Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Fremtidsplan for pleje- og omsorgspersonale — lokale og regionale muligheder i lyset af en europæisk udfordring

(2021/C 440/11)

Ordfører: Heinrich DORNER (AT/PES), medlem af delstatsregeringen i Burgenland

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Politiske prioriteter

1.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender konsekvenserne af befolkningens aldring (1), forandringerne i samfunds- og familiestrukturerne samt i den behovsbaserede pleje af personer med særlige behov, kravene på det moderne arbejdsmarked og det behov for formelle og uformelle plejeydelser, der følger heraf, og som primært varetages af familiemedlemmer. Udvalget anerkender samtidig betydningen på lang sigt af at udvikle programmer til fremme af aktiv aldring og bremse tidlig forværring af ældres fysiske og mentale sundhed. I forbindelse med udviklingen af relevante programmer bør der også tages hensyn til behovet for at styrke de ældres deltagelse i det sociale liv og forbedre infrastrukturen for disse aldersgrupper. Bedre muligheder for at deltage fremmer perspektiverne for selvbestemmelse i alderdommen og bidrager til at forebygge ensomhed og social isolation;

2.

påpeger, at befolkningens aldring har en større indvirkning i landdistrikterne og navnlig i områder, der er ramt af affolkning, og i mindre udviklede regioner, hvor pleje af ældre og omsorgskrævende personer er mindre tilgængelig og kræver mere støtte fra lokalsamfundsbaserede tjenester. Det er i den forbindelse også vigtigt at overveje de negative virkninger af migration af plejepersonale fra mindre udviklede regioner til mere udviklede regioner, hvilket giver anledning til alvorlig personalemangel i førstnævnte. Udvalget anerkender betydningen af lokalsamfundsbaserede tjenester for ældre og omsorgskrævende personer i landdistrikter og affolkede områder, der har til formål at hjælpe mennesker med at blive i deres kendte omgivelser, fremme deres selvstændighed, uafhængighed i dagligdagsaktiviteter og sociale inddragelse ved at stille forskellige former for tekniske, materielle og/eller økonomiske støttemidler til rådighed samt ved at fremme den universelle tilgængelighed. Befolkningsaldringen kan også i høj grad mærkes i byerne. Andelen af ældre i befolkningen stiger kraftigt her og dermed også behovet for personale og ny infrastruktur (plejehjem, beskyttede boliger osv.);

3.

anerkender den centrale rolle, som plejesektoren — sammen med sundhedssektoren — har spillet under covid-19-krisen. Udvalget opfordrer derfor til fuldt ud at sikre rimelige arbejdsvilkår for og passende aflønning af pleje- og omsorgspersonale som en primær forpligtelse i anerkendelsen af deres tjenester;

4.

mener, at regionerne og byerne er nødt til at fortsætte og i givet fald intensivere deres hidtidige indsats for at bekæmpe manglen på pleje- og omsorgspersonale for at modvirke den truende mangel på plejepersonale på mellemlang til lang sigt. Denne mangel påvirker både by- og landområder, og opmærksomheden bør rettes mod områder med demografisk tilbagegang, afsidesliggende regioner eller regioner, der halter bagefter, med begrænset adgang til pleje af ældre og omsorgskrævende personer. Udvalget anerkender betydningen af at anlægge en livscyklustilgang til udfordringerne i forbindelse med aldring (2), men opfordrer i lyset af den nuværende situation med overbelastede sundhedstjenester som følge af pandemien Kommissionen til at sikre finansielle instrumenter, der er direkte tilgængelige for byer og regioner, så de bliver i stand til at afhjælpe manglen på sundhedspersonale på effektiv vis;

5.

minder i forbindelse med den mangel på personale, der opstår på kort sigt som følge af de covid-19-relaterede begrænsninger af sundheds- og plejepersonalets mobilitet på tværs af grænserne, om RU's hidtidige politiske anbefalinger (f.eks. vedrørende oprettelsen af »sundhedskorridorer« mellem grænseregioner) (3);

6.

bakker op om den overordnede målsætning om at give mennesker med behov for pleje mulighed for at gøre brug af de pleje- og omsorgsydelser, som de fagligt set har brug for og foretrækker;

7.

