfoerelse af en faelles politik for faglig uddannelse er det fastsat , at " i overensstemmelse med disse almindelige principper og med henblik paa at naa de heri angivne maal kan Kommissionen inden for traktatens rammer foreslaa Raadet eller medlemsstaterne saadanne foranstaltninger , som maatte vise sig paakraevet ( 1 ) " .

11 . De generelle retningslinjer for udviklingen af erhvervsuddannelsesprogrammet paa faellesskabsniveau ( 2 ) vedtaget af Raadet den 26 . juli 1971 understregede Raadets oenske om , at erhvervsuddannelse skal anvendes i forbindelse med en aktiv beskaeftigelsespolitik . I Kommissionens henstilling vedroerende erhvervsvejledning ( 3 ) er medlemsstaterne allerede blevet opfordret til at ivaerksaette erhvervsvejledning for unge og voksne , til at tilpasse de organisatoriske opbygning af erhvervsvejledningen og dens virkemidler til befolkningens behov , til at sikre en bedre kontinuitet i erhvervsvejledningen og et snaevert samarbejde mellem erhvervsvejledning og arbejdsformidling til at styrke den generelle samordning af erhvervsvejledningen og andre stoetteforanstaltninger samt til at styrke samarbejdet inden for Faellesskabet .

12 . Det sociale handlingsprogram , blev godkendt af Raadet i 1974 ( 4 ) , indeholder Kommissionens undersoegelse af muligheden for udvikling af faellesskabsforanstaltninger med henblik paa bl.a . at hjaelpe arbejdsloese unge , der forlader skolen . Raadets afgoerelse af 22 . juli 1975 ( 5 ) , som goer det muligt for Den europaeiske Socialfond at yde tilskud til unge arbejdsloese og navnlig dem , der soeger beskaeftigelse for foerste gang , er et foerste skrift , og den foreslaaede henstilling er endnu et skridt i denne retning . Ved bevilling af tilskud fra Socialfonden til uddannelsesprogrammer for unge vil Kommissionen saa vidt muligt tage hensyn til indholdet i henstillingen .

13 . Problemerne i forbindelse med overgang fra skole til arbejde behandles ogsaa i det handlingsprogram paa uddannelsesomraadet , som godkendtes af Raadet og undervisningsministrene , som moedtes i Raadet den 9 . februar 1976 ( 6 ) . De konkrete foranstaltninger , som skal traeffes , opregnedes i en efterfoelgende resolution i december 1976 ( 7 ) . Paa faellesskabsplan omfatter de pilotprojekter , undersoegelser og besoeg samt udarbejdelsen af rapporter og statistikker .

14 . Visse aspekter af beskraeftigelsesproblemerne for kvinder og piger behandles i Raadets direktiv af 9 . februar 1976 om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse , erhvervsuddannelse og forfremmelse ( 8 ) . Dette direktiv indfoerer princippet om ligebehandling af maend og kvinder paa bl.a . erhvervsuddannelsesomraadet . I overensstemmelse med dette princip gaelder denne henstilling i lige hoej grad unge maend og unge kvinder uden forskelsbehandling . Imidlertid kraever de unge kvinders saerlige problemer paa omraadet erhvervsuddannelse yderligere foranstaltninger , som Kommissionen er i faerd med at udarbejde .

Maalgruppen

15 . Denne henstilling vedroerer saerligt den store gruppe unge , der hvert aar kommer ud paa arbejdsmarkedet uden at vaere tilstraekkelig forberedt til arbejdslivet . De gaar ud af skolen ved undervisningspligtens ophoer ( der inden for Faellesskabet ligger fra det 14 . til det 16 . aar ) , ofte med ringe faerdighed i de elementaere fag . Da de paa nuvaerende tidspunkt kun faar ringe vejledning eller uddannelse , har de svaert ved at finde beskaeftigelse , naar der er stor arbejdsloeshed . Det er derfor denne gruppe unge , der har behov for effektiv vejledning , uddannelse og arbejdsanvisning .

16 . Henstillingen skal hjaelpe de unge , der uden forudgaaende erhvervsuddannelse har faaet ufaglaert arbejde . Det er navnlig inden for denne type arbejde , at der opstaar arbejdsloeshed med kort varsel . Henstillingen omfatter derfor ogsaa unge , der har eller har haft arbejde af denne type . Maalet er at forbedre deres muligheder for at bevare deres arbejde eller finde nyt arbejde .

