Resolution om Det Europæiske Regionsudvalgs forslag med henblik på Kommissionens arbejdsprogram for 2023

(2022/C 375/01)

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG,

der henviser til:

—	samarbejdsprotokollen med Kommissionen fra februar 2012

—	RU's resolution om Det Europæiske Regionsudvalgs prioriteter for 2020-2025 (1)

—	den endelige rapport fra konferencen om Europas fremtid

—	bidrag fra regionale parlamenter med lovgivningsbeføjelser modtaget i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem RU og CALRE

—	sin resolution om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid;

opfordrer Kommissionen til at gennemføre følgende foranstaltninger gennem sit arbejdsprogram for 2023:

Europas fremtid

1.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over henstillingerne vedtaget af plenarforsamlingen på konferencen om Europas fremtid for en mere demokratisk, bæredygtig og retfærdig Union. RU er fast besluttet på at bidrage til gennemførelsen af den endelige rapport, herunder til de institutionelle reformer, der er nødvendige for at sikre en stærk forbindelse mellem borgerne og deres valgte repræsentanter på alle niveauer. RU har skitseret sine forslag til mulige traktatændringer og opdateringer af interinstitutionelle aftaler i en særskilt resolution;

2.

opfordrer til, at Kommissionens arbejdsprogram omfatter konkrete initiativer, der gennemfører disse forslag, navnlig med hensyn til udarbejdelsen af stedbaserede deltagerorienterede metoder, og til at de gøres til en permanent funktion i EU's beslutningstagning under respekt for de regionale forvaltningers lovgivningsbeføjelser;

3.

glæder sig derfor over forslaget fra konferencen om Europas fremtid, der sigter mod at skabe et system af EU-formidlere, et forslag, som RU tog initiativ til, som en måde at reducere afstanden mellem EU-institutionerne og borgerne yderligere på. RU er fast besluttet på at gennemføre dette forslag i samarbejde med Kommissionen via sit netværk af regionale og lokale EU-formidlere og projektet »Building Europe with Local Councillors«. RU anbefaler desuden den bredest mulige inddragelse af unge lokale politikere og administratorer i EU's lovgivningsmæssige processer, bl.a. ved at fremme programmet for unge folkevalgte politikere (YEP-programmet);

4.

opfordrer til, at unge i højere grad inddrages i de demokratiske processer, og til strukturerede måder at samarbejde med de unge på (f.eks. ungdomsråd) og anser medborgerskab for at være en vigtig forudsætning for at styrke borgerne og gøre dem i stand til at deltage i det demokratiske liv på en oplyst og aktiv måde. Udvalget opfordrer til, at Kommissionens arbejdsprogram foreslår initiativer til at udvikle et EU-dækkende undervisningsforløb om medborgerskab og til at fremme EU's demokratiske værdier, kritisk tænkning, digitale færdigheder og mediekendskab i partnerskab med lokale og regionale myndigheder;

5.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå i spidsen for bestræbelser på at nå frem til en tilfredsstillende og permanent løsning på problemet med den humanitære krise i Middelhavsområdet, først og fremmest med fokus på at beskytte migranters liv, men også med fokus på at sikre respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. RU og de lokale og regionale myndigheder tilbyder et tæt samarbejde;

6.

opfordrer Kommissionen til systematisk at anvende systemet til evaluering af nærhedsprincippet, når den fremsætter lovgivningsforslag på politikområder med delte eller koordinerende kompetencer.

Ukraine

7.

Det Europæiske Regionsudvalg gentager sin anmodning til Kommissionen om, at der skal oprettes en lokal EU-facilitet for ukrainske flygtninge, ikke som en ny fond, men som et operationelt og supplerende redskab til at mindske bureaukratiet og fremskynde lokale lederes adgang til de nuværende midler;

8.

understreger, at medlemsstaterne kan anvende samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE) til at udvikle skræddersyede løsninger til langsigtet integration af mennesker med migrantbaggrund gennem investeringer i boliger, uddannelse, beskæftigelse, sundhed, social inklusion og pleje eller andre sociale tjenester. Der bør ydes nødhjælp til flygtninge uafhængigt af deres oprindelsesland;

9.

