Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om digitalisering af energisystemet — EU’s handlingsplan

(COM(2022) 552 final)

(2023/C 184/17)

Ordfører:	Thomas KATTNIG
Medordfører:	Zsolt KÜKEDI

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 25.11.2022
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	7.3.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	22.3.2023
Plenarforsamling nr.	577
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	198/1/7

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU støtter målene og bifalder de fleste af de foranstaltninger, der foreslås i handlingsplanen. EØSU har især allerede fremhævet forbindelsen mellem energiomstillingen og den digitale omstilling og peget på fordelene ved digitalisering i form af energibesparelser, reduceret energiintensitet og bedre forvaltning af energiinfrastrukturen. Selv om handlingsplanens optimistiske holdning er inspirerende, ser Kommissionen dog ud til at ignorere, at den fysiske virkelighed er meget forskellig fra de use cases inden for digitalisering, der er nævnt i handlingsplanen.

1.2.

Selv om både den strategiske tilgang og handlingsplanens specifikke foranstaltninger peger i den rigtige retning, undlader Kommissionen at integrere handlingsplanen i den overordnede energipolitik. En silotilgang, der kun fokuserer på digitalisering og ignorerer de generelle rammevilkår, vil ikke skabe de fordele, som der med rette redegøres for i handlingsplanen. Digitaliseringen af energisystemet skal skabe samarbejdsbaserede løsninger, hvor brugerne tilskyndes til at deltage i det digitaliserede energisystem. Eksempler er brug af intelligente målere og elektriske køretøjer med tovejsopladning, der understøtter elektricitetssystemets stabilitet. Handel mellem ligestillede, virtuelt egetforbrug og energideling kræver digitale værktøjer. Imidlertid gør administrative hindringer disser former for praksis mindre attraktive, eller også mangler der effektive incitamenter.

1.3.

EØSU bekræfter, at det uden tvivl er nødvendigt at gøre energisystemet mere intelligent og fleksibelt, men energisystemet er i øjeblikket belastet af problemer, såsom manglende fleksibilitet i transmissions- og distributionsnettet som følge af underinvestering i energiinfrastruktur. Nogle energileverandører har opnået betydelige fortjenester, men der er ikke investeret tilstrækkeligt i intelligente net til at nå målene for energiomstillingen. Udvidelsen og omstillingen af nettet halter bagefter, fordi de lovgivningsmæssige rammer ikke tilskynder til investeringer i bl.a. digitalisering og fleksibilitet, og de eksisterende net egner sig ikke længere til transmission og distribution af svingende energimængder. For at undgå netudfald i det digitaliserede energisystem er vi nødt til hurtigst muligt at begynde at omdanne vores energisystem ved at udvikle og udvide nettet (transmissions- og distributionsnet).

1.4.

EØSU opfordrer Kommissionen til at indarbejde idéerne bag »fremme af investeringer i digital elinfrastruktur« i en ændring af artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (1) for at sikre en lovgivningsramme, der effektivt tilskynder til investeringer i en digitalisering af elnettene. Parallelt hermed er det nødvendigt at udvikle fleksibilitetsmarkeder for at gøre fleksibelt forbrug, produktion og producent-forbrug baseret på digitale teknologier attraktive.

1.5.

Mere end seks år efter fremlæggelsen af pakken om ren energi spiller både energifællesskaber og kollektivt egetforbrug stadig en beskeden rolle i Europas energisystemer. Kommissionen har indtil videre ignoreret, at der findes hindringer for disse former for energiproduktion og -forbrug. Europæerne skal have incitamenter, der i sidste ende overbeviser dem om fordelene ved og motiverer dem til at digitalisere alle deres energirelaterede aktiviteter. I mange tilfælde er der også behov for klare juridiske og administrative rettigheder. EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle relevante initiativer, herunder direkte støtte, der gør det muligt for energifællesskaber og kollektive producent-forbrugere at udvikle deres fulde potentiale, således at disse former for produktion og forbrug, navnlig hvad angår forsyningssikkerhed, bliver et centralt element i systemet. Ellers vil de digitale værktøjer ikke gøre en forskel.

1.6.

EØSU gentager, at en klimaneutral, decentraliseret og digitaliseret energiforsyningsstruktur baseret på den rette tilgang kan have betydelige positive virkninger for beskæftigelsen og økonomien, navnlig de regionale økonomier (2). Under den nuværende krise har Den Europæiske Union behov for en overordnet tilgang til energipolitikken, der kombinerer specifikke energi- og klimarelaterede spørgsmål med målene i politikken for social og regional samhørighed.

1.7.