opfatter manglen på kvalificeret arbejdskraft på pleje- og omsorgsområdet som en potentiel mulighed for at bekæmpe den stigning i arbejdsløsheden overalt i Europa, der forventes som konsekvens af covid-19-krisen, og dermed tage et vigtigt skridt i retning af at beskytte den økonomiske og sociale samhørighed i Den Europæiske Union. Udvalget påpeger, at oprettelsen af nye omsorgstjenester for ældre og omsorgskrævende personer skaber nye arbejdspladser, der bidrager til at sætte skub i økonomien og fastholde befolkningen i landdistrikter og affolkede områder. Lokalsamfundsbaserede sociale tjenester i disse geografisk sårbare områder er helt klart med til at skabe dynamik i landdistrikterne og social og territorial samhørighed;

8.

påpeger, at plejesektoren ikke blot skal omstille sig, men også ændre sig ved at skabe nye løsninger — fra pleje til forebyggelse og inklusion, fra plejekvalitet til livskvalitet, fra institutioner til hjem, fra et professionelt system til et familiebaseret system, hvor familien er inddraget. Desuden bør man gå fra et medicinsk fokus til et pleje- og servicefokus, fra universalløsninger til livsstilstilpassede løsninger, fra systemorienterede løsninger til kundeorienterede løsninger, fra frygt for teknologi til indførelse af teknologi, fra anvendelse af traditionelle løsninger til anvendelse af digitale løsninger, der sætter mennesket i centrum, fra anvendelse af kritiske resultatindikatorer til »sund fornuft«;

9.

glæder sig over målsætningen i Kommissionens grønbog om aldring om at indlede en bred og principiel debat om aldring for at drøfte mulighederne for at forudse og tage højde for de dermed forbundne udfordringer og muligheder. Udvalget fremhæver især konklusionerne og overvejelserne under punkt 5.1 i grønbogen (4);

10.

minder om handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder og glæder sig til det initiativ vedrørende langtidspleje, der er planlagt til 2022. Udvalget fremhæver søjlens princip 18 om, at alle har ret til prismæssigt overkommelig langtidspleje af høj kvalitet, herunder hjemmepleje og lokalsamfundsbaserede tjenesteydelser (5);

11.

opfordrer på ny Kommissionen til at overveje en EU-plejeaftale i stil med ungdomsgarantien med det formål at imødekomme plejebehovene som led i en rettighedsbaseret tilgang, hvor plejetjenester sættes i centrum for den økonomiske virksomhed, og hvor investeringerne i sundhed og pleje øges i tråd med strategien for velfærdsøkonomien. Udvalget opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at indarbejde husarbejdernes krav til arbejdsvilkår i ILO-konvention nr. 189 (6). I samme udtalelse opfordrer udvalget til, at man reviderer og udvikler Barcelonamålene, gør dem obligatoriske og indfører mål for pleje, der rækker længere (Barcelona+), for at imødekomme de behov for pleje, der findes i samfund med en aldrende befolkning, og anerkende, at sundhedsområdet er stærkt domineret af kvinder, som ikke aflønnes i forhold til den samfundsmæssige værdi.

Statistisk baggrund og fremtidsudsigter

12.

Det Europæiske Regionsudvalg henleder opmærksomheden på de aktuelle prognoser, hvor det anslås, at andelen af mennesker i Europa, der er 65 år eller derover, vil stige fra 20 % i dag til 30 % inden 2070, og at andelen af mennesker, der er 80 år eller derover, vil blive fordoblet og udgøre mere end 13 % inden 2070 (7) . Dermed stiger antallet af europæere over 65 år fra 87 til over 150 mio. og antallet af europæere over 80 år fra 23 til 62 mio.;

13.

anerkender, at antallet af personer, der potentielt får brug for langtidspleje i EU, forventes at stige fra 19,5 mio. i 2016 til 23,6 mio. i 2030 og 30,5 mio. i 2050 (8);

14.

bemærker, at blot for at bevare den nuværende andel på fem langtidsplejere pr. 100 personer på 65 år og derover skal antallet af arbejdstagere i denne sektor i OECD-landene stige med 13,5 mio. frem mod 2040 (9). Alene i perioden 2018-2030 vil der være behov for i alt 11 mio. nye medarbejdere i sundheds- og plejesektoren i de 27 EU-medlemsstater for at dække det stigende behov (10);

