Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2021/C 439/08)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE AF EN STANDARDÆNDRING TIL ÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET

»Drăgăşani«

PDO-RO-A0286-AM01

Meddelelsesdato: 9. august 2021

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1.   Medtagelse af en ny druesort som primær sort

Den rumænske druesort Alutus er føjet til listen over godkendte sorter som primær sort.

Kapitel 4 i produktspecifikationen og punkt 5 og 7 i enhedsdokumentet er ændret som følge heraf.

Alutus er en rumænsk sort, der er skabt på forskningsstationen »Drăgășani Research Station for Viticulture and Vinification«, og dens anvendelse til vindyrkning giver det afgrænsede område bedre muligheder for at udnytte Drăgășaniområdets vindyrkningsmæssige særpræg i form af kvalitetsvine.

Forskningsstationen har skabt og overvåget udviklingen i sorten Alutus, som med de typiske betingelser i Drăgășaniområdet kan tilpasses tilstrækkeligt til at give BOB-kvalitet. Som en rumænsk sort, der føjes til de andre dyrkede sorter i dette område og giver gode resultater ved fremstilling af vine med højere kvalitet, bidrager Alutus til omdømmet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Drăgășani« ved at diversificere udvalget og lade de værdifulde nationale sorters aromatiske kompleksitet komme til udtryk.

Områder med skeletjord er velegnede til sorten Alutus, som udnytter de særdeles gunstige jordbundsforhold til at producere druer, der giver fyldige, strukturerede og ekstraktive vine med kraftige aromaer af skovfrugter og svesker, en kraftig rød farve, en fyldig krop og en moderat skarphed.

2.   Ændring af vinudbyttet for at afspejle dets forøgelse

Vinudbyttet er blevet sat op til højst 14 000 kg/ha, når druerne høstes ved fuld modenhed, og til højst 112 hl/ha for den fremstillede vins vedkommende.

Kapitel 5 og 6 i produktspecifikationen og punkt 5 i enhedsdokumentet er ændret som følge heraf.

Den ønskede ændring i vinproduktiviteten pr. hektar er nødvendig for området med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Drăgășani« som følge af de produktionsfremskridt, der er sket i de senere år, en stigning i produktionen af druer, som høstes ved fuld modenhed, og en senere høst, der skyldes ændringer i de nye vinmarkstrukturer, samt den biotiske faktor (klonstruktur og grundstamme) og den ønologiske faktor (brug af nye vinfremstillingsteknologier).

På grund af de omfattende omlægnings- og omstruktureringsprojekter i området er der sket en betydelig ændring i vinmarkernes tæthed. Mens de ryddede vinmarker tidligere havde en beplantningstæthed på mellem 2 800 og 3 200 planter pr. hektar, har nyetablerede plantager en beplantningstæthed på over 4 545 planter pr. hektar, og der er væsentlige stigninger i tætheden på unge vinmarker sammenlignet med tætheden på tidligere plantager, hvilket også har ført til væsentlige stigninger i drueproduktionen.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Betegnelse

Drăgăşani

2.   Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

1.   Analytiske og organoleptiske kendetegn

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Hvidvine/rosévine

De har friske blomsteragtige aromaer og en strågul farve med grøngule, svagt laksefarvede eller svagt rosa nuancer, aromaer af vanilje, modne druer, frisk smør, intens hyldeblomst, vinblomster, akacieblomster, honning og muskatnød. Hvad smagen angår, har disse vine en let smag af mandler. De er friske og har en fyldig krop og en lang eftersmag. Langt størstedelen af hvidvinene anses for at være lette vine med et højt syreindhold. De har en syrlig, livlig og frugtagtig smag med personlighed og balance og meget ofte en aroma af godt moden frugt.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):	15,00
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):	11,00
Minimalt totalt syreindhold:	3,5  g/l udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l):	18
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):	200

2.   Analytiske og organoleptiske kendetegn

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Rødvine

Smag — robust tanninstruktur, kompleks, græsagtig smag, aromaer af skovfrugter, solbær og ribs og krydderier samt aromaer af modne skovfrugter, svesker og bitre kirsebær.

