EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52023AE0572

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets henstilling om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union (COM(2023) 38 final — 2023/0012 (NLE)) og om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union: udnyttelse af dens fulde potentiale til at sikre retfærdige omstillinger (COM(2023) 40 final)

EESC 2023/00572

EUT C 228 af 29.6.2023, p. 87–96 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 228/87


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets henstilling om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union

(COM(2023) 38 final — 2023/0012 (NLE))

og om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union: udnyttelse af dens fulde potentiale til at sikre retfærdige omstillinger

(COM(2023) 40 final)

(2023/C 228/12)

Ordfører:

Pekka RISTELÄ

Medordfører:

Mariya MINCHEVA

Anmodning om udtalelse

Kommissionen, 8.3.2023

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab

Vedtaget i sektionen

3.4.2023

Vedtaget på plenarforsamlingen

27.4.2023

Plenarforsamling nr.

578

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

179/52/17

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bifalder Kommissionens meddelelse om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union (»meddelelsen«) og Kommissionens forslag til henstilling om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union (»henstillingen«).

1.2.

Den sociale dialog spiller på nationalt og europæisk plan en central rolle i udformningen af økonomiske politikker og arbejdsmarkeds- og socialpolitikker, der fremmer opadgående konvergens for alle medlemsstaternes leve- og arbejdsvilkår. EØSU er helt på linje med synspunktet om, at social dialog kan være et nyttigt redskab til at fremme økonomisk og social modstandsdygtighed, konkurrenceevne samt en bæredygtig og inklusiv vækst.

1.3.

De positive resultater af den sociale dialog bør dog ikke tages for givet, da den sociale dialog ikke er et instrument, der bare sådan kan tages i brug. Kommissionen bør se på de vellykkede nationale, regionale og sektorspecifikke modeller og undersøge, hvorfor de blev en succes.

1.4.

EØSU er enig i, at der som anført i meddelelsen er behov for en større indsats både nationalt og på EU-plan for at støtte den kollektive overenskomstdækning. Selv om der i henstillingen opregnes en række vigtige faktorer, der kan forbedre dækningen, mangler den et yderst relevant punkt, der fremgår af meddelelsen, nemlig betydningen af sektorspecifikke kollektive aftaler.

1.5.

EØSU glæder sig over, at henstillingen har til formål at forbedre den sociale trepartsdialog på både europæisk og nationalt plan, men kan samtidig konstatere, at trepartsdimensionen af den sociale dialog i nogle medlemsstater er mere et spørgsmål om formalia end egentlig meningsfuld. EØSU mener, at etableringen af en fælles effektiv ramme på nationalt plan for inddragelse af arbejdsmarkedets parter kan bidrage til at sikre, at der gennemføres effektive høringer af høj kvalitet af de nationale arbejdsmarkedsparter. Medlemsstaterne bør også være forpligtet til at vedlægge resultatet af høringerne af arbejdsmarkedets parter som bilag til de nationale planer for reformer og investeringer. Hvis der ikke sker nogen meningsfuld inddragelse, bør Kommissionen træffe foranstaltninger.

1.6.

EØSU er bekymret over den uklare situation med hensyn til gennemførelsen af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter gennem Rådets direktiver. Uden klarhed, gennemsigtighed og forudsigelighed vil Kommissionens brede skønsbeføjelser på dette område sandsynligvis få den utilsigtede konsekvens, at arbejdsmarkedets parter afskrækkes fra at forhandle om sådanne aftaler. EØSU gentager sin opfordring til Kommissionen om at drøfte dette spørgsmål med arbejdsmarkedets parter.

1.7.

Som anført i henstillingen bør arbejdsmarkedsorganisationernes specifikke rolle anerkendes fuldt ud og respekteres i strukturer og processer for den sociale dialog, samtidig med at det anerkendes, at den civile dialog, der involverer en bredere vifte af interessenter og et bredere udvalg af emner, er en særskilt proces. Denne sondring bør også foretages i forbindelse med støtten til kapacitetsopbygning for arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i bred forstand.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

EØSU bifalder Kommissionens meddelelse om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union (»meddelelsen«) og Kommissionens forslag til henstilling om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union (»henstillingen«).

2.2.

