Valitse kokeelliset ominaisuudet, joita haluat kokeilla

Tämä asiakirja on ote EUR-Lex-verkkosivustolta

Asiakirja 62020CA0379

Sag C-379/20: Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. september 2021 — B mod Udlændingenævnet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret — Danmark) (Præjudiciel forelæggelse – associeringsaftalen EØF-Tyrkiet – afgørelse nr. 1/80 – artikel 13 – standstill-klausul – ny begrænsning – familiesammenføring af mindreårige børn af tyrkiske arbejdstagere – aldersbetingelse – krav om særlige grunde for at opnå familiesammenføring – tvingende alment hensyn – vellykket integration – proportionalitet)

EUT C 462 af 15.11.2021, s. 22—23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

15.11.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 462/22


Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. september 2021 — B mod Udlændingenævnet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret — Danmark)

(Sag C-379/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - afgørelse nr. 1/80 - artikel 13 - standstill-klausul - ny begrænsning - familiesammenføring af mindreårige børn af tyrkiske arbejdstagere - aldersbetingelse - krav om særlige grunde for at opnå familiesammenføring - tvingende alment hensyn - vellykket integration - proportionalitet)

(2021/C 462/23)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Østre Landsret

Parter i hovedsagen

Sagsøger: B

Sagsøgt: Udlændingenævnet

Konklusion

Artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet skal fortolkes således, at en national foranstaltning, hvorefter aldersgrænsen for, at et barn af en tyrkisk arbejdstager, som opholder sig lovligt på værtsmedlemsstatens område, kan indgive en ansøgning om familiesammenføring, nedsættes fra 18 år til 15 år, udgør en »ny[…] begrænsning[…]« i denne bestemmelses forstand. En sådan begrænsning kan imidlertid begrundes i det formål, der består i at sikre en vellykket integration af de pågældende tredjelandsstatsborgere, forudsat at de nærmere bestemmelser for gennemførelsen heraf ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det forfulgte formål.


(1)  EUT C 348 af 19.10.2020.


Alkuun