Offentliggørelse af en ansøgning om godkendelse af en væsentlig ændring af en varespecifikation i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2022/C 429/08)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen om ændring, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE

Ansøgning om godkendelse af en ændring, jf. artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»Prosciutto di Parma«

EU-nr.: PDO-IT-0067-AM05 — 18.12.2020

BOB (X) BGB ( )

1.   Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Consorzio del Prosciutto di Parma

Largo Piero Calamandrei, 1/a

43121 Parma

Italien

Tlf. +39 0521246111

E-mail: ufficiolegale@prosciuttodiparma.com

Sammenslutningen »Consorzio del Prosciutto di Parma« er berettiget til at indsende en ansøgning om ændring i henhold til artikel 13 stk. 1, i dekret nr. 12511 af 14. oktober 2013 udstedt af det italienske ministerium for landbrug, fødevarer og skovbrug.

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

☐	Produktets betegnelse

☒	Beskrivelse af produktet

☒	Geografisk område

☒	Bevis for oprindelse

☒	Produktionsmetode

☒	Tilknytning

☒

Mærkning

☒	Andet: kontrol

4.   Type ændring

☒	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB.

☐	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller tilsvarende).

5.   Ændring(er)

5.1.   Formuleringsmæssig ændring

Følgende udgår/slettes:

—

Underopdelingen i afsnit er fjernet, da varespecifikationen er blevet omstruktureret til individuelt nævnte artikler. Nærmere bestemt: — Listen over referencedokumenter vedrørende afsnit A er slettet. — Afsnit B (Beskrivelse af produktet med angivelse af råvarer og vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske og organoleptiske egenskaber) udgår. De oplysninger, afsnittet indeholder, er blevet omstruktureret til artikel 1 (Navn), artikel 2 (Produktegenskaber), artikel 3 (Produktionsområde), artikel 5, stk. 3, litra b) (Karakteristika for de ferske svineskinker), artikel 5, stk. 5 (Udbening), artikel 5, stk. 6 (Udskæring og emballering), og artikel 8 (Præsentation og mærkning). Punkt 3.2, 3.3, 3.5, 3.6 og 4 i enhedsdokumentet ændres i overensstemmelse hermed. — Afsnit C er slettet, og de oplysninger, det indeholdt, blev omstruktureret til artikel 3 (Produktionsområde), artikel 5, stk. 1 (Tilladte genetiske typer), artikel 5, stk. 2 (Opdræt og fodring af svin), artikel 5, stk. 3 (Slagtning og karakteristika for de ferske svineskinker), og artikel 5, stk. 4 (Produktionsproces). Punkt 3.3 og 4 i enhedsdokumentet er blevet omstruktureret for at afspejle artiklerne i den nye varespecifikation uden at ændre den faktiske betydning. — Afsnit D og F er blevet slettet, og de oplysninger, de indeholdt, er blevet omstruktureret og kan nu findes i artikel 6 (Tilknytning til området). Oplysningerne om tilknytningen til området og dokumentationen for, at produktet har oprindelse i det geografiske område, er blevet gjort klarere og ajourført. Der er også foretaget ændringer for at bringe teksten i overensstemmelse med gældende lovgivning på området, som kræver, at et eksternt kontrolorgan foretager produktionskontroller. Punkt 5 og 5.1 i enhedsdokumentet er blevet tilpasset strukturen i den nye varespecifikation uden at ændre den faktiske betydning. — Oplysningerne fra afsnit E i varespecifikationen er blevet omstruktureret til artikel 5, stk. 4 (Produktionsproces), og ændret som følger: Af klarhedshensyn er det udtryk, der anvendes til at betegne skinkernes ophængning til tørring, blevet ændret fra »stagionatura« [»modning« eller »lagring«] til »maturazione« [»modning«], fordi »stagionatura« faktisk er benævnelsen for hele modningsperioden fra det tidspunkt, hvor fremstillingen af skinken begynder. »Maturazione« henviser i stedet til en af modningsfaserne, nemlig det trin, der finder sted, når skinken har forladt kølerummet og er blevet tørret af. Ordet »lunkent« er blevet slettet fra beskrivelsen af stadiet, når skinkerne vaskes og tørres af, fordi det var upræcist og umuligt at måle. Det er blevet erstattet af udtrykket »drikkevand«, da skinkerne skal vaskes med drikkevand fra vandforsyningen. Disse terminologiske ændringer er også foretaget i punkt 3.4 i enhedsdokumentet. — Oplysningerne fra afsnit G er blevet omstruktureret og kan nu findes under en ny overskrift i artikel 4 (Bevis for oprindelse). Da de forskellige parter, der er involveret i produktionskæden og opererer i produktionsområdet, skulle identificeres tydeligere for at sikre sporing og sporbarhed af »Prosciutto di Parma«, er udtrykket »portioneringsanlæg« blevet ændret til »udskærings- og emballeringsanlæg«. Det er blevet præciseret, at udskæringsfaciliteterne også emballerer den udskårne »Prosciutto di Parma«, da emballeringen sker umiddelbart efter udskæringen, og begge processer udføres i samme lokale. Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring. — Oplysningerne om det uudslettelige stempel, som slagteriet tidligere har anbragt på hele ikke-udbenede og udbenede »Prosciutto di Parma«-skinker, og som tidligere fandtes i afsnit H i varespecifikationen, er blevet omstruktureret og findes nu i artikel 5, stk. 3, litra b), artikel 8, stk. 1, og artikel 8, stk. 2. Denne ændring berører punkt 3.6 i enhedsdokumentet.

—	Bilagene til den tidligere udgave af varespecifikationen (bilag — referencedokumenter for afsnit A/B/C/D/E/F/H) er blevet slettet, fordi de henviste til lovgivning og regler, der ikke længere er i kraft.

—	Den metodemæssige præambel er blevet fjernet, fordi den beskriver, hvordan den tidligere udgave af varespecifikationen var struktureret.

—	Terminologien er blevet bragt i overensstemmelse med den gældende lovgivning på området.

—	De dele, der vedrører aktiviteter inden for kontrolorganets ansvarsområde, er fjernet, fordi disse oplysninger kan findes i kontrolplanen.

—	Henvisninger til national og europæisk lovgivning, der er blevet ophævet ved nyere lovgivning om samme emne, er blevet fjernet.

—	Terminologien er blevet bragt i overensstemmelse med den gældende lovgivning på området.

5.2.   Ændring, der ikke berører et centralt element:

I artikel 2 (Produktegenskaber), 5 (Produktionsmetode for »Prosciutto di Parma«) og 8 (Præsentation og mærkning) henvises der nu til muligheden for, at der ud over eller i stedet for tatoveret mærkning af oprindelse, slagteriets stempel, segl og logoet med en »hertugkrone«, der er brændemærket på skinkerne, kan anvendes alternative midler, der også giver oplysninger om skinkernes oprindelse og oplysninger om sporing og sporbarhed.

Punkt 3.2 og 3.6 i enhedsdokumentet ændres derfor.

5.3.   Ændring, der ikke berører et centralt element: Produktegenskaber

Artikel 2, litra f), angiver nu den kemiske betegnelse for havsalt og gør det klart, at andre typer salt ikke er tilladt.

Denne ændring berører punkt 3.2 i enhedsdokumentet.

5.4.   Formuleringsmæssig ændring: produktegenskaber

Der er foretaget følgende ændringer i afsnit B i den tidligere udgave af varespecifikationen:

—

Beskrivelsen af skinkens afrundede form fra litra a) i dette afsnit findes nu i artikel 2, litra a), mens oplysningerne fra litra a) om den maksimale mængde eksponeret muskel over lårbenets spids er flyttet til artikel 5, stk. 3, litra b). Oplysningerne om vægten af det færdige produkt, der tidligere var omfattet af litra b) i samme afsnit, findes nu i artikel 2, litra b). Nærmere oplysninger om den mindste modningstid findes nu i artikel 2, litra c), mens beskrivelsen af kødets farve, når skinken udskæres, fra litra c), nu findes i litra d). De nærmere oplysninger om aroma og smag fra litra d) findes nu i artikel 2, litra e).

—

Oplysningerne om de accepterede værdiintervaller for salt- og vandindhold og proteolyseindekset er blevet ændret, således at ordene »produktionsvirksomhed« ændres til »modningsanlæg«, hvilket er den specifikke betegnelse for en »Prosciutto di Parma«-produktionsvirksomhed, der er registreret i kontrolsystemet.

—

Henvisningen til gennemsnitsværdierne fundet i prøver af skinker er blevet slettet i afsnittet om de accepterede værdiintervaller for salt- og vandindholdet og proteolyseindekset, da der er tale om generelle oplysninger. I den del, der omhandler, hvornår overholdelsen af de accepterede intervaller for vandindhold og saltindhold og proteolyseindekset skal kontrolleres, har en mere præcis formulering erstattet ordene »inden for den fastsatte frist«.

Punkt 3.2 i enhedsdokumentet er også blevet ændret for at bringe det i overensstemmelse med den nye udgave af varespecifikationen uden at ændre det faktiske indhold.

