Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om fremtiden for regionale lufthavne — Udfordringer og muligheder

(2021/C 440/10)

Ordfører: Władysław ORTYL (ECR/PL), formand for regionen Podkarpackie

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Den aktuelle situation for de regionale lufthavne

1.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at der på EU-plan ikke findes nogen fælles fastlagt definition af begrebet »regional lufthavn«. I denne udtalelse defineres regionale lufthavne som lufthavne, der ikke er hovedlufthavne, og hvis passagerer ikke hovedsagelig kommer fra hovedstaden i det pågældende land. Kommissionen bør imidlertid præcisere begrebet på grundlag af kriterier som f.eks. typen af ruter, antallet af passagerer og antallet af forbindelser til andre lufthavne. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at fastlægge kriterier, der præciserer de forskellige kategorier af regionale lufthavne i randområder, på øer, i regioner i den yderste periferi samt i mindre udviklede regioner, og hvilke finansierings- og konkurrenceregler der finder anvendelse for dem;

2.

påpeger, at luftfarten er en af de sektorer, der er hårdest ramt af covid-19-pandemien, og at situationen for de regionale lufthavne er særlig bekymrende. Mere end 6 000 ruter, der blev betjent fra europæiske lufthavne i 2019, er stadig ikke operationelle igen her ni måneder efter covid-19-krisens begyndelse (1). Det største tab af direkte forbindelser, navnlig passagerflyvninger, har ramt de mindre regionale lufthavne. F.eks. gik 95 % af flyforbindelserne tabt i Treviso (Italien), 91 % i Vaasa (Finland), 87 % i Quimper (Frankrig) og 82 % i Burgas (Bulgarien). Derimod oplevede EU's vigtigste fragtlufthavne, herunder den i Liège (Belgien), en stigning i fragtflyvninger på 10,7 %;

3.

gør opmærksom på, at luftfartsselskaber, lufthavne og luftfartstjenesteudøvere ifølge prognoser fra organisationer som Eurocontrol (2) vil lide et nettotab på 56,2 mia. EUR i 2020, at antallet af passagerer vil falde med 1,7 mia., og at der vil blive gennemført 6,1 mio. færre flyvninger (i mange tilfælde er der i bedste fald tale om en halvering). Derudover går 191 000 direkte arbejdspladser i sektoren tabt i Europa. ACI vurderer (3), at de europæiske lufthavnes indtægter som følge af det bratte fald i passagertrafikken faldt betydeligt med 33,6 mia. EUR (-68,8 %) i 2020. I prognoser fra Eurocontrol anslås det, at lufttrafikken i bedste fald vil vende tilbage til 2019-niveauet i 2024 og i værste fald først i 2029;

4.

konstaterer, at analyser foretaget af ACI Europe viser, at lufthavnene på mellemlang sigt i 2021 kan lide et yderligere indtægtstab på 25 mia. EUR sammenlignet med 2019;

5.

påpeger, at det pludselige fald i indtægterne har bragt nogle lufthavne i en så vanskelig situation, at de risikerer at blive insolvente, hvis de ikke modtager støtte udefra. I oktober 2020 var op mod 193 lufthavne i Europa i fare for at blive insolvente inden for få måneder (4). Der er hovedsagelig tale om regionale lufthavne, der betjener borgerne i de pågældende regioner. Disse lufthavne står tilsammen for 277 000 arbejdspladser og bidrager med 12,4 mia. EUR til BNP. Deres insolvens ville få dramatiske konsekvenser for beskæftigelsen og økonomien i de områder, hvor de befinder sig.

Luftfart og den europæiske grønne pagt

6.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at Kommissionen har fremlagt sine planer for reduktion af CO2-emissionerne fra luftfarten i strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet (5), som sigter mod at reducere drivhusgasemissionerne fra transport med 90 % inden 2050. Luftfart og lufthavne skal bidrage til at nå Unionens mål for reduktion af CO2-emissioner. I den europæiske grønne pagt fremhæves det, at luftkvaliteten i nærheden af lufthavne bør forbedres, idet emissioner af forurenende stoffer fra fly og lufthavnsaktiviteter bør modvirkes, bl.a. ved gradvis at øge andelen af alternative klimaneutrale brændstoffer, omstille til multimodale mobilitetsknudepunkter og etablere CO2-neutrale lufthavne. Regionale lufthavne kan udgøre ideelle pionerer inden for grøn innovation, da de som udgangspunkt er mindre, mere fleksible og nemmere at tilpasse til nyere, grønnere flytyper;

7.