Farven er mørk rubinrød, moderat intens rubinrød, granatrød, intens, klar og kraftig.

Smag — fløjlsagtige vine med et velintegreret syreindhold og en lang, afbalanceret og rund eftersmag.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):	15,00
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):	12,00
Minimalt totalt syreindhold:	3,5  g/l udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l):	20
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):	150

5.   Vinfremstillingsmetoder

5.1.   Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

1.   Ønologiske fremgangsmåder

Relevante restriktioner for vinfremstillingen

Det er forbudt at søde vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Drăgăşani«.

2.   Egenskaber og dyrkningspraksis

Dyrkningspraksis

På nyetablerede vinmarker er beplantningstætheden mellem 4 132 og 5 500 planter pr. hektar. På andre vinmarker er den godkendte beplantningstæthed: mindst 3 200 planter pr. hektar.

Afgrødesystemet er ubeskyttet eller delvist beskyttet. Der beskæres med det anbefalede Guyotbeskæringssystem med enkelt eller bilateral cordonbeskæring og regelmæssig udskiftning. Det anvendte beskæringssystem er langt eller blandet med et udbytte på 9-13 klaser/mp.

Afgrøderne gødes med kemiske gødningsstoffer i moderate doser i overensstemmelse med jordbundens fysisk-kemiske egenskaber (agrokemisk kortlægning) ved at bevare et optimalt forhold mellem N, P og K, hvilket spiller en vigtig rolle i dannelsen af de forskellige afgrødekomponenter (sukker, syreindhold, antocyaninpigmenter og aromaer).

5.2.   Maksimale udbytter

1.	Crâmpoșie selecționată høstet ved fuld modenhed 14 000 kg druer pr. hektar

2.	Fetească regală, Riesling italian, Sauvignon, Pinot Gris og Chardonnay høstet ved fuld modenhed 12 000 kg druer pr. hektar

3.	Tămâioasă românească, Muscat Ottonel og Negru de Drăgășani høstet ved fuld modenhed 12 000 kg druer pr. hektar

4.	Novac, Burgund mare, Merlot, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon, Syrah, Fetească neagră og Alutus høstet ved fuld modenhed 10 000 kg druer pr. hektar

5.	Crâmpoșie selecționată høstet ved fuld modenhed 112 hl pr. hektar

6.	Fetească regală, Riesling italian, Sauvignon, Pinot Gris og Chardonnay høstet ved fuld modenhed 96 hl pr. hektar

7.	Tămâioasă românească, Muscat Ottonel og Negru de Drăgășani høstet ved fuld modenhed 96 hl pr. hektar

8.	Novac, Burgund mare, Merlot, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon, Syrah, Fetească neagră og Alutus høstet ved fuld modenhed 75 hl pr. hektar

6.   Afgrænset geografisk område

Distriktet Vâlcea:

—	kommunen Drăgăşani — lokaliteterne Drăgăşani, Zărneni, Zlătărei og Valea Caselor

—	kommunen Ştefăneşti — landsbyerne Dobruşa, Condoieşti, Şerbăneşti og Ştefăneşti

—	kommunen Şuteşti — landsbyerne Racu, Izvoraşu, Şuteşti, Mitrofani, Verdea, Mazili og Boroşeşti

—	kommunen Prundeni — landsbyerne Prundeni, Călina og Zăvideni

—	kommunen Orleşti — landsbyerne Orleşti, Silea, Scaioşi og Procopoaia

—	kommunen Creţeni — landsbyerne Creţeni, Mreneşti, Streminoasa og Izvoru

—	kommunen Guşoeni — landsbyerne Guşoeni, Măgureni, Spârleni, Guşoianca og Burdăleşti

—	kommunen Lungeşti — landsbyerne Lungeşti, Carcadieşti, Fumureni og Stăneşti-Lunca.