5.5.   Ændring, der berører et centralt element: Produktegenskaber

Oplysningerne om produktets vægt, den mindste modningstid og de analytiske krav, der tidligere fandtes i afsnit B i varespecifikationen, er blevet omstruktureret og findes nu i artikel 2 (Produktegenskaber). Der er foretaget følgende ændringer:

—

Der er foretaget ændringer i vægtoplysningerne i litra b). Dette var nødvendigt, fordi svin, der blev anvendt til fremstilling af »Prosciutto di Parma«, er blevet tungere, og det samme gælder slagtekroppene, de ferske svineskinker og skinkerne selv. Da det er blevet fastslået, at de ferske svineskinker skal veje mellem 11,8 kg (minimum) og 18 kg (maksimum), og da der er et gennemsnitligt vægttab på 30 % under modningen, skal slutproduktet derfor veje mellem 8,2 kg (minimum) og 12,5 kg (maksimum).

—	Den mindste modningstid er blevet forlænget fra 12 til 14 måneder, da stigningen i mindstevægten af de anvendte ferske svineskinker betyder, at det tager længere tid at opnå de organoleptiske egenskaber ved »Prosciutto di Parma«, som f.eks. farve ved udskæring, aroma og smag.

—

Der er foretaget ændringer i de accepterede intervaller for indholdet af vand og salt og proteolyseindekset, da den foreslåede forhøjelse af den mindste modningstid medfører et lavere vandindhold og et højere proteolyseindeks end tidligere fastsat. Den øvre grænse for saltindholdet er også blevet sænket på grundlag af ernæringsmæssige råd fra organer, herunder Verdenssundhedsorganisationen, der anbefaler en reduktion af natriumindtaget.

Oplysningerne om det færdige produkts vægt, mindste modningstid og de accepterede intervaller for analytiske værdier er også blevet ændret i punkt 3.2 i enhedsdokumentet.

5.6.   Ændring, der berører et centralt element: Produktionsområde

Oplysningerne i afsnit C om råvarens oprindelsesområde er blevet ændret og tildelt en ny overskrift under hensyntagen til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1151/2012. Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

Friuli-Venezia Giulia er også blevet føjet til listen over regioner, fordi de svin, der opdrættes der, har samme genetik som svin fra resten af produktionsområdet »Prosciutto di Parma«, og fordi de opdrættes på samme måde både med hensyn til fodring og andre opdrætsmetoder. Slagtekroppe og skinker af svinekød, der stammer fra slagtning af svin, der er opdrættet i denne region, har de samme kendetegn, som findes i de øvrige regioner, der allerede er omfattet af produktionsområdet »Prosciutto di Parma«.

Enhedsdokumentets punkt 4 og 5 er derfor blevet ændret, således at regionen Friuli-Venezia Giulia er omfattet af produktionsområdet.

5.7.   Formuleringsmæssig ændring: Produktionsmetode for »Prosciutto di Parma« — Tilladte genetiske typer

De oplysninger, der tidligere fandtes i afsnit C, er blevet omstruktureret til artikel 5, stk. 1 (Tilladte genetiske typer), artikel 5, stk. 2 (Opdræt og fodring af svin), og artikel 5, stk. 3, litra a) (Slagtning).

Mere specifikt er der foretaget følgende ændringer:

—	For at lette en grundigere kontrol med produktionskæden henviser teksten nu til »listen over tilladte genetiske typer«, som offentliggøres og ajourføres af ministeriet for landbrug, fødevarer og skovbrug.

—

Udtrykket »H — Heavy« er blevet tilføjet for at præcisere begrebet »tungt svin«. Teksten henviser stadig til klasserne af slagtekroppe i midten af den skala, der er fastsat i EU-lovgivningen (»U«, »R« og »O«), da »Prosciutto di Parma« kun kan fremstilles af ferske svineskinker fra slagtekroppe fra en af disse klasser. Betydningen af genetisk type for opdræt af tunge slagtekroppe, der egner sig til fremstilling af »Prosciutto di Parma«, er nu klart angivet, da genetik er et centralt kendetegn ved produktionen af »Prosciutto di Parma«.

Punkt 3.3 i enhedsdokumentet er derfor blevet ændret for at bringe det i overensstemmelse med den nye udgave af varespecifikationen uden at ændre det faktiske indhold.

5.8.   Ændring, der berører et centralt element: Produktionsmetode for »Prosciutto di Parma« — Tilladte genetiske typer

Der er foretaget følgende ændringer i afsnit C i den tidligere udgave af varespecifikationen:

—

Oplysningerne om de tilladte genetiske typer er blevet revideret ud fra et teknisk synspunkt, idet alle de mulige krydsningskombinationer, der er tilladt, er blevet præciseret. Desuden er den generelle henvisning til »dyr« blevet erstattet af »orner«, der betegner hansvin, og »søer« for hunsvin. Det er blevet besluttet, at en forudgående overensstemmelseskontrol er nødvendig for at gøre det muligt at identificere genetiske typer, der egner sig til fremstilling af »Prosciutto di Parma«, til gavn for hele sektoren. Der er indført en tabel, der viser de tilladte genetiske kombinationer, for at gøre det endnu tydeligere, hvilke krydsninger der er tilladt.

Punkt 3.3 i enhedsdokumentet er derfor blevet ændret, så det indeholder en henvisning til de tilladte genetiske kombinationer.

5.9.   Formuleringsmæssig ændring: Produktionsmetode for »Prosciutto di Parma« — Opdræt og fodring af svin

Der er foretaget følgende ændringer i afsnit C:

—

Sætningen om svineavlsmetoder er blevet revideret, så den indeholder en udtrykkelig henvisning til dyrevelfærd. Teksten præciserer nu også, at smågrise skal mærkes med oprindelsesoplysninger, mens de stadig befinder sig i farestalden og dier ved soen, hvilket giver en yderligere garanti for sporing og sporbarhed af »Prosciutto di Parma«.

—	Henvisningen til »tilladte foderstoffer op til en levende vægt på 80 kg« udgår, fordi der i stedet er indsat en enkelt tabel over tilladte fodermidler.

—	En definition af udtrykket »tørret korn og opløselige stoffer fra destillerier« tilføjes som note (2) til den samlede tabel over fodermidler, der er tilladt til fodring af svin i artikel 5, stk. 2.

—	Beskrivelsen af færdigfedningsstadiet henviser nu til minimumsalderen for slagtning på ni måneder, som tidligere blev fundet i afsnit C.

Punkt 3.3 i enhedsdokumentet er derfor blevet ændret for at bringe det i overensstemmelse med den nye udgave af varespecifikationen uden at ændre det faktiske indhold.

5.10.   Ændring, der berører et centralt element: Produktionsmetode for »Prosciutto di Parma« — Opdræt og fodring af svin

Der er foretaget visse ændringer i oplysningerne fra afsnit C i den tidligere udgave af varespecifikationen om stadierne i svineopdræt, idet der er tilføjet mere objektive kriterier med henblik på større kontrol og for at gøre det muligt at tilpasse tilgangen til de forskellige faser. Der er medtaget alders- og vægtkriterier for fravænnings- og vækststadierne for at tydeliggøre deres varighed. For færdigfedningsstadiet udgår henvisningen til levende vægt, da det i henhold til den nye tekst ikke længere er den gennemsnitlige levende vægt i et parti, men derimod den individuelle slagtevægt, der er afgørende for, om et svin er egnet til fremstilling af produktet.

Mere specifikt er der foretaget følgende ændringer i artikel 5, stk. 2:

—

Definitionen af pattegrise omfatter nu ordene »mindst«, hvilket gør det klart, at smågrise kan fravænnes, når der er gået 28 dage. Muligheden for tidlig fravænning efter 21 dage, som er fastsat i Rådets direktiv 2008/120/EF og gennemført i italiensk ret i del II i bilag I til lovdekret nr. 122/2011, er også blevet tilføjet. Teksten henviser nu også til, at smågrisene enten skal ammes af soen eller fodres kunstigt med mælk, at de kan fodres med visse tilladte fodermidler, og at der kan anvendes mineraler, vitamintilskud og tilsætningsstoffer.

—

Oplysningerne om fravænningsstadiet er blevet revideret for at afspejle moderne produktionsforhold, og der er medtaget alders- og vægtkriterier både for at præcisere varigheden af dette stadium og som et dobbelt kontrolelement. Teksten henviser nu også til muligheden for at fodre svin med visse tilladte fodermidler og til anvendelse af mineraler, vitamintilskud og tilsætningsstoffer.

—	Den vægt, som svin skal vokse til i vækststadiet, er blevet ændret for at afspejle den nuværende opdrætspraksis. Ligesom for fravænningsstadiet er der også indført en aldersgrænse som et andet kontrolelement.

—	I artikel 5, stk. 2, er de to tabeller (»Tilladte foderstoffer op til en levende vægt på 80 kg« og »Tilladte foderstoffer til færdigfedningsstadiet«) blevet samlet i en enkelt tabel med detaljerede oplysninger om de fodermidler, der egner sig til svin i både vækst- og færdigfedningsstadiet.

—

Selv om de råvarer, som svinene fodres med, bør komme fra det geografiske område, hvor de opdrættes, kan det i nogle år af klimatiske og kommercielle årsager ikke være teknisk muligt at fremskaffe 100 % af disse råvarer lokalt. I henhold til artikel 1 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 er kvaliteten af »Prosciutto di Parma« og dens tilknytning til lokalområdet altid garanteret ved at sikre, at mindst 50 % af svinenes tørstofindtag på årsbasis stammer fra svineopdrætningsområdet (Emilia-Romagna, Veneto, Friuli-Venezia Giulia, Lombardiet, Piemonte, Molise, Umbrien, Toscana, Marche, Abruzzo og Lazio).