understreger, at det er langt dyrere at opføre infrastruktur med henblik på omstilling til nulemissionslufthavne på øer i forhold til samme type foranstaltninger i indre regioner på grund af de ekstra omkostninger, som en østatus medfører. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at sikre specifik finansiel støtte til regionale myndigheder og/eller virksomheder med henblik på at fremme omstillingen til nulemissionslufthavne på øer;

8.

bemærker, at lufthavnene er ulige fordelt på medlemsstaterne og regionerne. I nogle regioner som f.eks. Beneluxlandene, Tyskland og Norditalien er der mange regionale lufthavne, mens der i andre regioner som f.eks. Central- og Østeuropa findes relativt få af dem. Dette giver anledning til et bredere problem med ulighed i adgangen til transport, for både borgere, der bor, og virksomheder, som har hjemsted uden for EU's centralt beliggende områder. Der bør derfor tages skridt til at mindske disse uligheder og reducere antallet af regioner uden en regional lufthavn;

9.

gør opmærksom på, at luftfarten efter vejtransporten er den næststørste kilde til drivhusgasemissioner fra transport og derudover skader klimaet gennem udledning af andre stoffer end CO2 (f.eks. vanddamp og sulfater i store højder). Det antages, at sidstnævnte har en lige så stor indvirkning som CO2-emissionerne selv (6). Selvom der i den seneste tid er sket fremskridt med hensyn til brændstofeffektiviteten er nytteværdien for miljøet imidlertid blevet udlignet af den vedvarende stigning i lufttrafikken (mellem 2005 og 2017 steg lufttrafikken med ca. 60 %, og det anslås, at den vil blive tredoblet frem mod 2050). Det forventes, at den yderst bratte tilbagegang i trafikmængden som følge af covid-19-krisen vil være af midlertidig karakter;

10.

understreger samtidig, at lufthavnenes drift ifølge en meddelelse fra Det Europæiske Universitetsinstitut (7) kun har en direkte indvirkning på omkring 2 % af de samlede luftfartsemissioner på verdensplan;

11.

henviser til målet i den reviderede hvidbog fra 2011, som er et vigtigt dokument for EU's transportpolitik, der går ud på at mindske den europæiske transports afhængighed af olieimport, øge dens effektivitet og reducere CO2-emissionerne fra transport. Dokumentet fremhæver også betydningen af intermodalitet og samordnet modalitet gennem effektiv udnyttelse af forskellige transportformer hver for sig eller i kombination med hinanden, hvilket skal optimere og sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Udvalget understreger i den sammenhæng, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder løbende udveksler deres erfaringer med, hvordan man bedrer integrerer de forskellige transportformer, navnlig luft- og jernbanetransporten, f.eks. med henblik på at indføre kombinerede fly- og togbilletter eller muliggøre indtjekning og registrering af bagage på en banegård allerede inden ankomsten til lufthavnen. På lang sigt bør det overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at indstille kortdistanceflyvninger og erstatte dem med investeringer i jernbaneforbindelser og højhastighedstog;

12.

understreger, at der for at fremme intermodalitet og samordnet modalitet er behov for, at der i den nærmeste fremtid på systematisk vis etableres attraktive togforbindelser, herunder højhastighedstog og fragttog, til lufthavne, og som en service for passagererne bør fly-, tog- og busselskaber være forpligtet til at sælge kombinerede billetter, som giver passagerene mulighed for at købe én billet til en samlet rejse. Spørgsmål vedrørende mistede forbindelser skal behandles inden for rammerne af forordningen om passagerrettigheder;

13.

fremhæver luftfartens positive indvirkning på den økonomiske udvikling i regionerne, herunder turismen. Udvalget henviser til sin udtalelse fra 2020 »På vej mod en mere bæredygtig turisme for EU's byer og regioner«, hvor det opfordrer til, at der ses nærmere på, hvordan transportforbindelserne mellem de europæiske byer og regioner kan optimeres, hvordan mindre miljøskadelige alternativer kan støttes, og hvordan kombinationen af transportformer kan forbedres i tråd med målet i den grønne pagt;

14.

anbefaler at se på erfaringerne fra pandemien og evaluere den reducerede lufttrafiks indvirkning på miljøet og klimaet, men også på den økonomiske udvikling i regioner og byer, samt tilvejebringe dokumentation for yderligere drøftelser og beslutninger i forbindelse med fremtidige bæredygtige strategier for turisme og de regionale lufthavnes fremtid;

15.