Som anført i EØSU's udtalelse SOC/644 (1) spiller den sociale dialog på nationalt og europæisk plan en central rolle i udformningen af økonomiske politikker og arbejdsmarkeds- og socialpolitikker, der fremmer opadgående konvergens for alle medlemsstaternes leve- og arbejdsvilkår, og for imødegåelsen af de udfordringer med hensyn til arbejdsmarkedet, som Europa står over for.

2.3.

Som det anerkendes i meddelelsen, har arbejdsmarkedets parter en uvurderlig viden om og erfaring med den beskæftigelsesmæssige og sociale situation »på stedet«. Deres input kan skabe den rette balance mellem arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser og sikre, at politikker og lovgivning bliver taget bedre imod og fungerer mere effektivt. Kommissionen påpeger også med rette, at arbejdsmarkedets parter spiller en unik rolle sammenlignet med andre interessenter.

2.4.

Som anført i henstillingen bør arbejdsmarkedsorganisationernes specifikke rolle anerkendes fuldt ud og respekteres i strukturer og processer for den sociale dialog, samtidig med at det anerkendes, at den civile dialog, der involverer en bredere vifte af interessenter og et bredere udvalg af emner, er en særskilt proces.

2.5.

EØSU har tidligere understreget (2), at en af den sociale dialogs og især de kollektive overenskomstforhandlingers vigtigste funktioner er at bidrage til at forme erhvervsmiljøet og håndtere ændringer på arbejdsmarkedet gennem oplysning, foregribelse, deltagelse og facilitering for at opbygge en gensidig tillid mellem arbejdsmarkedsparter på alle niveauer.

2.6.

EØSU er helt på linje med synspunktet om, at social dialog kan være et nyttigt redskab til at fremme økonomisk og social modstandsdygtighed, konkurrenceevne samt en bæredygtig og inklusiv vækst. De positive resultater af den sociale dialog bør dog ikke tages for givet, da den sociale dialog ikke er et instrument, der bare sådan kan tages i brug. Kommissionen bør se på de vellykkede nationale, regionale og sektorspecifikke modeller og undersøge, hvorfor de blev en succes. Videndeling og peerevaluering mellem medlemsstaterne kan også bidrage til at forbedre situationen i lande, hvor den sociale dialog er svag.

2.7.

For yderligere at støtte arbejdsmarkedets parter i den sociale dialog — og dermed forbedre den kollektive overenskomstdækning — og i gennemførelsen af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, uanset om det er på EU-plan eller på nationalt plan, er det vigtigt, at arbejdsmarkedets parter har adgang til yderligere støtte til kapacitetsopbygning i lande, hvor den sociale dialog i øjeblikket er svagere. Dette vedrører navnlig Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), hvor det vil være vigtigt at skelne mellem støtte til kapacitetsopbygning til arbejdsmarkedets parter og til civilsamfundet i bred forstand. Denne sondring bør indføres i ESF+-forordningen og forordningen om fælles bestemmelser for den næste finansieringsperiode. Samtidig bør der findes bedre finansielle løsninger for civilsamfundsorganisationer.

2.8.

Som anerkendt af Kommissionen stod den sociale dialog i centrum for udformningen og gennemførelsen af politikker, der skulle begrænse konsekvenserne af pandemien i arbejdslivet. Arbejdsmarkedets parter spiller også en vigtig rolle med hensyn til at tackle de vidtrækkende virkninger af den russiske angrebskrig mod Ukraine ved at lette integrationen på arbejdsmarkedet af fordrevne personer fra Ukraine samt andre flygtninge og migranter. Arbejdsmarkedets parter spiller endvidere en afgørende rolle med hensyn til at finde bæredygtige løsninger til, hvordan man tilpasser lønninger og kollektive overenskomster som reaktion på leveomkostningskrisen og de høje inflationsniveauer.

2.9.

EØSU har erkendt (3), at en effektiv social dialog bør omfatte:

repræsentative og legitime arbejdsmarkedsparter med den nødvendige viden, tekniske kapacitet og rettidige adgang til relevante oplysninger for at deltage

politisk vilje og engagement i dialogen mellem arbejdsmarkedets parter

respekt for arbejdsmarkedets parters grundlæggende prærogativer og autonomi, foreningsfrihed og ret til kollektive overenskomstforhandlinger og en befordrende retlig og institutionel ramme til støtte for sociale dialogprocesser med velfungerende institutioner.