EØSU bemærker imidlertid, at en politik, der skal skabe forandringer, kun kan lykkes, hvis den tager hensyn til de forskellige sociale dynamikker, der påvirker omstillingen og tager højde for dem i sine strategier og foranstaltninger. Vi bør styrke de aktive forbrugeres rolle i digitaliseringen og tilskynde og give dem ret til at anvende så mange intelligente løsninger som muligt, da de kan forbedre det indre energimarkeds effektivitet og ydeevne, samtidig med at der tages hensyn til distributionssystemoperatørerne, så forsyningssikkerheden garanteres. Værktøjerne skal være brugervenlige, og der skal tages højde for sårbare grupper og personer med handicap. Det er derfor absolut nødvendigt med en politik, der sikrer en retfærdig omstilling og en aktiv politisk styring af forandringerne. Hvis der ses bort fra den sociale dimension af gennemførelsen, risikerer omstillingen at mislykkes på grund af befolkningens modstand.

1.8.

Med hensyn til den fremtidige udformning af energisystemer og -infrastruktur har EØSU gentagne gange understreget, at alle forbrugere skal inddrages aktivt i udviklingen af intelligente energisystemer, og at der skal indføres incitamenter, så civilsamfundet kan deltage i energiomstillingen. »Forbindelse mellem lokale regionale innovatorer«, som Kommissionen nævner i punkt 7.3, er et meget vigtigt aspekt. En kollektiv indsats såsom samarbejde mellem intelligente byer og lokalsamfund kan skabe de bedste og billigste løsninger, som en region har brug for.

1.9.

EU's digitale politik og energipolitik ligger allerede til grund for digitaliseringen på energiområdet, idet spørgsmål som f.eks. datainteroperabilitet, forsynings- og cybersikkerhed, beskyttelse af privatlivets fred og forbrugerbeskyttelse ikke kan overlades til markedet alene, og den korrekte håndtering af disse spørgsmål er afgørende. I den forbindelse påpeger EØSU, at brud på privatlivets fred og misbrug af data skal forhindres ved hjælp af alle tilgængelige midler. Dette omfatter ikke kun tekniske forholdsregler, men også at ansvaret for og overvågningen af dette dataområde varetages af statslige myndigheder, der er underlagt politisk og demokratisk kontrol. Samtidig skal der lægges særlig vægt på at beskytte oplysninger om kritisk infrastruktur.

1.10.

I sin meddelelse fastslår Kommissionen, at det er vigtigt at sikre, at digitaliseringen ikke undergraver de rammer for forbrugerbeskyttelse, der allerede er etableret på det indre marked for elektricitet. EØSU noterer sig dette og tilføjer, at forbrugernes rettigheder skal tilpasses og forbedres på energimarkedet. Forbrugerne må ikke stilles ringere eller tvinges til at betale overpriser. De bør drage fordel af digitale værktøjer, som kan bidrage til at øge forbrugerbeskyttelsen, hvis de udvikles korrekt.

1.11.

Ved alle initiativer er det vigtigt, at forbrugerne har en intelligent måler i deres bolig. Dette er endnu ikke tilfældet i mange medlemsstater, og derfor er der et presserende behov for at intensivere og udvide indsatsen for at udrulle intelligent måling, som en grundlæggende forudsætning for de fleste digitale løsninger i energisektoren, især for elforsyningen og i mindre grad for gasforsyningen. Medlemsstater, der endnu ikke har gennemført udrulningen af intelligente målere fuldt ud, er nødt til at intensivere denne indsats og skærpe deres nationale mål for denne udrulning. International dokumentation viser, at udrulningen af intelligente målere er mest effektiv, når netoperatørerne har ansvaret. Intelligente målere bør betragtes som en integreret del af elnettet.

1.12.

Der er risiko for, at nye datadrevne tjenester og innovative teknologiløsninger ikke vil blive gennemført hurtigt nok, hvis der ikke findes tilstrækkeligt med kvalificerede arbejdstagere og uddannede specialister, der kan hjælpe med at rulle dem ud. De nødvendige arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske foranstaltninger kræver tilstrækkelige finansielle ressourcer samt udarbejdelse af en handlingsplan, der skal sikre en koordineret tilgang. EØSU mener, at et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter er afgørende i den henseende.

1.13.