17 . Det er ikke hensigten , at det initiativ , der er indeholdt i denne henstilling , paa nogen maade skal paavirke medlemsstaternes arbejde med at udbygge deres erhvervsuddannelsessystem .

Erhvervsforberedelse

18 . Hovedformaalet med denne henstilling er i de enkelte medlemsstater ved undervisningspligtens ophoer at sikre tilstraekkelig erhvervsforberedelse for unge , der ikke har nogen anden mulighed for at faa erhvervsuddannelse enten paa skole eller hos en arbejdsgiver . Udtrykket " erhvervsforberedelse " betegner i denne henstilling de aktiviteter , der tager sigte paa at sikre unge en tilfredsstillende overgang fra skole til erhvervsliv ved at bibringe dem de kundskaber og de faerdigheder , der er absolut noedvendige for arbejdslivet .

19 . Paa trods af de fremskridt , der i de seneste aar er sket i forbindelse med erhvervsuddannelsen , er der inden for Faellesskabet stadig en stor del af de unge , der forlader skolen , som kun faar ringe eller ingen erhvervsuddannelse enten foer eller efter , at de har forladt skolen . Selv ved fuld beskaeftigelse er overgangen fra skole til arbejdsliv ofte en ubehagelig og frustrerende oplevelse . Vanskeligheden ved at finde arbejde og den deraf foelgende oplevelse af arbejdsloesheden i de unge aar kan paavirke de unges holdning til arbejdet resten af livet .

20 . Regeringerne boer derfor sikre , at arbejdsloese unge faar en effektiv erhvervsforberedelse . Formen og indholdet af denne erhvervsforberedelse varierer alt efter indholdet af den obligatoriske undervisning i de enkelte medlemsstater , behovene paa de respektive arbejdsmarkeder og de unges behov .

21 . De unge , der har svaerest ved at finde arbejde , er ofte dem , der har haft mindst udbytte af skolegangen . De er maaske derfor allerede begyndt at miste selvtilliden og betragte sig selv som fiaskoer . Derfor bliver betydningen af erhvervsvejledning desto stoerre . Den boer omfatte en vurdering af evner og anlaeg under anvendelse af metoder , som ikke udelukkende hviler paa skolens vidnesbyrd , saaledes at der kan ydes vejledning med hensyn til passende erhvervsmuligheder og passende uddannelse .

22 . De , der gaar ud af skolen med de ringeste resultater , er ogsaa ofte dem , der mangler de elementaere faerdigheder , der tages for givet i de voksnes verden . De har svaert ved at forstaa instruktioner , udfylde formularer og kommunikere skriftligt og mundtligt og ved at benytte sig af de sociale stoetteforanstaltninger og andre stoetteforanstaltninger , som medlemsstaterne stiller til raadighed . Der vil derfor sandsynligvis vaere behov for en stoerre indsats med hensyn til de elementaere kundskaber og faerdigheder og behov for hjaelp til at anvende disse i praktiske situationer .

23 . Mange af dem , der forlader skolen ved undervisningspligtens ophoer , goer det , fordi de finder , at skolens atmosfaere er fremmedartet og ikke imoedekommer deres interesser . Derfor boer erhvervsforberedelsen finde sted i en sammenhaeng , der er meningsfyldt for unge , og som er noeje forbundet med deres praktiske behov . Der ligger et stort arbejde forude med at udvikle de rigtige metoder og systemer . Det er muligt , at de metoder og den teknik , som siden den anden verdenskrig er blevet udviklet i medlemsstaterne med hensyn til voksenundervisning og -uddannelse , kan vaere til nytte her . Forberedelsen skal ikke alene bibringe unge de samfundsrelevante faerdigheder , der er brug for i arbejdslivet , men ogsaa give mulighed for en elementaer praktisk uddannelse inden for et naermere defineret erhvervsomraade , f.eks . inden for bygningsindustri , maskinindustri eller kontorarbejde . Denne grundlaeggende uddannelse boer udformes saaledes , at den goer det muligt for den uddannelsessoegende at vaelge et bestemt erhverv inden for deres fagomraade og paabegynde anerkendte uddannelser til specialarbejdere og faglaerte .