EØSU påskønner, at alle disse elementer indgår i dette initiativ fra Kommissionen.

2.10.

Samtidig er der stadig eksempler i EU på, at den sociale dialog er svag og foregår i et negativt miljø. Nogle gange giver den retlige ramme ikke mulighed for, at arbejdsmarkedets parter kan forhandle. Dette svækker arbejdsmarkedsparternes stilling, men mindsker også deres evne til at deltage i kollektive overenskomstforhandlinger og tiltrække nye medlemmer. Åbne, gennemsigtige og på forhånd fastsatte objektive kriterier for at afgøre, om arbejdsmarkedsorganisationerne er repræsentative, fastsat efter aftale med dem og uden uforholdsmæssigt store administrative byrder, er afgørende for medlemsstater, der endnu ikke har en lang tradition. Samtidig er der en lang række eksisterende nationale praksisser, som skal respekteres, herunder gensidig anerkendelse mellem arbejdsmarkedets parters organisationer.

2.11.

EØSU er enig i, at der som anført i meddelelsen er behov for en større indsats både nationalt og på EU-plan for at støtte den kollektive overenskomstdækning (4), og bifalder i den forbindelse, at der i henstillingen henvises til forskellige måder at opnå dette på såsom fjernelse af institutionelle eller juridiske hindringer for social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger vedrørende nye former for arbejde eller atypisk beskæftigelse, sikring af, at forhandlingsparterne har beføjelse til at træffe afgørelse om de spørgsmål, der skal forhandles om, sikring af, at enhver mulighed for at fravige kollektive overenskomster aftales mellem arbejdsmarkedets parter og begrænses med hensyn til betingelserne for deres anvendelse, og sikring og gennemførelse af et system til håndhævelse af kollektive aftaler.

2.12.

Selv om disse vigtige faktorer, der kan forbedre den kollektive overenskomstdækning, opregnes i henstillingen, mangler den et yderst relevant punkt, der fremgår af meddelelsen, nemlig betydningen af sektorspecifikke kollektive aftaler. Som anført i meddelelsen er den kollektive overenskomstdækning kun høj (over 50 %) i lande med en eller anden form for sektorforhandlinger. Dette anerkendes også i det nylige direktiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 (5)) om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union, ifølge hvilket medlemsstaterne skal fremme opbygningen og styrkelsen af arbejdsmarkedets parters kapacitet til at indgå i kollektive overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse, navnlig på sektorplan eller tværfagligt plan.

2.13.

Samtidig er det vigtigt at bevare den frivillige karakter af kollektive overenskomstforhandlinger og skabe det rette miljø for at gøre processen attraktiv og fordelagtig for begge parter. Processen skal være så inklusiv som muligt. Der bør også være effektive tvistbilæggelsesordninger til rådighed. Der bør udvikles mekanismer til overvågning af den kollektive overenskomstdækning i medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

2.14.

EØSU glæder sig over, at henstillingen har til formål at forbedre den sociale trepartsdialog på både europæisk og nationalt plan, idet den bl.a. henviser til betydningen af at afsætte tilstrækkelig tid til høringer under hele den politiske beslutningsproces, sikre passende institutionelle rammer og adgang til de relevante oplysninger, der er nødvendige for at deltage i den sociale dialog.

2.15.

Trepartsdimensionen af den sociale dialog er i nogle medlemsstater mere et spørgsmål om formalia end egentlig meningsfuld. Med en tilfredsstillende gennemførelse og tilstrækkelig overvågning kan henstillingen være et vigtigt skridt fremad med hensyn til at forbedre denne situation. Det vil være særlig vigtigt at fremme trepartsdialogen på europæisk plan om aspekter vedrørende beskæftigelse og social beskyttelse, f.eks. ved at sikre, at der oprettes rådgivende trepartsudvalg om disse spørgsmål.

2.16.

EØSU har i sine tidligere udtalelser f.eks. anbefalet en passende inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af de nationale genopretningsplaner og et bedre samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og Kommissionen om at sikre en konsekvent anvendelse af de europæiske ressourcer (6). Der bør også sikres en bedre inddragelse af andre civilsamfundsorganisationer.