Cybersikkerhed er et grundlæggende krav for at sikre det stadig mere digitaliserede energisystems pålidelighed. Udviklingen i de seneste årtier og navnlig de seneste begivenheder viser, at der er en reel fare for cyberangreb og sabotage mod kritisk infrastruktur. Det er imidlertid ikke kun cyberangreb eller sabotagehandlinger, der kan skabe problemer, men også fejl i hardware og software, så Kommissionen skal være særlig opmærksom på hardware- og softwaredesign under digitaliseringen for at sikre robusthed. Hvis den kritiske infrastruktur bortfalder eller bliver beskadiget, kan det skabe ødelæggende forsyningskriser og bringe den offentlige sikkerhed i fare. En mere decentraliseret energiproduktion og -anvendelse i kombination med internettet øger »angrebsfladen« og de cyberrelaterede risici. Det digitaliserede energisystem (både hardware og software) skal være pålideligt og sikre kontinuerlig tilgængelighed.

1.14.

EØSU mener ikke, at en kombineret strategi for energiomstilling og digitalisering i landdistrikterne har fået den forventede opmærksomhed og støtte. Udvalget opfordrer til en hurtig gennemførelse af Kommissionens langsigtede vision for EU's landdistrikter og til mobilisering af interessenterne via EU's pagt for landdistrikterne.

2.   Baggrund

2.1.

Kommissionen offentliggjorde sin meddelelse med det formål at fremme digitaliseringen af energisystemet. EU's handlingsplan for Digitalisering af energisystemet har til formål at opfylde de mål, der er fastsat i den strategiske fremsynsrapport om den grønne og den digitale omstilling, hvor digital teknologi bidrager til at skabe et klimaneutralt og ressourceeffektivt samfund, samtidig med at det sikres, at alle drager fordel af denne omstilling.

2.2.

I sin EU-handlingsplan foreslår Kommissionen en række tiltag på fem områder: fremme af konnektivitet, interoperabilitet og uhindret udveksling af energirelaterede data gennem skabelse af et fælles dataområde, fremme og koordinering af investeringer i det intelligente net, bedre tjenester baseret på digital innovation, der skal inddrage forbrugerne i energiomstillingen, garanti for cybersikkerheden i energisystemet og garanti for, at IKT-sektorens voksende energibehov er i tråd med den europæiske grønne pagt. Kommissionen mener, at digitalisering kan forbedre prisoverkommeligheden, bæredygtigheden og modstandsdygtigheden i EU's energisystem.

2.3.

Intelligente løsninger er udformet med det formål at give forbrugerne større kontrol over deres energiforbrug og regninger og dermed forbedre forvaltningen af energiforbruget, selv om mange slutbrugere måske kan udnytte dette potentiale, uden at det kræver en intelligent løsning. Innovative energitjenester bør reducere energiforbruget, og energien bør bruges, når den er billig. Intelligente målere giver vigtige oplysninger, der kan anvendes til at reducere omkostningerne til energiforbruget, f.eks. intelligent opladning af elektriske køretøjer og intelligente varmepumper i kombination med solcellepaneler. Intelligente målere hjælper kunderne med at kontrollere oplysningerne på deres regninger og giver dem mulighed for at anfægte fejl i regninger og efterfølgende fakturering, hvilket i øjeblikket er blandt de største bekymringer hos forbrugerne. Handlingsplanen indeholder bestemmelser om støtte til digitale værktøjer, som tjener forbrugernes interesser og i nogle tilfælde udvikles i samarbejde med dem, bedre digitale færdigheder, finansiering af intelligente digitale løsninger gennem programmer, der kan bidrage til at opfylde målet om digitalisering af energisystemet, støtte til nationale reguleringsmyndigheder i forbindelse med fastlæggelse og overvågning af fælles indikatorer for intelligente net, oprettelse af et fælles europæisk energidataområde og tæt inddragelse af alle relevante interessenter, navnlig netoperatører og energileverandører.

2.4.

Ifølge Kommissionen rummer IKT-teknologier et stort potentiale i den grønne omstilling. Digitale løsninger kan bidrage til at skabe balance mellem energiforsyning, -lagring og -efterspørgsel og gøre energisystemet mere fleksibelt samt lette integrationen af decentraliserede vedvarende energikilder. Der skal udvikles fleksibilitetsmarkeder for at gøre investeringer i fleksibilitetsmuligheder attraktive, uanset om disse investeringer foretages af producenter, forbrugere eller producent-forbrugere, der udnytter digitale værktøjer.

2.5.

Samtidig understreges det i handlingsplanen, at det er nødvendigt at bremse det stigende energiforbrug i IKT-sektoren. Handlingsplanen indeholder også bestemmelser om skabelse af en digital tvilling til det europæiske elnet, støtte til energifællesskaber gennem digitale værktøjer, udvikling af energimærkning for computere, datacentre og blockchains og udvikling af en EU-adfærdskodeks for telekommunikationsnettenes bæredygtighed.

2.6.

