(1)

Kommissionen kan i henhold til forordning (EØF) nr. 2821/71 ved forordning anvende artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (*) på visse af de af traktatens artikel 101, stk. 1, omfattede kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, hvis formål er i) forskning og udvikling af produkter, teknologier eller produktionsmetoder, indtil disse har nået stadiet for industriel anvendelse, og ii) udnyttelse af resultaterne, heri indbefattet bestemmelser om intellektuelle ejendomsrettigheder.

(2)

I henhold til traktatens artikel 179, stk. 2, skal EU opmuntre virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, i deres indsats for forskning og teknologisk udvikling af høj kvalitet og støtte deres samarbejdsbestræbelser.

(3)

Kommissionens forordning (EU) nr. 1217/2010 definerer kategorier af aftaler vedrørende forskning og udvikling (2), som af Kommissionen anses for normalt at opfylde betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3. I betragtning af de generelt positive erfaringer med anvendelsen af nævnte forordning, som udløber den 31. december 2022, samt under hensyn til resultaterne af revisionsproceduren, bør der vedtages en ny gruppefritagelsesforordning.

(4)

Hensigten med denne forordning er at lette forskning og udvikling, uden at det går ud over konkurrencevilkårene. Denne forordning bør også sikre, at virksomhederne gives tilstrækkelig retssikkerhed. Ved virkeliggørelsen af disse mål bør der tages hensyn til behovet for at forenkle den administrative kontrol og de lovgivningsmæssige rammer i videst muligt omfang.

(5)

For forsknings- og udviklingsaftaler mellem parter, der ikke når op over en vis, nærmere fastsat markedsstyrke, kan det generelt antages, at med hensyn til anvendelsen af traktatens artikel 101, stk. 3, vil deres positive virkninger opveje enhver negativ indvirkning på konkurrencen.

(6)

For anvendelse af traktatens artikel 101, stk. 3, ved forordning er det ikke nødvendigt at definere, hvilke aftaler der kan falde ind under traktatens artikel 101, stk. 1. I den individuelle vurdering af aftaler efter traktatens artikel 101, stk. 1, må der tages hensyn til mange faktorer, i særdeleshed til markedsstrukturen på det relevante marked.

(7)

Aftaler om fælles gennemførelse af forskningsarbejde eller fælles udvikling af forskningsresultaterne indtil, men ikke omfattende, en industriel udnyttelse falder generelt ikke ind under traktatens artikel 101, stk. 1. Under visse omstændigheder, bl.a. når aftaleparterne aftaler ikke at udføre andet forsknings- og udviklingsarbejde indenfor samme område, således at en part afskæres fra at opnå konkurrencefordele frem for de andre parter, kan sådanne aftaler dog være omfattet af traktatens artikel 101, stk. 1, og de bør derfor være omfattet af denne forordning.

(8)

Anvendelsen af den fritagelse, der fastsættes i denne forordning, bør begrænses til de aftaler, der med tilstrækkelig sikkerhed kan antages at opfylde betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3.

(9)

En øget og mere effektiv forskning og udvikling vil normalt komme forbrugerne til gode ved at resultere i i) nye eller forbedrede produkter, teknologier eller processer eller ii) en hurtigere lancering af sådanne produkter, teknologier eller processer eller iii) lavere priser som følge af nye og forbedrede teknologier eller produktionsmetoder.

(10)

Samarbejde om fælles eller betalt forskning og udvikling samt om udnyttelse af resultaterne vil sandsynligvis fremme den tekniske og økonomiske udvikling, hvis parterne bidrager med komplementære kompetencer, aktiver eller aktiviteter til samarbejdet.

(11)

En fælles udnyttelse af resultater kan antage forskellige former, såsom produktion, distribution af produkter eller anvendelse af teknologier, overdragelse af eller meddelelse af licens på intellektuelle ejendomsrettigheder eller meddelelse af knowhow til produktion eller anvendelse, som i væsentlig grad bidrager til den tekniske eller økonomiske udvikling.

(12)

For at retfærdiggøre fritagelsen, der fastsættes ved denne forordning, bør den fælles udnyttelse angå produkter, teknologier eller produktionsmetoder, hvortil det er af afgørende betydning at kunne udnytte resultaterne af forsknings- og udviklingsarbejdet.

(13)

Endvidere bør alle parterne i aftalen om forskning og udvikling aftale, at de alle vil have fuld adgang til de endelige resultater af den fælles forskning og udvikling, herunder de intellektuelle ejendomsrettigheder og den knowhow, der genereres, med henblik på i) yderligere forskning og udvikling og ii) udnyttelse så snart de endelige resultater foreligger. Adgangen til resultaterne bør almindeligvis ikke begrænses, for så vidt angår anvendelsen af resultaterne med henblik på yderligere forskning og udvikling. Hvis parterne imidlertid i overensstemmelse med denne forordning begrænser deres udnyttelsesrettigheder, navnlig når de specialiserer sig i udnyttelse, kan adgangen til resultaterne med henblik på udnyttelse begrænses tilsvarende. Når i) universiteter, forskningsinstitutter eller ii) virksomheder, der leverer forskning og udvikling på et kommercielt grundlag, men normalt ikke beskæftiger sig med udnyttelse af resultaterne, deltager i denne forskning og udvikling, bør de endvidere kunne aftale udelukkende at udnytte forsknings- og udviklingsresultaterne til yderligere forskning.