2.17.

EØSU er enig med Kommissionen i, at aftaler mellem arbejdsmarkedets parter er et af de vigtigste resultater af EU's sociale dialog. EØSU noterer sig også Kommissionens opfordring til de europæiske arbejdsmarkedsparter om at forhandle og indgå flere aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, samtidig med at udvalget understreger, at det er arbejdsmarkedets parter selv, der afgør, om de skal indlede forhandlinger, og i givet fald om hvilke spørgsmål. Dette er et grundlæggende aspekt af deres autonomi.

2.18.

Samtidig er EØSU bekymret over den uklare situation med hensyn til gennemførelsen af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter gennem Rådets direktiver. Uden en tydeligere proces vil Kommissionens vide skønsbeføjelser på dette område, muliggjort af de seneste domme fra Domstolen (7), sandsynligvis få den utilsigtede konsekvens, at arbejdsmarkedets parter afskrækkes fra at forhandle om sådanne aftaler.

2.19.

Derfor gentager EØSU sin opfordring til Kommissionen om at drøfte dette spørgsmål med arbejdsmarkedets parter med respekt for deres autonomi og efter proceduren i artikel 155 i TEUF. EØSU gentager også sin opfordring til Kommissionen om at fastsætte klare og gennemsigtige kriterier for gennemførelsen af sektoraftaler mellem arbejdsmarkedets parter (8).

3.   Særlige bemærkninger

3.1.   Særlige bemærkninger til meddelelsen

3.1.1.

I meddelelsen foreslår Kommissionen støtte og juridisk rådgivning fra Kommissionens tjenestegrene til arbejdsmarkedets parter under forhandlingerne, navnlig i spørgsmål, der kan have en negativ indvirkning på gennemførelsen af en aftale i EU-retten. Det er afgørende, at arbejdsmarkedets parter i fællesskab når til enighed om, hvorvidt en sådan rådgivning og støtte er nødvendig i forbindelse med deres forhandlinger.

3.1.2.

Kommissionen henviser også til den praksis, der blev bekræftet i Domstolens dom i sag C-928/19 P, og som bl.a. består i at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at gennemføre den forhandlede aftale mellem arbejdsmarkedets parter gennem EU-retten. Kommissionen bemærker, at der kan gennemføres en konsekvensanalyse i denne sammenhæng. Kommissionen forpligter sig til inden for tre måneder at underrette de respektive arbejdsmarkedsparter om sine indledende overvejelser, herunder om der eventuelt vil blive foretaget en konsekvensanalyse.

3.1.3.

Selv om EØSU anerkender værdien af den støtte og rådgivning, som Kommissionen tilbyder, og Kommissionens pligt til at overholde visse tidsfrister i forbindelse med sine vurderinger, er disse foranstaltninger ikke tilstrækkelige til at give processen den klarhed, gennemsigtighed og forudsigelighed, som forhandlingspartnerne har brug for.

3.1.4.

EØSU understreger betydningen af en passende understøttende ramme for sektorspecifik social dialog og noterer sig det åbne brev fra arbejdsmarkedsparterne i de europæiske sektorer (9). Sektororganisationernes bekymringer med hensyn til finansieringen og tilrettelæggelsen af sektordialogudvalgene fortjener seriøse overvejelser.

3.1.5.

Hvad angår fremme af den europæiske sociale trepartsdialog, glæder EØSU sig over Kommissionens meddelelse om, at den vil tildele en person i hver af Kommissionens tjenestegrene rollen som koordinator for den sociale dialog. Med sådanne koordinatorer i Kommissionens generaldirektorater og relevante tjenestegrene er der potentiale for at øge bevidstheden om og forbedre kvaliteten af den sociale dialog og dermed hjælpe Kommissionen med at udnytte de fordele, som en velfungerende trepartsdialog kan bibringe EU's politiske beslutningstagning.

3.1.6.