—

Nogle råvarer er blevet føjet til listen — om nødvendigt justeret for tørstofprocenterne — fordi de kommer fra svinenes oprindelsesområde. For eksempel er procentdelen af visse råvarer blevet forhøjet, fordi de altid har været basisfødevarer i svinenes traditionelle kost og tit dyrkes — ofte af svineavlerne selv til eget brug — i svineopdrætningsområdet. Anvendelsen af disse materialer ændrer ikke kvaliteten af »Prosciutto di Parma«, men styrker tværtimod forbindelsen med det »typiske område«.

—	For at styrke tilknytningen til svinenes oprindelsesområde er nogle råvarer fjernet fra listen, fordi de ikke kommer fra dette område.

—	Nogle råvarer, der ikke kommer fra svinenes oprindelsesområde, er opført på listen, fordi det er teknisk umuligt at sikre, at alle råvarer kommer fra dette område, da det ikke har kapacitet til at levere råvarer i de nødvendige mængder.

—	I disse ændringer af listen over råvarer blev der altid taget hensyn til tilgængeligheden af foderråvarer i de 11 regioner, hvorfra svinene stammer, samt til alle resultaterne af den videnskabelige forskning vedrørende foder.

—

Der er også foretaget følgende specifikke ændringer: — Procentdelen af majsglutenfoder er blevet forhøjet, og den italienske betegnelse, der anvendes for »majsglutenfoder«, er ændret fra »semola glutinata di mais« til »farina glutinata di granturco« i overensstemmelse med terminologien i punkt 1.2.9 i Kommissionens forordning (EU) 2017/1017. Den tilladte mængde af dette fodermiddel er steget fra 5 % tørstof til 10 %, fordi det er en god proteinkilde, der er nyttig i kosten (råprotein) og let at fordøje. — Den italienske betegnelse for »majs« er blevet ændret fra »mais« til »granturco« (punkt 1.2.1 i Kommissionens forordning (EU) 2017/1017), og den tilladte mængde er blevet forhøjet fra 55 % til 65 % for at sikre den fedtdækningsprocent, der kræves i varespecifikationen. Kvaliteten af fedtdækningen er blevet yderligere beskyttet ved, at der er indsat et yderligere krav — højst 5 % fedt i kosten på tørstofbasis — i de forklarende bemærkninger under tabellen. — Den tilladte procentdel af sorghum i svinenes foder er blevet forhøjet fra 40 % til 55 % af tørstoffet for at sikre den fedtdækningsprocent, der kræves i varespecifikationen. — Den tilladte procentdel af byg er blevet forhøjet fra 40 % til 55 % i tørstoffet for at sikre den fedtdækningsprocent, der kræves i varespecifikationen. — Den tilladte andel af hvede er blevet forhøjet fra 25 % til 55 % i tørstoffet for at sikre den fedtdækningsprocent, der kræves i varespecifikationen. — Den tilladte procentdel af triticale er blevet forhøjet fra 25 % til 55 % i tørstoffet for at sikre den fedtdækningsprocent, der kræves i varespecifikationen. — Majsensilage og tørret korn og opløselige stoffer fra destillerier er blevet føjet til listen: disse ingredienser kan nu også anvendes til at fodre på færdigfedningsstadiet, da de er fremragende fodermidler, der sikrer den fedtdækningsprocent, der kræves i varespecifikationen, og fordi de, da de er så rige på fibre, er lettere at fordøje for voksne svin end for yngre svin. — Groft majsmel er blevet føjet til listen over fodermidler, fordi det er meget rigt på fibre og anvendes som et alternativ til klid som fiberkilde. — Procentdelen af mel af majs og/eller mel af majskolber har ikke ændret sig, men den italienske betegnelse for »mel af majskolber« er blevet ændret fra »pannocchia« til »pannocchia di granturco« for at være mere præcis, fordi »pannocchia« i sig selv også kan henvise til mel fremstillet af andre kornarter. — »Havre« udgår af listen, fordi det er omfattet af kategorien »mindre udbredte kornsorter«, for hvilke procentsatsen ikke er ændret. — Selv om den tilladte procentdel for »hørfrøkage, hørfrøkagefoder, hørfrømel, hørfrømelfoder« er forblevet uændret, er den italienske betegnelse, der anvendes for »kage«, ændret fra det engelske ord »expeller« til den italienske oversættelse »panello« for at svare til den terminologi, der anvendes i punkt 2.8.2 i Kommissionens forordning (EU) 2017/1017. Hørfrøkagefoder (punkt 2.8.4 i Kommissionens forordning (EU) 2017/1017), hørfrømel (punkt 2.8.3) og hørfrømelfoder (punkt 2.8.5) er blevet tilføjet, fordi de er fodermidler, der er omfattet af forordningen, og som svarer til hørfrøkage. — Den tilladte procentdel af dehydreret roepulp er blevet forhøjet fra 4 % til 10 % af tørstoffet, fordi det er et fremragende foderstof med et højt fiberindhold, som desuden er let fordøjelig i tyktarmen, hvilket gør det egnet til voksne svin. — De udtryk, der anvendes i rubrikken »frugtpulp og tomatpulp (tomatpresserester) som premix-bærere«, er blevet bragt i overensstemmelse med den terminologi, der anvendes i Kommissionens forordning (EU) 2017/1017 (punkt 5.22.2 og 5.35.1). Procentdelen af dette fodermiddel forbliver uændret. — Angivelsen »tørret korn og opløselige stoffer fra destillerier« er blevet bragt i overensstemmelse med den terminologi, der anvendes i Kommissionens forordning (EU) 2017/1017 (punkt 1.12.9). Procentdelen af dette fodermiddel forbliver uændret. Det er nu også tilladt at anvende som foder til færdigfedningsfasen, da det er rigt på vitamin B og i de tilladte mængder bidrager til at sikre den fedtdækningsprocent, der kræves i varespecifikationen. — Procentdelen af råvarer, der vokser i produktionsområdet — nemlig lucerne (tørret ved høj temperatur), ærter og andre bælgplantefrø — er blevet forhøjet. — Angivelsen for lucerne er nu »lucerne tørret ved høj temperatur« for at afspejle den terminologi, der anvendes i punkt 6.10.3 i Kommissionens forordning (EU) 2017/1017. Da lucerne vokser i produktionsområdet, er den tilladte procentdel desuden blevet forhøjet fra 2 % til 4 % af tørstoffet. — For produkter fremstillet ved ekstraktion af sojabønner indeholder de forklarende bemærkninger til tabellen over tilladte fodermidler i artikel 5, stk. 2 (Opdræt og fodring af svin), nu en ny regel, der begrænser mængden af råfedt fra disse produkter til 2,5 % af den samlede mængde. Dette skyldes, at et fodermiddels indhold af råfedt er afgørende for at sikre den fedtdækning, der kræves i varespecifikationen. Disse produkter var tidligere omfattet af en enkelt post — »soja(bønne)mel« — i Kommissionens forordning (EU) nr. 575/2011 og blev derefter opdelt i to — »sojamel« og »soja(bønne)melfoder« — i Kommissionens forordning (EU) nr. 68/2013, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2017/1017. Kommissionens forordning (EU) nr. 1017/2017 indeholder en liste over mange forskellige produkter, der er fremstillet ved ekstraktion af sojabønner, og det er ikke muligt at opføre dem alle i fodertabellen. De kan også ændres i tilfælde af ajourføringer/ændringer af Kommissionens forordning (EU) nr. 1017/2017. — For produkter fremstillet ved ekstraktion af solsikkefrø indeholder de forklarende bemærkninger til tabellen over tilladte fodermidler i artikel 5, stk. 2 (Opdræt og fodring af svin), nu en ny regel, der begrænser mængden af råfedt fra disse produkter til 2,5 % af den samlede mængde. Dette skyldes, at et fodermiddels indhold af råfedt er afgørende for at sikre den fedtdækning, der kræves i varespecifikationen. Disse produkter var tidligere omfattet af en enkelt post — »solsikkefrømel« — i Kommissionens forordning (EU) nr. 575/2011 og blev derefter opdelt i to — »solsikkefrømel« og »solsikkefrømelmelfoder« — i Kommissionens forordning (EU) nr. 68/2013, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 1017/2017. Kommissionens forordning (EU) nr. 1017/2017 indeholder en liste over mange forskellige produkter, der er fremstillet ved ekstraktion af solsikkefrø. Det er ikke muligt at opføre dem alle i fodertabellen, og de kan ændre sig i tilfælde af ajourføringer/ændringer af Kommissionens forordning (EU) nr. 1017/2017. — Der er tilføjet et nyt punkt: produkter fremstillet ved ekstraktion af raps. Optagelsen af raps afspejler, at genetisk forbedring har gjort det muligt at udvælge nye sorter, der er fri for glucosinolater og erucasyre (antinutritionelle faktorer). Angivelsen er affattet således, at den svarer til den struktur, der anvendes for soja- og solsikkeprodukter. Disse produkter var tidligere omfattet af en enkelt post — »rapsfrømel« — i Kommissionens forordning (EU) nr. 575/2011 og blev derefter opdelt i to — »rapsfrømel« og »rapsfrømelmelfoder« — i Kommissionens forordning (EU) nr. 68/2013, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 1017/2017. Kommissionens forordning (EU) nr. 1017/2017 indeholder en liste over mange forskellige produkter, der er fremstillet ved ekstraktion af raps. Det er ikke muligt at opstille en liste over alle fodermidler, og de kan ændre sig i tilfælde af ajourføringer af Kommissionens forordning (EU) nr. 1017/2017. Da et fodermiddels indhold af råfedt er afgørende for at sikre den fedtdækning, der kræves i varespecifikationen, indeholder de forklarende bemærkninger til tabellen over tilladte fodermidler i artikel 5, stk. 2 (Opdræt og fodring af svin), nu en ny regel, der begrænser mængden af råfedt fra disse produkter til 2,5 % af den samlede mængde. — Angivelsen for »majskimskrå« er blevet bragt i overensstemmelse med den terminologi, der anvendes i punkt 1.2.12 i Kommissionens forordning (EU) 2017/1017. — Kategorien »ærter og/eller andre bælgplantefrø« er blevet opdelt i to poster — »ærter« og »andre bælgplantefrø« — og mængden er forhøjet til henholdsvis 25 % og 10 % af tørstoffet. Ærten er en bælgplante, der sikrer den fedtdækning, der kræves i henhold til varespecifikationen, selv når den udgør 25 % af tørstoffet, og i modsætning til andre bælgplanter såsom hestebønner og vikke indeholder den en lav koncentration af antinutritionelle faktorer. — Angivelsen for gær er blevet bragt i overensstemmelse med terminologien i punkt 12.1.5 i Kommissionens forordning (EU) 2017/1017. — Lipider med et smeltepunkt på over 36 °C kan nu gives til svin i både vækst- og færdigfedningsstadiet, fordi den nye grænse for fedt på 5 % i tørstoffet i kosten og på 2 % for linolsyre sikrer, at den deraf følgende fedtdækning opfylder kravene i varespecifikationen, hvis svin i færdigfedningsstadiet fodres med svinefedt. — Posten vedrørende sojabønnemel er blevet ændret til »ristede hele sojabønner og/eller sojakage«. Soja er en energikilde, der er afgørende for at opfylde energibehovet på vækststadiet.