fremhæver, at lufthavne for at mindske deres emissioner kan graduere de lufthavnsafgifter, som luftfartsselskaberne betaler, på grundlag af miljøkriterier, f.eks. ved at nedsætte lufthavnsafgifterne for luftfartøjer, der producerer mindre støj, og som udleder færre luftforurenende stoffer. De kan også favorisere luftfartsselskaber med højere belægningsgrader for at reducere emissionerne pr. passager. Desuden kan lufthavne anvende incitamenter til støtte for anvendelse af andre brændstoffer eller støjreduktion ved at forbyde afgange efter et bestemt tidspunkt om aftenen eller ved at indføre forbud mod natflyvning for fly, der ikke tilhører den seneste generation af fly. Endelig kan de indføre slotbegrænsninger på grundlag af flytype og andre mål;

16.

påpeger, at offentlige investeringer i regionale lufthavne (gennem EU-finansiering eller statsstøtteordninger) bør være betingede af, at de er i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt og princippet om ikke at gøre skade på miljøet;

17.

glæder sig over, at Kommissionen optrapper sin indsats for at nedbringe udledningerne fra luftfarten, og EU-medlemsstaternes støtte til ordningen for CO2-kompensation og -reduktion for international luftfart (CORSIA).

De regionale lufthavnes betydning

18.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på, at luftfarten i Europa tegnede sig for 25,9 % af den globale passagertrafik i 2018, hvilket direkte og indirekte skabte mere end 13,5 mio. arbejdspladser og bidrog med 991 mia. EUR til EU's økonomi. Det anslås, at ca. 1,7 mio. mennesker er direkte ansat af lufthavnsoperatører og/eller selskaber, der samarbejder med lufthavne (8);

19.

fremhæver, at de regionale lufthavne spiller en vigtig rolle for trafikforbindelserne i områder, som ligger langt fra store transportknudepunkter, områder, som er relativt underudviklede økonomisk, randområder og på øer og dermed yder et afgørende bidrag til den økonomiske udvikling og jobskabelsen i disse områder. De skaber incitamenter til økonomisk udvikling, som gør det lettere at nå målene for territorial, økonomisk og social samhørighed;

20.

bemærker, at de regionale lufthavne også leverer professionelle og komplekse groundhandlingydelser til almenflyvning, som spiller en vigtig rolle, navnlig i forbindelse med flyvetræning;

21.

påpeger, at de regionale lufthavne udgør en yderst vigtig del af den kritiske infrastruktur, som er afgørende for en stats og dens borgeres sikkerhed. De spiller en afgørende rolle for ambulanceflyvninger (akutte eller planlagte), for fly til overvågning og bekæmpelse af skovbrande, men også i nødsituationer (naturkatastrofer, andre katastrofer, oversvømmelser m.m.), hvor de bidrager til en velfungerende redningstjeneste og offentlig forvaltning samt til velfungerende institutioner og virksomheder.

En regions tilgængelighed er en forudsætning for bæredygtig udvikling

22.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at tempoet i udviklingen af regionerne i vid udstrækning afhænger af kvaliteten af deres forbindelser, og at regionale lufthavne spiller en vigtig rolle for den territoriale samhørighed i EU. Dette gælder i endnu højere grad for øgrupper, hvor regionale lufthavne er afgørende for den interne samhørighed i regioner, der ikke råder over alternativer som jernbaner og veje samt i tyndtbefolkede regioner, randområder og regioner i den yderste periferi eller mindre udviklede regioner, når de mangler andre velegnede og miljøvenlige transportmidler;

23.

minder om, at territorial samhørighed er et EU-mål, der anerkendes i Lissabontraktaten som den tredje dimension af samhørighedsmålet ud over økonomisk og social samhørighed;

24.

glæder sig i den forbindelse over aftalen om den fremtidige forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som i tråd med udvalgets anbefalinger i udtalelsen om EFRU (9) tager hensyn til de særlige vilkår for fjerntliggende regioner og regionale lufthavne. Forordningen tillader ikke EU-investeringer i lufthavnsinfrastruktur, med undtagelse af fjerntliggende regioner og allerede eksisterende regionale lufthavne, hvor det er en betingelse, at investeringerne vedrører målrettede foranstaltninger til afbødning af miljøpåvirkningen, varetagelsen af sikkerheden eller forsvaret.