15.

fremhæver plejesektorens enorme potentiale for arbejdsmarkedet og henviser i den sammenhæng til det forhold, at der i løbet af de næste ti år potentielt vil stå 8 mio. job til rådighed i social- og sundhedssektoren (11);

16.

understreger endvidere, at seniorøkonomien (12), som omfatter plejetjenester for ældre, er et effektivt redskab til at bekæmpe affolkning, der kan levere hurtige løsninger på problemerne med aldring og ledighed i de mest ugunstigt stillede landdistrikter. Seniorøkonomien genererer konkurrencemæssige og samhørighedsmæssige fordele for regionerne og kommer alle de implicerede aktører til gavn (»win-win-win«). På den anden side omdannes den gravise aldring, der allerede gør sig gældende i en stor del af EU's regioner, til en aktiv ressource, der genererer jobs og velstand, og stereotyperne for og tilgangene til arbejde ændres.

Lokal og regional relevans

17.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at den personalemangel, der truer på mellemlang til lang sigt, betyder, at byer og regioner i EU må tage hånd om årsagerne til manglen på pleje- og omsorgspersonale. Dette gælder især for de regioner, hvis systemer er afhængige af medarbejdere fra nabolandene, og som grundet covid-19-relaterede grænselukninger har manglet personale på kort sigt;

18.

er klar over, at der er regionale forskelle og prioriteter i Europa (13) med hensyn til formel og uformel pleje, hvor sidstnævnte primært varetages af familiemedlemmer, og bakker op om mangfoldigheden i udbuddet af ydelser og forskelligheden af de regionale løsninger til dækning af de respektive plejebehov;

19.

glæder sig over det tætte samarbejde mellem regionerne i hele Europa og tilskynder dem til at fremme den fælles udveksling af erfaringer og den fælles, samordnede udvikling af foranstaltninger. Udvalget understreger den vigtige rolle, som regioner og byer spiller i udviklingen af specifikke plejeforanstaltninger for ældre og omsorgskrævende personer med henblik på at bringe lokalsamfundsbaserede tjenesteydelser tættere på de landdistrikter, der er berørt af aldring og affolkning. En sådan strategi skal sikre den nødvendige pleje til disse grupper, der bor i geografisk sårbare områder, og som har store problemer med at få adgang til essentielle lokalsamfundsbaserede tjenesteydelser, der garanterer den rette sociale og sundhedsmæssige pleje i deres kendte omgivelser.

Kvinders involvering

20.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger med hensyn til kønsaspektet, at 92 % af kvinderne i EU regelmæssigt, dvs. mere end en dag om ugen, udfører ulønnet plejearbejde, at 81 % af kvinderne i EU dagligt passer pårørende (14), og at kvinder udgør størstedelen af personalet i sundhedssektoren (15). Denne situation er særlig presserende for kvinder, der bor i landdistrikter og affolkede områder, hvor der er reelle problemer med at få adgang til grundlæggende sundhedspleje og sundheds- og socialydelser;

21.

understreger, at størstedelen af plejeopgaverne i Europa udføres af familiemedlemmer i forbindelse med pleje i eget hjem, især af kvinder, der ofte ikke har en faglig uddannelse eller får faglig vejledning, uden en passende aflønning og uden social sikring, hvilket i sidste ende skærper den eksisterende kønsspecifikke pensionskløft;

22.

anerkender behovet for tiltag og programmer, der sigter mod at lette byrden for kvinderne, der udfører langt størstedelen af det ulønnede omsorgsarbejde. Både ulønnede plejere og deres ikkebidragende familiemedlemmer skal være opmærksomme på, at omsorg og pleje er arbejde og bør behandles som sådan. Ulønnet omsorgsarbejde er ikke en kvindeopgave eller -forpligtelse, men bør fordeles ligeligt mellem kønnene for at sikre kvinder økonomisk uafhængighed, således som det udtrykkes i den europæiske strategi for ligestilling mellem kønnene;

23.