—

Nogle individuelle fodermidler er blevet slettet: bælget johannesbrødbælg, maniokrod, tørret kartoffel, kopra og sesammel, fordi de ikke findes i produktionsområdet, ensileret presset roepulp, fordi den knap nok er tilgængelig på markedet og hovedsagelig anvendes til at fodre malkekøer, og proteinhydrolysater, fordi udviklingen i tilgængeligheden af fodermidler på markedet har ført til et fald i deres anvendelse, og i betragtning af at den tilladte procentdel proteinhydrolysater (op til 1 % af tørstoffet i rationen) betød, at de var næsten ubetydelige for svinenes kost.

—

I artikel 5, stk. 2, er der tilføjet en ny note (4) under den fælles tabel over fodermidler, der kan gives til svin. Da visse fodermidler har forskellige niveauer af råfedt, præciseres det i noten, at det maksimale råfedtindhold fra disse materialer ikke må overstige 2,5 % af tørstoffet for at sikre den fedtdækningsprocent, der kræves i varespecifikationen.

—

Ud over grænsen på 2 % for linolsyre begrænser varespecifikationen nu råfedt til 5 % af tørstofindtaget for at sikre den fedtdækningsprocent, der kræves i varespecifikationen. Disse to kriterier er afgørende, fordi der er sket en række ændringer, som kan have en negativ indvirkning på kvaliteten af svinenes fedtdækning: blandt andet er andelen af majs steget, lipider med smeltepunkt over 36 °C er nu også tilladt på færdigfedningsstadiet, og de tilladte mængder af visse fodermidler, der er kilder til fedt, er blevet forhøjet.

—	Muligheden for at anvende mineraler og tilsætningsstoffer/vitaminer er blevet tilføjet.

—

Færdigfedningsstadiet: — Definitionen af dette stadie er blevet ændret for at bringe den i overensstemmelse med den nye metode med anvendelse af slagtevægt. — Henvisningen til den vægt, som svinet skal have på dette stadie, er blevet slettet, da den gennemsnitlige levende vægt af et parti svin ikke længere er et kriterium, idet den er blevet erstattet af en individuel slagtevægt, hvilket er en metode, der er mere gennemsigtig, nøjagtig og målrettet og generelt bedre.

Punkt 3.3 i enhedsdokumentet er blevet ændret i overensstemmelse hermed, idet der gives et kort resumé af de tilladte fodermidler, fordi det ikke vil være muligt at afspejle alle tredive ændringer af kritiske elementer i varespecifikationen.

5.11.   Ændring, der ikke berører et centralt element: Produktionsmetode for »Prosciutto di Parma« — Opdræt og fodring af svin

De oplysninger, der tidligere fandtes i afsnit C, er blevet omstruktureret til artikel 5, stk. 2 (Opdræt og fodring af svin), og der er foretaget følgende ændringer:

—	Opdrætterne kan nu frit beslutte, hvordan de vil give foderet, da dette valg ikke har nogen indflydelse på »Prosciutto di Parma«.

—	En henvisning til, at foder kan gives tørt — en gyldig mulighed for fodring af svin — er blevet tilføjet sammen med den mere traditionelle flydende mulighed, således at det er op til opdrætterne at beslutte, hvilken metode der skal anvendes.

—	Der er tilføjet en bestemmelse med en beskrivelse af de tekniske og visuelle egenskaber ved oprindelsesmærkningen, et billede af en tatovering og en tabel, der viser, hvilket bogstav der skal anvendes i mærkningen for at angive faremåneden.

Punkt 3.3 i enhedsdokumentet er blevet ændret i overensstemmelse hermed, idet der gives et kort resumé af, hvordan foderet gives, fordi det ikke vil være muligt at afspejle alle tredive ændringer af kritiske elementer i varespecifikationen.

5.12.   Ændring, der ikke berører et centralt element: Slagtning og karakteristika for de ferske svineskinker — Slagtning

Henvisningen til, at fasten skal vare »15 timer« (afsnit E i den tidligere udgave af varespecifikationen), er blevet slettet, da der ikke findes nogen klar regel i lovgivningen om det mindste antal timers faste, som svin skal gennemgå, før de kan slagtes.

Reglerne fra afsnit C om den alder, inden for hvilken opdrætteren skal tatovere begge smågrisens bagben med oprindelsesmærket, er blevet omstruktureret og findes nu i artikel 5, stk. 3, litra a) (Slagtning). Denne alder er også blevet nedsat fra 30 dage til mindst 28 dage — uanset muligheden for tidlig fravænning af smågrise efter 21 dage, hvis betingelserne i den gældende EU-lovgivning er opfyldt — for yderligere at lette sporingen og sporbarheden af »Prosciutto di Parma«.

Denne ændring har ingen indvirkning på enhedsdokumentet.

5.13.   Formuleringsmæssig ændring: Slagtning og karakteristika for de ferske svineskinker — Slagtning

Reglerne om slagtning fra afsnit C er blevet omstruktureret i artikel 5, stk. 3, litra a) (Slagtning), og der er foretaget følgende ændringer: Udtrykket »stempel« er blevet ændret til »tatoveret mærkning af oprindelse«, da det er mere præcist og gør det muligt at identificere den, der er ansvarlig for mærkning af smågrise, og det præciseres nu i teksten, at smågrise skal tatoveres med oprindelsesoplysninger, mens de stadig befinder sig i farestalden og dier ved soen. De oplysninger, der tidligere fandtes i afsnit B, er blevet omstruktureret til artikel 5, stk. 3, litra b) (Karakteristika for de ferske svineskinker), og der er foretaget følgende ændringer:

—	Henvisningen til »vægt mellem 7 og 9 kg« udgår, da produktet ikke længere kategoriseres i »små« skinker på 7 kg og »store« skinker på 9 kg.

—	Henvisningen til »kort afpudsning« (der henviser til grænsen for mængden af eksponeret muskel over lårbenets spids) er flyttet fra det færdige produkts egenskaber til den ferske svineskinkes egenskaber, idet de ferske skinker leveres fra slagteriet til modningsanlægget klar til saltning.

Punkt 3.2 i enhedsdokumentet er derfor blevet ændret for at bringe det i overensstemmelse med den nye udgave af varespecifikationen uden at ændre det faktiske indhold.

5.14.   Ændring, der berører et centralt element: Slagtning og karakteristika for de ferske svineskinker — Karakteristika for de ferske svineskinker

De oplysninger, der tidligere fandtes i afsnit B, er blevet omstruktureret til artikel 5, stk. 3, litra b) (Karakteristika for de ferske svineskinker), og der er foretaget følgende ændringer:

—	Der er indført en maksimumsvægtgrænse for ferske svineskinker i overensstemmelse med den maksimale vægt af svinekroppe, der anses for egnet til fremstilling af »Prosciutto di Parma«.

—

Minimumsgrænsen for vægten af ferske svineskinker er blevet ændret for at sikre, at råvaren er egnet til modning i lang tid — idet modningstiden er blevet forhøjet med denne ændring — og for at sikre, at den fremstillede »Prosciutto di Parma« opfylder kravene med hensyn til farve, aroma og smag. Minimums- og maksimumsvægtgrænserne for ferske svineskinker er blevet ændret i overensstemmelse med stigningen i svinenes vægt.

—

Reglerne om tykkelsen af fedtlaget på ferske svineskinker er blevet ændret for at afspejle den øgede vægt af svinene og selve de ferske skinker. Tilstedeværelsen af en god fedttykkelse på overfladen er en indikation af svinekødets kvalitet og er afgørende for, at skinken kan holde til de lange modningstider for »Prosciutto di Parma«, og det sikrer de særlige egenskaber ved skinkerne med den beskyttede oprindelsesbetegnelse.

—	Grænsen for den mængde muskler, der eksponeres over lårbenets spids, er steget til 9 cm i takt med vægtforøgelsen af de ferske skinker.