Distriktet Olt:

—	kommunen Cârlogani — landsbyerne Cârlogani og Cepari

—	kommunen Strejeşti — landsbyerne Strejeştii de Sus og Colibaşi

—	kommunen Pleşoiu — landsbyen Schitu din Deal.

Følgende navne på enkelte vinmarker kan tilføjes til den kontrollerede oprindelsesbetegnelse DRĂGĂŞANI: DEALUL OLT, DOBRUŞA, ŞUTEŞTI, MITROFANI, CĂLINA, PRUNDENI, ZĂVIDENI, ORLEŞTI, GUŞOENI, MĂGURENI, SPÂRLENI.

7.   Primær(e) druesort(er)

Alutus N

Burgund Mare N — Grosser Burgunder, Grossburgunder, Blaufrankisch, Kekfrankos, Frankovka, Limberger

Cabernet Sauvignon N — Petit Vidure, Bourdeos tinto

Chardonnay B — Gentil blanc, Pinot blanc Chardonnay

Crâmpoşie selecţionată B

Fetească neagră N — Schwarze Mädchentraube, Poama fetei neagră, Păsărească neagră, Coada rândunicii

Fetească regală B — Königliche Mädchentraube, Königsast, Ktralyleanka, Dănăşană, Galbenă de Ardeal

Merlot N — Bigney rouge

Muscat Ottonel B — Muscat Ottonel blanc

Negru de Drăgăşani N

Novac N

Pinot Gris G — Affumé, Grau Burgunder, Grauburgunder, Grauer Mönch, Pinot cendré, Pinot Grigio, Ruländer

Pinot Noir N — Blauer Spätburgunder, Burgund mic, Burgunder roter, Klävner, Morillon Noir

Riesling italian B — Olasz Riesling, Olaszriesling, Welschriesling

Sauvignon B — Sauvignon Verde

Syrah N — Shiraz, Petit Syrah

Tămâioasă românească B — Rumänische Weihrauchtraube, Tamianka

8.   Tilknytning til det geografiske område

Tilknytning til det afgrænsede område

Vindyrkningsarealet Drăgășani går fra Subcarpaţii Getici i nord til Campia Romana i syd og sydøst og ligger mellem 44°30′ og 44°55′ i nord og 23°55′ og 24°15′ i øst. Vinmarkerne strækker sig over en længde på ca. 50 km mellem kommunerne Strejești i syd og Ionești i nord, og bredden varierer fra øst til vest over en afstand på ca. 30 km.

Administration — vinmarkerne er beliggende i distrikterne Vâlcea og Olt.

Terrænet er kendetegnet ved bakketoppe mellem floder med stejle skråninger, der løber parallelt med floden Olt og vender fra nord til syd. Højden på de bakker, hvor vinmarkerne ligger, stiger fra syd (Oporelu 193 m) til nord (Scundu 463 m), hvilket medfører forskellige eksponeringer, der er gunstige for vindyrkning.

Litologi — grundfjeldet består generelt af skiftevis ler, mergelsten og tertiært sand på skråningerne og bakkernes højderygge og silt med forskellig tekstur i lavlandet omkring Olt.

Jordbund — jordbunden på platformen er kendetegnet ved tilstedeværelsen af hvide luvisoler, planosoler og brun luvisolisk (podzolisk) jord. Der er dannet brun illuvial lerjord på de smalle og veldrænede øvre skråninger og terrasser. Der er brun og eu-mezobasisk jord og regosoler på skråningerne. Rødbrun jord kan ses på terrasserne på den sydlige del af vindyrkningsarealet.

Det dominerende hydrografiske system er floden Olt, som er den største vandopsamler, der modtager den overskydende nedbør fra bakkerne i de dale, der adskiller dem.