anmoder Kommissionen om at fremsætte et forslag om en revision af samhørighedsaktion for flygtninge i Europa (CARE) og at tage højde for kort- og mellemsigtede løsningsmodeller for lokale og regionale myndigheder med henblik på at imødekomme løbende finansielle behov i forbindelse med krisen i Ukraine og opfordrer til stærke foranstaltninger til at forebygge og tackle menneskehandel og til beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at flygtninge har adgang til læge- og psykologhjælp og til rettigheder vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed. Udvalget støtter en pakke til beskyttelse af børn rettet mod ukrainske flygtningebørn og opfordrer til særlige foranstaltninger til at beskytte sårbare flygtninge;

10.

gentager med hensyn til gennemførelsen af én ind, én ud-princippet, at det kun er tilladt at indføre nye lovgivningsmæssige »byrder« i det omfang, de tidligere »byrder« fjernes, at den grundlæggende begrundelse for al lovgivning i demokratiske samfund er at maksimere nettofordelen for samfundet som helhed, og at EU's lovgivningsmæssige mål og høje økonomiske, sociale og miljømæssige standarder skal bevares;

11.

glæder sig over aktiveringen af direktivet om midlertidig beskyttelse og understreger, at anerkendelsen af retten til fri bevægelighed og flygtninges autonomi har det positive resultat, at presset på de nationale asylsystemer og modtagelseskapaciteten i grænseområderne lettes. RU opfordrer imidlertid Kommissionen til at genoverveje relevansen af sit forslag til en forordning om instrumentalisering på migrations- og asylområdet og definitionen af instrumentalisering i udkastet til en revideret Schengengrænsekodeks, da de også vil finde anvendelse på ukrainske flygtninge, der er bevæbnet af det russiske regime, og dermed risikerer at komme i direkte konflikt med direktivet om midlertidig beskyttelse;

12.

støtter kraftigt udarbejdelsen af en EU-genopretningsplan for Ukraine for at genoplive den ukrainske økonomi, genopbygningen af landets ødelagte infrastruktur og for at støtte landets vej til demokratiske reformer af dets institutioner og offentlige tjenester. I den forbindelse vil RU oprette en alliance af byer og regioner for genopbygning af Ukraine, der samler lokale og regionale myndigheder i Europa og Ukraine med henblik på at give selvstyre en afgørende rolle i den strategiske planlægning af genopbygningen, den videre gennemførelse af dekoncentrationsprocessen og flerniveaustyring i Ukraine samt forbedre den gode lokale/regionale forvaltning. RU tilslutter sig også opfordringen fra de lokale og regionale myndigheder i Ukraine og EU til at genoplive eller etablere partnerskaber og venskabsbyer og --regioner som en integreret del af genopbygningsprocessen. RU er fortaler for foranstaltninger, der afbøder de langsigtede sociale og økonomiske konsekvenser af den russiske krig i Ukraine for EU's regioner og byer;

13.

påpeger, at de korrigerende foranstaltninger, der træffes som led i medlemsstaternes procedurer i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, har en kraftigere virkning i visse regioner såsom dem, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF, og som har en økonomisk og social høj følsomhed over for udefra kommende chok og restriktive økonomiske politikker.

Genopretning og samhørighed

14.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at det kan få betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, hvis stabilitets- og vækstpagtens undgåelsesklausul deaktiveres i tilknytning til den igangværende energikrise, geopolitiske ustabilitet og genopretning fra covid-19-pandemien. Udvalget opfordrer derfor til, at den generelle undgåelsesklausul forbliver aktiv, indtil der er indført en revideret ramme for økonomisk styring. RU støtter også opfordringen fra konferencen om Europas fremtid til en reform af det europæiske semester med henblik på at øge dets demokratiske legitimitet og inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder gennem en »adfærdskodeks« baseret på adfærdskodeksen for partnerskab inden for strukturfondene;

15.

opfordrer, nu hvor gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner er i gang, Kommissionen til at sikre, at lokale og regionale myndigheder inddrages fuldt ud i beslutningstagningen, programmeringen og gennemførelsen af dem for at mindske risiciene fra manglende koordinering med andre finansieringskilder, herunder samhørighedsmidlerne, og til at styrke sammenhæng og synergier med lokale udviklingsstrategier, som begge er centrale for at nå målene i genopretnings- og resiliensfaciliteten;

16.