I forbindelse med det europæiske semester for koordinering af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken bifalder EØSU, at Kommissionen anerkender den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller, når de på meningsfuld og rettidig vis inddrages på EU-plan og nationalt plan for at sikre, at reformer og investeringer udformes og gennemføres effektivt. Selv om der regelmæssigt afholdes strukturerede dialoger med arbejdsmarkedets parter på EU-plan på de vigtigste tidspunkter i semestercyklussen, har regeringerne ikke desto mindre alt for ofte set bort fra deres deltagelse, og deres effektivitet afhænger i høj grad af regeringernes gode vilje snarere end af gældende praksis eller regler.

3.1.7.

EØSU er enig i, at fremme af social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger også er et vigtigt element i de igangværende udvidelsesforhandlinger, og glæder sig over Kommissionens støtte til projekter, der har til formål at forbedre den sociale dialog i kandidatlande eller potentielle kandidatlande. Det samme gælder for den europæiske naboskabspolitik og EU's Global Gateway-partnerskaber, hvor EU med rette forpligter sig til at opretholde høje standarder for menneskerettigheder, sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder.

3.2.   Særlige bemærkninger til henstillingen

3.2.1.

EØSU glæder sig over, at der i henstillingen udvises respekt for fagforeningernes og arbejdsgiverorganisationernes rolle og autonomi i kollektive overenskomstforhandlinger. EØSU mener, det er vigtigt at præcisere, at begrebet arbejdstagerorganisationer, jf. betragtning 12, fortolkes i overensstemmelse med retspraksis fra ILO's tilsynsorganer (navnlig konvention nr. 98 og 154), og at fjerne ordet »generelt« fra betragtning 12. Ud over konvention nr. 135 vil en henvisning til ILO-konvention nr. 98 desuden være relevant i betragtning 13.

3.2.2.

EØSU glæder sig over opfordringen til medlemsstaterne om at sikre, at arbejdsmarkedets parter inddrages systematisk, på en meningsfuld måde og rettidigt i udformningen og gennemførelsen af politikker, navnlig dem, der vedrører det europæiske semester og genopretnings- og resiliensfaciliteten. EØSU mener, at etableringen af en fælles effektiv ramme på nationalt plan for inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer kan bidrage til at sikre, at der gennemføres effektive høringer af høj kvalitet.

3.2.3.

For så vidt angår det europæiske semester bør medlemsstaterne være forpligtet til at vedlægge resultatet af høringerne med arbejdsmarkedets parter og deres holdning/input som bilag til de nationale planer for reformer og investeringer. Dette gælder også for ESF+ og andre samhørighedsfonde, alt efter hvad der er relevant, og under fuld overholdelse af partnerskabsprincippet. I alle tilfælde er det afgørende, at arbejdsmarkedets parter inddrages effektivt, og at dette ikke blot bliver et spil for galleriet. Hvis der ikke sker nogen meningsfuld inddragelse, eller hvis den sociale dialog undergraves på nationalt plan, bør Kommissionen desuden træffe foranstaltninger. F.eks. kan udkastene til planer/partnerskabsaftaler stilles i bero, indtil de godkendes.

3.2.4.

I betragtningerne til henstillingen anerkendes det, at EU's udbudsdirektiver (10) kræver, at medlemsstaterne respekterer retten til at organisere sig og føre kollektive overenskomstforhandlinger. EØSU mener, at dette spørgsmål, som er tæt forbundet med målet om at øge den kollektive overenskomstdækning, bør medtages i de konkrete henstillinger til medlemsstaterne.

3.2.5.

I henstillingen bemærkes det, at de nationale arbejdsmarkedsparters kapacitet i nogle medlemsstater skal styrkes med henblik på gennemførelsen af EU's selvstændige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på nationalt plan. EØSU mener, at øget støtte i denne henseende (herunder via ESF+) vil være nyttig med henblik på at fremme resultaterne af EU's sociale dialog på nationalt plan og forbedre gennemførelsesprocessen på stedet.

3.2.6.

EØSU glæder sig over, at der lægges særlig vægt på tilgængelige nationale midler og EU-midler til støtte for arbejdsmarkedets parter. ESF+ er et værdifuldt instrument med henblik på at øge arbejdsmarkedets parters (herunder dem, der repræsenterer SMV'er og mikrovirksomheder) evne til at deltage i treparts- og topartsdialoger, men også til at støtte fælles tiltag, som de iværksætter for at foregribe, ændre og håndtere de beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af de udfordringer, der følger af forskellige socioøkonomiske udviklingstendenser såsom den digitale og den grønne omstilling, for blot at give ét eksempel. Dette bør klart skitseres som en del af en særlig tilgang til kapacitetsopbygningsstøtte til arbejdsmarkedets parter under ESF+.