Punkt 3.3 i enhedsdokumentet ændres derfor for at afspejle disse oplysninger om vægten af ferske skinker, tykkelsen af fedtdækningen og grænsen for den mængde muskler, der eksponeres over lårbenet.

5.15.   Ændring, der ikke berører et centralt element: Slagtning og karakteristika for de ferske svineskinker — Karakteristika for de ferske svineskinker

Afsnit H er blevet omstruktureret til artikel 5, stk. 3, litra b) (Karakteristika for de ferske svineskinker), som nu også indeholder nærmere oplysninger om de tekniske og visuelle kendetegn ved slagteriets uudslettelige stempel, angiver dets størrelse og indeholder en illustration af og detaljer om dette stempel med henblik på at lægge større vægt på dette element af sporing og sporbarhed i slagtefasen.

Denne ændring har ingen indvirkning på enhedsdokumentet.

5.16.    Ændring, der ikke berører et centralt element: Produktionsproces

De detaljerede oplysninger om den produktionsmetode, der tidligere fandtes i afsnit E i varespecifikationen, er blevet omstruktureret i artikel 5, stk., 4 (Produktionsproces), og ændret som følger:

—

Med hensyn til trin a), når skinker eller svinekød udtages, køles og afpudses: — Udtagning, nedkøling og afpudsning er blevet samlet i ét trin, da det er en mere logisk måde at præsentere produktionsprocessen på: disse tre trin udføres nemlig direkte på slagteriet og/eller på kødopskæringsanlægget. — Henvisningen til svin med en kropstemperatur på 40 °C udgår, fordi den ikke har noget videnskabeligt grundlag. Teksten henviser nu i stedet til »kropstemperatur«. — Henvisningerne til vægttab og vægttab i procent af den ferske skinke udgår, da dette kan variere afhængigt af, hvordan skinken nedkøles samt afpudses.

—

Nærmere oplysninger om trin b), saltningen: — Det fremgår nu klart af teksten, hvornår den faktiske modningsproces begynder, for at være mere præcis. — Temperaturintervallet er blevet udvidet fra 1-4 °C til 0-4 °C for at svare til det temperaturinterval, der kræves i nedkølingsstadiet, og lette håndteringen af kølerum uden at påvirke saltningsprocessen eller produktsikkerheden negativt. Reglerne om vandindhold er blevet revideret med angivelse af den krævede minimumsværdi snarere end maksimumsgrænsen for at gøre det lettere at kontrollere. — For at sænke saltindholdet i de modnede skinker er de perioder, som svineskinkerne tilbringer i saltningsrummene efter hver saltning, blevet ændret fra henholdsvis »6-7 dage« til »4-7 dage« og fra »15-18 dage« til »10-21 dage«.

—

I beskrivelsen af trin c), hvileperioden: — I stedet for at nævne en minimumsperiode, som skinkerne skal tilbringe i hvilerummet (60-90 dage), fastsætter teksten nu en minimumsperiode for de »kolde« produktionstrin (der omfatter både saltning og hvile). Denne nye bestemmelse har til formål at sikre stabiliteten af »Prosciutto di Parma« både med hensyn til organoleptiske egenskaber og produktsikkerhed. — Temperaturintervallet er blevet udvidet (fra 1-5 °C til 0-5 °C) for at afspejle, hvordan kølerummene drives, og reglerne om vandindhold er blevet revideret med angivelse af den krævede minimumsværdi snarere end maksimumsgrænsen for at gøre det lettere at kontrollere. — Den såkaldte »afpudsningsproces«, som modningsanlæggene normalt udfører i hvileperioden, er nu beskrevet i teksten. — Processen med gradvis at øge skinkernes temperatur, som traditionelt går forud for vask, beskrives nu.

—	I beskrivelsen af trin d) er ordene »sværen skrabes«, når skinkerne vaskes og tørres af, slettet, da denne arbejdsgang ikke har indflydelse på produktionsprocessen, og det er op til personalet på modningsanlæggene at udnytte deres erfaring til at beslutte, om de skal skrabe eller ej.

—

I beskrivelsen af trin e), der består af forberedelse af ophængning til tørring, smøring og efterfølgende ophængning af skinkerne til tørring: — Det fremgår nu af teksten, at overhældning af peber i fordybningen omkring den eksponerede spids af lårbenet kan finde sted enten under eller efter klargøring af skinkerne til tørring for at følge den logiske rækkefølge i produktionsprocessen. — I teksten er der ikke længere tale om at »banke« skinken til en afrundet form, da det er afpudsningen af den ferske svineskinke, der giver den denne form. — Det fremgår nu af teksten, at smøring kan udføres mere end én gang, fordi denne proces er afgørende for at beskytte skinkens eksponerede overflade. — Det præciseres nu, at smøringen finder sted i den femte måned, da dette er nødvendigt for at undgå, at overfladen tørrer for meget ud og danner en skorpe, som kan forhindre, at skinken tørrer ordentligt ud, når den hænges til tørre.

Artikel 5, stk. 4, indeholder nu en definition af »producentens modningsanlæg« for bedre at kunne identificere den part, der anbringer seglet og er ansvarlig for de vigtigste trin i forarbejdningen, som finder sted i de første seks måneder. Det er »producentens modningsanlæg«, der skal identificeres ved hjælp af den virksomhedsidentifikationskode, der vises under logoet med en »hertugkrone«, når skinken mærkes ved afslutningen af modningsprocessen. »Producentens modningsanlæg« er også angivet på mærkningen af færdigpakket, skiveskåret »Prosciutto di Parma«, hvilket giver større sikkerhed for sporing og sporbarhed.

Teksten henviser nu klart til muligheden for at overføre produktet fra et modningsanlæg til et andet, forudsat at dette først finder sted efter den sjette måned, og at modtagervirksomheden også er registreret i kontrolsystemet. Det fremgår også af teksten, at »Prosciutto di Parma« kan overføres til et lager til tørring af skinker, der er registreret i kontrolsystemet.

Der er nu medtaget en illustration af seglet og en beskrivelse af dets detaljer for at lægge større vægt på sporing og sporbarhed af »Prosciutto di Parma«.

Specifikationerne for logoet med en »hertugkrone«, der tidligere fandtes i afsnit H i varespecifikationen, er blevet omstruktureret og findes nu i artikel 5, stk. 4.

Teksten henviser nu også til koden til identifikation af »producentens modningsanlæg«, som skal indgå i logoet med henblik på sporing og sporbarhed.

Artikel 5, stk. 4, indeholder nu en illustration af logoet med en »hertugkrone«, der er mærket på skinkerne, og giver nærmere oplysninger om dette logo med henblik på at lægge større vægt på sporing og sporbarhed af »Prosciutto di Parma«. Det er også nu præciseret, at der kan anvendes særlige identifikationsmærker med henblik på at lette kontrollen hos de myndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere overholdelsen og straffe eventuelle overtrædelser.

Denne ændring berører punkt 3.6 i enhedsdokumentet.

5.17.   Ændring, der berører et centralt element: Produktionsproces

De regler om mindste modningstid, der tidligere fandtes i afsnit E i varespecifikationen, er blevet ændret og omstruktureret og findes nu i artikel 5, stk. 4 (Produktionsproces). Efter forøgelsen af mindstevægten af ferske svineskinker er den mindste modningstid også blevet forlænget, således at de særlige kendetegn ved »Prosciutto di Parma« — såsom farven ved udskæring, aroma og smag — forbliver uændret.

Den mindste modningstid er derfor også blevet ændret i enhedsdokumentets punkt 3.2.

5.18.   Ændring, der ikke berører et centralt element: Udbening

Artikel 5, stk. 5, har fået en titel (Udbening) i overensstemmelse med den måde, hvorpå teksten er blevet omstruktureret, så den afspejler den kronologiske rækkefølge af de forskellige arbejdsgange og de forskellige typer af »Prosciutto di Parma«.

Punkt 3.2 i enhedsdokumentet er derfor blevet ændret for at bringe det i overensstemmelse med den nye udgave af varespecifikationen uden at ændre det faktiske indhold.

5.19.   Ændring af et centralt element: Udskæring og emballering

Reglerne for udskæring og emballering af »Prosciutto di Parma« er blevet slettet, fordi dette afsnit ikke indgår i varespecifikationen, og oplysningerne fra dette afsnit er blevet omstruktureret og findes nu i artikel 5, stk. 6 (udskæring og emballering), og artikel 8, stk. 3 (Mærkning af »Prosciutto di Parma«). Dette berører ikke det forhold, at »reglerne for udskæring af skiver« har været en integreret del af varespecifikationen siden 2008 og udtrykkeligt er omhandlet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1208/2013.

Kravet om, at produktet skal skæres i skiver og emballeres i det »typiske område«, hvor det er fremstillet, er blevet indført som en kvalitetsgaranti, siden reglerne om udskæring blev godkendt af sammenslutningen til beskyttelse af »Prosciutto di Parma« (i 1996). Dette krav har til formål at garantere produktets oprindelse og sikre kontrol, bl.a. med hensyn til sporbarhed og garanti for ægthed over for forbrugerne. Det skal bemærkes, at selv om den frie bevægelighed for varer er begrænset, har Den Europæiske Unions Domstol selv fastslået, at dette krav er begrundet i behovet for, at sagkyndige inspektører foretager en effektiv kontrol (dom af 20. maj 2003 i sag C-108/01 — Consorzio del Prosciutto di Parma mod Asda Stores Ltd).