henviser til den store andel af kvinder, som er parate til, trods usikre arbejdsvilkår og lave lønninger, at yde plejetjenester, fordi de kommer fra oprindelseslande med et lavt lønniveau. Disse kvinder er i de fleste tilfælde indvandrere, og de bør derfor have adgang til integrationstjenester på deres modersmål, og de skal oplyses om deres rettigheder og tilgængelige tjenester som vandrende arbejdstagere. En fuldstændig gennemførelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere og sikring af, at denne specifikke gruppe af arbejdstagere ikke udelukkes fra beskyttelsen gennem nationale lovbestemte mindstelønninger, er særlig vigtigt. Udvalget fremhæver i den sammenhæng, at behovet for en »opadgående konvergens« for mindstelønninger er presserende, hvilket ikke mindst skal ses i lyset af det forhold, at beskæftigelsen i EU fortsat er karakteriseret ved lave lønninger, og at 59 % af arbejdstagerne på mindsteløn er kvinder (16). Udvalget understreger, at EU er nødt til fortsat at bistå medlemsstaterne med at gennemføre effektive og inklusive social- og beskæftigelsespolitikker og med at gennemføre de reformer, der skal til for at opnå dette;

24.

understreger behovet for at tackle usikre arbejdsvilkår for indeboende plejere i EU, som primært er kvinder og ofte migranter fra tredjelande, hvoraf nogle arbejder ulovligt som papirløse migranter, og andre er en del af cirkulær eller midlertidig migration. Udvalget tilslutter sig i denne forbindelse Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), der understreger, at indeboende plejere bør behandles på samme måde som andre plejere, og opfordrer indtrængende til en bedre beskyttelse i direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere (2009/52/EF) for at beskytte papirløse arbejdstageres arbejdstagerrettigheder og for en streng anvendelse af direktivet om ofres rettigheder (2012/29/EU) for at yde effektiv støtte til indeboende plejere, der bliver udnyttet, uanset deres migrationsstatus (17).

Anbefalinger til relevante aktører

25.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger nødvendigheden af at være bedre til at oplyse borgerne og kommunikere om den eksisterende efterspørgsel inden for pleje- og omsorgsfagene med henblik på at tiltrække en bredere gruppe af jobsøgende og i højere grad rette op på den kønsbestemte ubalance og gøre det muligt for flere mænd at udøve sådanne erhverv i fremtiden. De lokale og regionale myndigheder kunne deltage i denne indsats ved at tilrettelægge seminarer, workshops og reklamere for plejefag specifikt målrettet mænd, hvilket ville gøre op med kønsstereotyper og manglende bevidsthed. Dette bør gå hånd i hånd med en samordnet indsats for at forbedre arbejdsvilkårene i plejesektoren og således gøre pleje- og omsorgsfagene mere attraktive, herunder blandt unge og især i affolkede områder og/eller områder med meget ældre befolkningsgrupper;

26.

fremhæver, at der i forbindelse med den aktuelle covid-19-krise opstår en mulighed for at skabe sikre arbejdspladser samt kontinuitet i ydelserne på plejeområdet gennem etablering af robuste arbejdsgiverstrukturer — dette vedrører især ejerskabsstrukturen og brugen af de overskud, der genereres;

27.

anerkender, at en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv spiller en vigtig rolle for potentielle nye medarbejdere i forbindelse med deres karrierevalg. I den henseende er der behov for tidssvarende arbejdstidsmodeller i den professionelle plejesektor, som fremmer muligheden for at forene familie, fritid og job;

28.

understreger, at det parallelt med medarbejdernes fysiske sundhed er den psykiske sundhed, der spiller en vigtig rolle for etableringen og opretholdelsen af et sundt arbejdsmiljø, og at der i overensstemmelse hermed er behov for faglig støtte til personalet (f.eks. i form af tilsyn, målrettet efter- og videreuddannelse og støtte til mental sundhed). Dermed sendes der også et klart signal om, at man vil bekæmpe det stigende antal burnout i dette jobsegment;

29.

understreger betydningen af at genoverveje nye strukturelle krav til plejehjem, så de kan afbalancere de nye standarder for sundhed og sikkerhed, herunder standarder for infektionsforebyggelse og -bekæmpelse, hvilket vil være til gavn for både beboerne og personalet. Det overordnede mål er at sikre optimale miljø-, leve- og arbejdsforhold samt forhold, der fremmer den sociale kontakt;

30.