3.2.7.

Da den civile dialog, der involverer en bredere vifte af interessenter, med rette anerkendes som en særskilt proces af Kommissionen, bør støtten under ESF+ følge samme tilgang. De budgetposter, der er afsat til arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, bør adskilles for at skitsere de specifikke roller og spore resultaterne bedre. Desuden er der behov for et sæt klare kriterier for statsstøttetest (godkendt af Kommissionen), da det synes at være et problem i visse medlemsstater. Disse kriterier bør anvendes, når de nationale myndigheder vurderer, om arbejdsmarkedsparternes projektaktiviteter er forenelige med statsstøttereglerne. Deres udformning bør afspejle den særlige rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller, med henblik på at gøre det nemmere for dem i højere grad at deltage i og bidrage effektivt til den sociale dialog på forskellige niveauer (internationalt, på EU-plan, nationalt, regionalt og sektorspecifikt). Der bør udvikles lignende regler for civilsamfundsorganisationer.

3.2.8.

EØSU finder det vigtigt, at henstillingen indeholder klare og effektive overvågningsbestemmelser. Det henstilles til medlemsstaterne, at de senest 18 måneder efter offentliggørelsen af henstillingen forelægger en liste over foranstaltninger, der er udarbejdet i samråd med arbejdsmarkedets parter, med henblik på henstillingens gennemførelse. Kommissionen agter på sin side at udvikle indikatorer, der er aftalt i fællesskab, med henblik på at overvåge gennemførelsen sammen med Beskæftigelsesudvalget og de relevante arbejdsmarkedsparter. Arbejdsmarkedets parter bør spille en fremtrædende rolle i udviklingen af disse indikatorer.

3.2.9.

EØSU glæder sig over erklæringen i henstillingen om, at denne overvågning bl.a. bør gøre det muligt for arbejdsmarkedets parter at identificere situationer, hvor de er blevet udelukket eller utilstrækkeligt inddraget i høringer på nationalt plan om EU-politikker og nationale politikker. EØSU mener, at det også er vigtigt at fastlægge en proces, der følger op på sådanne observationer, og som har til formål at forbedre situationen.

Bruxelles den 27. april 2023.

Oliver RÖPKE

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  EØSU's udtalelse Social dialog med henblik på økonomisk bæredygtighed og modstandsdygtighed (EUT C 10 af 11.1.2021, s. 14).

(2)  EØSU's udtalelse Social dialog om innovation i den digitale økonomi (EUT C 159 af 10.5.2019, s. 1).

(3)  EØSU's udtalelse Social dialog med henblik på økonomisk bæredygtighed og modstandsdygtighed (EUT C 10 af 11.1.2021, s. 14).

(4)  EØSU's udtalelse »Social dialog med henblik på økonomisk bæredygtighed og modstandsdygtighed«, EUT C 10 af 11.1.2021, s. 14.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (EUT L 275 af 25.10.2022, s. 33).

(6)  EØSU's udtalelser Social dialog med henblik på økonomisk bæredygtighed og modstandsdygtighed (EUT C 10 af 11.1.2021, s. 14), og Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT C 517 af 22.12.2021, s. 97).

(7)  Domstolens dom af 24. oktober 2019, T–310/18, og Domstolens dom (Store Afdeling) af 2. september 2021 C-928/19 P.

(8)  EØSU's udtalelse Social dialog med henblik på økonomisk bæredygtighed og modstandsdygtighed (EUT C 10 af 11.1.2021, s. 14).

(9)  Åbent brev fra arbejdsmarkedets parter i de europæiske sektorer — EuroCommerce.

(10)  Direktiv 2014/24/EU, se EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65, direktiv 2014/25/EU, se EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243 og 2014/23/EU, se EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1.


