EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52022XC0301(02)

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer 2022/C 100/10

C/2022/1228

EUT C 100 af 1.3.2022, p. 43–47 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

1.3.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 100/43


Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2022/C 100/10)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1) , senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

»Cidre du Perche/Perche«

EU-nr.: PDO-FR-2648 – 1. december 2020

BOB (X) BGB ( )

1.   Betegnelse(r)

»Cidre du Perche/Perche«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.8 – Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.).

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Cidre du Perche/Perche« er en upasteuriseret, mousserende cider uden tilsat kulsyre, der opnår sine mousserende egenskaber ved eftergæring på flaske. Den er demi-sec eller brut. Den er fremstillet af ren cideræblesaft af bestemte sorter.

»Cidre du Perche/Perche« er kendetegnet ved sin farve, der går fra gyldengul til orange, sin rundhed, sin balance mellem sødme, bitterhed og syrlighed, sit frugtagtige strejf, sin lette bitterhed midt i munden og sit strejf af friskhed bagerst i munden.

»Cidre du Perche/Perche« har følgende analytiske karakteristika:

et virkeligt alkoholindhold på 3,5 % eller derover

et totalt alkoholindhold i volumen på 6 % eller derover

et sukkerindhold på 18 g/l eller derover

et minimumstryk på 1,5 bar ved 20 °C.

De cideræbler, der anvendes til fremstilling af »Cidre du Perche/Perche«, stammer fra æbleplantager beliggende i det geografiske område.

Disse plantager er græsbevoksede med undtagelse af jorden omkring stammerne (i en radius af 0,30 meter eller i et 1 meter bredt bælte under rækken af træer), som må ryddes for græs.

Den del af æbleplantagens areal, der er beplantet med højstammede træer, udgør mindst 30 % af æbleplantagens samlede areal.

Æbleplantagerne er beplantet med følgende cideræblesorter:

Primære sorter:

Bitre sorter:

Ameret eller Améret blanc

Fréquin blanc

Fréquin long

Fréquin rouge

Gringoire

Médaille d’or

Tardive de la Sarthe

Bittersøde sorter:

Argile grise

Argile rouge

Bedan eller Calotte

Binet rouge

Bois droit eller Drébois

Cartigny

Damelot

Moulin à vent eller Moulin à vent de l’Eure eller Moulin à vent petit de l’Eure

Noël des Champs

(Petit) Jaunet pointu

Saint-Hilaire

Søde sorter:

Atroche eller Troche

Bérat blanc

Coquerelle

Doux Normandie eller Normandie

Fréquin Lacaille

Grise de l’Eure

Muscadet petit de l’Orne eller Muscadet doré

Petite sorte

Pilée

Roger Guyot

Rouge Duret

Doux Normand

Doux Véret de Carrouges

Rousse de l’Orne eller Rousse de la Sarthe

Syrlige sorter:

Groseille

Locard blanc

Locard vert

Pomme de Boué eller Pomme de Bouet eller Boué de Bonnétable

Pomme de fer

Queue torse

Marnière

Sekundære sorter:

Bitre sorter:

Kermerrien

Peau de chien

 

Bittersøde sorter:

Bisquet

Clos Renaux

Douce Moën

Søde sorter:

Douce Coët Ligné

 

 

Syrlige sorter:

Avrolles

Petit jaune

 

For at bevare sortsdiversiteten må højst 20 % af æbleplantagens areal være beplantet med højstammede træer af sorter, der ikke er nævnt ovenfor. Disse sorter betragtes som sekundære sorter.

Hver cuvée består af cider:

fra æbler høstet i samme produktionsår,

hvis andel af syrlige sorter er på højst 20 % af en cuvée, og

hvis andel af primære sorter er på mindst 50 % af en cuvée.

3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Dyrkningen af æbler og fremstillingen af cider skal foregå i det geografiske område.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

»Cidre du Perche/Perche« er en mousserende cider, der opnår sine mousserende egenskaber ved eftergæring på flaske. For at bevare trykket, kan den kun sælges i emballage, og emballeringen skal derfor finde sted i det geografiske område.

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Ud over de obligatoriske oplysninger, som mærknings- og fødevarelovgivningen foreskriver, omfatter mærkningen af »Cidre du Perche/Perche« betegnelsen og angivelsen »AOP« eller »Appellation d’origine protégée« trykt med synlige, læselige, uudslettelige bogstaver, der er tilstrækkeligt store til, at oplysningerne tydeligt kan skelnes fra alle de øvrige skrevne angivelser og tegninger.