Klimaet er et tempereret fastlandsklima med kolde vintre og varme somre, men med mere moderate østeuropæiske yderpunkter og en vis indflydelse fra Middelhavet. Den årlige gennemsnitstemperatur (11,3 °C), den moderate nedbør (642 mm om året) og solskinstimerne i vækstsæsonen (1520 timer) skaber klimaforhold, der er gunstige for vindyrkning, og som har direkte indflydelse på høstens kvalitet. Vine fra de enkelte vinmarker Deal Olt, Dobrușa, Șutești, Mitrofani, Călina, Prundeni, Orlești og Gușoeni kan kendes på den ekstraordinære kvalitet af de aromatiske vine, der fremstilles af sorterne Tămâioasă românească og Sauvignon. Der er også bemærkelsesværdige rødvine fremstillet af sorten Pinot Noir.

Den dominerende jordbund, som består af luvisoler og brun luvisolisk jord, muliggør og fremmer sammen med de termiske forhold dyrkningen af hvidvinssorter, navnlig Sauvignon, Crâmpoşie selecţionată, Tămâioasă românească og rødvinssorterne Negru de Drăgăşani, Novac og Pinot Noir.

Alle jordbunds- og klimaforholdene er gunstige for vindyrkning og for fremstillingen af særlige kvalitetsvine med de egenskaber, der er karakteristiske for Drăgășaniområdet. Produktionen af druer ved hjælp af kombinationer og vinifera/grundstammer, som har en passende placering i overensstemmelse med jordens »formål«, kan give bemærkelsesværdige resultater, når det gælder fremstilling af vine med kontrolleret oprindelsesbetegnelse.

Jordbunden på vinmarkerne, som ligger i en højde på over 400 m, er brun og rødbrun skovjord og i nogen grad podzolisk jord. Den er rig på kalk og beliggende på alluvialt grus.

Vindyrkningsarealet Drăgășani har dybe rødder til fortiden, eftersom det stammer fra den dakisk-gotiske periode for ca. 2 000 år siden. Ifølge legenden er sorten »Braghină« opkaldt efter Burebistas datter, og sorten »Gordan« er opkaldt efter en modig dacisk kriger, hvis død dengang var omstridt, fordi han i den kamp, hvor han mistede livet, også havde drukket adskillige glas vin.

Der findes dokumenter om vine fra Drăgășani, der går tilbage til det 16. og 17. århundrede, hvor Michael den Tapre regerede. Han gav en lang række donationer til de klostre, der ejede vinmarkerne.

Før phylloxeraudbruddet var de primære sorter i Drăgășani sorterne Crâmpoșie, Braghină og Gordan, hvorefter Tămâioasă românească blev tilføjet. De gamle vine fra Drăgășani havde ikke et særlig højt alkoholindhold (ca. 10 % vol.), og de var velkendte for den friskhed fra kuldioxid, som er typisk for vine med en ufuldstændig gæring, samt en let bagt smag.

Disse vine blev fremstillet af druer, der blev høstet sent efter en lang og let gæring ved lave temperaturer, og de bevarede deres syreindhold indtil det tidlige forår.

Vindyrkningsarealet Drăgășani er ikke et levn fra fortiden. De nye sorter og de nye dyrknings- og vinfremstillingsteknologier betyder nemlig, at det også i dag har et glimrende omdømme.

9.   Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning og andre krav)

Betingelser for afsætningen

Retsgrundlag

National lovgivning

Type supplerende betingelse

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

Beskrivelse af betingelsen

I mærkningen af vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Drăgăşani« skal vintypen være angivet ud fra sukkerindholdet (tør, halvtør, halvsød eller sød).

Link til produktspecifikationen

https://www.onvpv.ro/sites/default/files/caiet_de_sarcini_doc_dragasani_modf_cf_cererii_1353_14.07.2020_no_track_changes.pdf

---

(1)  EFT L 9 af 11.1.2019, s. 2.