De regionale lufthavnes fremtid

25.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at tiden nu er inde til at vurdere de regionale lufthavnes relevans i Europa. I vurderingen skal der tages hensyn til lufthavnenes betydning for borgernes konnektivitet, den regionale økonomiske udvikling, herunder turisme og godstransport, samt til erfaringerne fra og virkningerne af covid-19-pandemien og lufthavnenes bidrag til EU's ambitiøse klimapolitik;

26.

forventer en koordineret indsats fra Kommissionens, medlemsstaternes, regionernes, den akademiske verdens og virksomhedernes side med det formål at foreslå et nyt omfattende transportsystem i Europa, der opretholder luftfart som transportform og leder den i retning af bæredygtig vækst. Sådanne foranstaltninger bør føre til en mere modstandsdygtig luftfartssektor i krisesituationer, til en tættere sammenkobling af denne med andre transportformer, navnlig jernbanetransport, og til dens inddragelse i indsatsen for at gennemføre forpligtelserne i Parisaftalen;

27.

understreger betydningen af at finde en balance mellem at opfylde miljøkrav, der sigter mod dekarbonisering af luftfartssektoren, og visse perifere regioners, øers eller ultraperifere regioners afhængighed af deres regionale lufthavne, hvor der ikke findes nogen brugbare alternativer.

Statsstøtte og EU-støtte

28.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at Kommissionen for det første kunne forpligte medlemsstaterne til at fremlægge kort- og langsigtede strategiske planer for de regionale lufthavne og udvikle specifikke værktøjer til afbødning af luftfartsindustriens indvirkning på klimaet og til støtte for dens grønne omstilling;

29.

mener, at medlemsstaterne, i tråd med Kommissionens retningslinjer for statsstøtte og forpligtelser til offentlig tjeneste, samt reglerne for lufttransport under covid-19-pandemien, under visse omstændigheder kan støtte virksomheder, der er ramt af pandemien, herunder regionale lufthavne;

30.

understreger imidlertid, at regionale lufthavne, især dem, der ligger på øer, i tyndt befolkede regioner, randområder og regioner i den yderste periferi eller mindre udviklede regioner, har betydelige strukturelle problemer med at dække finansierings- og driftsomkostninger og derfor har brug for yderligere finansiering. Disse lufthavne opererer under ugunstige konkurrencevilkår, idet deres begrænsede aktivitetsområde ikke giver dem mulighed for at dække deres faste omkostninger;

31.

opfordrer i den forbindelse Kommissionen til, at den som led i sit lovgivningsarbejde udarbejder mere fleksible og effektive regler for offentlig støtte, der giver medlemsstaterne mulighed for at yde økonomisk støtte til regionale lufthavne i overensstemmelse med de relevante bestemmer i EFRU og genopretnings- og resiliensfaciliteten om investeringer i regionale lufthavne i bestemte randområder, på øer og i regioner i den yderste periferi eller mindre udviklede regioner, hvor der ikke findes mere effektive og bæredygtige alternativer (f.eks. jernbaner);

32.

foreslår desuden, at medlemsstaterne, for de regionale lufthavnes vedkommende, bør have mulighed for at anlægge en flerstrenget tilgang til miljøkravene, hvor der både tages højde for de foranstaltninger, som de regionale lufthavne selv træffer, og de foranstaltninger, der træffes af aktører, der samarbejder direkte med dem på stedet.

Luftfarten i EU's nye finansielle overslag 2021-2027

33.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til, at den inden for rammerne af EU's samhørighedspolitik i perioden 2021-2027 og under overholdelse af ovennævnte begrænsninger tillader midler til investeringer i form af støtte til regionale lufthavne, der direkte fremmer processer til hhv. reduktion af CO2-emissioner og fremme af en cirkulær lavemissionsøkonomi;

34.

opfordrer endvidere Kommissionen til at indføre nye statsstøtteregler for små regionale lufthavne med en gennemsnitlig årlig passagertrafik på op til en million passagerer, som ikke konkurrerer med andre lufthavne, og til at fritage dem for forpligtelsen til at indberette offentlig støtte til investeringer (hvis de ikke kan generere et egetbidrag på 25 %) og til drift;

35.

opfordrer Kommissionen til at yde tilstrækkelig EU-finansiering til udbygning af infrastruktur i tilknytning til sikker drift og sikkerhedsforanstaltninger samt anvendelse af innovative eller digitale teknologier, der skal hjælpe lufthavnene med at bidrage til opfyldelsen af målene i den europæiske grønne pagt;

36.

mener, at det med henblik på at gøre luftfarten mere miljøvenlig er nødvendigt at støtte udbredelsen og anvendelsen af FoU-resultater med EU-midler, navnlig i forbindelse med nedbringelse af flystøj og emissioner fra flymotorer gennem anvendelse af alternative brændstoffer;

37.

fremhæver, at genopretnings- og resiliensfaciliteten (10) omfatter interventionsområder vedrørende »systemer til sikkerheds- og lufttrafikstyring til eksisterende lufthavne« og »støtte til lufthavne i den yderste periferi«, der er betinget af, at aktiviteterne »fuldt ud overholder Unionens klima- og miljømæssige standarder og prioriteter og princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852«. Medlemsstaterne bør sammen med Kommissionen derfor grundigt undersøge mulighederne for at støtte regionale lufthavne i forbindelse med de nationale genopretnings- og resiliensplaner;