24 . Da mange unges problemer ogsaa skyldes ukendskab til arbejdslivet , boer praktisk erfaring og samfundsorientering indgaa i erhvervsforberedelsen :

( i ) samfundsorienteringen skal omfatte emner , der er relevante for folk ude i erhvervslivet , f.eks . de grundlaeggende principper for oekonomiske og sociale strukturer , gennemgang af lovgivningen vedroerende social sikring og arbejdsmarkedsforhold , ledelsens og fagforeningernes roller , arbejdslivets karakter , arbejdssikkerhed og -hygiejne , forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og orientering om anvendelse af tilbudene om vejledning , uddannelse og arbejdsanvisning .

( ii ) den praktiske e * faring kunne bibringes paa forskellig maade , f.eks . ved :

a ) tilskyndelse af arbejdsgivere - evt . ved anvendelse af passende incitamenter - til at tilbyde unge erhvervspraktik , uden at der bliver tale om egentlige ansaettelsesforhold ;

b ) i uddannelsessammenhaeng at skabe egentlige arbejdssituationer ;

c ) ivaerksaettelse af offentligt finansieret " work creation " - program .

25 . Saafremt erhvervsforberedelsen indebaerer uddannelse paa en virksomhed eller arbejdserfaring med stoette fra det offentlige , er det vigtigt , at erhvervsforberedelsen tilrettelaegges saaledes , at den giver den uddannelsessoegende det stoerst mulige udbytte . Der er fare for , at uddannelsen eller erhvervserfaringen vil faa for snaevert et sigte og indskraenkes til visse umiddelbart anvendelige faerdigheder , dvs . at den i hoejere grad bliver farvet af arbejdsgiverens umiddelbare produktionsbehov end af den uddannelsessoegendes mere almene behov . Det er derfor noedvendigt , at myndighederne traeffer foranstaltninger med henblik paa at sikre kvaliteten af denne praktiske erfaring og oplaering i en virksomhed .

26 . For at sikre , at der ikke laegges nogen hindringer i vejen for unge , der oensker at gennemgaa denne erhvervsforberedelse , boer regeringerne gribe ind paa to omraader :

( i ) unge , der trues af arbejdsloeshed , boer i rimeligt omfang bevilges orlov fra deres arbejde for at deltage i saadanne kurser for saaledes at blive i stand til at beholde deres arbejde eller finde nyt arbejde ;

( ii ) alle unge , der deltager i disse kurser ( baade dem der er arbejdsloese , og dem der er beskaeftiget ) , boer modtage hjaelp til underhold . Ydelserne boer afpasses efter de unges oekonomiske forhold og vaere tilstraekkelig til at daekke rimelige leveomkostninger , eventuelle afgifter og diverse omkostninger i forbindelse med kurserne . Endvidere boer beloebet vaere stort nok til at sikre , at unge mennesker , der deltager i en saadan erhvervsforberedelse , er oekonomisk bedre stillede , end de ville vaere ved at gaa arbejdsloese .

27 . For at naa det oenskede maal , at give alle arbejdsloese unge tilstraekkelig erhvervsforberedelse , er det noedvendigt at anvende alle eksisterende og potentielle undervisnings - og uddannelsesressourcer . Arbejdsmarkedets parter kan baade bidrage med ressourcer og erfaring og boer derfor vaere med ved planlaegningen , organiseringen og gennemfoerelsen af programmerne for erhvervsforberedelse .

Samordning af lovgivning vedroerende tvungen skolegang og adgang til arbejde

28 . I en medlemsstat er aldersgraensen for undervisningspligtens ophoer lavere end det alderstrin , hvor unge kan begynde at arbejde eller kan komme i laere eller deltage i uddannelseskurser paa institutioner , der drives af arbejdsformidlingen , og som klassificeres som arbejde . Denne situation er selvfoelgelig utilfredsstillende . Indtil undervisningspligten forlaenges frem til det tidspunkt , hvor de unge er gamle nok til at maatte arbejde , boer loven aendres saaledes , at unge , der forlader skolen , kan paabegynde erhvervsuddannelse eller soege beskaeftigelse .