I et stadig mere digitaliseret energisystem med decentraliseret produktion, transmission og distribution af energi og mere digitalt forbundne enheder i hjemmet er risikoen for spionage, cyberkriminalitet og hardwarefejl i forbindelse med energiforbrug stigende. Kommissionen stiller derfor forslag om velkoordinerede cybersikkerhedsforanstaltninger for at styrke systemets generelle modstandsdygtighed.

2.7.

Handlingsplanen skitserer, at dette kræver en indsats på både mellemlang og lang sigt samt en forvaltningsramme. Kommissionen forklarer, at den vil inddrage flere interessentgrupper, virksomheder og internationale partnere og bemærker, at den begrænsede offentlige finansiering skal anvendes fornuftigt, samtidig med at der er behov for flere private investeringer.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Kommissionen tager i sin handlingsplan med rette fat på de digitale teknologiers enorme potentiale til at øge fleksibiliteten i elektricitetssystemet. EØSU støtter disse mål og bifalder de fleste af de foranstaltninger, der foreslås i handlingsplanen. EØSU har især allerede fremhævet forbindelsen mellem energiomstillingen og den digitale omstilling og peget på fordelene ved digitalisering i form af energibesparelser, reduceret energiintensitet og bedre forvaltning af energiinfrastrukturen. Selv om handlingsplanens optimistiske holdning er inspirerende, ser Kommissionen dog ud til at ignorere, at den fysiske virkelighed er meget forskellig fra de use cases inden for digitalisering, der er nævnt i handlingsplanen.

3.2.

EØSU er af den opfattelse, at de største udfordringer for energisektoren er: diversificering af Europas energikilder, reduktion af afhængigheden af energiimport, etablering af et integreret indre marked for energi, forbedring af energieffektiviteten, hurtig udvidelse af energinettet, forsyningssikkerhed, dekarbonisering af økonomien, reduktion af emissioner, omstilling til en lavemissionsøkonomi med lavemissionsteknologier og rene energiteknologier, massiv forøgelse af brugen af vedvarende energi for at opfylde klimamålene, fremme af relevant forskning og uddannelse, sikring af en retfærdig omstilling og støtte til den sociale dimension af energi såsom nedbringelse af energifattigdom. Digitaliseringen af energisystemet er grundlaget for ovenstående og kan bidrage til at tackle alle disse store udfordringer.

3.3.

Selv om både den strategiske tilgang og handlingsplanens specifikke foranstaltninger peger i den rigtige retning, undlader Kommissionen at integrere handlingsplanen i den overordnede energipolitik. En silotilgang, der kun fokuserer på digitalisering og ignorerer de generelle rammevilkår, vil ikke skabe de fordele, som der med rette redegøres for i handlingsplanen.

3.4.

Kommissionens forslag tegner et billede af en ideel tilstand, der bygger på et veludviklet energisystem (f.eks. transmissions- og distributionsnet) og digitaliserer det. I Europa skal transmissions- og distributionsnettene imidlertid først udvikles, før der kan udvikles en kompleks digital teknologi. Digitaliseringen vil være forgæves, hvis intelligent forvaltet energi ikke kan transmitteres via energitransmissionsnet. Desuden går en enorm mængde energi til spilde i transmissions- og distributionsnettene. Omkostningerne til grøn elektricitet, der ikke kan anvendes eller overføres, og som skal begrænses, beløb sig til mere end 2 mia. EUR før energikrisen og mere end 12 mia. EUR under energikrisen i store lande som Tyskland. Dette økonomiske tab vil stige mange gange, medmindre elnettene og den systemkompatible lagerkapacitet udvides hurtigt, og der samtidig findes bedre metoder til anvendelse af elektricitet direkte på stedet. Digitalisering på dette område kan spille en rolle med hensyn til at kortlægge disse tab og anvende de data, der genereres, i forbindelse med udviklingen af nettet.

3.5.

Det er korrekt, at der er behov for betydelige investeringer i energiinfrastrukturen for at gøre nettene intelligente. Det er også korrekt, at mange medlemsstater ikke skaber incitamenter til sådanne investeringer, da deres regulering bygger på en klar skævvridning til fordel for kapitaludgifter (CapEx), og investeringer i digitalisering hovedsageligt er driftsudgifter (OpEx). Det vil ikke være tilstrækkeligt at koordinere og overvåge sådanne investeringer og dermed forbundne fremskridt. EØSU opfordrer Kommissionen til at indarbejde idéerne bag »fremme af investeringer i digital elinfrastruktur« i en ændring af artikel 58 i direktiv (EU) 2019/944 om fælles regler for det indre marked for elektricitet for at sikre en lovgivningsramme, der effektivt tilskynder til investeringer i en digitalisering af elnettene.

3.6.