38.

forventer desuden, at Kommissionen sikrer, at de regionale lufthavne i regionerne i den yderste periferi tilskyndes til at gøre brug af EU-finansiering gennem nationale og regionale programmer, der gennemføres under de nye finansielle overslag 2021-2027, til investeringer, der vedrører miljøbeskyttelse, eller som ledsages af investeringer, der er nødvendige for at afbøde eller mindske den dertil knyttede negative miljøpåvirkning.

De regionale og lokale myndigheders rolle

39.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at de lokale og regionale myndigheder har ansvaret for at planlægge og gennemføre offentlige transporttjenester på deres område og for at fremme den regionale økonomiske udvikling. Mange lokale og regionale myndigheder ejer eller driver regionale lufthavne, stiller den nødvendige infrastruktur og andre tjenester, som er relevante for deres drift, til rådighed og bidrager — til tider i væsentlig grad — til finansieringen af dem;

40.

understreger, at det er de lokale og regionale myndigheders ansvar at gøre en vedvarende indsats for at forbedre mobilitetsmønstrene og vælge de mest hensigtsmæssige transportformer, herunder at gøre sig overvejelser om fordelene og ulemperne ved de regionale lufthavnes tilgængelighed. Med det mål for øje er det nødvendigt, for så vidt angår klimaneutral transport, at støtte projekter inden for navnlig offentlig, men også individuel transport med få eller ingen emissioner, ikke-motoriseret transportinfrastruktur, innovativ opladningsinfrastruktur for køretøjer til offentlig transport og integration af offentlig transport. Det skal navnlig være muligt, hvor det kan lade sig gøre, at rejse til lufthavne med jernbane, hvilket også vil reducere emissionerne;

41.

gør opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder i samarbejde med luftfartsindustrien kan yde et afgørende bidrag til udviklingen af fælles regionale kommunikationskampagner, der skal øge offentlighedens bevidsthed om følgende spørgsmål: luftfartssikkerhed, miljøvenlig innovation inden for flykonstruktion, sikkerhed i lufthavne samt fordelene ved multimodalitet baseret på luft-, jernbane-, vej- og søtransport;

42.

mener, at lufthavnsoperatørerne hurtigst muligt skal revidere deres udviklingsstrategier, ikke blot for at tilpasse dem til forholdene på et luftfartsmarked i forandring som følge af covid-19-pandemien, men frem for alt for at tage hensyn til behovet for at investere i bæredygtig udvikling og til den klimaneutrale transports bidrag;

43.

gør opmærksom på, at der i den handicapstrategi for 2021-2030, som Kommissionen vedtog i marts 2021, henvises til behovet for at indarbejde rettigheder for personer med handicap i alle politikker og områder, og således også på transportområdet. Udvalget understreger i den sammenhæng, hvor vigtigt det er, at forvalterne af regionale lufthavne fuldt ud tilpasser lufthavnene af hensyn til personer med handicap, således at de får ubegrænset adgang til alle servicetilbud.

En hurtig og koordineret indsats som nøglen til økonomisk genopretning

44.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til at komme med løsninger, der kan sikre den frie bevægelighed inden for Den Europæiske Union under pandemien. Ensartede regler såsom EU's digitale covidcertifikat vil utvivlsomt bidrage til at puste nyt liv i mobiliteten, herunder ad luftvejen, og den dermed tæt forbundne turisme, men må ikke på nogen måde være diskriminerende for passagerer, og deres indførelse må ikke udelukkende belaste (bl.a. økonomisk) de regionale lufthavne.

---

(1)  Airports Council International (ACI): Airport Industry Connectivity Report 2020.

(2)  EUROCONTROL Think Paper #8: Impact of COVID-19 on European Aviation in 2020 and Outlook 2021.

(3)  ACI-Bulletin: The impact of COVID-19 on the airport business, 8.12.2020.

(4)  Prognose fra Airports Council International (ACI) pr. 27.10.2020: Airports Council International Europe | ACI EUROPE — Media (aci-europe.org).

(5)  Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet.

(6)  Oplysninger fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), november 2020.

(7)  Meddelelse 2021/02, januar 2021.

(8)  Aktionsgruppe Luftverkehr (ATAG), »Aviation: Benefits Beyond Borders report for 2020«, oktober 2020.

(9)  COTER-VI-046, Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om »Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden«.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021.