Samordning af stoetteforanstaltninger

29 . Det forekommer i denne forbindelse noedvendigt at understrege betydningen ( saaledes som det tidligere er gjort i Kommissionens henstilling vedroerende erhvervsvejledning ) ( 9 ) af en omhyggelig samordning af vejledning , uddannelse og arbejdsformidling . Det er isaer vigtigt , at arbejdsanvisningen er i naer kontakt med erhvervsvejledning og erhvervsuddannelse . Dette er paa nuvaerende tidspunkt ikke altid tilfaeldet , da ansvaret paa disse forskellige omraader i en raekke medlemsstater fortsat henhoerer under forskellige ministerier og organer .

Det retlige grundlag

30 . Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber har derfor udarbejdet foelgende henstilling til medlemsstaterne . Henstillingen er baseret paa de bestemmelser i Rom-traktaten , der direkte vedroerer beskaeftigelse og uddannelse af unge . Disse omfatter artikel 117 , hvori behovet for en forbedring af arbejdernes leve - og arbejdsvilkaar udtrykkeligt understreges , artikel 118 , hvori det paalaegges Kommissionen at fremme et snaevert samarbejde mellem medlemsstaterne vedroerende sociale problemer , navnlig beskaeftigelse , og almindelig og videregaaende faglig uddannelse , samt de almindelige principper for gennemfoerelsen af en faelles politik for faglig uddannelse , som Raadet har fastsat paa grundlag af artikel 128 . Henstillingen er endvidere baseret paa artikel 155 , hvori Kommissionen bemyndiges til at rette henstillinger .

II .

HENSTILLING

Indledning

1 . Af disse grunde og som en foerste foranstaltning med henblik paa at fremme beskaeftigelsen af unge henstiller Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber i overensstemmelse med maalene og ordvalget i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , saerlig artikel 155 , og i medfoer af Ministerraadets afgoerelse af 2 . april 1963 og efter at have hoert Europa-Parlamentet ( 10 ) og Det oekonomiske og sociale Udvalg ( 11 ) til medlemsstaterne at traeffe foelgende foranstaltninger .

A . ERHVERVSFORBEREDELSE

2 . Erhvervsforberedelse boer vaere til raadighed for unge , der har forladt skolen efter undervisningspligtens ophoer og indtil det fyldte 25 . aar , og som enten er arbejdsloese eller truet af arbejdsloeshed , og som ikke har anden mulighed for erhvervsuddannelse . Hvor det er noedvendigt , boer de , der forlader skolen uden nogen afsluttende eksamen , have fortrinsret .

3 . Formaalet med erhvervsforberedelse er at forberede unge til arbejdslivet . Erhvervsforberedelse boer alt efter omstaendighederne omfatte :

a ) Erhvervsvejledning der tager sigte paa at finde frem til den uddannelse og de beskaeftigelsesmuligheder , der passer til den unges evner og interesser .

b ) En forbedret tilegnelse og anvendelse af de grundlaeggende faerdigheder som f.eks . mundtlig og skriftlig udtryksfaerdighed , elementaer matematik og de samfundsrelevante faerdigheder , der er noedvendige i arbejdslivet .

c ) Forstaaelse af de grundlaeggende principper for de oekonomiske og sociale strukturer , endvidere kendskab til lovgivningen vedroerende social sikring og arbejdsmarkedsforhold , ledelsens og fagforeningernes roller , arbejdslivets karakter , arbejdssikkerhed og hygiejne , forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og endelig forstaaelse for , hvorledes man benytter sig af vejledning , uddannelse og arbejdsanvisning .

d ) Brdt anlagt praktisk undervisning , der kan kvalificere de uddannelsessoegende til baade at vaelge et bestemt erhverv inden for deres fagomraade og til paa et senere trin at gennemgaa en videre uddannelse .

e ) Praktisk arbejdserfaring , enten i en virksomhed eller ved hjaelp af andre midler , som kan give tilsvarende erfaring .

4 . Der boer ved erhvervsforberedelsen anvendes moderne undervisningsmetoder , der passer til de uddannelsessoegendes alder og modenhed .

