This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2022/484/09
New national side of euro coins intended for circulation 2022/C 484/09
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb 2022/C 484/09
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb 2022/C 484/09
PUB/2022/1409
EUT C 484 af 20.12.2022, p. 27–27
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
20.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 484/27 |
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb
(2022/C 484/09)
National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at sættes i omløb, udstedt af Spanien
Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter, herom (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, såfremt visse betingelser er opfyldt, navnlig betingelsen om, at det kun må være 2-euromønter. Disse mønter har samme tekniske karakteristika som de almindelige 2-euromønter, men udviser på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.
Udstedende land: Spanien
Anledning til erindringsmønten: 500-året for den første jordomsejling
Beskrivelse af designet: Ekspeditionen begyndte i Sevilla i 1519 og sluttede i 1522 med fuldførelse af den første jordomsejling. På mønten er der to billeder, nemlig en globus i baggrunden og et portræt af Juan Sebastián Elcano. Nederst på portrættet står skrevet med blokbogstaver "JUAN SEBASTIÁN ELCANO og »PRIMUS CIRCUMDEDISTI ME« (den første til at sejle rundt om mig), og på den portrætteredes skulder er anført, hvornår jordomsejlingen startede og sluttede (1519-1522). I højre side og med blokbogstaver er der angivet det udstedende land »ESPAÑA« og prægningsåret »2022«. I venstre side er møntmærket.
I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal mønter, der vil blive udstedt: 1 000 000
Udstedelsesdato: Første kvartal 2022
(1) Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.
(2) Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).