Kommissionen påpeger med rette, at digitale værktøjer spiller en vigtig rolle med hensyn til at udvikle kollektive ordninger for egetforbrug og energifællesskaber. Både vejledning og den planlagte forsøgsplatform kan hjælpe, men det er ikke de vigtigste aspekter. Mere end fem år efter fremlæggelsen af pakken om ren energi spiller både energifællesskaber og kollektivt egetforbrug stadig en beskeden rolle i Europas energisystemer. I mange tilfælde er de vigtigste årsager hertil betydelige bureaukratiske hindringer og manglende information hos forbrugere og producenter. Kommissionen har indtil videre ignoreret forekomsten af disse hindringer. Europæerne skal have incitamenter, der i sidste ende overbeviser dem om fordelene ved og motiverer dem til at digitalisere alle deres energirelaterede aktiviteter. Det digitaliserede energisystem som helhed skal være så attraktivt for de parter, der er aktive i systemet, at det ikke blot er de økonomiske incitamenter, der bidrager til at skabe dette digitaliserede energisystem, men rammevilkårene som helhed, der tilskynder dem til at skabe et kontrolleret, styret og sikkert energisystem. EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle relevante initiativer, herunder direkte støtte, der gør det muligt for energifællesskaber og kollektive producent-forbrugere at udvikle deres fulde potentiale, samtidig med at der tages hensyn til distributionssystemoperatørerne, så forsyningssikkerheden garanteres. Ellers vil de digitale værktøjer ikke gøre en forskel.

3.7.

Tovejsopladning af elektriske køretøjer er et andet meget lovende eksempel, der viser, at mere aktive forbrugere kan bidrage direkte til systemstabilitet med digital teknologi, herunder IKT, både på nettet og på forbrugersiden. Der findes imidlertid næsten ingen forretningsmodeller for tovejsopladning af elektriske køretøjer i Europa, idet markedet ikke blev udformet med henblik på at give markedsbaserede incitamenter til at levere fleksibel elektricitet ind og ud. I sine bestræbelser på at omstrukturere markedet bør Kommissionen navnlig fokusere på at udforme et marked, der gør eksempler som dem, der er nævnt i handlingsplanens kapitel 4.2, attraktive og bidrager til at gøre dem alment udbredt, hvorved tovejsopladning i fremtiden kan anvendes af netoperatørerne som et element i belastningskontrol. Dette bør også tages i betragtning i lovgivningen for at garantere forsyningssikkerheden.

3.8.

EØSU gentager, at en klimaneutral, decentraliseret og digitaliseret energiforsyningsstruktur baseret på den rette tilgang kan have betydelige positive virkninger for beskæftigelsen og økonomien, navnlig de regionale økonomier (3). Under den nuværende krise har Den Europæiske Union behov for en overordnet tilgang til energipolitikken, der kombinerer specifikke energi- og klimarelaterede spørgsmål med målene i politikken for social og regional samhørighed.

3.9.

EØSU understreger, at den teknokratiske udformning af de økonomiske rammevilkår og den finansielle støtte til nye teknologier, navnlig digitaliseringen af energisystemet, spiller en vigtig rolle i energiomstillingen. EØSU bemærker samtidig, at en politik, der skal skabe forandringer, kun kan lykkes, hvis den tager hensyn til de forskellige sociale dynamikker, der påvirker omstillingen og tager højde for dem i sine strategier og foranstaltninger. Vi bør styrke forbrugernes rolle i digitaliseringen og tilskynde dem til at anvende så mange intelligente løsninger som muligt, da de kan bidrage til at forbedre det indre energimarkeds effektivitet og ydeevne, samtidig med at alle aktører i energikæden inddrages tæt, så forsyningssikkerheden garanteres. Det er derfor absolut nødvendigt med en politik, der sikrer en retfærdig omstilling og en aktiv politisk styring af forandringerne. Hvis der ses bort fra den sociale dimension af gennemførelsen, risikerer omstillingen at mislykkes på grund af befolkningens modstand.

3.10.

Omstillingen af energisystemet kan skabe uventede overskud for tjenesteudbyderne, som kan opkræve højere gebyrer for deres nye løsninger. Innovative tjenester, apps og energistyringssystemer kan imidlertid frigøre det enorme uudnyttede potentiale for energibrugere og dermed lette presset på forbrugerne, der lider under høje energipriser. Digitalisering kan bidrage til at gøre priserne på markedet sammenlignelige, til at gøre priserne på fleksibilitetsløsninger såsom belastningsomfordeling fair og til på et tidligt tidspunkt i markedsprocessen at henlede opmærksomheden på, at energiforbrugere, såsom sårbare husholdninger, kan betale mindre for den leverede tjeneste. Intelligente energiregnskabsløsninger kan f.eks. give socialt dårligt stillede personer mulighed for at bruge den energi, som de kan betale for, og forhindre dem i at stifte gæld.