5 . Ved tilrettelaeggelsen af erhvervsforberedelsen boer der drages fuld nytte af alle eksisterende uddannelsesressourcer og erfaringer , herunder dem som arbejdsgivere , fagforeninger og andre relevante organer sidder inde med . Arbejdsmarkedets parter boer vaere med ved planlaegningen , organiseringen og gennemfoerelsen af erhvervsforberedelsen .

6 . Saafremt erhvervsforberedelsen omfatter offentlig finansiering af uddannelse paa en virksomhed og/eller arbejdserfaring , boer myndighederne sikre , at baade uddannelsen og arbejdserfaringen er af hoej kvalitet og relevant for de uddannelsessoegendes behov .

7 . Unge , der trues af arbejdsloeshed , boer i rimeligt omfang bevilges orlov fra deres arbejde for at gennemgaa erhvervsforberedelse for saaledes at blive i stand til at beholde deres arbejde eller finde nyt arbejde .

8 . Unge , der gennemgaar en offentligt anerkendt erhvervsforberedelse , boer have udbetalt en hjaelp ; der er afpasset efter deres oekonomiske forhold , og som er tilstraekkelig til at daekke baade underhold , eventuelle afgifter og diverse omkostninger . Hjaelpen til underhold boer vaere stor nok til at sikre , at unge mennesker , der deltager i en saadan erhvervsforberedelse , er oekonomisk bedre stillede , end de ville vaere ved at gaa arbejdsloese .

9 . Der boer drages omsorg for , at de unge informeres om de eksisterende muligheder for erhvervsforberedelse og om de hjaelpeforanstaltninger , der skal saette dem i stand til at foelge kurserne .

B . SAMORDNING AF LOVGIVNINGEN OM SKOLEPLIGT OG ADGANG TIL ARBEJDE

10 . Medlemsstaterne boer gennemgaa deres lovgivning og traeffe de noedvendige foranstaltninger med henblik paa at sikre , at unge , der forlader skolen ved undervisningspligtens ophoer , ikke af lovgivningen forhindres i at gennemgaa erhvervsforberedelse eller faa arbejde .

C . SAMORDNING AF STOETTEFORANSTALTNINGEN

11 . Medlemsstaterne boer soerge for en effektiv koordination mellem de organer , der er ansvarlige for henholdsvis erhvervsvejledning , erhvervsuddannelse og arbejdsanvisning . Med henblik paa at sikre en tilbundsgaaende orientering om arbejdsmarkedets vilkaar boer medlemsstaterne soerge for , at arbejdsgivere og fagforeninger er tilknyttet dette arbejde baade paa nationalt og lokalt plan .

D . TIDSPLAN OG INDBERETNINGER

12 . a ) Inden den 31 . december 1978 samt aarligt derefter underretter medlemsstaterne Kommissionen om de foranstaltninger , som de har truffet til gennemfoerelse af denne henstilling .

b ) Kommissionen offentliggoer periodiske rapporter om de aktioner medlemsstaterne har taget til gennemfoerelse af denne henstilling .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 6 . juli 1977 .

Paa Kommissionens vegne

H . VREDELING

Naestformand

( 1 ) Afgoerelse 63/266 ; EFT nr . 63 af 20 . 4 . 1963 - 4 . princip .

( 2 ) EFT nr . C 81 af 12 . 8 . 1971 , s . 5 .

( 3 ) EFT nr . 154 af 24 . 8 . 1966 , s . 2815/66 .

( 4 ) Raadets resolution af 21 . 1 . 1974 ; EFT nr . C 13 af 12 . 2 . 1974 , s . 1 .

( 5 ) EFT nr . L 199 af 30 . 7 . 1975 , s . 26 .

( 6 ) EFT nr . C 38 af 19 . 2 . 1976 , s . 1 .

( 7 ) EFT nr . C 308 af 30 . 12 . 1976 , s . 1 .

( 8 ) EFT nr . L 39 af 14 . 2 . 1976 , s . 40 .

( 9 ) Jf . punkt 11 - ovenfor .

( 10 ) Europa-Parlamentets udtalelse om udkastet til henstilling : 15 . 11 . 1976 - EFT nr . C 293 af 13 . 12 . 1976 , s . 48 .

( 11 ) Det oekonomiske og sociale Udvalgs udtalelse om udkastet til henstilling : 20 . 1 . 1977 - EFT nr . C 61 af 10 . 3 . 1977 , s . 25 .