betegner brugen af tekniske hjælpemidler i forbindelse med gennemførelsen af plejeopgaver, effektiv og omfattende dokumentation og tværfaglig kommunikation som en vigtig støtte, der skal gøre hverdagen nemmere for plejepersonalet;

31.

b bemærker, at digitaliseringen spiller en stadig større rolle også i plejesektoren. Udvalget opfordrer i den sammenhæng til, at der ydes særlig teknisk bistand til plejehjem, idet der tilskyndes til brug af telemedicin som et middel til at forbedre forvaltningen af beboernes sundhed. Desuden vil udviklingen af digitale instrumenter og teleplejeinstrumenter, der allerede blev taget i brug under pandemien for at holde øje med og tage sig af isolerede personer og personer uden nogen reel familiestøtte, fortsætte, hvilket vil forbedre folks adgang til pleje- og omsorgstjenester. Imidlertid bør denne udvikling ledsages af tiltag, der kan reducere den digitale kløft i alle dens aspekter, som f.eks. den digitale kønskløft, i landdistrikter og for den ældre del af befolkningen. Samtidig skal de, der arbejder i sektoren, uddannes i brugen af disse nye instrumenter gennem efteruddannelsesprogrammer. Der er desuden behov for at udvikle et nyt koordineret og integreret kommunikationssystem mellem sundhedssystemet, plejepersonalet og familierne. Det er vigtigt, at personalet og beboerne på plejehjemmene får adgang til uddannelse i de nye kommunikationsteknologier;

32.

opfatter ydelsen af finansiel bistand i uddannelsesperioden som en vigtig ledsagende foranstaltning, der skal gøre jobstart eller -skifte nemmere for interesserede personer;

33.

bakker op om en passende aflønning af pleje- og omsorgspersonalet, som afspejler opgavernes sociale og samfundsmæssige værdi;

34.

henviser til princip nr. 9 i den europæiske søjle for sociale rettigheder om balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvor det slås fast, at forældre og mennesker med omsorgsforpligtelser har ret til passende orlov, fleksible arbejdsformer og adgang til omsorgsydelser. Udvalget bemærker i denne forbindelse, at man fra offentligt hold kan bidrage til gennemførelsen af dette princip ved at afsætte budgetmidler til ansættelse af plejepersonale eller gennem eller andre former for finansiering, hvilket også vil bidrage til at regularisere og forbedre vilkårene for dem, der er beskæftiget på plejeområdet;

35.

anbefaler, at EU's medlemsstater etablerer de vigtigste rammevilkår for social sikring af familiemedlemmer, der yder pleje. Dette vedrører både underhold og den syge-, ulykkes- og pensionsretlige sikring af denne persongruppe. Pårørende, der fungerer som plejere, bør ikke tvinges til at opgive deres job, og offentlige ydelser bør ikke være afhængige af, at man er registreret som arbejdsløs. At vælge at tage sig af en pårørende er altid en svær beslutning, og man bør ikke pålægges unødvendige ofre;

36.

understreger betydningen af en professionel opfølgning på uformel pleje, der primært varetages af familiemedlemmer, med henblik på at forsyne de familiemedlemmer, der yder pleje, med de nødvendige kompetencer og samtidig sikre en passende kvalitet af plejeforanstaltningerne. Der er desuden behov for at oprette aflastningstilbud (f.eks. kortsigtede plejetilbud) for midlertidigt at kunne aflaste familiemedlemmer, der yder pleje;

37.

opfordrer indtrængende EU-medlemsstaterne og de relevante aktører på lokalt og regionalt plan til med jævne mellemrum at gennemføre høringer, der inddrager de berørte befolkningsgrupper med henblik på at bruge de synspunkter, der fremgår heraf, samt holdningsændringerne som grundlag for en strategisk udvikling af tjenesteudbuddet.