På etiketten skal angivelsen »Appellation d’origine protégée« stå umiddelbart under den beskyttede oprindelsesbetegnelse uden andre oplysninger mellem de to linjer.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Dette geografiske område omfatter følgende kommuner på grundlag af den officielle geografiske kode 2019:

Departementet Eure-et-Loir (28)

Hele kommuner: Arcisses, Argenvilliers, Authon-du-Perche, Beaumont-les-Autels, Belhomert-Guéhouville, Béthonvilliers, Champrond-en-Perchet, Charbonnières, Coudray-au-Perche, Les Etilleux, La Gaudaine, La Loupe, Marolles-les-Buis, Meaucé, Miermaigne, Montireau, Montlandon, Nogent-le-Rotrou, Saint-Bomer, Saintigny, Saint-Jean-Pierre-Fixte, Saint-Victor-de-Buthon, Souancé-au-Perche, Trizay-Coutretot-Saint-Serge, Vaupillon, Vichères.

Departementet Orne (61)

Hele kommuner: Appenai-sous-Bellême, Bazoches-sur-Hoëne, Belforêt-en-Perche, Bellavilliers, Bellême, Bellou-le-Trichard, Berd’huis, Bizou, Bretoncelles, Ceton, Champeaux-sur-Sarthe, La Chapelle-Montligeon, La Chapelle-Souëf, Comblot, Corbon, Coulimer, Courgeon, Courgeoût, Cour-Maugis sur Huisne, Dame-Marie, Fay, Feings, Ferrières-la-Verrerie, Igé, Loisail, La Madeleine-Bouvet, Le Mage, Mahéru, Mauves-sur-Huisne, Les Menus, Montgaudry, Mortagne-au-Perche, Moulins-la-Marche, Moutiers-au-Perche, Parfondeval, Le Pas-Saint-l’Homer, Perche en Nocé, Pervenchères, Le Pin-la-Garenne, Pouvrai, Rémalard en Perche, Réveillon, Sablons sur Huisne, Saint-Agnan-sur-Sarthe, Saint-Aquilin-de-Corbion, Saint-Aubin-de-Courteraie, Saint-Cyr-la-Rosière, Saint-Denis-sur-Huisne, Saint-Germain-de-la-Coudre, Saint-Germain-de-Martigny, Saint-Germain-des-Grois, Saint-Hilaire-le-Châtel, Saint-Hilaire-sur-Erre, Saint-Jouin-de-Blavou, Saint-Langis-lès-Mortagne, Saint-Mard-de-Réno, Saint-Martin-des-Pézerits, Saint-Martin-du-Vieux-Bellême, Saint-Ouen-de-Sécherouvre, Saint-Pierre-la-Bruyère, Soligny-la-Trappe, Val-au-Perche, Vaunoise, Verrières, Villiers-sous-Mortagne.

Dele af kommuner: Tourouvre au Perche (kun de delegerede kommuner Autheuil, Bivilliers, Bubertré, Tourouvre), Longny les Villages (kun de delegerede kommuner Longny-au-Perche, Maletable, Monceaux-au-Perche, Moulicent, Saint-Victor-de-Réno).

Departementet Sarthe (72)

Hele kommuner: Avezé, La Chapelle-du-Bois, Cormes, Courgenard, Gréez-sur-Roc, Nogent-le-Bernard, Préval, Saint-Ulphace, Souvigné-sur-Même, Théligny.

Dele af kommuner: Cherré-Au (kun den delegerede kommune Cherreau).

5.   Tilknytning til det geografiske område

»Cidre du Perche/Perche« opnår sine specifikke kendetegn takket være klima- og jordbundsforholdene i området, særligt det sene forår og efterår, der har foranlediget producenterne til at tilpasse deres praksis med hensyn til såvel de dyrkede sorter som fremstillingsmetoderne.

De anvendte sorter er sorter, der er udvalgt lokalt, eller sorter, der er tilpasset det sene forår og efterår i området. Høsten og anvendelsen af frugterne, når den første kulde kommer, bidrager til at bremse gæringen og fremmer dermed udviklingen af aromaer.

Det geografiske områdes egenart

Naturbestemte faktorer

Det geografiske område for oprindelsesbetegnelsen »Cidre du Perche/Perche« ligger i et overgangsområde mellem det armorikanske bjergmassiv i vest og Paris-bækkenet mod øst. Det udgør en enhed, der er kendetegnet ved bølgende landskaber med grønne bakker og skovbevoksede bjergmassiver i departementerne Eure-et-Loir, Orne og Sarthe.

Jordbunden består hovedsageligt af formationer fra Jura og den sene Kridttid. Jordbunden er oftest ler- og kalkholdig eller sandjord: kridt i Rouen, grønt ler, sand i Perche. Man støder også på flintblandet ler, der stammer fra afkalkningen af kridtkappen, der kan være dækket af et mere eller mindre tykt lag lerjord på plateauerne. Alle disse jordbundsforhold har en god dybde til dyrkning og en god dræning.

Klimamæssigt ligger Perche på skæringspunktet mellem påvirkningerne fra oceanet mod vest og fra kontinentet mod øst. Det resulterer i et modereret kystklima, der er kendetegnet ved markante årlige temperaturudsving mellem kolde vintre (sne er sjælden, men antallet af frostdage kan nå op på 60 om året) og varme somre.

Påvirkningen fra kontinentet viser sig i hyppigheden af sen frost, eftersom frost i maj og juni er hyppig.