BILAG

Følgende ændringsforslag opnåede mindst en fjerdedel af stemmerne, men blev forkastet under debatten (forretningsordenens artikel 74, stk. 3):

ÆNDRINGSFORSLAG 1

SOC/764

Styrkelse af den sociale dialog

Punkt 2.3

Ændres som følger

Sektionens udtalelse

Ændringsforslag

Som det anerkendes i meddelelsen, har arbejdsmarkedets parter en uvurderlig viden om og erfaring med den beskæftigelsesmæssige og sociale situation »på stedet«. Deres input kan skabe den rette balance mellem arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser og sikre, at politikker og lovgivning bliver taget bedre imod og fungerer mere effektivt. Kommissionen påpeger også med rette, at arbejdsmarkedets parter spiller en unik rolle sammenlignet med andre interessenter.

Som det anerkendes i meddelelsen, kan arbejdsmarkedets parters input skabe den rette balance mellem arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser og sikre, at politikker og lovgivning bliver taget bedre imod og fungerer mere effektivt. Kommissionen påpeger også med rette, at arbejdsmarkedets parter spiller en unik rolle sammenlignet med andre interessenter . EØSU understreger imidlertid værdien af samarbejde og udveksling af synspunkter mellem deltagere i såvel sociale som civile dialoger. Mange civilsamfundsorganisationer har desuden en enestående erfaring og specifik viden nedefra og op. Denne viden kan bruges til mere end den civile dialog. Det er værd at fremhæve den praksis, der er i nogle medlemsstater, hvor repræsentanter for specifikke civilsamfundsorganisationer af arbejdsmarkedets parter inviteres til møder, der afholdes inden for rammerne af den sociale dialog, og hvor der er et ønske om at lytte til dem og gøre brug af deres viden, ekspertise og erfaringer .

Begrundelse

På mange områder af den sociale situation »på stedet« er civilsamfundsorganisationernes viden langt mere omfattende — f.eks. i kampen mod fattigdom, støtte til personer med handicap eller andre sårbare grupper af borgere, integration af migranter, etniske mindretals rettigheder og hjælp til børn, der risikerer social udstødelse. Denne virkelighed bør afspejles i den sonderende udtalelse for at undgå det indtryk, at det kun er arbejdsmarkedets parter, der har kendskab til den sociale situation »på stedet«. I nogle medlemsstater er ovennævnte ekspertise kendt og anerkendt, og der er forståelse for den hos arbejdsmarkedets parter, som opfordrer repræsentanter for specifikke civilsamfundsorganisationer til at mødes med aktørerne i trepartsdialogstrukturerne for at uddybe deres viden og udbygge deres erfaringer.

Resultat af afstemningen

For:

83

Imod:

153

Hverken for eller imod:

9

ÆNDRINGSFORSLAG 2

SOC/764

Styrkelse af den sociale dialog

Punkt 2.4

Ændres som følger

Sektionens udtalelse

Ændringsforslag

Som anført i henstillingen bør arbejdsmarkedsorganisationernes specifikke rolle anerkendes fuldt ud og respekteres i strukturer og processer for den sociale dialog, samtidig med at det anerkendes, at den civile dialog, der involverer en bredere vifte af interessenter og et bredere udvalg af emner, er en særskilt proces.

Som anført i henstillingen bør arbejdsmarkedsorganisationernes specifikke rolle anerkendes fuldt ud og respekteres i strukturer og processer for den sociale dialog, samtidig med at det anerkendes, at den civile dialog, der involverer en bredere vifte af interessenter og et bredere udvalg af emner, er en særskilt proces. EØSU understreger behovet for samarbejde og udveksling af synspunkter mellem deltagerne i den sociale og civile dialog, da de førende repræsentanter for mange sociale gruppers interesser ikke er arbejdsmarkedets parter, men andre civilsamfundsorganisationer. Det er derfor nødvendigt at undgå situationer, hvor der indgås aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, uden at der tages hensyn til synspunkter og argumenter fra andre civilsamfundsorganisationer, som repræsenterer og har en betydelig indvirkning på de europæiske borgeres liv.

Begrundelse

Formålet med dette ændringsforslag er at fremhæve, at der ved gennemførelsen af den sociale dialog skal tages hensyn til andre gruppers interesser, som ikke »dækkes« væsentligt af arbejdsmarkedets parter, og som for størstedelens vedkommende repræsenteres af andre civilsamfundsorganisationer.