3.11.

EØSU opfordrer også Kommissionen til at tage hensyn til de faktiske forhold på markedet for intelligente målere og til om nødvendigt at gribe ind. Den planlagte installation af intelligente målere kan medføre høje omkostninger for lejere. I praksis er der stort set ingen konkurrence mellem de forskellige leverandører af måletjenester. Sektorundersøgelser i Tyskland og Østrig har vist, at der er betydelige tegn på, at der findes et oligopol uden konkurrence i sektoren for fordelingsmåling (4). For at sikre konkurrencen skal det også være muligt for tredjepartsudbydere at anvende udstyr til registrering af forbrug. I modsat fald ville et leverandørskifte altid være forbundet med omkostninger til udskiftning af eksisterende enheder til registrering af forbruget.

3.12.

I den sammenhæng minder EØSU om, at det for enhver pris skal forhindres, at der opstår et samfund opdelt i to energiklasser. Det er ikke rimeligt, at det kun er finansielt og teknisk veludrustede husholdninger, der drager fordel af energiomstillingen, og at alle andre husholdninger skal dække omkostningerne. EØSU støtter derfor incitamenterne og værktøjerne til gennemførelse af direktivet om energieffektivitet for at hjælpe sårbare kunder og husholdninger og påpeger, at ambitiøse mål for fjernvarme/fjernkøling kan forværre vilkårene for socialt boligbyggeri.

3.13.

Med hensyn til den fremtidige udformning af energisystemer og -infrastruktur har EØSU gentagne gange understreget, at alle forbrugere — husholdninger, virksomheder og energifællesskaber — skal inddrages aktivt i udviklingen af intelligente energisystemer, og at der skal indføres incitamenter, så civilsamfundet kan deltage i energiomstillingen, men også bidrage til at finansiere denne. »Forbindelse mellem lokale regionale innovatorer«, som Kommissionen nævner i punkt 7.3, er et meget vigtigt aspekt. En kollektiv indsats såsom samarbejde mellem intelligente byer og lokalsamfund kan skabe de bedste og billigste løsninger, som en region har brug for.

3.14.

Ifølge handlingsplanen skal der oprettes et fælles europæisk energidataområde og en hensigtsmæssig forvaltning for at sikre en koordineret udveksling og anvendelse af energidata i hele EU. EU's digitale politik og energipolitik ligger allerede til grund for digitaliseringen på energiområdet, idet spørgsmål som f.eks. datainteroperabilitet, forsynings- og cybersikkerhed, beskyttelse af privatlivets fred og forbrugerbeskyttelse ikke kan overlades til markedet alene, og den korrekte håndtering af disse spørgsmål er afgørende. I den forbindelse påpeger EØSU, at brud på privatlivets fred og misbrug af data skal forhindres ved hjælp af alle tilgængelige midler. Dette omfatter ikke kun tekniske forholdsregler, men også at ansvaret for og overvågningen af dette dataområde varetages af statslige myndigheder, der er underlagt politisk og demokratisk kontrol. Offentligt ejerskab af data skal fremmes, da data er en vigtig økonomisk faktor i et netværksbaseret og digitaliseret samfund. På den anden side skal private GAFA (5)-datamonopoler forhindres. Samtidig skal der lægges særlig vægt på at beskytte oplysninger om kritisk infrastruktur.

3.15.

Det foreslåede dataområde udgør en lovende tilgang, men kræver klare regler for adgang til anonymiserede data for alle markedsdeltagere, der er interesserede i at anvende disse data, f.eks. for bedre at planlægge handel med og deling af energi. Det er vigtigt hurtigt at uddybe den »solide forvaltning«, der nævnes i handlingsplanen, ved at formulere grundlæggende rettigheder for alle markedsaktører, herunder forbrugere, producent-forbrugere, energiforhandlere osv.

3.16.

Med hensyn til strategisk koordinering på EU-plan indeholder handlingsplanen bestemmelser om oprettelse af en ekspertgruppe for intelligent energi (tidligere taskforcen for intelligente net). Gruppens formål er at bidrage til etableringen af en europæisk ramme for deling af energirelaterede data, at styrke koordineringen på EU-plan af dataudveksling i energisektoren, at definere de grundlæggende principper og sikre konsekvens på tværs af forskellige datadelingsprioriteter og -initiativer samt at støtte Kommissionen i dens indsats for at udvikle og udrulle et fælles europæisk energidataområde. EØSU påpeger, at der i denne sammenhæng skal udvikles klare retningslinjer og målsætninger, og at det er vigtigt at inddrage arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund.

