EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document E2021J0001

Domstolens dom af 14. december 2021 i sag E-1/21 ISTM International Shipping & Trucking Management GmbH mod Liechtensteinische Alters- und Hinterlassenenversicherung, Liechtensteinische Invalidenversicherung og Liechtensteinische Familienausgleichskasse (Social sikring — forordning (EF) nr. 883/2004 — forordning (EF) nr. 987/2009 — registreret kontor eller forretningssted — midlertidig fastlæggelse — EØS-aftalens artikel 3 — princippet om loyalt samarbejde) 2022/C 153/09

EUT C 153 af 7.4.2022, p. 15–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/15


DOMSTOLENS DOM

af 14. december 2021

i sag E-1/21

ISTM International Shipping & Trucking Management GmbH mod Liechtensteinische Alters- und Hinterlassenenversicherung, Liechtensteinische Invalidenversicherung og Liechtensteinische Familienausgleichskasse

(Social sikring — forordning (EF) nr. 883/2004 — forordning (EF) nr. 987/2009 — registreret kontor eller forretningssted — midlertidig fastlæggelse — EØS-aftalens artikel 3 — princippet om loyalt samarbejde)

(2022/C 153/09)

I sag E-1/21, ISTM International Shipping & Trucking Management GmbH mod Liechtensteinische Alters- und Hinterlassenenversicherung, Liechtensteinische Invalidenversicherung og Liechtensteinische Familienausgleichskasse, hvori Fürstliches Obergericht (appelretten i Liechtenstein) har anmodet Domstolen om i henhold til artikel 34 i aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol at fortolke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, har Domstolen, sammensat af præsidenten Páll Hreinsson (refererende dommer) og dommerne Per Christiansen og Bernd Hammermann, afsagt dom den 14. december 2021. Domskonklusionen lyder således:

1.   

Artikel 13, stk. 1, litra b), nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, sammenholdt med artikel 14, stk. 5, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler for gennemførelsesforordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, skal fortolkes således, at den blotte tilstedeværelse af en virksomheds vedtægtsmæssige hjemsted ikke er tilstrækkelig i relation til denne bestemmelse. Ved afgørelsen af, hvor en virksomheds væsentlige beslutninger træffes, og hvor den centrale administrations funktioner udføres i overensstemmelse med artikel 14, stk. 5, litra a), i forordning (EF) nr. 987/2009, skal der tages hensyn til en række faktorer. Disse faktorer omfatter selskabets vedtægtsmæssige hjemsted, hovedsædets hjemsted, det sted, hvor ledelsen afholder møder, der sædvanligvis er det sted, hvor selskabets almindelige forretningsmodel fastlægges. Andre faktorer, såsom ledernes bopæl, stedet, hvor generalforsamlingen afholdes, hvor administrations- og bogholderidokumenter opbevares, og stedet hvor selskabets finansielle transaktioner, navnlig sådanne, der foretages via selskabets bankforbindelse, foretages, kan endvidere tages i betragtning.

2.   

For at en midlertidig fastlæggelse kan blive endelig i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, og 3, i forordning (EF) nr. 987/2009, skal den udpegede institution på bopælsstedet have underrettet de udpegede institutioner i hver enkelt EØS-stat, hvor en aktivitet udøves. Det er ikke tilstrækkeligt i relation til artikel 16, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 987/2009, at der i den midlertidige fastlæggelse henvises til den udpegede institution i en EØS-stat, hvor en aktivitet udøves i en hvilken som helst form, f.eks. via den pågældende virksomhed eller person.

3.   

Artikel 16, stk. 4, i forordning (EF) nr. 987/2009 skal fortolkes således, at den udpegede institution i en EØS-stat fortsat kan anfægte en midlertidig fastlæggelse, der er blevet endelig i overensstemmelse med forordningens artikel 16, stk. 3, som følge af, at perioden på to måneder udløber, uden at der er gjort brug af den. Anvendelsen af proceduren i artikel 16, stk. 4, kan medføre, at en fastlæggelse, der er blevet endelig i overensstemmelse med forordningens artikel 16, stk. 3, tilsidesættes med tilbagevirkende kraft.


Top