Punkt 3.5 og 3.6 i enhedsdokumentet ændres derfor.

5.20.   Formuleringsmæssig ændring: Udskæring og emballering

Artikel 5, stk. 6, har fået en titel (Udskæring og emballering) i overensstemmelse med den måde, hvorpå teksten er blevet omstruktureret, så den afspejler den kronologiske rækkefølge af de forskellige arbejdsgange og de forskellige typer af »Prosciutto di Parma«.

De oplysninger, der tidligere fandtes i afsnit B, er blevet omstruktureret til artikel 5, stk. 6, og ændret som følger:

—

Sondringen mellem de to pakningsformater for færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma«, »klassisk« og »takeaway« — som allerede var indeholdt i reglerne for skæring og pakning af »Prosciutto di Parma«, der var vedlagt som bilag til den tidligere udgave af varespecifikationen — er blevet præciseret.

—	Det er blevet præciseret, at de anvendte skæremetoder ikke må påvirke de særlige organoleptiske egenskaber ved »Prosciutto di Parma«, og at denne regel også gælder for færdigpakket skinke i skiver.

I overensstemmelse med den nye opbygning af teksten er artikel 5, stk. 6, litra a) (Særlige regler for færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« i »klassisk« format), blevet indsat, og der er foretaget følgende ændringer af oplysningerne i artikel 5, stk. 6, litra a), nr. iii):

—

Der er tilføjet en henvisning til »emballage«, fordi skiveskåret »Prosciutto di Parma« kun kan pakkes af selve udskæringsfaciliteterne, da emballeringen sker umiddelbart efter udskæring, og begge processer udføres i samme rum. Der er også tilføjet henvisninger til vandaktivitet og opbevaringstemperatur for færdigpakket skinke i skiver, da denne ændringsansøgning indfører to opbevaringsmuligheder for færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma«, nemlig ved 0 °C-10 °C og ved 0 °C-25 °C, idet deres respektive tekniske egenskaber ellers er uændrede.

—	Tabellen over minimumsholdbarhedsperioder er blevet ændret for at gøre den klarere og lettere at læse og præsenteres nu i stigende rækkefølge. I anden kolonne er ordet »modning« ændret til »mindste modning« af klarhedshensyn.

For at gøre varespecifikationen klarere er artikel 5, stk. 6, litra b) (Særlige regler for færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« i »takeaway«-format), blevet indsat.

Punkt 3.5 i enhedsdokumentet er derfor blevet ændret for at bringe det i overensstemmelse med den nye udgave af varespecifikationen uden at ændre det faktiske indhold.

5.21.   Ændring, der berører et centralt element: Særlige regler for færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« i »klassisk« format

Tabellen i artikel 12, nr. 3 (Typer af færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma«), der oprindeligt blev fundet i reglerne om udskæring og emballering, er blevet ændret og omstruktureret. Den findes nu i artikel 5, stk. 6, litra a), nr. iii), og indeholder henvisninger til minimumsholdbarhedsperioder for at udvide udvalget af »Prosciutto di Parma«-produkter, der kan markedsføres.

Mere specifikt er der ud over den traditionelle måde at oplagre færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« (ved temperaturer på 0 °C-10 °C) blevet tilføjet en ny form for opbevaring ved en temperatur på over 10 °C, fordi nogle lande uden for EU, såsom Schweiz, ikke har lovgivning om opbevaringstemperaturen for kødprodukter med en vandaktivitet på under 0,93. Der er derfor indsat en ny tabel med regler for færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« med en opbevaringstemperatur på 0 °C-25 °C.

Punkt 3.5 i enhedsdokumentet ændres derfor for at afspejle minimumsholdbarhedsperioden for færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« opbevaret ved eller under 10 °C og henviser til opbevaring af færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« i det »klassiske« format ved mellem 0 °C og 25 °C.

5.22.   Ændring, der ikke berører et centralt element: Kontrol

Artikel 7 (kontrol) er blevet tilføjet i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) nr. 1151/2012.

Denne ændring har ingen indvirkning på enhedsdokumentet.

5.23.   Ændring, der ikke berører et centralt element: Hel ikke-udbenet og udbenet »Prosciutto di Parma«

Oplysningerne om helt ikke-udbenet og udbenet format for »Prosciutto di Parma«, der tidligere fandtes i afsnit H i varespecifikationen, er blevet omstruktureret til artikel 8, stk. 1 (Hel ikke-udbenet »Prosciutto di Parma«), og artikel 8, stk. 2 (Udbenet »Prosciutto di Parma«), og ændret således:

—

I henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 2, litra a), skal betegnelsen »Prosciutto di Parma« nu stå i det primære synsfelt og skille sig ud fra de øvrige oplysninger for at sikre, at den er tilstrækkelig synlig. Den præciserer også placeringen af EU's BOB-symbol i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning.

—

I henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 2, litra b), skal ingredienserne angives til fordel for forbrugerne, idet det præciseres, at ordet »coscia« (skinke af svinekød) kan anvendes, fordi det specifikt identificerer den del af svinets anatomi, der anvendes til fremstilling af »Prosciutto di Parma«.

—	I henhold til artikel 8, stk. 1, litra c), og artikel 8, stk. 2, litra c), skal der på mærkningen af »Prosciutto di Parma« af hensyn til forbrugerne angives oplysninger om »producentens modningsanlæg« eller »afsætningsvirksomhedens modningsanlæg«, som begge skal være registreret i kontrolsystemet.

—	Betegnelsen »udbenet« er blevet tilføjet i artikel 8, stk. 2, for at gøre det klart, at det produkt, der sælges i portioner, er udbenet »Prosciutto di Parma«.

—	I artikel 8, stk. 2, litra d), er ordene »fremstillingsdato« blevet fjernet for at gøre det klarere, at henvisningen er til startdatoen for modningen og intet andet.

Punkt 3.6 i enhedsdokumentet er derfor blevet ændret for at afspejle disse ændringer i mærkningen af ikke-udbenet og udbenet »Prosciutto di Parma«.

5.24.   Ændring, der ikke berører et centralt element: Færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« — færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« i »klassisk« format

De oplysninger, der tidligere fandtes i afsnit H i varespecifikationen, er blevet omstruktureret og flyttet til artikel 8, stk. 3, litra a) (Færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« i »klassisk« format): Oplysningerne i artikel 13, stk. 1, 2, 3 og 6 (Emballagedesign), i reglerne for udskæring og emballering af »Prosciutto di Parma« er blevet omstruktureret og findes nu i artikel 8, stk. 3, litra a).

Der er også foretaget følgende ændringer:

—	Artikel 8, stk. 3, litra a), henviser nu til den beskyttede betegnelses fulde officielle navn (»Prosciutto di Parma«), og der er tilføjet regler om emballagegrafik for at identificere kendetegnene ved det »klassiske« format af færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma«.

—	I oplysningerne i artikel 8, stk. 3, litra a), nr. v), om rektanglet, der indeholder koden til identifikation af pakkeriet, er »CXX« blevet ændret til »LXX«, fordi identifikationskoderne i den liste, der er udarbejdet af kontrolorganet, begynder med bogstavet »L«.

Artikel 14 (Emballageproducentens navn) i reglerne om udskæring og emballering af »Prosciutto di Parma« udgår. Oplysningerne heri er blevet omstruktureret og kan nu findes i artikel 8, stk. 3, litra a), nr. ix).

Punkt 3.5 og 3.6 i enhedsdokumentet er derfor blevet ændret for at afspejle disse ændringer i mærkningen af »klassisk« færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma«.

5.25.   Ændring, der ikke berører et centralt element: Færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« — færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« i »takeaway«-format

Oplysningerne i artikel 13, stk. 4 og 5 (Emballagedesign), i reglerne for udskæring og emballering af »Prosciutto di Parma« er blevet omstruktureret og kan nu findes i artikel 8, stk. 3, litra b) (Færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« i »takeaway«-format).

Der er tilføjet billeder af »Prosciutto di Parma«»takeaway«-pakken og den tilsvarende produktinformationsmærkning i artikel 8, stk. 3, litra b), for klart at vise egenskaberne ved »takeaway«-formatet for færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma«.

Oplysningerne om mærkningen af færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« i »takeaway«-formatet i punkt 3.6 i enhedsdokumentet er derfor blevet ændret, da det ikke er muligt at give fuldstændige oplysninger om alle disse ændringer af varespecifikationen.

5.26.   Ændring, der berører et centralt element: Færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« — færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« i »takeaway«-format

Artikel 5, stk. 6, litra b), nr. iv) (Særlige regler for færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« i »takeaway«-format), er blevet indsat for at udvide udvalget af tilgængelige emballeringsformater med henblik på at give virksomhederne større fleksibilitet i produktionen og gøre det lettere at imødekomme forbrugernes efterspørgsel og samtidig sikre, at de organoleptiske egenskaber ved »Prosciutto di Parma« forbliver intakte.

Denne ændring berører punkt 3.6 i enhedsdokumentet.

5.27.   Ændring, der ikke berører et centralt element: Regler for både det »klassiske« format og »takeaway«-formatet af færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma«

Oplysningerne i artikel 15 (Mærkning) i reglerne for udskæring og emballering af »Prosciutto di Parma« er blevet omstruktureret til artikel 8, stk. 3, litra c) (Regler for både det »klassiske« format og »takeaway«-formatet af færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma«), og ændret således:

—	I artikel 8, stk. 3, litra c), nr. ii), er udtrykket »producent« ændret til »producentens modningsanlæg« for at sikre terminologisk konsistens.