Menneskelige faktorer

Mens dyrkningen af æbler i Normandiet går langt tilbage, udviklede frugtplantagerne sig på jord tilhørende kirken eller adelen omkring det 16. århundrede, og de dækkede en stor del af landskabet i Perche i det 17. og 18. århundrede. Der blev hovedsagelig dyrket cideræbler, idet cider var blevet en populær drik, som blev fremstillet på næsten alle gårde i Perche.

I det 19. århundrede specialiserede landbruget i Perche sig gradvist i kvæg- og hesteopdræt, mens ciderproduktionen blev opretholdt. Perche blev således et område med opdræt i polykultur, der er kendetegnet ved dyrkede marker, der samtidig er beplantet med æbletræer.

I løbet af den første halvdel af det 20. århundrede blev »Cidre du Perche/Perche« fremstillet på alle gårde og i specialiserede ciderfremstillingsvirksomheder i hele provinsen. Æbleproduktionen gjorde det ofte muligt for landbrugerne at fordoble deres indtægter i årene 1930-1950.

Fra 1950 bevirkede lukningen af de industrielle ciderfremstillingsvirksomheder, mekaniseringen af landbrugsmaskinerne og intensiveringen af landbruget dog stort set, at æbletræerne forsvandt fra græs- og pløjemarkerne i Perche.

Først i slutningen af 1980’erne specialiserede nogle landbrugsproducenter sig i ciderfremstilling, hvilket gav stødet til genlanceringen af ciderfremstillingen i Perche. Producenterne mobiliserede den traditionelle knowhow inden for ciderfremstilling i Perche som f.eks. anvendelse af sene sorter, høst af frugter ved modenhed eller spontan og langsom gæring og naturlig sekundær gæring.

Opdræt i polykultur, der er det traditionelle landbrugssystem i Perche, medførte en stor arbejdsbyrde i september og oktober. Valget af sorter var således styret af behovet for at sprede landbrugsarbejdet og af tilpasningen til klimaet i Perche. Sorter med en sen blomstring blev prioriteret, fordi de er mindre sårbare over for frost om foråret, og fordi frugterne modnes senere. Ud over de sorter, der er udvalgt lokalt, er der blevet indført andre sorter i Perche, som har tilpasset sig godt. Der kan observeres forskelle mellem modningsdatoerne for den samme sort i de forskellige områder, idet Perche er det område, hvor modningen indtræder senest. De mest almindelige sorter er bedan, doux Normandie, tardive de la Sarthe, Saint-Hilaire, fréquin rouge og binet rouge.

Æblerne høstes, når de er modne, idet høsten normalt begynder i slutningen af oktober og fortsætter indtil december for de seneste sorters vedkommende. Opblandingen finder hovedsagelig sted fra midten af november. De lave temperaturer på dette tidspunkt af året begrænser den mikrobielle udvikling, der ville kunne ændre produktets kvalitet, hvilket muliggør en langsom start på gæringen. Gæringen i kar, der sker uden tilsætning af gær, varer i mindst 8 uger sammenlignet med 6 uger i de øvrige dele af Normandiet.

Produktets egenart

»Cidre du Perche/Perche« er en cider, der fremstilles ved eftergæring på flaske. Den har:

en gyldengul til orange farve

en balance mellem bitterhed, sødme og syrlighed

en let bitterhed midt i munden og et strejf af friskhed bagerst i munden

og er livlig og let mousserende.

Årsagssammenhæng

Det geografiske områdes topografiske, klimatiske og geologiske karakteristika er årsagen til den markante udbredelse af æbletræer. Perche har gunstige betingelser for æbledyrkning på grund af det bølgende terræn og en jordbund med en god dræning, der muliggør cirkulation af vandet og tilgængelighed af en tilstrækkelig mængde mineraler.

Dyrkningsmetoden med opdræt i polykultur og det sene klima i Perche har ligget til grund for producenternes valg af sorter. Æbleplantagerne i Perche har således omkring 40 sorter sammenlignet med de over 200 cideræblesorter i Normandiet.

De sammenstikninger, der foretages, udnytter hver enkelt sortskategoris særlige egenskaber, hvilket giver en cider med balance mellem bitterhed, sødme og syrlighed: De bitre og bittersøde sorter, der er rige på phenolforbindelser, er bestemmende for den gyldengule til orange farve, og den lette bitterhed midt i munden, de søde og bittersøde sorter tilfører rundhed, mens de syrlige sorter, der anvendes i begrænsede mængder, tilfører et strejf af friskhed.

Den sene modning af frugterne bevirker, at opblandingen hovedsageligt finder sted fra november. De lavere temperaturer i denne periode i forhold til september og oktober bevirker, at gæringen foregår langsomt, hvorved de aromaer, der er kendetegnende for »Cidre du Perche/Perche«, kan udvikle sig.

Eftergæringen på flaske resulterer i den livlige let mousserende karakter og bidrager til udviklingen af aromaer.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-964fa31f-76f5-4816-ad72-ff8e3bcb255a


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.


Top