3.17.

Idéen om at støtte transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører i bestræbelserne på at skabe en digital tvilling til elnettet er en interessant tilgang og kan bidrage til at forbedre modellen af nettet. Det skal imidlertid præciseres, hvilken rolle den digitale tvilling vil spille i planlægningen af nettets udvidelse, i indsatsen for at gøre nettet mere intelligent, i forbindelse med integrationen af fleksibilitetsløsninger, herunder virtuelle kraftværker, energiproducent-forbrug og energideling, og med hensyn til at optimere modstandsdygtigheden. I den henseende forekommer det også nødvendigt at ændre direktiv (EU) 2019/944.

3.18.

I sin meddelelse fastslår Kommissionen, at det er vigtigt at sikre, at digitaliseringen ikke undergraver de rammer for forbrugerbeskyttelse, der allerede er etableret på det indre marked for elektricitet. EØSU noterer sig dette og tilføjer, at forbrugernes rettigheder skal tilpasses og forbedres på energimarkedet. Forbrugerne må ikke stilles ringere eller tvinges til at betale overpriser. Der bør især tages højde for sårbare grupper, personer med handicap og personer med ringe digitale færdigheder. Der er behov for passende beskyttelsesregler, fordi det allerede står klart, at mange forbrugere mister overblikket over digital information og regninger.

3.19.

I meddelelsen slås det fast, at medlemsstaternes mulighed for at fastsætte regulerede priser, navnlig for sårbare kunder og energifattige, ikke må påvirkes negativt af digitaliseringen. Digitale værktøjer giver også de offentlige myndigheder bedre muligheder for at kortlægge, overvåge og bekæmpe energifattigdom, mens energisektoren kan optimere sine aktiviteter yderligere ved at fokusere på forsyningssikkerhed og prioritere anvendelsen af vedvarende energi.

3.20.

EØSU glæder sig over Kommissionens udmelding om at sikre, at centrale forsknings- og innovationsprojekter samarbejder om at opstille strategier for inddragelsen af forbrugerne i udformningen og anvendelsen af tilgængelige og økonomisk overkommelige digitale værktøjer frem mod midten af 2023. EØSU påpeger endnu en gang, at der stadig er behov for betydelige investeringer i forskning og innovation.

På den baggrund har offentlige investeringer i intelligente og vedvarende energisystemer stor betydning for forsyningssikkerhed, bekæmpelse af energifattigdom, overkommelige priser og skabelse af arbejdspladser. EØSU anbefaler endnu en gang som i sin udtalelse ECO/569, at den gyldne regel anvendes på offentlige investeringer. Ved alle initiativer er det vigtigt, at forbrugerne har en intelligent måler i deres bolig. Dette er endnu ikke tilfældet i mange medlemsstater, og derfor er der et presserende behov for at intensivere og udvide indsatsen for at udrulle intelligent måling, som en grundlæggende forudsætning for de fleste digitale løsninger i energisektoren. Medlemsstater, der endnu ikke har gennemført udrulningen af intelligente målere fuldt ud, er nødt til at intensivere denne indsats og skærpe deres nationale mål for denne udrulning.

3.21.

Der er risiko for, at nye datadrevne tjenester og innovative teknologiløsninger ikke vil blive gennemført hurtigt nok, hvis der ikke findes tilstrækkeligt med kvalificerede arbejdstagere og uddannede specialister, der kan hjælpe med at rulle dem ud (6). EØSU mener, at der straks skal træffes passende foranstaltninger i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter for at nå målene.

3.22.

Der er imidlertid også behov for tilstrækkelige finansielle ressourcer og programmer til at uddanne navnlig langtidsledige, kvinder og unge gennem specifikke programmer, og til at skabe attraktive rammevilkår for dem. Dette omfatter jobgarantier samt et uddannelses- og kvalifikationsinitiativ og en lang række muligheder for omskoling og efteruddannelse. De nødvendige arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske foranstaltninger kræver tilstrækkelige finansielle ressourcer samt udarbejdelse af en handlingsplan, der skal sikre en koordineret tilgang.

3.23.

EØSU opfordrer til et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder om at tilrettelægge uddannelsestilbud, der kan tilvejebringe de færdigheder og kompetencer, som er nødvendige for den digitale og bæredygtige omstilling af økonomien, herunder gennem efteruddannelse og omskoling af arbejdstagere og iværksættere. Det europæiske år for færdigheder 2023 vil blive brugt til at styrke og gennemføre disse foranstaltninger i praksis.

3.24.