—	I artikel 8, stk. 3, litra c), nr. iv), er ordene »fremstillingsdato« blevet fjernet for at gøre det klarere, at henvisningen er til startdatoen for modningen og intet andet.

—

I oplysningerne om det »klassiske« format for færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« i artikel 8, stk. 3, litra c), nr. vi), er henvisningen til opbevaring ved mellem 0 °C og 10 °C blevet ændret, og der er tilføjet en henvisning til opbevaring mellem 0 °C og 25 °C for at afspejle de forskellige temperaturintervaller, som »klassisk« færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« kan opbevares ved.

—

I oplysningerne om »takeaway«-formatet for færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« i artikel 8, stk. 3, litra c), nr. vi), præciseres det nu, at skinke i dette format — i modsætning til det »klassiske« format, der kan opbevares ved mellem 0 °C og 25 °C — skal opbevares ved en temperatur på mellem 0 °C og 10 °C, fordi interleave-pakning ikke anvendes til »takeaway«-formatet, hvilket gør det uforeneligt med opbevaringstemperaturer på op til 25 °C.

—	Artikel 8, stk. 3, litra c), nr. viii), kræver, at ingredienserne angives til fordel for forbrugerne, idet det præciseres, at ordet »coscia« (»skinke af svinekød«) kan anvendes.

—	Artikel 8, stk. 3, litra c), omfatter nu billeder af pakninger med skiveskåret »Prosciutto di Parma«, der afviger fra standardbakkeformen.

Punkt 3.5 og 3.6 i enhedsdokumentet er derfor blevet ændret, idet der gives et resumé, fordi det ikke er muligt at give fuldstændige oplysninger om alle disse ændringer af varespecifikationen.

5.28.   Ændring, der ikke berører et centralt element: Yderligere specifikationer for præsentation og mærkning af »Prosciutto di Parma«

Reglerne om anvendelse af beskrivende elementer i forbindelse med betegnelsen »Prosciutto di Parma«, som tidligere fandtes i afsnit H, er blevet omstruktureret og findes nu i artikel 8, stk. 4 (Yderligere specifikationer for præsentation og mærkning af »Prosciutto di Parma«).

Desuden henviser artikel 8, stk. 4, litra e), nu til muligheden for at anvende beskyttelsessammenslutningens symboler, hvis der sker en udvikling i den yderligere segmentering og certificering af »Prosciutto di Parma«, for at holde trit med markedskravene.

Denne ændring har ingen indvirkning på enhedsdokumentet.

ENHEDSDOKUMENT

»Prosciutto di Parma«

EU-nr.: PDO-IT-0067-AM05 — 18.12.2020

BOB (X) BGB ( )

1.   Betegnelse

»Prosciutto di Parma«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype [jf. bilag XI]

Kategori 1.2: Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Produktet er en prosciutto crudo-skinke, der er lufttørret i mindst 14 måneder, og som har en afrundet form. Den distale del af benet (kloven) og eventuelle ydre mangler, der kan kompromittere produktets image, fjernes. Den vejer mellem 8,2 kg og 12,5 kg. Når skinken udskæres, har kødet en ensartet farve mellem lyserødt og rødt, blandet med fedtets rene hvide farve. Med hensyn til aroma og smag er det et delikat, mildt smagende kød, som ikke er særlig salt og har en karakteristisk duft og aroma. Skinkerne er kendetegnet ved visse analytiske værdier, nemlig et vandindhold på 58,0 %-63,0 %, et indhold af havsalt (natriumchlorid) på 4,2 %-6,0 % og et opløseligt nitrogenindhold (proteolyseindeks) på 25,0 %-32,0 %. Disse værdier undersøges kun fra en prøve af magert kød udtaget fra skinkens biceps femoris, inden den mærkes med logoet med en »hertugkrone«. Når logoet er påsat, kan »Prosciutto di Parma« markedsføres som hel ikke-udbenet skinke eller udbenet skinke, som pakkede portioner af forskellig vægt og form, herunder halve skinker, eller som skinke i skiver i passende emballager. Alternative identifikationsmidler, der er lige så uudslettelige og umulige at fjerne som logoet, og som sikrer sporing og sporbarhed af »Prosciutto di Parma«, kan anvendes sammen med eller i stedet for logoet.

Efter mærkning og udbening kan »Prosciutto di Parma« også markedsføres som færdigpakket skinke i skiver i »klassisk« format eller »takeaway«-format.

3.3.   Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Foder

De tilladte fodermidler, mængder og anvendelsesmetoder er anført i en enkelt tabel. Flydende foder — herunder traditionel fodring med valle og/eller kærnemælk — og tørfoder er begge mulige metoder til fodring af svin.

Korn skal udgøre mindst 45 % af det tørstof, der gives på vækststadiet.

De tilladte fodermidler er: majsglutenfoder, majs, sorghum, byg, hvede, triticale, majsensilage, groft majsmels, majsmel og/eller mel af majskolber, mindre udbredte kornsorter, hvedeklid og andre biprodukter fra forarbejdning af hvede, hørfrøkage, hørfrøkagefoder, hørfrømel, hørfrømelfoder, dehydreret roepulp, frugtpulp og tomatpulp (tomatpresserester) som premix-bærere, valle, kærnemælk, tørret korn og opløselige stoffer fra destillerier, lucerne (tørret ved høj temperatur), melasse, produkter fremstillet ved ekstraktion af sojabønner, produkter fremstillet ved ekstraktion af solsikkefrø, produkter fremstillet ved ekstraktion af rapsfrø, majskimskrå, ærter, andre bælgplantefrø, gær, lipider med smeltepunkt over 36 °C, fiskemel og ristede hele sojabønner og/eller sojakage.

Korn skal udgøre mindst 55 % af det tørstof, der gives i færdigfedningsstadiet, hvor foderet kan bestå af de samme fodermidler, der er anført ovenfor, med undtagelse af fiskemel og ristede hele sojabønner og/eller sojakage.

Selv om de råvarer, som svinene fodres med, bør komme fra det geografiske område, hvor de opdrættes, og have passende kvalitetsegenskaber til at sikre, at svinene får et godt og sundt foder, kan det i nogle år af klimatiske og kommercielle årsager ikke være teknisk muligt at fremskaffe 100 % af disse råvarer lokalt. I henhold til artikel 1 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 er kvaliteten af »Prosciutto di Parma« og dens tilknytning til lokalområdet altid garanteret ved at sikre, at mindst 50 % af svinenes tørstofindtag på årsbasis stammer fra svineopdrætningsområdet (Emilia-Romagna, Veneto, Friuli-Venezia Giulia, Lombardiet, Piemonte, Molise, Umbrien, Toscana, Marche, Abruzzo og Lazio).

Ferske svineskinker

De ferske skinker af svinekød, der anvendes til fremstilling af »Prosciutto di Parma«, skal hidrøre fra afkom af:

a)	orner af de traditionelle racer Italian Large White, Italian Landrace og Italian Duroc, som forædlet i henhold til dem italienske stambog, enten racerene eller krydsavlede, og søer af de traditionelle racer Italian Large White og Italian Landrace, enten racerene eller krydsavlede

b)

orner af de traditionelle racer, der er nævnt i litra a), og krydsavlede søer eller søer af andre genetiske typer, forudsat at de opdrættes under udvælgelses- og/eller krydsavlsordninger for racerne Large White, Landrace eller Duroc til produktion af tunge svin, hvis formål er forenelige med den italienske stambog

c)	orner og søer af andre genetiske typer, forudsat at de opdrættes under udvælgelses- og/eller krydsavlsordninger for racerne Large White, Landrace eller Duroc til produktion af tunge svin, hvis formål er forenelige med den italienske stambog

d)	orner af de andre genetiske typer, der er nævnt i litra c), og søer af de traditionelle racer, der er nævnt i litra a).

De ferske svineskinker, der anvendes til fremstilling af produktet, må ikke hidrøre fra:

—	orner eller søer

—	afkom af orner eller søer, der ikke er omfattet af ovennævnte kategori a), b), c) eller d)

—	svin med ugunstige egenskaber, navnlig modtagelighed over for stress (porcint stresssyndrom eller PSS).

De ferske skinker af svinekød, der anvendes til fremstilling af »Prosciutto di Parma«, må kun stamme fra slagtekroppe, der er klassificeret som »H — Heavy«, med en slagtet vægt på mellem 110,1 kg og 168 kg og klassificeret »U«, »R« eller »O« i Den Europæiske Unions handelsklasseskema for svinekroppe.

De ferske skinker af svinekød, der anvendes til fremstilling af »Prosciutto di Parma«, har følgende kendetegn: En prøve udtaget af de øverste og nederste lag af panniculus adiposus viser en fedtfasthed repræsenteret ved en jodværdi på højst 70 og/eller et indhold af linolsyre på højst 15 %. Spæklagets tykkelse omkring ydersiden af den afpudsede ferske svineskinke målt lodret fra lårbenet er mindst 22 mm. Ved levering til modningsanlægget vejer svinebenet mellem 11,8 kg og 18,0 kg for at muliggøre den mindste modningstid på 14 måneder. I det område, der kaldes »corona«, er der tilstrækkeligt med fedt til at forhindre, at sværen løsner sig fra det underliggende muskellag. Den eksponerede muskel over lårbenets spids er højst 9 mm (»kort afpudsning«).