understreger, at potentialet i en europæisk samhørighedspolitik spiller en afgørende rolle med hensyn til at minimere de territoriale skævheder i de økonomiske aktiviteter — navnlig dem med større merværdi — samt i en mere retfærdig regional fordeling af de europæiske indtægter, hvilket ikke garanteres af det indre marked og globaliseringen alene. Det skal derfor forblive blandt de centrale idéer, der skal overvejes;

17.

støtter i høj grad princippet om »ikke at skade samhørigheden«, der blev fremsat i den ottende samhørighedsrapport, og som understreger, at samhørighed er en overordnet værdi i EU, og foreslår en tidlig start på en gennemgribende refleksionsproces om de langsigtede udfordringer for samhørigheden og om, hvordan samhørighedspolitik og andre EU-politikker kan imødekomme dem. Udvalget støtter i denne henseende Kommissionen i at etablere en proofing-mekanisme for landdistrikterne som led i, at alle politikker skal yde et bedre bidrag til samhørigheden i landdistrikter, både på EU-plan, medlemsstatsplan og subnationalt plan;

18.

anmoder om, at 2023-evalueringen af den langsigtede vision for EU's landdistrikter i 2040 fremsætter konkrete forslag ledsaget af ressourcer, finansielle instrumenter og kvantitative målsætninger, og at den tager højde for konsekvenserne af krigen i Ukraine for landdistrikterne. Udvalget opfordrer til, at der vedtages en fremadskuende EU-dagsorden for landdistrikterne, som støtter landbrugerne og den lokale produktion, forbedrer integrationen mellem by og land under hensyntagen til forholdene i de regioner, der lider under alvorlige og permanente naturbetingede eller demografiske ulemper, styrker modstandsdygtigheden på fødevareområdet og fører til en bæredygtig revitalisering af landbosamfundene og fjerntliggende områder;

19.

opfordrer Kommissionen til at forbedre kommunikationen om EU's politikker i landdistrikterne, som føler sig langt fra debatprocesserne og ofte ikke er klar over, hvilke kanaler institutionerne har til rådighed;

20.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre den nye strategi for regionerne i EU's yderste periferi i al dens omfang og dybde, som er blevet og stadig er særlig hårdt ramt af pandemien, og som også er mest sårbare over for den internationale krise som følge af krigen i Ukraine;

21.

er enig med Konferencen af Europæiske Regionale Lovgivende Forsamlinger (CALRE) og Europa-Parlamentet i, at de specifikke demografiske kendetegn, behov og udfordringer, som fjerntliggende regioner og øregioner, herunder øgrupper og afsidesliggende regioner, står over for, kræver dedikeret og målrettet støtte fra EU, f.eks. i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling, herunder forsknings- og investeringsprogrammer, der fokuserer på disse regioner inden for områderne vedvarende energikilder, bæredygtigt landbrug og fiskeri, beskyttelse af havene og biodiversiteten og reducering af de mange strukturelle og permanente handicap, som disse områder i Den Europæiske Union lider under, f.eks. disse regioners udfordringer med hensyn til at mindske CO2-fodaftrykket;

22.

er enig med Europa-Parlamentet i at gå videre med øpagten og EU-dagsordenen for øer i stil med bypagten og den fremtidige pagt for landdistrikterne med deltagelse af de vigtigste interessenter, især nationale, regionale og lokale myndigheder, økonomiske og sociale operatører, civilsamfundet, den akademiske verden og NGO'er. Udvalget opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af den forskelligartede situation for øområder i Den Europæiske Union;

23.

opfordrer Kommissionen til at påbegynde arbejdet med de nødvendige retsakter til gennemførelse af den nye strategi for regionerne i den yderste periferi: »Mennesket i centrum, sikring af bæredygtig og inklusiv vækst og udnyttelse af potentialet i EU's regioner i den yderste periferi«, som afspejler Kommissionens urokkelige engagement i disse regioner gennem stedbaserede tilgange og skræddersyet støtte i overensstemmelse med traktaten;

24.

understreger, at små byer og landsbyer kan spille en afgørende rolle ved udformningen og gennemførelsen af integrerede territoriale udviklingsprocesser og anmoder Kommissionen om at fremme deres rolle i integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet og andre territoriale redskaber, der støtter initiativer iværksat af medlemsstaterne ved at oprette et rådgivende støttenetværk inden for samhørighedspolitikken for at fremme brugen af dem, navnlig blandt de små byområder, der spiller en rolle som regionale centre, og om at sikre, at de nationale regeringer støtter alle initiativer fra integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, navnlig i de regioner, som har mest brug for det, såsom mindre udviklede regioner og regioner, der sakker bagefter i den lokale udvikling;

