Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021TN0436

    Sag T-436/21: Sag anlagt den 16. juli 2021 — Veen mod Europol

    EUT C 431 af 25.10.2021, p. 42–42 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    25.10.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 431/42


    Sag anlagt den 16. juli 2021 — Veen mod Europol

    (Sag T-436/21)

    (2021/C 431/50)

    Processprog: slovakisk

    Parter

    Sagsøger: Leon Leonard Johan Veen (Oss, Nederlandene) (ved advokat T. Lysina)

    Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)

    Sagsøgerens påstande

    Den Europæiske Union, repræsenteret ved Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), tilpligtes at betale sagsøgeren 50 000 EUR.

    Europol tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for sagsøgerens søgsmål om ansvar uden for kontraktforhold, anlagt i medfør af artikel 268 TEUF og artikel 340 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i medfør af artikel 50, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (1) har sagsøgeren påberåbt sig et enkelt anbringende om sagsøgtes ulovlige behandling af hans personoplysninger.

    Sagsøgeren har i forbindelse med dette anbringende gjort gældende, at sagsøgte som bevis i den straffesag, der føres mod sagsøgeren i Den Slovakiske Republik, til de forberedende sagsakter har vedlagt en rapport udarbejdet af sagsøgte, der indeholder negative oplysninger, som er falske og ikke underbyggede af beviser, vedrørende sagsøgeren, hvilket har ført til den skadevoldende handling. Sagsøgeren har anført, at denne handling har krænket hans ære og omdømme samt hans ret til et familieliv. Da der er årsagsforbindelse til den skadevoldende handling, har han således lidt et ikke-økonomisk tab, som han har opgjort til 50 000 EUR.


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11.5.2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT 2016, L 135, s. 53).


    Top