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle etaper af produktionen af »Prosciutto di Parma« fra saltningen af de ferske svineskinker til afslutningen af tørringsprocessen skal finde sted i det »typiske produktionsområde«, der ligger i provinsen Parma i regionen Emilia-Romagna.

3.5.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

Når »Prosciutto di Parma« er mærket med det logo og/eller de alternative identifikationsmærker, der er nævnt i punkt 3.2, kan produktet markedsføres som hel ikke-udbenet skinke eller udbenet skinke, som pakkede portioner af forskellig vægt og form, herunder halve skinker, eller som skinke i skiver i passende emballager.

For at sikre kvaliteten, sporbarheden og ægtheden må »Prosciutto di Parma« kun skæres i skiver og emballeres i det »typiske produktionsområde«, der er nævnt i punkt 4 nedenfor. Den beskyttede oprindelsesbetegnelses identifikationssymbol skal anføres på emballagen på en sådan måde, at den ikke kan fjernes eller slettes, jf. punkt 3.6 nedenfor. Denne regel er afgørende for at bevare kvalitetsegenskaberne ved »Prosciutto di Parma« og sikre fuld produktsporing og -sporbarhed.

Færdigpakket skiveskåret »Prosciutto di Parma« kan præsenteres i »klassisk« format eller »takeaway«-format. Der gælder forskellige mærkningskrav og minimumsholdbarhedsperioder for disse to formater.

Ved opbevaring ved en temperatur på mellem 0 °C og 10 °C skal »Prosciutto di Parma« i »klassisk« format have en vandaktivitet på højst 0,91 og under 60 % vandindhold, og den kan have en minimumsholdbarhedsperiode på op til 180 dage.

Ved opbevaring ved en temperatur på mellem 0 °C og 25 °C skal »Prosciutto di Parma« i »klassisk« format have en vandaktivitetsværdi på højst 0,90 og under 60 % vandindhold og være fremstillet af skinker med en vægt på op til 9,5 kg, der har været modnet i mindst 18 måneder. Den skal pakkes ved hjælp af interleaving og kan have en minimumsholdbarhedsperiode på op til 30 dage.

»Prosciutto di Parma« i »takeaway«-format skal opbevares ved en temperatur på mellem 0 °C og 10 °C og have en vandaktivitetsværdi på højst 0,91 og under 60 % vandindhold. Minimumsholdbarhedsperioden er begrænset til 25 dage.

3.6.   Specifikke mærkningsregler for det produkt, som betegnelsen henviser til

Det første element, der anvendes til at identificere »Prosciutto di Parma«, som, selv om det ikke er en del af mærkningen, adskiller produktet på markedet, er logoet med en »hertugkrone« (et logo, der er mærket på skinkerne, og som indeholder billedet af en femtakket krone og stednavnet »Parma«). Det er et mærke, der både identificerer og kvalificerer »Prosciutto di Parma« og har den dobbelte funktion, at det adskiller produktet fra andre typer prosciutto crudo-skinke og giver sikkerhed for dets ægthed, og det garanterer også, at produktet har gennemgået alle de krævede produktionsfaser, og at alle disse faser er blevet registreret af de involverede operatører.

Anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen er kun lovlig, hvis dette logo — og/eller alternative eller supplerende identifikationsmærker som omhandlet i punkt 3.2 — er til stede. Uden logoet må produktet ikke mærkes med betegnelsen, og det må ikke anføres på emballagen, i salgsdokumenterne eller i handelen (hel ikke-udbenet skinke eller udbenet skinke, som pakkede portioner af forskellig vægt og form, herunder halve skinker, eller som skinke i skiver i passende emballager).

Følgende mærkningsoplysninger er obligatoriske for »Prosciutto di Parma«:

—

For hel ikke-udbenet »Prosciutto di Parma«: a) betegnelsen »Prosciutto di Parma«, ledsaget af Den Europæiske Unions BOB-symbol, skal stå på forsiden i det primære synsfelt og skal fremstå tydeligere end al anden tekst på etiketten b) ingredienslisten: svinekød/skinke af svin og havsalt c) firmanavn — og/eller varemærke — og adresse på »producentens modningsanlæg« eller »afsætningsvirksomhedens modningsanlæg«.

—

For udbenet og pakket »Prosciutto di Parma« (hele skinker, halve skinker eller portioner): a) betegnelsen »Prosciutto di Parma«, ledsaget af Den Europæiske Unions BOB-symbol, skal stå på forsiden i det primære synsfelt og skal fremstå tydeligere end al anden tekst på etiketten b) ingredienslisten: svinekød/skinke af svin og havsalt c) pakkeriets adresse d) datoen for modningens påbegyndelse, som minimum med angivelse af måned og år, hvis den forsegling, der blev anbragt ved modningens påbegyndelse, og/eller andre tilsvarende uudslettelige og ikke-aftagelige alternative identifikationsmidler, der er anvendt, ikke længere er synlige e) firmanavn — og/eller varemærke — og adresse på »producentens modningsanlæg« eller »afsætningsvirksomhedens modningsanlæg«.

—

Alle pakninger med skiveskåret »Prosciutto di Parma« — både i »klassisk« format og »takeaway«-format — skal være forsynet med et standardiseret afsnit i øverste venstre hjørne med følgende logo med en »hertugkrone«: samt pakkeriets identifikationskode og følgende oplysninger: a) ordene Prosciutto di Parma — denominazione di origine protetta ai sensi della legge 13 febbraio 1990, n. 26 e del Reg. (CE) n. 1107/96 [»Prosciutto di Parma« — beskyttet oprindelsesbetegnelse i henhold til lov nr. 26/90 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96] b) adressen på emballerings- og udskæringsanlægget c) startdatoen for modningen som vist på seglet.

Med undtagelse af »disossato« (udbenet) og »affettato« (skiveskåret) må varebetegnelsen ikke indeholde beskrivende udtryk — såsom »klassisk«, »autentisk«, »ekstra« eller »super« — eller andre udtryk eller attributter.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det »typiske område«, hvor fremstillingen af »Prosciutto di Parma«-skinke finder sted, ligger i provinsen Parma i den italienske region Emilia-Romagna. Området omfatter den del af provinsen, der ligger mindst 5 km syd for den vej, der kaldes Via Emilia, og som strækker sig mod syd, indtil det når en maksimal højde på 900 meter. Floderne Enza og Stirone udgør henholdsvis den østlige og den vestlige grænse.

Det geografiske område, hvorfra råvaren kan fremskaffes, er større end det »typiske område« og omfatter det administrative område i følgende italienske regioner: Emilia-Romagna, Veneto, Friuli-Venezia Giulia, Lombardiet, Piemonte, Molise, Umbrien, Toscana, Marche, Abruzzo og Lazio.

5.   Tilknytning til det geografiske område

De særlige kendetegn ved »Prosciutto di Parma« afhænger i høj grad af de miljømæssige, naturlige og menneskelige faktorer i lokalområdet, som også spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af høje kvalitets-, sundheds- og fødevaresikkerhedsstandarder. Råvarens egenskaber er — og har været det siden etruskernes tid — specifikke for det geografiske makroområde i det centrale og nordlige Italien, herunder regionen Friuli-Venezia Giulia. Takket være unikke miljøforhold, der ikke kan reproduceres andre steder, og lokalbefolkningens særlige talent — som det fremgår af det store antal familiedrevne virksomheder, der stadig er i drift i dag — udviklede en lille lomme af dette område sig til det »typiske produktionsområde« for »Prosciutto di Parma«. Parma ligger i hjertet af det tidligere Gallia cisalpina, hvis indbyggere i tidernes morgen opdrættede store griseflokke og navnlig specialiserede sig i fremstillingen af saltede skinker.

Beliggenheden af dette »typiske område« giver det unikke økologiske, klimatiske og miljømæssige forhold: Havvindene fra Versilia-området på den toscanske kyst aftager, når de passerer gennem oliven- og fyrreskovene i Val di Magra, hvorefter de bliver mere tørre, når de krydser Apenninerne og får en duft af kastanjelunde, før de når frem til produktionsområdet, hvor de tørrer »Prosciutto di Parma« og giver skinken sin enestående milde smag.

Udviklingen i opdræt af tunge svin, der slagtes i en moden alder, er afgørende for faserne i denne proces. Den begynder med anvendelsen af lokale, oprindelige racer, fortsætter i overensstemmelse med de miljømæssige, sociale og økonomiske forhold — især korn- og mælkeproduktionen, som har præget fodringsmetoderne — og kulminerer gradvist i det naturlige og unikke produktionsresultat, nemlig BOB-produktet.

Skinken og den metode, der anvendes til at fremstille den, er omtalt i forskellige dokumentariske kilder op gennem århundrederne, og en henvisning til det nuværende produktionsområde kan findes i handelskammerets lister fra 1913. Det, der i første omgang var en rent håndværksmæssig aktivitet, har udviklet sig til en industriel proces, som dog stadig bevarer produktets traditionelle egenskaber.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

Ministeriet indledte den nationale indsigelsesprocedure ved at offentliggøre ansøgningen om ændring af den beskyttede geografiske betegnelse »Prosciutto di Parma« (BOB) i Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana (det italienske statstidende) nr. 195 af 5. august 2020. Varespecifikationens fulde tekst er tilgængelig på webstedet:

http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335

eller:

ved at gå direkte til webstedet for ministeriet for landbrug, fødevarer og skovbrug (http://www.politicheagricole.it) og klikke på »Qualità« (øverst på skærmen i den vandrette bjælke) og derefter på »Disciplinari di Produzione all'esame dell'UE«.

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.