25.

mener, at de mange kriser, som EU i øjeblikket står over for, øger behovet for at holde tempoet i gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og give den en ny lovgivningsmæssig fremdrift i 2023, og glæder sig derfor over, at målet om, at minimum 37 % af midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten skal afsættes til den grønne omstilling, er blevet overgået i henhold til den første årlige rapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Grøn omstilling og bæredygtighed

26.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til at samarbejde med lokale og regionale regeringer om at gennemføre initiativer fra klimapagten fra Glasgow og kommende COP27-konklusioner og til at støtte samarbejde på flere niveauer og lokalt bestemte bidrag. Udvalget opfordrer Kommissionen til at anerkende de lokale og regionale myndigheders rolle med hensyn til opfyldelsen af målene i Parisaftalen og i det subnationale klimadiplomati. Udvalget opfordrer til at gøre en fælles indsats i en global biodiversitetsramme for perioden efter 2020 med det formål at sikre, at den fælles vision om at »leve i harmoni med naturen« er opfyldt inden 2050;

27.

er bekymret over, at de fremskridt, der er gjort for at fremme tilpasningen til klimaændringer, er aftaget sammenlignet med de høje ambitioner, der blev meddelt i den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer, og også de øgede globale ambitioner som understreget af UNFCCC's opfordring til et globalt mål for tilpasning til klimaændringer;

28.

opfordrer Kommissionen til systematisk at integrere princippet om energitilstrækkelighed i EU's lovgivningsmæssige ramme ved at fremme den systematiske indsats for at spare energi og til at ledsage og fremskynde omstillingen til ren, vedvarende og sikker energi til rimelige priser, og anmoder Kommissionen og medlovgiverne om at arbejde i retning af en solid lovgivningsmæssig ramme til at vurdere og bekæmpe energi- og mobilitetsfattigdom. Udvalget anmoder om at blive inddraget i koordinationsgruppe for energifattigdom og sårbare forbrugere. Udvalget understreger, at energifællesskaber inden for vedvarende energi er et centralt redskab til fremme af en udbredt brug af vedvarende energikilder og opnå et decentraliseret og sikkert energisystem. Udvalget opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med regionale myndigheder om at afhjælpe hindringerne for deres udvikling og udarbejde yderligere incitamenter samt støtte nødvendige investeringer i sådanne processer. Udvalget påpeger i denne forbindelse, at regioner, hvor energiomstillingen vil være dyrere på grund af deres energiisolation, såsom øer og regioner i den yderste periferi, ikke bør glemmes;

29.

opfordrer Kommissionen til at arbejde på en permanent lovgivningsmæssig ramme for den grønne pagt, som forankrer FN's mål for bæredygtig udvikling og på en struktureret måde inddrager lokale og regionale myndigheder i en gennemgribende revision af forordningen om forvaltningen af energiunionen og klimaktioner;

30.

opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte arbejdet med borgmesterpagten samt initiativer såsom EU's mission for klimaneutrale og intelligente byer som et centralt redskab for gennemførelsen af den europæiske grønne pagt i byer og regioner i hele EU og til at hjælpe lokale og regionale myndigheder med at nå tilpasningsmålene;

31.

opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om en ramme for finansiering og støtte til fremme af gennemførelsen af renoveringsmålene for subnationale offentlige bygninger med henblik på at sikre gennemførligheden af disse standarder som foreslået i direktivet om energieffektivitet. Udvalget minder i denne henseende om betydningen af at yde direkte økonomisk støtte til lokale og regionale myndigheder til energieffektivitetsfremmende foranstaltninger samt yderligere vejledning og støtte, især til renoveringen af historiske bygninger;

32.

forpligter sig til fortsat at samarbejde om interessegruppeplatformen vedrørende nulforurening, fremme en tilgang med styring på flere niveauer for handlingsplanen for nulforurening, herunder overvågning og, i en senere fase, at oprette en resultattavle for EU-regionernes grønne præstationer;

33.

støtter proklameringen af et europæisk år for grønnere byer og udtrykker sit ønske om at blive aktivt involveret i dette initiativ;

34.