Cybersikkerhed er et grundlæggende krav for at sikre det stadig mere digitaliserede energisystems pålidelighed. Udviklingen i de seneste årtier og navnlig de seneste begivenheder viser, at der er en reel fare for cyberangreb og sabotage mod kritisk infrastruktur. Det er imidlertid ikke kun cyberangreb eller sabotagehandlinger, der kan skabe problemer, men også fejl i hardware og software, så Kommissionen skal være særlig opmærksom på hardware- og softwaredesign under digitaliseringen for at sikre robusthed. Hvis den kritiske infrastruktur bortfalder eller bliver beskadiget, kan det skabe ødelæggende forsyningskriser og bringe den offentlige sikkerhed i fare. En mere decentraliseret energiproduktion og -anvendelse i kombination med internettet øger »angrebsfladen« og de cyberrelaterede risici.

3.25.

Hele værdikæden for energisystemet, fra produktion og transmission til distribution og forbrugeren, herunder alle digitale grænseflader undervejs, kan være et mål for cyberangreb og fysiske angreb. Det er i alle europæeres interesse at øge beskyttelsen af denne kritiske infrastruktur. EU er nødt til at være bedre forberedt på sådanne potentielle angreb. EØSU opfordrer derfor til, at der straks foretages en kritisk vurdering af de hidtil trufne foranstaltninger, og at der udarbejdes en samlet strategi for, hvordan EU beskyttes mod trusler som naturkatastrofer, fysiske angreb og cyberangreb. I den forbindelse henleder EØSU opmærksomheden på sine øvrige udtalelser om dette emne (7) og anbefaler, at alle udenlandske investeringer i strategiske sektorer i EU bør være i overensstemmelse med EU's sikkerhedspolitik.

3.26.

IKT-sektoren tegner sig for ca. 7 % af det globale elforbrug. Som led i den grønne og den digitale omstilling er det derfor vigtigt at sikre, at IKT-sektorens voksende energibehov reduceres i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet. EØSU er enig i, at det er afgørende at tage fat på energi- og ressourceforbruget gennem hele IKT-værdikæden og vigtige nye kilder til yderligere IKT-relateret energiforbrug. Der findes allerede løsninger, der giver mulighed for at genanvende overskudsvarme fra datacentre til opvarmning af boliger og virksomheder. Det er derfor vigtigt, at overskudsvarme behandles på lige fod med vedvarende energi som led i revisionen af direktivet om vedvarende energi (RED III) og anden energirelateret lovgivning i forbindelse med Fit for 55-pakken. Der er imidlertid behov for konkrete og realistiske løsninger, der kan tjene som bedste praksis, for at opnå optimale resultater.

3.27.

Interoperable tekniske standarder, cybersikkerhed, databeskyttelse og andre vigtige elementer i et digitaliseret energisystem skal sikres globalt i internationale fora og i samarbejde med partnerlande. For at sætte skub i den grønne og den digitale omstilling sammen med partnerlande gennem bilaterale kontakter opfordrer EØSU Kommissionen til at integrere digitale og grønne aspekter i energirelaterede projekter, partnerskaber og samarbejdsaftaler.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU mener ikke, at en kombineret strategi for energiomstilling og digitalisering i landdistrikterne har fået den forventede opmærksomhed og støtte. Udvalget opfordrer til en hurtig gennemførelse af Kommissionens langsigtede vision for EU's landdistrikter og til mobilisering af interessenterne via EU's pagt for landdistrikterne.

4.2.

EØSU anbefaler, at der sikres ligestilling på arbejdsmarkedet i energisektoren ved at udforske mulighederne for kvinder, samtidig med at man forhindrer, at energiomstillingen og den digitale omstilling bliver fælder for kvinders karriere og løn. Den sociale dialog og de kollektive overenskomster i energiselskaber i hele Europa bør tage højde for ligestillingsaspektet.

---

(1)  EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125.

(2)  EUT C 367 af 10.10.2018, s. 1.

(3)  EUT C 367 af 10.10.2018, s. 1.

(4)  Det blev f.eks. konstateret, at den største leverandør af måletjenester i Østrig havde forsøgt at forhindre tredjepartsudbydere i at anvende sit udstyr til intelligente målere ved at anvende metoder til hardwarebeskyttelse (den østrigske forbundskonkurrencemyndighed (BWB), 2022).

(5)  De fire internetgiganter Google, Apple, Facebook og Amazon.

(6)  Baseret på resultaterne af den offentlige høring har Kommissionen peget på mangler i udviklingen af færdigheder og manglen på tilstrækkeligt kvalificerede arbejdstagere som den største hindring for udbredelsen af digitale teknologier (sammenfattende rapport, som kan findes på Kommissionens webportal »Deltag i debatten«).

(7)  EUT C 286 af 16.7.2021, s. 170.