Anbefalinger til Kommissionen

38.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til at ajourføre den eksisterende europæiske kvalitetsramme for langtidspleje fra 2012 for at holde trit med den seneste udvikling inden for langtidspleje og dermed forbundne kvalifikationskrav og med henblik på at fremme mobiliteten for plejepersonalet. Udvalget foreslår i den henseende, at Kommissionen og medlemsstaterne indfører et EU-kvalitetsstempel for den professionelle funktion »person, der yder pleje for en ældre eller en omsorgskrævende person«, hvad enten der er tale om en institutionaliseret kontekst eller ej, med henblik på at sikre kompetencer og kvalifikationer hos de personer, der yder denne form for tjenester. Der skal etableres fælles referencestandarder i den nuværende EU-kontekst med et godkendt kvalitetscertifikat, der er tilpasset behovene i den enkelte medlemsstat. Udvalget understreger, at de plejekrævendes rettigheder og deres fysiske og mentale velbefindende fortsat skal have højeste prioritet, herunder forebyggelse og bekæmpelse af ensomhed;

39.

foreslår, at Kommissionen og EU-medlemsstaterne overvejer at fastlægge en strategi for hele EU og en stillingsdefinition for plejepersonale (herunder indeboende plejere, hvis tjenester bør betragtes som en del af langtidsplejen) under inddragelse af byer og regioner og arbejdsmarkedets parter. Denne strategi bør øge bevidstheden, også gennem kampagner i medierne, for at bidrage til en varig holdningsændring med hensyn til pleje- og omsorgsfagene;

40.

foreslår endvidere, at Kommissionen overvejer forslag vedrørende anerkendelse af og støtte til familiemedlemmer, der yder pleje;

41.

anmoder Kommissionen om at udarbejde et forslag til etablering af et effektivt system til omfattende indsamling og analyse af data, der også omfatter indeboende pleje, som i vid udstrækning ikke dokumenteres, med det formål at give medlemsstaterne og regionerne et solidt grundlag for en fremtidig tværregional koordinering;

42.

tilskynder Kommissionen til at oprette en platform for gensidig faglig udveksling, der giver mulighed for at vise eksempler på bedste praksis fra pleje- og omsorgssektoren samt fælles programmer, som f.eks. sociale plejeplaner eller strategiske planer for støtte til familiemedlemmer, der yder pleje;

43.

glæder sig over støttemulighederne via de nuværende og fremtidige EU-strukturfonde (ESF 2014-2020 med REACT-EU og ESF+ 2021-2027) samt de synergier og den komplementaritet, som EU4Health-programmet 2021-2027 skaber. Udvalget understreger, at de hermed finansierede foranstaltninger har høj prioritet;

44.

opfordrer til en budgetmæssig prioritering og målrettet tildeling af budgetmidler til bekæmpelse af manglen på kvalificeret arbejdskraft på sundheds- og plejeområdet, især set i lyset af Kommissionens beskæftigelsespolitiske dagsorden under det europæiske semester. Kommissionen bør overvåge gennemførelsen og gennemslagskraften af sine henstillinger.

---

(1)  I 2020 var 20,6 % af EU's befolkning 65 år eller derover. Det var 3,0 procentpoint mere end den tilsvarende andel for et årti siden. Eurostat, 16.3.2021: https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/ddn-20210316-1.

(2)  COM(2021) 50 final.

(3)  RU's udtalelse Implementering og perspektiver for sundhedsydelser på tværs af grænser (COR-2019-04597).

(4)  COM(2021) 50 final.

(5)  COM(2021) 102 final.

(6)  RU's udtalelse om Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 (COR-2020-02016).

(7)  COM(2020) 241 final, Rapport om konsekvenserne af de demografiske forandringer.

(8)  COM(2021) 50 final.

(9)  OECD (2020), Who Cares?

https://www.oecd.org/els/health-systems/who-cares-attracting-and-retaining-elderly-care-workers-92c0ef68-en.htm.

(10)  JRC121698 — JRC (2021), Health and long-term care workforce: demographic challenges and the potential contribution of migration and digital technology.

(11)  COM(2021) 50 final.

(12)  Ifølge Kommissionen kan »seniorøkonomien« defineres som de økonomiske perspektiver, der åbnes med forbrugsudgifterne og de offentlige udgifter som følge af den aldrende befolkning og behovene hos de over 50-årige.

(13)  JRC121698.

(14)  EIGE (2021), Gender inequalities in care and consequences for the labour market,

https://eige.europa.eu/publications/gender-inequalities-care-and-consequences-labour-market.

(15)  JRC121698.

(16)  RU's udtalelse om Passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (COR-2020-05859).

(17)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs initiativudtalelse om Rettigheder for indeboende plejere (SOC/535 — EESC-2016-00941).