støtter en holistisk stedbaseret og områdeorienteret tilgang til miljøpolitikker og gentager sin opfordring til en lov om havene i samme ånd som klimaloven;

35.

opfordrer til, at korte værdikæder for landbrugsfødevarer tillægges større betydning, og til, at det anerkendes, at produktionssystemerne i Europa er forskellige, f.eks. at der findes alternative produktionssystemer, som har til formål at fremme lokal/regional produktion, forarbejdning og markedsføring med henblik på at opbygge lokal og regional fødevareselvstændighed. Udvalget efterlyser, at det bliver lettere at få støtte til kollektive lokale projekter, der har deltagelse af forarbejdningsvirksomheder, lokale myndigheder, landbrugsbedrifter, skovbrugsbedrifter, handlende, kooperativer, lokale produktsammenslutninger og lokale forbrugere og har til formål at udvikle udbuddet af lokale fødevarer;

36.

fremhæver, at der er behov for at udvikle foranstaltninger via kort- og mellemsigtet økonomisk støtte og strukturelle sociale politikker, som skal lette adgangen til et mere bæredygtigt og sundere fødevaresystem for de mest sårbare grupper og dermed hjælpe med at bekæmpe fedme og fejlernæring, herunder udarbejdelse af en EU-handlingsplan for fedme blandt børn for perioden efter 2020;

37.

opfordrer til et effektivt system med styring på flere niveauer, som kombinerer europæiske missioner med lokale og regionale udviklingsstrategier, covid-19-genopretningsforanstaltninger og finansiering af innovation via strukturfondene for at opnå et grønnere og sundere samt rummeligt og modstandsdygtigt EU;

38.

støtter i høj grad det igangværende pilotprojekt under partnerskaber for regional innovation, hvor konceptet med intelligent specialisering kombineres med tilgangen til opgaver i den grønne og den digitale omstilling. Udvalget foreslår, at EU yder yderligere støtte til fremme af territoriale missioner samt lokale innovationsøkosystemer via »EFR-hubs«, så de kan spille en aktiv rolle på det europæiske forskningsområde og med hensyn til at bygge bro over innovationskløften i EU;

39.

understreger, at det nye europæiske Bauhaus kun kan gennemføres via en stedsbaseret tilgang med styring på flere niveauer, der er udarbejdet som et sammenkoblet net af regionale og lokale knudepunkter i stedet for kun en enkelt geografisk forpost. Udvalget gentager sit forslag om et kuponsystem, der er nemt at anvende, med henblik på at yde praktisk støtte til byer og regioner, der deltager i det nye europæiske Bauhaus;

40.

forventer, at Kommissionen integrerer kønsaspektet yderligere i sine politiske processer, navnlig ved at foreslå en metode til at vurdere EU-programmernes kønsspecifikke virkning;

41.

anerkender fuldt ud behovet for at handle beslutsomt med henblik på at nå EU's klimamålsætninger i transportsektoren. Udvalget mener, at alle transportformer skal blive mere bæredygtige, og at vejtransport skal sænke emissionerne via en kombination af langsigtede bæredygtige alternative brændstoffer og nulemissionskøretøjer. Det er også vigtigt, at livscyklusperspektivet tages i betragtning for at minimere drivhusgasemissionerne hele vejen fra kilde til hjul og ikke først ved udstødningsrøret. Udvalget tilskynder, set i lyset af den nødvendige omstilling af bilindustrien i alle regioner og for at garantere, at der ikke er nogen regioner, der lades i stikken, Kommission til at håndtere virkningen af strengere CO2-emissionsstandarder for biler og varevogne via en europæisk mekanisme for at støtte en fair og socialt retfærdig omstilling for de europæiske regioner med bilindustri.

Digital omstilling og industri

42.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer kraftigt til udbredelse af forskningsresultater og bedste praksis til lokale innovationsaktører — navnlig gennem initiativer såsom platformen for udveksling af viden og »Science meets regions« samt Det Europæiske Teknologiske Instituts og Det Europæiske Innovationsråds løbende aktiviteter, primært målrettet nystartede virksomheder og virksomheder med potentiale for høj vækst inden for Europas regioner;

43.

glæder sig over det arbejde, som Kommissionen har foretaget i forbindelse med »Join, Boost, Sustain«-bevægelsen, og udtrykker sit ønske om at fortsætte sine ekspertaktiviteter om lokale og regionale digitale indikatorer og støtte Kommissionen i at forsyne byer og kommuner med egnede redskaber til at måle den digitale omstilling;

