Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CA0644

    Sag C-644/20: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. maj 2022 — W.J. mod L.J. og J.J., repræsenteret af A.P. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Okręgowy w Poznaniu — Polen) (Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende underholdspligt – fastlæggelse af den lovgivning, der finder anvendelse – Haagerprotokollen om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt – artikel 3 – den bidragsberettigedes sædvanlige opholdssted – tidspunktet for fastlæggelse af det sædvanlige opholdssted – ulovlig tilbageholdelse af et barn)

    EUT C 257 af 4.7.2022, p. 8–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    4.7.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 257/8


    Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. maj 2022 — W.J. mod L.J. og J.J., repræsenteret af A.P. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Okręgowy w Poznaniu — Polen)

    (Sag C-644/20) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende underholdspligt - fastlæggelse af den lovgivning, der finder anvendelse - Haagerprotokollen om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt - artikel 3 - den bidragsberettigedes sædvanlige opholdssted - tidspunktet for fastlæggelse af det sædvanlige opholdssted - ulovlig tilbageholdelse af et barn)

    (2022/C 257/11)

    Processprog: polsk

    Den forelæggende ret

    Sąd Okręgowy w Poznaniu

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: W.J.

    Sagsøgte: L.J. og J.J., repræsenteret af A.P.

    Konklusion

    Artikel 3 i Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, der blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2009/941/EF af 30. november 2009, skal fortolkes således, at med henblik på fastlæggelsen af, hvilken lov der finder anvendelse på et krav om underholdsbidrag til et mindreårigt barn, som er blevet fjernet af en af sine forældre til en medlemsstats område, er den omstændighed, at en ret i denne medlemsstat inden for rammerne af en særskilt procedure har truffet afgørelse om, at barnet skal gives tilbage til den stat, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted sammen med sine forældre, umiddelbart før det blev fjernet, ikke tilstrækkelig til at forhindre, at barnet kan få sædvanligt opholdssted på denne medlemsstats område.


    (1)  EUT C 53 af 15.2.2021.


    Top