(14)

Afhængigt af deres formåen og kommercielle behov kan parterne bidrage i forskelligt omfang til deres forsknings- og udviklingssamarbejde. For derfor at afspejle og opveje forskelle i værdien eller karakteren af parternes bidrag kan en aftale om forskning og udvikling i henhold til denne forordning indeholde en bestemmelse om, at en part skal kompensere en anden for at få adgang til resultaterne med henblik på yderligere forskning eller udnyttelse. Kompensationen bør dog ikke være så høj, at den faktisk hindrer en sådan adgang.

(15)

Når forsknings- og udviklingsaftalen ikke omfatter nogen fælles udnyttelse af resultaterne, bør parterne i forsknings- og udviklingsaftalen aftale at yde hinanden adgang til deres respektive knowhow, så længe denne knowhow er nødvendig for de øvrige parters udnyttelse af resultaterne. Kompensationen (f.eks. eventuelle licensafgifter) bør ikke være så høj, at den faktisk hindrer de øvrige parters adgang til den pågældende knowhow.

(16)

Fritagelsen efter denne forordning bør kun omfatte aftaler om forskning og udvikling, der ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de berørte produkter eller teknologier. Aftaler mellem konkurrenter, der på markedet for de produkter eller teknologier, som kan blive forbedret, erstattet eller afløst ved hjælp af disse forsknings- og udviklingsresultater, på tidspunktet for aftalens indgåelse tilsammen har en markedsandel, der overstiger en nærmere fastsat grænse, bør udelukkes fra gruppefritagelsen.

(17)

Fritagelsen efter denne forordning bør kun omfatte aftaler om forskning og udvikling, der ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for innovation, herunder udvikling af nye produkter eller teknologier. Forsknings- og udviklingsaftaler bør udelukkes fra gruppefritagelsen, hvis der fortsat vil være mindre end tre konkurrerende FoU-aktiviteter ud over og til sammenligning med parternes i FoU-aftalen.

(18)

Der foreligger imidlertid ingen formodning om, at forsknings- og udviklingsaftaler enten er omfattet af traktatens artikel 101, stk. 1, eller ikke opfylder betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3, når de i denne forordning fastsatte tærskler er overskredet eller andre betingelser i forordningen ikke er opfyldt. I sådanne tilfælde bør der foretages en individuel vurdering af forsknings- og udviklingsaftalen på grundlag af traktatens artikel 101.

(19)

For at sikre en effektiv konkurrence i perioden med den fælles udnyttelse af resultaterne, bør det i en bestemmelse fastsættes, at gruppefritagelsen ikke længere finder anvendelse, dersom aftaleparterne for de produkter eller teknologier, der er et resultat af det fælles eller betalte forsknings- og udviklingsarbejde, tilsammen får en markedsandel, der overstiger en vis grænse. Fritagelsen bør — uanset aftaleparternes markedsandele — fortsat gælde i en vis periode efter påbegyndelsen af den fælles udnyttelse af resultaterne, således at aftaleparternes markedsandele kan nå at stabilisere sig efter introduktionen af et måske helt nyt produkt, og således at de sikres en vis afskrivningsperiode for deres investeringer.

(20)

Denne forordning bør ikke fritage aftaler, der indeholder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at opnå de positive virkninger af en aftale om forskning og udvikling. Aftaler, der indeholder visse alvorlige konkurrencebegrænsninger, såsom begrænsninger i parternes frie adgang til at gennemføre forskning og udvikling på områder uden forbindelse med aftalen, fastsættelse af priser over for tredjemand, begrænsning af produktion eller salg, eller begrænsninger i adgangen til passivt salg af aftaleprodukterne eller -teknologierne på geografiske områder eller til kunder, der er forbeholdt andre parter, bør principielt være udelukket fra at kunne falde ind under gruppefritagelsen efter denne forordning, uanset størrelsen af parternes markedsandele. Begrænsninger i forhold til anvendelsesområde udgør i denne henseende hverken en begrænsning af produktion/salg eller geografisk område/kundekreds.

(21)

Begrænsningen af markedsandele, ikke-fritagelsen af visse aftaler og de betingelser, der fastsættes i denne forordning, sikrer normalt, at aftaler, der er omfattet af gruppefritagelsen, ikke giver parterne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende produkter eller teknologier.

(22)

Muligheden for, at der kan forekomme konkurrencebegrænsende afskærmning, kan ikke udelukkes, hvis en part finansierer flere forsknings- og udviklingsprojekter, der udføres af konkurrenter i forhold til samme aftaleprodukter eller -teknologier, navnlig når førstnævnte part får eneret til udnyttelsen af resultaterne over for tredjemand. Derfor bør denne forordning kun finde anvendelse på sådanne aftaler om betalingsforskning og -udvikling, hvis samtlige aftaleparter i de indbyrdes tilknyttede aftaler, dvs. den part, der finansierer, og alle de parter, der udfører forskningen og udviklingen, tilsammen tegner sig for en markedsandel, der ikke overstiger 25 %.

(23)

Fritagelsen efter nærværende forordning kan inddrages i medfør af artikel 29 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (3).

(24)

Aftaler om forskning og udvikling er ofte af langvarig karakter, navnlig når der er tale om samarbejde, der også omfatter udnyttelse af resultaterne, og denne forordnings gyldighedsperiode bør derfor fastsættes til 12 år —