44.

opfordrer, på baggrund af RU's udtalelse om digital samhørighed, Kommissionen til at samarbejde med RU og territoriale sammenslutninger om, 1) hvordan man identificerer og overvåger voksende digitale kløfter, 2) hvordan Unionen gøres mere digitalt sammenhængende, og 3) hvordan man gennemfører henstillingerne om den digitale omstilling, der er fremlagt af RU og konferencen om Europas fremtid;

45.

glæder sig over Kommissionens forslag om dataforordningen og ser frem til at modtage et forslag til forordning om interoperabilitetsstrategien, som bør fremme en rimelig og retfærdig deling af data, navnlig mellem offentlige myndigheder på forskellige niveauer og mellem private enheder, og som etablerer tillid mellem private virksomheder og offentlige myndigheder;

46.

ser frem til offentliggørelsen af et nyt lovgivningsinitiativ til oprettelse af nødinstrument for det indre marked og glæder sig over, at Kommissionen har meddelt, at instrumentet tager sigte på at styrke den europæiske forvaltning af det indre marked i krisetider for at tage højde for og forhindre forstyrrelser, og opfordrer til, at alle relevante aktører, herunder lokale og regionale myndigheder, inddrages i kriseberedskabsmekanismerne;

47.

understreger betydningen af en mere politisk koordineret og bred industristrategi for ikke at udelukke de mest afsidesliggende regioner med manglende industrielle lokaliseringsfaktorer og begrænset diversificering af deres økonomiske strukturer, men med potentiale til at etablere servicevirksomheder som supplement til industrivirksomheder, som den europæiske strategi søger at flytte til EU's område;

48.

gentager sin anbefaling om, at Kommissionen kæder sin fremtidige industripolitik tættere sammen med fremtidssikring og tager hensyn til indhøstede erfaringer fra konkurrencedygtige regionale økosystemer, betydningen af centrale støtteteknologier og nødvendigheden af at finde en balance mellem konkurrencedygtighed og åben strategisk autonomi;

49.

foreslår, at Kommissionen forbedrer og styrker forholdet mellem samhørighedspolitikken og statsstøttedelen af konkurrencepolitikken ved at tillade, at REACT-EU-samfinansieringen anvender foranstaltninger, der gennemføres i henhold til de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, til at støtte økonomien efter Ruslands aggression mod Ukraine.

Grænseoverskridende samarbejde og mobilitet

50.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at lovgivningsmæssige og administrative hindringer fortsat hindrer udviklingen af de europæiske grænseregioner, og opfordrer Kommissionen til at foreslå et instrument til koordinering mellem medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af EU-direktiver for at forhindre, at der skabes nye juridiske hindringer ved grænserne. Udvalget opfordrer endvidere Kommissionen til at tage dialogen med Rådet om den foreslåede forordning om den europæiske grænseoverskridende mekanisme op igen eller at foreslå et alternativt instrument, der vil gøre det muligt for europæiske grænseområder effektivt at finde løsninger på de hindringer, de står over for;

51.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag for at sikre opretholdelsen af det grænseoverskridende samarbejde over lande- og søgrænserne i tilfælde af en EU-dækkende eller regional krise og at yde tilstrækkelig finansiering til projekter, der udvikler grænseoverskridende konnektivitet og intermodalitet. Connecting Europe-faciliteten bør altid medtage specifikke indkaldelser til at afhjælpe manglende forbindelse på tværs af grænserne, og Interreg bør øge sin deltagelse i finansieringen af disse transportflaskehalse. Langsigtede og bæredygtige investeringer via Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og de nationale erhvervsfremmende banker og institutioner bør også yde finansiering til grænseoverskridende projekter;

52.

glæder sig over den offentlige høring, der er iværksat af Kommissionen om »Hjerneflugt: afbødning af problemer med befolkningsnedgang« og gentager sin opfordring til, at der skal identificeres og gennemføres forskellige typer af reaktioner for hver delkomponent af hjerneflugten — hjernegevinst, hjernespild, hjernemobilitet og returmigration — samt migration af kvalificeret arbejdskraft;

53.

