EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019CA0570

Sag C-570/19: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. september 2021 — Irish Ferries Ltd mod National Transport Authority (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court (Irlande)– Irland) (Præjudiciel forelæggelse – søtransport – passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje – forordning (EU) nr. 1177/2010 – artikel 18 og 19, artikel 20, stk. 4, og artikel 24 og 25 – aflysning af passagersejladser – forsinket levering af et fartøj til transportøren – varsel inden det oprindeligt planlagte afgangstidspunkt – følger – ret til omlægning – vilkår – afholdelse af de yderligere omkostninger – ret til kompensation – beregning – begrebet billetpris – det nationale kompetente organ, der har ansvaret for håndhævelse af forordning nr. 1177/2010 – kompetence – begrebet klage – gyldighedsvurdering – artikel 16, 17, 20 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – proportionalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet)

EUT C 431 af 25.10.2021, p. 15–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

25.10.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 431/15


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. september 2021 — Irish Ferries Ltd mod National Transport Authority (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court (Irlande)– Irland)

(Sag C-570/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - søtransport - passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje - forordning (EU) nr. 1177/2010 - artikel 18 og 19, artikel 20, stk. 4, og artikel 24 og 25 - aflysning af passagersejladser - forsinket levering af et fartøj til transportøren - varsel inden det oprindeligt planlagte afgangstidspunkt - følger - ret til omlægning - vilkår - afholdelse af de yderligere omkostninger - ret til kompensation - beregning - begrebet billetpris - det nationale kompetente organ, der har ansvaret for håndhævelse af forordning nr. 1177/2010 - kompetence - begrebet klage - gyldighedsvurdering - artikel 16, 17, 20 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - proportionalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet)

(2021/C 431/14)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court (Irlande)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Irish Ferries Ltd

Sagsøgt: National Transport Authority

Konklusion

1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 skal fortolkes således, at den finder anvendelse på tilfælde, hvor en transportør aflyser en passagersejlads med et varsel på flere uger inden den oprindeligt planlagte afgang med den begrundelse, at leveringen af det fartøj, der skulle udføre denne tjeneste, er blevet forsinket, og at det ikke har været muligt at finde et alternativt fartøj.

2)

Artikel 18 i forordning nr. 1177/2010 skal fortolkes således, at en transportør, når en passagersejlads aflyses, og der ikke foreligger en alternativ transportforbindelse på den samme rute, i henhold til passagerens i denne bestemmelse fastsatte ret til en omlægning af rejsen uden ekstraomkostninger under sammenlignelige betingelser til det endelige bestemmelsessted er forpligtet til at tilbyde denne passager en alternativ transportforbindelse på en anden rute end ruten for den aflyste tjeneste eller en befordringstjeneste til søs i kombination med andre transportformer som f.eks. vej- eller jernbanetransport og er forpligtet til at bære de eventuelle yderligere omkostninger, som passageren har afholdt i forbindelse med denne omlægning til det endelige bestemmelsessted.

3)

Artikel 18 og 19 i forordning nr. 1177/2010 skal fortolkes således, at hvis en transportør aflyser en passagersejlads med et varsel på flere uger inden den oprindeligt planlagte afgang, har passageren ret til kompensation i medfør af denne forordnings artikel 19, når den pågældende i overensstemmelse med den nævnte forordnings artikel 18 beslutter at få omlagt rejsen ved førstgivne lejlighed eller udsætte sin rejse til en senere dato og når frem til det oprindeligt fastsatte endelige bestemmelsessted med en forsinkelse, der overstiger de i denne samme forordnings artikel 19 fastsatte tærskler. Når passageren derimod vælger at få refunderet billetprisen, har vedkommende ikke en sådan ret til kompensation i henhold til denne artikel.

4)

Artikel 19 i forordning nr. 1177/2010 skal fortolkes således, at begrebet »billetpris« i denne artikel omfatter omkostninger, der kan henføres til de valgfrie supplerende ydelser, som passageren har valgt, som f.eks. reservation af kahytter, bure til dyr eller adgang til premium lounger.

5)

Artikel 20, stk. 4, i forordning nr. 1177/2010 skal fortolkes således, at en forsinket levering af et passagerfartøj, der har medført aflysning af alle de overfarter, som skulle udføres af dette fartøj på en ny sejlrute, ikke er omfattet af begrebet »usædvanlige omstændigheder« i denne bestemmelses forstand.

6)

Artikel 24 i forordning nr. 1177/2010 skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke pålægger den passager, der ønsker at opnå kompensation i henhold til denne forordnings artikel 19, at indgive sin anmodning i form af en klage til transportøren inden for to måneder fra den dag, hvor befordringen blev udført eller skulle have været udført.

7)

Artikel 25 i forordning nr. 1177/2010 skal fortolkes således, at organer, der har ansvaret for håndhævelse af denne forordning, og som er udpeget af en medlemsstat, har kompetence i forbindelse med ikke blot en passagersejlads, som udføres fra en havn, der er beliggende på denne medlemsstats område, men ligeledes med en passagersejlads, som udføres fra en havn, der er beliggende i en anden medlemsstat, til en havn, der er beliggende på den førstnævnte medlemsstats område, når denne sidstnævnte transporttjeneste udgør en del af en returrejse, som er blevet aflyst fuldstændigt.

8)

Gennemgangen af det tiende spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 18 og 19 i forordning nr. 1177/2010.


(1)  EUT C 328 af 30.9.2019.


Top