Resultat af afstemningen

For:

79

Imod:

157

Hverken for eller imod:

7

ÆNDRINGSFORSLAG 3

SOC/764

Styrkelse af den sociale dialog

Punkt 3.1.5

Ændres som følger

Sektionens udtalelse

Ændringsforslag

Hvad angår fremme af den europæiske sociale trepartsdialog, glæder EØSU sig over Kommissionens meddelelse om, at den vil tildele en person i hver af Kommissionens tjenestegrene rollen som koordinator for den sociale dialog. Med sådanne koordinatorer i Kommissionens generaldirektorater og relevante tjenestegrene er der potentiale for at øge bevidstheden om og forbedre kvaliteten af den sociale dialog og dermed hjælpe Kommissionen med at udnytte de fordele, som en velfungerende trepartsdialog kan bibringe EU's politiske beslutningstagning.

Hvad angår fremme af den europæiske sociale trepartsdialog, glæder EØSU sig over Kommissionens meddelelse om, at den vil tildele en person i hver af Kommissionens tjenestegrene rollen som koordinator for den sociale dialog. Med sådanne koordinatorer i Kommissionens generaldirektorater og relevante tjenestegrene er der potentiale for at øge bevidstheden om og forbedre kvaliteten af den sociale dialog og dermed hjælpe Kommissionen med at udnytte de fordele, som en velfungerende trepartsdialog kan bibringe EU's politiske beslutningstagning. Samtidig understreger EØSU, at der bør indføres lignende koordinatorer i hvert af Kommissionens generaldirektorater for at fremme den europæiske civile dialog. Begge dialoger bør styrkes parallelt af Kommissionen, uden at nogen af dem favoriseres.

Begrundelse

Kommissionen foreslår nu, at der oprettes en særlig koordinator for den sociale dialog i de enkelte generaldirektorater og andre af Kommissionens tjenestegrene. Der er tale om meget betydelige menneskelige ressourcer, der er afsat til at styrke den sociale dialog, idet der alene er 30 GD'er og mange andre tjenestegrene. Oprettelsen af en særlig koordinator for den sociale dialog giver i mindst nogle GD'er anledning til tvivl, da der er tale om aktivitetsområder, som domineres af andre civilsamfundsorganisationer end arbejdsmarkedets parter. Eksempler herpå er miljø, klima, landbrug og udvikling af landdistrikter, uddannelse, ungdom, sport og kultur, retlige anliggender og forbrugere. Der er behov for samtidige tiltag til støtte for den civile dialog — der er ingen grund til, at Kommissionen kun beskæftiger sig specifikt med én form for dialog og afsætter omfattende menneskelige ressourcer, som kan komme til at overstige 50 personer, til at styrke den.

Resultat af afstemningen

For:

78

Imod:

156

Hverken for eller imod:

7

ÆNDRINGSFORSLAG 4

SOC/764

Styrkelse af den sociale dialog

Punkt 1.7

Ændres som følger

Sektionens udtalelse

Ændringsforslag

Som anført i henstillingen bør arbejdsmarkedsorganisationernes specifikke rolle anerkendes fuldt ud og respekteres i strukturer og processer for den sociale dialog, samtidig med at det anerkendes, at den civile dialog, der involverer en bredere vifte af interessenter og et bredere udvalg af emner, er en særskilt proces. Denne sondring bør også foretages i forbindelse med støtten til kapacitetsopbygning for arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i bred forstand.

Som anført i henstillingen bør arbejdsmarkedsorganisationernes specifikke rolle anerkendes fuldt ud og respekteres i strukturer og processer for den sociale dialog, samtidig med at det anerkendes, at den civile dialog, der involverer en bredere vifte af interessenter og et bredere udvalg af emner, er en særskilt proces. Denne sondring bør også foretages i forbindelse med støtten til kapacitetsopbygning for arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i bred forstand. Samtidig understreger EØSU værdien af samarbejde og udveksling af synspunkter mellem deltagere i såvel sociale som civile dialoger. Mange civilsamfundsorganisationer har desuden en enestående erfaring og specifik viden nedefra og op. Denne viden kan bruges til mere end den civile dialog.

Begrundelse

For at afspejle tekstens hoveddel

Resultat af afstemningen

For:

83

Imod:

153

Hverken for eller imod:

9


Top