glæder sig over den ambitiøse revision af retningslinjerne for udvikling af det transeuropæiske transportnet (TEN-T), navnlig den bedre integration af byknudepunkter i fjernnet og den forbedrede forvaltning af de europæiske transportkorridorer. Gennemførelsen af infrastrukturen i overensstemmelse med tidsfristerne for hvert lag i netværket vil dog kræve en betydelig finansiel indsats på europæisk, nationalt og regionalt plan. For at garantere kontinuitet og tilgængelighed af finansiering tilskynder RU til påbegyndelse af drøftelser om næste Connecting Europe-facilitet (CEF 3);

54.

glæder sig over Kommissionens forslag til den nye bytrafikramme og opfordrer samtidig til, at der lægges større vægt på fremme af aktiv mobilitet og offentlig transport. Det er nødvendigt at tage hånd om den omfattende mangel på finansiering, som de lokale og regionale myndigheder står over for i byer eller bynære områder samt at sikre integration af transport for landdistrikter for at opfylde EU's dekarboniseringsmål.

Social beskyttelse, uddannelse og ungdom

55.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger på ny behovet for at inddrage unge i de demokratiske processer og beslutninger på alle forvaltningsniveauer og understreger, at EU ved at integrere unge på tværs af alle relevante politikområder vil sikre en stærk arv fra det europæiske år for unge 2022;

56.

understreger behovet for at lette adgangen til social beskyttelse, prisoverkommelige og bæredygtige boliger for alle — og ikke mindst for unge — bl.a. via EU-finansiering og til at bekæmpe usikre ansættelsesforhold for unge som reaktion på den forværrede situation, som Europas unge står over for i kølvandet på covid-19-pandemien;

57.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en lovgivningsmæssig ramme på EU-plan for at sætte en stopper for ulønnede praktikophold;

58.

anmoder Kommissionen om at udarbejde en europæisk dagsorden for boligbyggeri, som reelt vil imødekomme de udfordringer og muligheder som boligsektoren står over for ved virkelig at gennemføre renoveringsbølgestrategien. Udvalget opfordrer derfor til en undtagelse vedrørende langsigtede investeringer i boliger, der gør, at de ikke betragtes som værende nationale eller tilsvarende strukturelle udgifter som defineret inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten;

59.

opfordrer Kommissionen til at ajourføre sin henstilling fra 2011 om forebyggende politikker med henblik på at reducere problemet med elever, der forlader skolen for tidligt, på baggrund af de store samfundsmæssige udfordringer, der er opstået i de senere år;

60.

fremhæver det presserende behov for at forbedre digital uddannelse som et centralt strategisk mål for undervisning og læring af høj kvalitet i den digitale tidsalder. Beherskelse af digitale færdigheder styrker vores nuværende og fremtidige borgere og sætter dem i stand til at håndtere den igangværende fjerde industrielle revolution (den digitale revolution) og den kommende femte revolution med industri 5.0;

61.

gentager, at der er behov for at sikre fuld gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder og de relevante overordnede mål for 2030 heri. Udvalget tilskynder i den henseende Kommissionen til at udarbejde en omfattende europæisk strategi for bekæmpelse af fattigdom, der også vedrører effektive overvågnings- og dataindsamlingsmekanismer, herunder på subnationalt niveau;

62.

anmoder om, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i udformningen og gennemførelsen af forslagene til rummelige arbejdsmarkeder og stærkere sociale politikker.

Sundhed, civilbeskyttelse og turisme

63.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter helhjertet konferencen om Europas fremtids henstilling om at styrke de europæiske sundhedssystemers modstandsdygtighed og minder om, at forvaltningen af disse er decentraliseret i to tredjedele af medlemsstaterne, hvilket gør regionerne til en vigtig partner med hensyn til at drøfte og gennemføre alle nye politikker, der sigter mod at mindske EU's afhængighed af udenlandske leverandører af lægemidler, koordinere forskning og finansiering, fremskynde strategisk oplagring, styrke produktion og gennemgå sundhedssystemernes sårbarhed. Udvalget opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at overveje ny lovgivning, svarende til forordningen om europæiske mikrochips, for at øge EU's uafhængighed på området for aktive ingredienser, færdige lægemidler og alle typer af medicinske modforanstaltninger;

64.

forventer, at Kommissionen fremsætter konkrete forslag for at gennemføre RU's henstillinger om at gøre direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser nemmere at bruge for patienter, sundhedspersonale, sygeforsikringer og offentlige myndigheder. Udvalget opfordrer specifikt til mere vejledning og aktiv støtte (logistisk, juridisk og finansielt) til de grænseregioner, der er involveret (eller som planlægger at involvere sig) i grænseoverskridende samarbejde på sundhedsområdet;

65.

forventer, at Kommissionen foreslår foranstaltninger i den kommende revision af lægemiddellovgivningen for at sikre, at alle patienter har rettidig adgang til prisoverkommelige, livsvigtige og innovative lægemidler, uanset hvor de bor, og for at imødekomme de grundlæggende årsager til lægemiddelmangel;

66.

gentager behovet for en klar plan for en langsigtet forpligtelse til, og finansiel styrkelse af EU's civilbeskyttelsesordning og instrumenterne heri, både med hensyn til katastrofeforebyggelse og -beredskab og som en fælles katastrofeberedskabskapacitet, især med hensyn til mere komplekse og hyppigere katastrofer. Udvalget står klar til at bidrage til arbejdet i EU-vidennetværket om civilbeskyttelse med regional og lokal ekspertviden om katastrofehåndtering;

67.

efterlyser fortsat en ny strategi for europæisk turisme og anmoder Kommissionen om at præsentere en europæisk turismedagsorden 2030/2050 for at støtte den dobbelte omstilling (den grønne og den digitale) af europæiske rejsemål for turisme, især regioner i den yderste periferi, og give deres konkurrenceevne et skub og fremme både genopretningen af økonomien og beskæftigelsen i turismen og den modstandsdygtige genoplivning af aktiviteter samt udøvelsen af retten til sikker og fuldstændig turisme for borgerne EU.

Eksternt samarbejde

68.

Det Europæiske Regionsudvalg forventer, at Kommissionen følger op på RU's anmodning om at give forbindelsen mellem Det Forenede Kongerige og EU større territorial dybde og til at overveje måder og metoder til, via RU, strukturmæssigt at forbinde lokale og regionale myndigheder med partnerskabet med Det Forenede Kongerige og den institutionelle ramme for handels- og samarbejdsaftalen; RU understreger, at forbindelsen mellem EU og Det Forenede Kongerige ud over handels- og samarbejdsaftalen også bør nyde godt af de fortsat uudnyttede udsigter for et samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongeriges lokale og regionale myndigheder, hvor man står sammen om fælles udfordringer såsom en bæredygtig forvaltning af Nordsøen, Den Engelske Kanal, Det Irske Hav eller gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling på lokalt og regionalt plan;

69.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivning om turisme at tage hensyn til de yderligere begrænsninger i regionerne i den yderste periferi, som er stærkt afhængige af turisme for deres økonomiske, sociale og kulturelle udvikling, og gør i denne forbindelse opmærksom på behovet for at garantere tilstrækkelig finansiering til at sikre adgangen til og den klimamæssige og digitale omstilling i disse regioner;

70.

foreslår en ramme for subnationale foranstaltninger, der formelt skal tages i betragtning i forbindelse med FN's rammekonvention om klimaændringer og den efterfølgende klimapolitik i EU;

71.

opfordrer Kommissionen til at anerkende den rolle, som de lokale og regionale myndigheder og peer-to-peer-samarbejde kan spille med hensyn til at bidrage til fred og velstand i tredjelande med initiativer som Nicosiainitiativet;

72.

glæder sig over Kommissionens udtalelser om Ukraines, Georgiens og Moldovas ansøgninger om EU-medlemskab og hilser i denne henseende Det Europæiske Råds beslutning om at give Ukraine og Moldova kandidatstatus og anerkende Georgiens europæiske perspektiv velkommen. Udvalget opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en revision af østpartnerskabsinitiativet og en tilbundsgående analyse af forbindelserne med EU's østlige partnerskabslande med større fokus på deres europæiske integrationsindsats;

73.

giver sin opbakning til EU-medlemskab for alle lande på Vestbalkan, forudsat at samtlige kriterier for medlemskab er opfyldt. Udvalget fremhæver i den forbindelse betydningen af at sende positive signaler til landene på Vestbalkan for at fremme deres engagement i EU-tiltrædelsesprocessen, som desværre er langvarig;

74.

pålægger sin formand at fremsende denne resolution til EU-institutionerne og formandskaberne for Rådet for Den Europæiske Union.

---

(1)  COR-2020-01392-00-00-RES-TRA.